Episodes

  • Prøv lyt. Kan du høre det? Nej? Det er ellers en alarmklokke og den har ringet længe og meget højt. Men bare roligt, du er ikke den eneste der har hørt det. Faktisk har de fleste i Danmark overhørt både alarmklokker og overset advarselslamper blinke i mange år, men det er forhåbentligt slut.
    Hvad vi taler om? Ja, det er konflikten i Ukraine, men især Ruslands mange signaler igennem mange år ikke mindst de danske politikere har overhørt. Måske endda med vilje, fordi det advarslerne i sidste ende betyder, at det her kommer til at koste penge. Så på godt dansk, så bliver der enten råd til færre asfaltveje eller også kommer det til at koste lidt mere på danskerne skattebilet.
    Vi har talt med to topforskere Jonas Gejl Kaas, Ph.d. og adjunkt ved Århus Universitet, og forsker Ph.d. Jeppe Plenge Trautner fra blandt andet Aalborg Universitet.
    I løbet af udsendelsen vil de forklare os, hvorfor den konflikt slet ikke er ligegyldig, og hvorfor den bør få stor betydning for ikke mindst Danmark og det danske forsvar.

  • De danske styrker har forladt Irak. Men det betyder ikke at tiden for udsendelserne er ovre. Langt fra. Samtidig med vurderer både danske og udenlandske forskere at en storkonflikt ikke er usandsynlig mere.
    Ved den Ukrainske grænse er russiske styrker ved at gøre klar til noget der minder om en russisk invasion af Europas største land. Den internationalt anerkendte senior forsker Gustav Gresse fra European Council of Foreign Relations forudser et angreb snart, med mindre Vesten viser en aggressiv viljestyrke.
    Den finske præsident har i sin Nytårstale slået fast, at hvis Ukraine falder, så kan Finland være det næste land. Polen og de baltiske lande er også nervøse. Som du har kunnet høre i et af vores tidligere udsendelser, så med rigtig god grund.

    I Danmark er vi ikke så nervøse, men skyldes det at vi sover en Tornerose søvn? At vi gør som Strudsen: stikker hovedet ned i jorden og venter på, at tingene går over? Sagen er nemlig den, at verden omkring os har ændret sig, men… er Forsvaret parat til en mere kompleks verden? Eller hænger vi stadig fast i fortiden? Det er noget af det vi forsøger at besvare i den her udsendelse, hvor vi blandt andet har talt med
    Folk og Sikkerheds formand og oberst løjtnant i Forsvaret Peter Michael Andersen.

  • Missing episodes?

    Click here to refresh the feed.

  • Prøv at forestille dig, at du i morgen vågner op til en kæmpe gæld du intet har med at gøre. At din bankkonto er tømt, og du intet kan stille op. Lyder det stygt? Ja, det er der faktisk en del danskere der allerede har oplevet.
    Men ikke nok med det: det kan blive meget værre.
    I den her udsendelse kan vi afsløre en trussel, som nogen forskere mener, er den absolut største imod din og min sikkerhed. Noget der potentielt ikke bare kan koste dig en pose penge, virksomheden du arbejder for livet… nej, det er en trussel der kan koste rigtig mange menneskeliv. Også herhjemme i Danmark. Den gode nyhed er så, at vi KAN gøre noget imod den lurende fare. Det er der faktisk mange der gør, blandt dem organisationen Folk& Sikkerhed. Hør om hvad det er for en trussel og hvor den kommer fra i udsendelsen her, hvor vi også kan afsløre, at det haster med at vi alle får hænder op af lommerne…

