Episodes

  • I weekenden løber Folk og Sikkerheds stort anlagt totalforsvarsmesse, Action24, af stablen som et rent privat foretagende. Det samme er initiativer som Udsendt af Danmark, Forsvarshistorien.dk og flere andre. Men hvorfor er det overladt til private at fortælle om Forsvaret og dets historie? Inden vi dykker ned i det forhold runder vi en række nye besparelser på forsvarsområdet, som skal gennemføres, før den store pengetilførsel indledes. Endelig kommer vi ikke uden om det retsopgør om Flemming Lentfers hjemsendelse, som kan være på vej …Værter og tilrettelægger: Peter Ernstved Rasmussen og Kasper Junge Wester. Medvirkende: Alex Ahrendtsen (forsvarsordfører, DF), Hans Engell (politisk kommentator) og Ann-Christina Salquist (initiativtager, Action24)

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Hvordan vil det politiske niveau håndtere den indbyrdes mistillid mellem myndighederne på forsvarsområdet efter de senere års mange skandaler, herunder fregatsagen? Hvor står Forsvaret og Forsvarsministeriet stillet efter den seneste, og hvordan har man håndteret kommunikationen med offentligheden? Det er nogle af de spørgsmål, vi søger på i dette afsnit af Frontlinjen, hvor afsættet igen er "Iver Huitfeldts" våbenproblemer i Det Røde Hav.Værter og tilrettelæggere: Peter Ernstved Rasmussen og Kasper Junge Wester. Medvirkende: Lars Trier Mogensen (politisk analytiker), Anne Kirstine Cramon (selvstænding kommunikationsrådgiver) og Anna Thygesen (ejer, WeDoCommunication)

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Fregatten “Iver Huitfeldt” oplevede kritiske udfald på centrale våbensystemer, da den i starten af marts nedskød fire droner i Rødehavet. I hvert fald et af problemerne har ifølge skibschefen været kendt længe, men hverken forsvarsminister eller forligskreds har vidst noget. I denne udgave af Frontlinjen ser vi på, hvad sagen kan eller bør få af konsekvenser, ligesom vi diskuterer dens konsekvenser for det videre forligsarbejdet.Værter og tilrettelæggere: Peter Ernstved Rasmussen og Kasper Junge Wester. Medvirkende: Hans Engell (politisk kommentator), Torben Ørting Jørgensen (formand, Folk & Sikkerhed), Jesper Korsgaard Hansen (formand, Centralforeningen for Stampersonel) og Carsten Bach (forsvarsordfører, Liberal Alliance)

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Iryna Zaitsova bor i Kyiv og har en lillebror, som nu på tredje år forretter tjeneste i hæren og forsvarer sit fædreland på frontlinjen i krigen mod den russiske besættelsesmagt. Samtidig kan hun se mænd i alle aldre sidde på caféerne i hovedstaden og nyde foråret, for i Ukraine er det frivilligt, om man vil melde sig til hæren. Radio4 var med, da forsvarsminister Troels Lund Poulsen med fire folketingspolitikere besøgte Ukraine med nattog til Kyiv.Oversigt:Reportage fra nattoget til Kyiv med Inger Støjberg (DD), Pia Olsen Dyhr (SF) og Trine Pertou Mach (EL) og Danmarks ambassadør til Ukraine, Ole Egberg Mikkelsen.Iryna Zaitseva fra den danske ambassade i Kyiv om krigen og dens konsekvenser for hende og hendes familie.Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) om erfaringerne fra rejsen til Ukraine og om genoprustningen i det danske forsvar. Vært og tilrettelægger: Peter Ernstved RasmussenMedvirkende: partiformand Inger Støjberg (DD), partiformand Pia Olsen Dyhr (SF), udenrigsordfører Trine Pertou Mach (EL), Danmarks ambassadør til Ukraine, Ole Egberg Mikkelsen, ambassademedarbejder Iryna Zaitseva og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V)

