Episodes

  • Europa står overfor en række betydelige udfordringer både internt og eksternt. Europas fremtid byder på både globale udfordringer og store interne spændinger. For at finde vej i dette politiske minefelt har vi sørget for en guide. Det er Rasmus Egmont Foss, analytiker hos tænketanken "Think Europe".
    Krig og konflikter truer stabiliteten globalt, mens spændinger vokser inden for EU's grænser. Samtidig med, at disse udfordringer intensiveres, diskuteres EU's udvidelse, hvor Ukraine står som et omdiskuteret kandidatland.
    Foss understreger behovet for en stærkere sikkerhedspolitisk koordinering inden for EU, især med tanke på udsigten til en mulig genvalg af Donald Trump. Spørgsmål om klima, forholdet til Kina, støtte til Ukraine og NATO er afgørende for EU's fremtidige strategi. Bare for at nævne nogle få af de mange dilemmaer der gryer i horisonten.
    Desuden peger Foss på den paradoksale situation, hvor EU har et militærbudget tre gange større end Ruslands, men stadig er dybt afhængig af USA's beskyttelse. Dette kalder på en langt bedre koordinering og styrkelse af EU's forsvarsressourcer.
    En anden væsentlig udfordring er EU's afhængighed af eksterne forsyninger som energi og mikrochips. Dette presser EU til at øge sin egen produktion af vitale varer og mindske sårbarheden over for ”eksterne påvirkninger”, som det så flot heder på ”politiker-dansk”. På godt dansk kan vi oversætte det til, at vi skal sørge for, at alt vi har behov for, er inden for vores egne grænser. Så vi ikke pludseligt står med ”håret i postkassen”, som det heder på ”hverdags dansk”.
    De interne spændinger i EU forstærkes yderligere af planer om udvidelse, hvor lande som Ukraine overvejes som mulige medlemmer. Her er bekymringen, at EU's effektivitet kan blive undermineret af for mange medlemslande og potentielle vetoer.
    Foss fremhæver vigtigheden af EU's støtte til Ukraine, selvom krigen endnu ikke er afgjort. Han påpeger, at EU's nøgterne reaktioner på situationen kan have direkte indvirkning på krigens udfald og geopolitiske dynamikker.
    Alt i alt står Europa over for komplekse udfordringer, der kræver en samlet og klog tilgang. Analyser som Foss' giver indsigt i de politiske minefelter, EU står over for, og understreger behovet for sammenhængende handling og strategi.

  • Af Jan Simmen, http://freelance-danmark.dk , [email protected]
    Opdag flere ukendte vinkler bag ”klimaresultaterne” og hør om, at demokratiet er truet fra en ny og overraskende front i vores seneste podcast. Dyk ned i politikkens verden, hvor dunkle magtspil truer vores globale klima. EU har spillet en nøglerolle, men har vores politikere levet op til forventningerne? Er det politiske system funktionelt i klimakampen?
    I denne episode udforsker vi forskeres og klimakrigeres dystre syn på demokratiets mulige afskaffelse i kampen for miljøet. Hør hvad nøglespillere som minister Dan Jørgensen, MEP Morten H. Petersen, Greta Thunberg og endda Donald Trump og Le Pens har at sige.
    Dyk ned i kampen, der truer vores klode og samfundets fundament. Forestil dig en verden, hvor politiske uenigheder er mere end blot ord, men potentielle masseødelæggelsesvåben. Her i den forbindelse nævner vi blot et par navne: Donald Trump, Bolsonaro.
    Kritikken hagler ned over politikere, og mistilliden truer vores demokratiske grundvold. Er politikernes handlinger blot tom snak, eller er det figenblade for at dække over en manglende vilje til at handle? Nogle går endda så langt som at foreslå afskaffelse af demokratiet for at redde kloden.
    Men husk, i et demokrati har du magten til at ændre kurs. Deltag i kampen mod miljøfjender ved at træffe bevidste valg – fra politikere til pensionsfonde. Hver beslutning tæller, og det er vores kollektive ansvar at sikre en bæredygtig fremtid.
    Lyt til vores podcast og få indblik i klimakrigen, der former vores skæbne. Fra mennesker til dyr. Gå ikke glip af denne dybdegående analyse af, hvor vores verden er på vej hen, og hvilken rolle politik og demokrati spiller i klimakampen. Dette er ikke blot en podcast – det er et opkald til handling. Tid til at lytte, tænke og handle.