  • Denne gang kan vi fortælle, at der kun er én vej: Udvid værnepligten. Indfør også tvungen værnepligt til kvinder. Hvorfor det er nødvendigt
    kan du høre i udsendelsen her, hvor vi besøgte Christiansborg.
    Forsvarets fremtid er præget af en verden i hastig udvikling, hvor blandt andet vores eget nærområde kommer til at spille en stigende rolle. Det betyder mange nye nationale opgaver, men er Forsvarets rustet til disse efter mange år, hvor fokus har været på store internationale opgaver? Og hvilke muligheder har forsvaret for at stå stærkere i det nye opgavespektrum? I denne udsendelse kommer vi gennem de store linjer for forsvaret i fremtiden, men vi dykker også ned i flere afgrænsede områder. Lyt med når vi sammen med blandt andre Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet og Jesper K. Hansen fra fagpersonelforeningen CS inviterer dig ind bag Christiansborgs tykke mure til en konference med Forsvarsudvalget, Weibel Scientific og Ingeniørforeningen IDA. Udsendelsen her er produceret af foreningen Folk & Sikkerhed. Rigtig god fornøjelse.

  • Forsvarets vigtigste opgave er at beskytte og håndhæve Danmarks suverænitet. Det kræver blandt andet at materiel som kampfly, fregatter og kampvogne kan operere 100% funktionelt. De skal virke her og nu, når og hvis der er behov for dem.

    Men hvad har den grønne omstilling med forsvaret at gøre? Hvad kan Danmark som lille nation få ud af en grøn omstilling af forsvaret og hvad betyder det for det militære samarbejde i NATO?
    Vi kan afsløre, at før denne optagelse, var vi meget mistænkelige over for mulighederne af Forsvarets grønne omstilling. Kampvogne og krigsskibe der først lige skal lades op i en el-stander? Nej, vel?

    Efter et besøg hos Center for Militære Studier på Københavns Universitet kryber vi til korset for nu forstår vi langt bedre de strategiske og taktiske årsager der følger med den grønne omstilling af Forsvaret. Er du også en af dem der er mistænkelige, så bør du virkelig høre med her for gevinsterne er større end man skulle tro. Også for klimaet.

    Medvirkende er orlogskaptajn og cand.mag. Jens Wenzel Kristoffersen og Ph.d. samt seniorforsker Kristian Søby Kristensen. Begge arbejder for Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

  • "Hvorfor taler verden om UFO'er?" Den videnskabelige vinkel.

    Area 51, mystiske flyvende objekter, historier om bortførelser og et hav af konspirationsteorier.
    Fortællinger om UFO'er og rumvæsner har i flere år skabt meget debat, myter og et utal af Hollywoodfilm, og i mange hjem også masser af grin og rysten på hovedet.
    Men i 2004 ændrede én oplevelse manges oplevelse af emnet. Højteknologiske apparater bekræftede for første gang i øjenvidneberetninger om uforklarlige flyvende objekter. Den episode kommer vi tilbage til i programmet.
    Men i takt med den teknologiske udvikling er der kommet flere hændelser frem. I juni 2021 udkom Pentagon med en rapport som i perioden 2004-2021 beskriver 144 hændelser, hvoraf kun én hændelse kan forklares på en naturlig måde. 80 af de rapporterede hændelser indeholder data fra flere sensorer. I 11 tilfælde rapporterede piloterne, at de var ved at kollidere med disse mærkelige genstande. Ekspræsident Obama kom med en lidt overraskende kommentar, da han blev spurgt til de her flyvende objekter. Hør i podcasten hvad han sagde.
    Vi vil ud fra et strengt teknisk og videnskabeligt perspektiv se nærmere på emnet i den her Forsvarspodcast, hvor vi blandet har spurgt Karsten Marrup, chef for center for luftoperationer ved forsvarsakademiet, hvordan han tolker de mange hændelser. Kunne de være hyper moderne droner fra fx Kina eller Rusland? Og hvis ja, skal vi være bekymret? Hør svaret.

  • Man siger at vejen til Helvede er brolagt med gode intentioner. Hvordan det hænger sammen med veteranindsatsen, vender vi tilbage med.
    I denne udgave af Forsvarspodcasten sætter vi fokus på veteraner. Det gør vi fordi der de seneste år er kommet et meget stort fokus på veteraner. Interessen kommer fra alt inden for erhvervslivet, politikere, kommuner, pårørende til veteranerne, forskningsprojekter og selvfølgelig fra veteranerne selv.