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • SVM-regeringen præsenterede i sidste uge et nyt udspil, som vil tilføre Forsvaret yderligere 40,5 mia. kroner. Det er dog ikke alle, der er lige begejstrede ved alle dets elementer, og særligt ligestilling af værnepligten deler vandene på Christiansborg. Men er modstanderne gået i regeringens fælde? Vi undersøger påstanden i første halvdel af programmet, inden vi diskuterer, om Frontlinjen er blevet en forum for reaktionære ronkedorer med to kadetter. Værter og tilrettelæggere: Peter Ernstved Rasmussen og Kasper Junge Wester. Medvirkende: Lars Trier Mogensen (politisk analytiker), Carsten Bach (forsvarsordfører, LA), Jonas De Sanctis Friis (kadet, Søværnets Officersskole) og Zakaria Najim (kadet, Flyvevåbnets Officersskole)

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Forsvaret får endnu en økonomisk saltvandsindsprøjtning, og kvinderne kan godt begynde at lægge Forsvarets Dag i kalenderen. Samtidig skal Hærens ”knytnæve” – 1. Brigade – stå klar og kunne være på forhøjet beredskab i allerede 2028. Der var mange nyheder og milliard på dagens pressemøde i Spejlsalen, hvor regeringen fremlagde en ny ambitiøs plan for investeringer i Forsvaret. Indhold:- Hvor står Søværnet, og hvor er det på vej hen?- Forsvaret tilføres nye milliarder og ligestillingVært og tilrettelægger: Kasper Junge Wester. Produktionsassistent: Simone Vejlin. Medvirkende: Alexander With (militæranalytiker, Forsvarsakademiet) og Hans Peter Michaelsen (selvstændig forsvarsanalytiker).

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Vi har det seneste år talt meget om kasseeftersyn, mangler, forlig, styrkemål og genopretning, men i dag prøver vi at gå længere tilbage for at undersøge, hvor og hvordan det gik så galt. Det gør vi i selskab med pensioneret oberst Eigil Schiønning og forsvarsordfører for Liberal Alliance Carsten Bach, som selv har en fortid i Forsvaret.Værter og tilrettelæggere: Peter Ernstved Rasmussen og Kasper Junge Wester.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Mandag i denne uge faldt Orbán og det ungarske parlament efter lang tids betænkningstid til patten og godkendte Sveriges optagelse i Nato. Er alt så fryd og gammen, eller er det et Nato i krise, der senere på året fejrer sit 75-års jubilæum? Det ser vi på i denne udsendelse, hvor vi også drøfter Grønlands selvstændighedsambitioner, som senest er kommet til udtryk i en udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitisk strategi.Værter og tilrettelæggere: Peter Ernstved Rasmussen og Kasper Junge Wester. Medvirkende: Sten Rygning (professor og Nato-ekspert), Aaja Chemnitz (folketingsmedlem, IA) og Jon Rahbek-Clemmensen (leder af Center for Arktiske Sikkerhedsstudier, Forsvarsakademiet)

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Forsvaret står ved en skillevej, og der skal rettes op på både debat-, undervisnings- og arbejdsmiljøe, hvis det skal gå i den rigtige retning fremover. Det mener gidselforhandler Jens Ove Serup, som selv har en fortid i Forsvaret og græmmes over tingenes tilstand. Hør hans bud på, hvordan Forsvaret kommer på fode i denne udgave af Frontlinjen, hvor vi også runder Rusland. Her omkom oppositionspolitiker og aktivist Aleksej Navalnyj fredag under mystiske omstændigheder i et sibirisk fængsel. De fleste vestlige iagttagere er overbeviste om, at han er død ved Putins hånd, men hvorfor skulle det ske nu? To eksperter giver deres bud.Værter og tilrettelæggere: Peter Ernstved Rasmussen og Kasper Junge Wester. Medvirkende: Jens Ove Serup (gidselforhandler og kaptajn af reserven), Katrine Stevnhøj (ph.d.-stipendiat, KU) og Mette Skak (lektor emerita, AU)