    Veterancentret i Ringsted har følgende definition på en veteran: Det er en person, der på baggrund af en beslutning truffet af Folketinget, Regeringen eller en minister har været udsendt i mindst én international mission.”

    Men hvem er veteranerne egentligt, hvor mange veteraner er der, hvorfor er der kommet denne større interesse for denne gruppe af borgere? Hvordan ser fremtiden ud for Danmarks tidligere udsendte ud?
    Dette og meget mere kan du blive klogere på når vi i Forsvarspodcasten kommer godt rundt i krogene inden for veteranbegrebet.

  • F-35 kampflyet – Kampflyet for den sikkerhedspolitiske elite

    F-35 kampflysindkøbet er en af Danmarks største offentlige investeringer nogensinde. Økonomien har derfor spillet en central rolle i debatten og med en forventet indkøbspris for 27 kampfly på 16,4 milliarder kroner, dertil kommer 56,4 milliarder kroner i levetidsomkostninger og en massiv sikkerhedspolitisk betydning for den danske stat, så mener Folk & Sikkerhed at det meget vigtigt at med en faglig og åben debat om indkøbet.
    Derfor sætter vi fokus på F-35 kampflyindkøbet.
    Spådom: Flere fly på vej
    I begyndelsen var det planen, at Danmark ville købe 48 nye kampfly. Sidenhen blev ambitionerne skruet ned til 30, for så yderligere at blive reduceret til de 27 kampfly der nu er bestilt. Det er svært at se, hvordan selv det mest moderne kampfly skal kunne erstatte et mere end dobbelt så stort antal F-16 fly. Det må give Forsvaret grå hår på hovedet. Men nej, for som du vil kunne høre i vores podcast:
    ”Vi køber et antal fly, så køber vi et antal flere. Sådan er det også gået med de andre kampfly der tidligere er blevet indkøbt, sådan vil det også gå denne gang”.
    Sådan spår major Karsten Marrup, som er chef for Center for Luftoperationer. Han bakkes op af Andreas Krog, som er journalist og redaktør for Altinget og netop har Forsvaret som sit fagområde. Ellers skal der skrues ned for de politiske ambitioner.
    Men hvad kan de nye fly så, som de gamle ikke kan? Hvorfor skal de i det hele taget skiftes ud? Til det svarer begge fagfolk, at først og fremmest er de gamle F-16 fly nu så gamle, at de skal udskiftes uanset hvad. Karsten Marup sammenligner det lidt med en brugt bil, der på et tidspunkt bliver så dyr i reparation, at det fornuftigste er en udskiftning. Når man nu alligevel skal skifte til en anden bil, så kan man lige så godt skifte til en fremtidssikret moderne bil. En slags luftens Tesla… F-35 kampfly er netop ultra moderne fly, der er spækket med sensorer af enhver tænkelig art.
    ”En flyvende computer”, kalder Andreas Krog fra Altinget flyet. Major Karsten Marup fastslår, at det er et fortrinligt ”spionfly”, der kan indhente et væld af informationer på sine flyveture.
    Men er det så også det bedste fly at vælge? Ja, militærisk set. Men økonomisk set, er det ikke helt uden risiko at vælge netop det fly, fastslår Andreas Krog. Det er så nyt, så driftsomkostningerne simpelthen ikke er kendte endnu. Skrækscenariet ifølge redaktøren er, at Danmark ikke har råd til at bruge mere end halvdelen af flyet. Til gengæld så er vi gået med i en stor klub af ejere, så det danske Forsvar vil kunne høste godt gavn af at være med i et fly, som er blevet solgt i så stort et antal, og som ikke mindst USA også har købt. Så hvis der skal laves en opgradering engang i fremtiden, så vil USA bære en stor del af omkostningerne, spår Andreas Krog.