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Det er tvivlsomt, om politikerne på Christiansborg har lært nok af Søværnets solomission i Guineabugten i 2021. Det mener Søværnets historiske konsulent, Søren Nørby, som sammen med to kolleger har skrevet en bog om de danske erfaringer med antipirateri. Den fortæller han om i ugens udgave af Frontlinjen. Inden da ser vi nærmere på en række materielmangler i Hæren, som to år inde i Ukraine-krigen stadig ikke er blevet løst. Indhold:- Hæren lider under “forsvarspolitisk paralyse”- Mette Frederiksens på symbolsk besøg hos tysk ammunitionsfabrikant- Ny bog sætter dansk antipirateriindsats under lupVærter og tilrettelæggere: Peter Ernstved Rasmussen og Kasper Junge Wester. Medvirkende: Carsten Rasmussen (pens. brigadegeneral og selvstændig militæranalytiker), Jakob Henius (forsvarsattaché i Tyskland) og Søren Nørby (forfatter og Søværnets historiske konsulent)

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Troels Lund Poulsen er som både forsvarsminister, vicestatsminister og partileder er en travl mand. Særlig travlt har han fået efter den danske erkendelse af, at truslen fra Rusland kræver, at dele af forsvarsforliget fremrykkes. Hvorfor det sker netop nu, og hvad der konkret skal investeres i på den korte bane, taler vi med ham om i et længere interview i denne udgave af Frontlinjen. I anden halvdel af programmet dissekerer vi, hvad forsvarsministeren fortæller - og hvad han ikke fortæller - i selskab med to forsvarskyndige iagttagere.Værter og tilrettelæggere: Peter Ernstved Rasmussen og Kasper Junge Wester. Medvirkende: Troels Lund Poulsen (forsvarsminister, Venstre), Lars Bangert Struwe (generalsekretær, Atlantsammenslutningen) og Hans Engell (politisk kommentator)

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Fregatten “Iver Huitfeldt” satte mandag kurs mod det uroplagede Det Røde Hav, hvor den snart skal hjælpe med at beskytte den civile skibstrafik mod angreb fra den yemenitiske houthi-bevægelse. Hasteudsendelsen betyder, at flere besætningsmedlemmer i første omgang har fået aflyst deres vinterferier, fortæller chefen for Søværnet, Henrik Ryborg. Sideløbende med flådemissionen bomber USA og Storbritannien landmål i Yemen, men det er tvivlsomt, om det bringer angrebene i området til ophør.Indhold:- Reportage fra “Iver Huitfeldts” afsejling fra Korsør- Interview med chefen for Søværnskommandoen- Ekspert: Luftangreb mod houthierne har lave chancer for succes- Macron vil have EU til at tage større ansvarVærter og tilrettelæggere: Peter Ernstved Rasmussen og Kasper Junge Wester. Medvirkende: Henrik Ryberg (chef for Søværnskommandoen), Maria-Louise Clausen (seniorforsker, DIIS) og Kirsten Biering (fhv. ambassadør og i dag seniorrådgiver ved Tænketanken Europa)

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Torsdag aften præsenterede forligskredsen den første delaftale i det ti år lange forsvarsforlig. Aftalen afsætter de første 16 af forligets i alt 155 mia. kroner til både materielanskaffelser og fastholdelsestiltag. Aftalen vækker begejstring blandt politikerne, men har fået en temmelig lunken modtagelse blandt soldater og fagforeninger, som savner lydhørhed på Christiansborg. Værter og tilrettelæggere: Peter Ernstved Rasmussen og Kasper Junge Wester. Medvirkende: Sascha Faxe (forsvarsordfører, Alternativet), Caspar Stefani (premierløjtnant og debattør), Jesper Korsgaard Hansen (formand, Centralforeningen for Stampersonel) og Niels Tønning (formand, Hovedorganisationen af Officerer i Danmark)