  • Synes du at Corona-virussen i sig selv er slem nok? Her et citat fra forsvarsminister Trine Bramsen til Forsvarspodcasten:
    ”Der vil være onde kræfter der prøver at udnytte Coronakrisen…”
    Inden vi lige vender tilbage til forsvarsministeren her et andet citat fra en pressekonference forleden med chefpolitiinspektør Jørgen Bergen Skov fra Københavns Politi efter en stor antiterror aktion, hvor en person blev anholdt:
    ”En person, der har haft til hensigt til at begå terror…”
    Det er noget af det, vi i den her historie skal beskæftige os med. Du vil faktisk høre om en lang række trusler, og angreb, der hver især kunne have været katastrofale. Og ja, vi er godt klare over at netop ordet ”katastrofal” er et meget stort ord, og som ofte bliver misbrugt. Det er det dog ikke, som du siden skal høre, i den her sammenhæng. Vi retter også vores journalistiske søgelys mere bredt ind på Forsvaret. Det er trods alt en af Danmarks største arbejdspladser med næsten 20.000 ansatte, som løser opgaver fra det kolde nord i Arktis til lande under varme himmelstrøg. Med andre ord, en noget anderledes arbejdsplads, end de fleste andre. Forsvaret har nemlig en bred vifte af forskellige opgaver der blev, og bliver løst. Fra at håndtere cyber sikkerhedstrusler, tilpasse internationale operationer, til også at løse en lang række helt nye opgaver.
    Men tilbage til forsvarsministeren selv. Trine Bramsen fik, som så mange andre, pludseligt helt andre opgaver at se til under krisen. Men hun nævner også, at netop Coronakrisen har været forsøgt udnyttet af, citat, ”onde kræfter”. Det vil vi godt vide lidt mere om. Hvad er det for kræfter? Til det svarer ministeren:
    - Jamen når jeg siger onde kræfter, så det en fælles betegnelse for alle der måtte ville skade Danmark, Nato eller andre, fortæller Trine Bramsen.
    Der har nemlig været en bred pallette af cyberangreb. Dykker man lidt ned i de rapporter der findes på området, så er det da også chokerende læsning. WHO oplyser i deres rapport, at antallet af cyberangreb er fem doblet under krisen. Interpol beretter også i deres sikkerhedsrapport om en stor stigning af angreb.
    Det i verden meget anerkendte it sikkerhedsfirma, McAfee oplever også et øget antal angreb. Både imod privatpersoner, men også imod firmaer. Det med at mange medarbejdere pludseligt skulle arbejde hjemmefra, gav nemlig IT kriminelle nye muligheder.
    Herhjemme er Chef for Center for Cybersikkerhed Thomas Lund-Sørensen, enig. Han oplyste forleden blandet andet det her :
    - Mange it-afdelinger er under stærkt pres med hjemsendte kolleger og brugere. Det kan være svært at opretholde det sædvanlige it-sikkerhedsniveau med opdatering, to-faktor og VPN. Men regn ikke med, at hackerne viser samfundssind. Tværtimod udgør Corona-krisen en særlig gunstig mulighed for de cyberkriminelle til at angribe danske netværk. Vær derfor meget forsigtig med at svække sikkerhedsforanstaltningerne, og er det nødvendigt, så gør det alene efter en grundig risikovurdering af de mulige konsekvenser. Cybertruslen mod Danmark er meget høj, fastslår Thomas Lund-Sørensen.