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Ganske få republikanere blokerer lige nu for amerikansk våbenstøtte til Ukraine. Det udfordrer ukrainerne og forsinker afslutningen på krigen. I Asien fortsætter spændingerne mellem Taiwan og Kina, og det taiwanske præsidentvalg kan betyde flere kurrer på tråden mellem østaten og styret i Beijing. Frontlinjen ser i denne uge nærmere på konflikterne, men kommer selvfølgelig også omkring det historiske tronskifte, før vi slutter af på et forsvarsbegejstret gymnasium i Nørresundby.Indhold:- Tronskifte- Ukraine lider under amerikanske uenigheder- Nyvalgt taiwansk præsident vækker vrede i Beijing- Nordjysk gymnasium vil tilbyde forsvarslinjeVærter og tilrettelæggere: Peter Ernstved Rasmussen og Kasper Junge Wester. Medvirkende: Jakob Steen Olsen (kongehuskommentator, Berlingske), Anders Puck Nielsen (militæranalytiker, Forsvarsakademiet), Jens Worning (sikkerhedspolitisk kommentator) og Søren Hindsholm (rektor, Nørresundby Gymnasium)

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Der kan blive krig i Sverige, lød det forleden fra landets civilforsvarsminister, Carl-Oskar Bohlin. Udtalelserne har vakt stor opsigt - ikke mindst i Danmark. Men er svenskerne for alarmistiske, eller er det Danmark, der tage det hele for roligt? Det drøfter vi i denne udgave af Frontlinjen. Vi taler også med vicechefen i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES), som fredag kunne se en af sine tidligere projektledelse idømt fængsel for bestikkelse og mandatsvig.Indhold:- Dom i sag om bestikkelse og mandatsvig i FES- Regeringen inviterer igen civile konsulenter indenfor- Danmark mangler et robust og velkoordineret beredskabVærter og tilrettelæggere: Peter Ernstved Rasmussen og Kasper Junge Wester. Medvirkende: Simon Hyllested (journalist, TV Midtvest), Thomas Øgendahl Knudsen (vicechef, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse), Hans Peter Michaelsen (forsvarsanalytiker), Rasmus Dahlberg (krisehistoriker) og Michael Zilmer-Johns (pens. Ambassadør).

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 2023 blev et begivenhedsrigt år på forsvarsområdet – Elbit-skandale, ministerafgang, milliardstore efterslæb og indgåelsen af den økonomiske ramme for det nye forsvarsforlig er blot nogle få af overskrifterne. Dem – og flere til – diskuterer vi i denne udgave af Frontlinjen, hvor vi selvfølgelig også runder dronningens abdikation og den forsvarsglade kronprins snarlige tiltrædelse som Danmarks konge.Værter og tilrettelæggere: Peter Ernstved Rasmussen og Kasper Junge Wester. Medvirkende: Hans Engell (politisk kommentator) og Torben Ørting Jørgensen (formand, Folk & Sikkerhed)

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Tirsdag indgik USA og Danmark en ny og historisk forsvarsaftale, som giver amerikanerne tilladelse til permanent at have amerikanske soldater, materiel, våben og ammunition baseret på de tre flyvestationer i henholdsvis Karup, Skrydstrup og Aalborg. Men aftalen sikrer først fremmest og fremmest fleksibilitet, og USA har ingen planer om at udstationere at sende soldater til Danmark. Det fortæller USA’s ambassadør, Alan Leventhal, i et eksklusivt interview med Radio4 og OLFI. Vi debatterer forsvarsaftalen og den amerikanske ambassadørs udtalelser med udenrigsordførerne fra henholdsvis Venstre og Enhedslisten. Slutteligt følger vi garder Hans, der gik sin første vagt på Amalienborg under stormen Pias hærgen, og som skulle på vagt igen juleaften.