  • Krisen der viste os samfundets skjulte styrke: Beredskabet
    Af Jan Simmen og Adam Sonnich Meinertz
    I denne uge vil vi se ind i den livsvigtige beredskabsmaskine, der for længst var gået i gang da statsministeren den 11. marts 2020 lukkede landet ned. Det er en maskine som også du er en del af. En meget større del end du faktisk selv tror, og netop din viden og bevidsthed om beredskabet er et centralt arbejdsområde for Folk & Sikkerhed. Hvordan ordet ”beredskabsmaskine”, Corona, og den folkelige nyfundne interesse for beredskabet hænger sammen, det er noget af det du kan høre i vores udsendelse.
    Du har sikkert aldrig rigtig tænkt så meget over det, men over hele verden forbereder stater sig på både store og små kriser. De lægger planer for, hvordan et land skal håndtere en krise som for eksempel en oversvømmelse, et terrorangreb eller som i dag er meget aktuelt - et virusudbrud. Der er dog store forskelle landene imellem. I Finland har man i mange år forberedt sig på store kriser, som fx krige, og det har blandt andet betydet, at landet IKKE mangler hverken mundbind, håndsprit eller andet udstyr. I den anden ende af skalaen finder vi naturligvis 3. Verdenslande. Men også højtudviklede lande som USA. Så hvordan klarer Danmark sig i den sammenhæng?
    Vi har spurgt specialister på området, og de svarer, at Danmark faktisk klarer sig vældig godt. Én af dem er krisespecialist og tidligere beredskabschef for Bornholm Johnny G. Larsen. Han fortæller at, vist er der mange ting der kunne være gået bedre, men det store billede er tydeligt: Beredskabsmaskinen virkede og virker som den skal.

    Forstå det nu: Det kan blive meget værre endnu
    Selv om Corona virussen er yderst alvorlig, så findes der vira der er endnu mere alvorlige. Mere alvorlige fordi de enten er mere smitsomme, mere dødelige eller endda begge dele. Den Spanske Syge, der også ramte Danmark i 1918, havde en dødelighed pr. 1000 smittede, der godt nok var lavere end Coronaen, men til gengæld var meget mere smitsom. Den influenza epidemi slog flere mennesker ihjel, end hele 1. Verdenskrig. Over 50 millioner mennesker. Men der findes også potentielt endnu større dræbere, der BÅDE er ekstremt smitsomme OG dødelige.
    H5N1, også kendt som fugle influenzaen, vurderer WHO potentielt kan dræbe langt flere mennesker end Spanske Syge gjorde. Fordi den kan udvikle sig til at blive meget smitsom, smitte fra dyr til mennesker, samtidig med at den har en meget høj døds rate, hvor 40 procent af alle smittede vil dø. Derfor er det vigtigt at vi høster alle de erfaringer vi kan fra den nuværende epidemi. For én ting er sikkert: Det er ikke den sidste smitsomme dræber menneskeheden kommer til at opleve. Derfor er det meget vigtigt at lære af forløbet her. Både de positive og de negative erfaringer. Det er ligefrem livsvigtigt.
    Erfaringer der redder liv
    Eksperter vurderer, at de erfaringer vi nu har gjort os med Corona i fremtiden vil redde mange liv. I hvert fald hvis vi fastholder vores gode vaner med fx at spritte og vaske hænder. Det vurderer både læger og patientforeninger, som også påpeger, at vi i fremtiden kan opleve endnu være epidemier end Corona-epidemien.
    Men det vil også kræve at vi på øverste statslige niveau nytænker vores investeringer i beredskabet – alt fra materiel og reservepersonel til strategiske nationale beslutninger om robusthed og tryghed.
    Det er vigtigt at være godt forberedt – Et robust samfund kræver beredskabsplaner, reaktionsevne, lagre og meget andet. Corona-krisen har udstillet det moderne globale samfunds sårbarheder. Det bør vi lære af. Krisebevidsthed og beredskabsplanlægning er livsvigtigt for et samfund som det danske.
    Og et stærkt beredskab kan kun opbygges, når der ikke er krise. Derfor er det vigtigt, at Danmark prioriterer investeringer i et stærkt beredskab. Så kan det danske samfund være helt anderledes forberedt, når den næste krise rammer os.
    Danmarks tryghed og velfærd hviler på et stærkt beredskab.

  • Da den kolde krig officielt sluttede i december 1989 og endeligt i 1991 med Sovjetunionens sammenbrud, skulle Danmark og resten af verden se en ny udenrigspolitisk virkelighed i øjne. Den store trussel fra Sovjetunionen var væk og stormagtsmonopolet lå nu i amerikanske hænder. Forud lå en tid, hvor verdenssamfundet troede på fredsbevarende reformer. Samtidig blev danske soldater og beredskabsfolk udsendt til flere og flere opgaver i udlandet. Målet var nu stabilisering. Men i 2001 blev den tidligere sovjetiske trussel imod Danmark afløst af mere eller mindre konstante terrortrusler.
    I de senere år er Putins Rusland begyndt at opruste, og det vækker minder om situationen under den kolde krig. Men andre forhold har også fået en øget betydning for dansk sikkerhedspolitik. Cybertruslen. Arktis. Nordkoreas atommissiler. Kinas oprustning, hvor man søger at blive den førende magt i verden i år 2049. De konstante konflikter i Mellemøsten med både Saudi-Arabien og Iran som de to store modstandere. På trods af større velstand er verden så er blevet et mere usikkert sted og hvad er Forsvarets rolle i den nye multipolære verdensorden? Et er sikkert: udviklingen af den nye sikkerhedspolitiske situation stiller store krav til det danske forsvar. I to podcast’s ser vi henholdsvis på udfordringer og muligheder for Forsvaret. I en tidligere udsendelsen så vi på de udfordringer det danske Forsvar står overfor. I den her udsendelse vender vi bøtten på hovedet, og ser på mulighederne.
    Forsvarspodcasten har besøgt Center for Militære Studier på Københavns Universitet.
    Organisationen Folk & Sikkerhed står bag Forsvarspodcasten, som er Danmarks Podcast om Forsvaret og Beredskabet.

  • Organisationen Folk & Sikkerhed står bag Forsvarspodcasten, som er Danmarks Podcast om Forsvaret og Beredskabet.
    Da den kolde krig officielt sluttede i december 1989 og endeligt i 1991 med Sovjetunionens sammenbrud, skulle Danmark og resten af verden se en ny udenrigspolitisk virkelighed i øjne. Den store trussel fra Sovjetunionen var væk og stormagtsmonopolet lå nu i amerikanske hænder. Forud lå en tid, hvor verdenssamfundet troede på fredsbevarende reformer. Samtidig blev danske soldater og beredskabsfolk udsendt til flere og flere opgaver i udlandet. Målet var nu stabilisering. Men i 2001 blev den tidligere sovjetiske trussel imod Danmark afløst af mere eller mindre konstante terrortrusler.
    I de senere år er Putins Rusland begyndt at opruste, og det vækker minder om situationen under den kolde krig. Men andre forhold har også fået en øget betydning for dansk sikkerhedspolitik. Cybertruslen. Arktis. Nordkoreas atommissiler. Kinas oprustning, hvor man søger at blive den førende magt i verden i år 2049. De konstante konflikter i Mellemøsten med både Saudi-Arabien og Iran som de to store modstandere. På trods af større velstand er verden så er blevet et mere usikkert sted og hvad er Forsvarets rolle i den nye multipolære verdensorden? Et er sikkert: udviklingen af den nye sikkerhedspolitiske situation stiller store krav til det danske forsvar. I to podcast’s ser vi henholdsvis på udfordringer og muligheder for Forsvaret. Udsendelsen her ser på de udfordringer det danske Forsvar står overfor. I næste udsendelse kan du høre om mulighederne.
    Vi har besøgt Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