    Oversigt:
    Interview med USA’s ambassadør, Alan Leventhal, som forklarer om den dansk-amerikanske forsvarsaftale, kommenterer forsvarsforliget fra juni og fortæller om USA’s ambitioner i Arktis
    Debat med udenrigsførerne Michael Aastrup Jensen (V) og Trine Pertou Mach (EL) på baggrund af interviewet med Alan Leventhal
    Reportage fra Livgardens Kaserne i København med garder Hans, der torsdag gik sin første vagt på Amalienborg

    Vært og tilrettelægger: Peter Ernstved Rasmussen

    Medvirkende: Alan Leventhal (USA’s ambassadør i Danmark), udenrigsfører Michael Aastrup Jensen (V), udenrigsfører Trine Pertou Mach (EL) og garder Hans fra Vagtkompagniets 4. vagthold i Den Kgl. Livgarde

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Danmark brød tidligere på ugen med årtiers faste ikke-stationeringspolitik, da regeringen annoncerede en forsvarsaftale med USA. Aftalen er uopsigelig i 10 år og tillader amerikanerne at etablere en permanent tilstedeværelse på dansk jord - til nogles fortrydelse og andres glæde. Her skal de være tættere på truslen fra især Rusland, der også fylder i FE’s seneste risikovurdering. Den ser vi nærmere på i denne uges program, hvor vi også skal tale om materielanskaffelser og militære bidrag til Det Røde Hav.Indhold:- Danmark indgår kontroversiel forsvarsaftale med USA- FE udgiver dyster risikovurdering
- Materielanskaffelser til Forsvaret er for langsomme
- Hvad kan Danmark bidrage med i Det Røde Hav?Vært: Peter Ernstved Rasmussen. Tilrettelægger: Kasper Junge Wester. Medvirkende: Carsten Bach (forsvarsordfører, LA), Anja Dalgaard-Nielsen (efterretningschef, FE), Lars Bangert Struwe (generalsekretær, Atlantsammenslutningen) og Jens Wenzel Kristoffersen (militæranalytiker, CMS)

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Går statsminister Mette Frederiksen rundt med en Nato-generalsekretær i maven, og kommer det i så fald til at kunne ses i forligsteksten? Politisk kommentator Lars Trier Mogensen giver sine bud, før turen går til Retten i Holstebro, hvor en opsigtsvækkende svindelsag tog sin begyndelse i sidste uge. Et sted, der omvendt ikke vækker opsigt længere, er Afghanistan. Hvordan stiller Vestens iver med at komme væk de afghanere, som i årevis samarbejdede med de vestlige styrker i landet? Indhold:- Forsvarspolitisk statusopdatering v. Lars Trier Mogensen - Retssag om svindel i FES starter efter fire år- Forsvaret tager sig god tid til at svare på spørgsmål om Vikingbus- Afghanske Faisal Amin frygter dødsstraf og råber på hjælp fra DanmarkVært: Peter Ernstved Rasmussen. Tilrettelægger: Kasper Junge Wester: Medvirkende: Lars Trier Mogensen (politisk kommentator), Simon Hyllested (journalist, TV Midtvest), Faisal Amin (tidligere kulturrådgiver for ISAF) og Jens Vesterlund Mathiesen (specialkonsulent, Forsvarsakademiet)

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Trusler mod det jødiske samfund i Danmark betyder, at Forsvaret igen skal bistå politiet med bevogtningsopgaver. Det gør soldaterne gerne, men politikerne glemmer, at Forsvaret i forvejen er hårdt spændt for, mener fagforeningerne. De er heller ikke helt tilfredse med SVM-regeringens udspil til et delforlig eller den netop indgåede trepartsaftale ærgrer, hvor der ikke falder noget af til soldaterne. Vi skal også høre om Forsvarets brug af civil bustransport og søndagens dramatiske angreb Det Røde Hav.Indhold:- Civilbustransport frustrerer soldater- Et presset forsvar skal igen bistå politiet- Fagforeningern reagerer på forligsudspil og trepartsaftale- Amerikansk destroyer angrebet i Det Røde Hav - storkonflikt på vej?Vært: Peter Ernstved Rasmussen. Tilrettelægger: Kasper Junge Wester. Medvirkende: Morten Kruse (premierløjtnant, Slesvigske Fodregiment), Jesper Korsgaard Hansen (formand, CS), Tom Block (formand, HKKF), Christian Friis Bach (forsvarsordfører, Radikale Venstre), Sascha Faxe (forsvarsordfører, Alternativet) og Johannes Riber (orlogskaptajn og ph.d.-studerende)

    See omnystudio.com/listener for privacy information.