  • Kommer russerne? Spørgsmålet lyder som et ekko fra den kolde krig, men det er begyndt at runge igen. Men er det egentligt et rimeligt spørgsmål at stille, eller er det bare skræmmebilleder produceret af en grådig våbenindustri og viderebragt af alt for ængstelige danskere uden de store militære indsigter?
    Vi har spurgt to specialister på området.
    Det er på ingen måde et urimeligt spørgsmål, viser det sig. For hvis vi spørger Jeppe Plenge -Trautner, som er forsker på Forsvarsakademiet i København, om hans egen personlige holdning, så lyder svaret:
    ”Jeg mener at der er en 50 procent sandsynlighed for, at vi vil se en krig i løbet af de næste ti år med Rusland som den ene part. Mange tror at NATO er stærk, men i Østersø-regionen er styrkeforholdet 20:1 til Ruslands fordel. ”.
    Rationalet er altså, at afskrækkelsen i øjeblikket ikke virker.
    Samme spørgsmål besvarer hans kollega samme sted med et nej. Anders Puck Nielsen, som er orlogskaptajn og militæranalytiker, vurderer ud fra de russiske medier, at Rusland ikke ser NATO som svag. Tvært imod virker russerne til at være nervøse for den vestlige high-tech.
    Begge er dog enige om, at afskrækkelsen skal virke bedre, og at der er store udfordringer PT med NATO. Det her er, ifølge dem begge to, ikke kun et spørgsmål om flere penge. Tvært imod. Det er mere et spørgsmål om at rette op på en masse… ja, lad os kalde dem ”skævheder”. Et af de store problemer de begge ser er, at NATO fx ikke afholder stor-skala øvelser. Netop logistikken under et eventuelt angreb af østersølandene kan vise sig at være et problem.
    Ikke kun forudser begge problemer med at få både materiel og mandskab hurtigt nok frem. Der er problemer med broer og meget andet.
    Hvorfor skulle de angribe?
    Det store spørgsmål er dog, hvorfor Rusland i det hele taget skulle angribe. Svaret er, som så meget andet, ikke så enkelt. Dels er der spørgsmålet om afskrækkelsen virker. Det er de to ikke enige om. Men den helt store årsag til at truslen fra Rusland er reel er, at magtstrukturen i det kæmpe land er så usikker. Putin sider i spidsen af en pyramide, der er gennemsyret af korruption, magtmisbrug og grådighed. Godt nok ser befolkningens støtte til Putin ud til at være stor, men selve strukturen med interne magtkampe, samt en større og større afstand mellem rig og fattig, kan få det hele til at vakle når som helst. I 2015 sagde over 90 procent af russerne i meningsmålinger, at de støttede præsidentens indsats. I dag støttes han af 64 procent ifølge Ritzau.
    Dertil kommer, at russerne bombarderes med historier om det aggressive Vesten. Det er en giftig cocktail. Det er nemlig før set mange gange, at for at skabe fred indad til, så skaber et regime ufred ud af til. Her vil Rusland i givet fald vælge den fjende landet tror, er lettest at vinde over hurtigt. De Baltiske lande er et oplagt mål. Det er svært at beskytte de tre lande imod en lyninvasion.
    Alarmklokkerne ringer: oprustning i gang
    Det der især får alarmklokkerne til at ringe hos Jeppe Plenge-Trautner er ikke kun Ruslands usikre magtstruktur, men også den voldsomme oprustning landet i øjeblikket gennemgår. En del af oprustningen har nemlig et bekymrende sigte.
    ”Lige nu opruster Russerne på en måde, så de kan angribe de nødvendige forsyningslinjer mellem USA og Canada og Europa. For det er fortsat sådan, at USA er den helt store muskel i NATO. Danmark er i russernes øjne, hvis vi bliver i kroppens billedsprog, bare en lillefinger muskel. Men selv den muskel har mangler.
    Fx peger orlogskaptajn og militæranalytiker Anders Puck Nielsen på, at Danmark ikke har noget reelt luftforsvar. Begge to kunne godt tænke sig flere fly, flere unge soldater, men først og fremmest altså flere øvelser, hvor koordinering af store tropper samt logistik er de færdigheder, der er hovedformålet.
    Til sidst understreger Jeppe Plenge-Trautner, der netop forsker i, hvorfor krige begynder, en vigtig erkendelse:
    ”Det eneste vi reelt kan lære af historien er, at den vil overraske os.”