  • Missing episodes?

    Click here to refresh the feed.

  • I dag tager vi på landet, hvor den danske natur tilsyneladende er under pres, på trods af EU's forsøg på at bevare og forbedre miljøet. Ifølge EU-Kommissionen bør 4 procent af landbrugsarealerne i medlemslandene reserveres til små naturøer, markkrat eller braklægning som led i en reform, der trådte i kraft for et år siden. Desværre ser det ud til, at den danske stat ikke følger tankerne bag reformen, hvilket har udløst kritik fra grønne organisationer og kan føre til en retssag ved EU-domstolen.

    Danmarks Ornitologiske Forening går så langt som at kalde den danske implementering af reformen "under al kritik." Især rettes kritikken mod landbrugets brug af såkaldt "fjernbrak," hvor landmænd lejer eller forpagter naturområder langt væk fra deres gårde for at opfylde kravet om at reservere 4 procent af markerne til naturformål.
    De danske myndigheders tolkning af EU Kommissionens lov har haft den effekt, at landmændene først pløjer græsmarker op, for så derefter lade dem gro til igen. En konsekvens som vi tidligere har berørt i en anden udsendelse med Venstres EU-parlamentariker Asger Christensen. Ifølge ham synes også landmændene, at den lov, eller rettere tolkningen af den, er ”temmelig tumpet,” for nu at bruge vores eget sprog.
    EU Kommissionens intention er at skabe naturoaser for insekter, især bier, der lider under sprøjtemidler på store marker. Det ville faktisk også gavne landbruget. Ifølge Sybille Kyed fra Økologisk Landsforening mangler landbruget simpelthen viden. Landbruget forstår, i hvert fald ifølge vores interviewperson, simpelthen ikke, hvor meget større deres udbytte ville blive, hvis de tillod flere naturområder. Hun afviser i øvrigt, at landmændene ikke har fået den nødvendige viden. Det er måske især tilliden det kniber med, for, som hun forklarer her: - Men jeg tror især at der er behov for at demonstrerer effekterne af et mere bæredygtigt landbrug, fastslår hun.

    Flere organisationer, herunder Økologisk Landsforening, DOF, Danmarks Jægerforbund, og Danmarks Naturfredningsforening, har klaget over den danske administrations fortolkning af EU's CAP-reform. De hævder, at styrelsens tolkning strider imod EU Kommissionens intentioner om at skabe sammenhængende naturområder. Økologisk Landsforeningen overvejer at bringe sagen for EU-domstolen som reaktion på Danmarks implementering og landbrugets praksis med at hoppe over, hvor gærdet er lavest.

    I en tid, hvor globale miljøudfordringer kræver fælles handling, står Danmark over for kritik for ikke at leve op til EU's miljøinitiativer. Som muligvis endda det eneste land. Sagen rejser også spørgsmål om, hvorvidt nationale interesser trumfer internationale miljømål, og hvordan samarbejdet mellem medlemslandene kan opretholdes i lyset af sådanne uenigheder. Vi følger nøje udviklingen og rapporterer, hvis sagen når retten.

  • Det er nok de færreste, der ikke vil hjælpe, når det gælder bekæmpelsen af børneporno og udnyttelse af børn. Men EU-Kommissionen går for vidt. Så kort kan beskeden fra 12 interesseorganisationer til den danske regering sammenfattes. Men lad os begynde et andet sted for at indkredse frygten lidt.

    Den berømte forfatter, der skrev under pseudonymet George Orwell, skrev i 1948-49 romanen, der bare hedder ”1984”. Det er en dyster historie, hvori han forestillede sig fremtiden for Stalins Rusland. I bogen bliver alle overvåget 24 timer i døgnet, den personlige frihed eksisterer ikke længere. Den Store Broder, Big Brother, overvåger alt. Selv tanker bliver kontrolleret. Bogen blev et stort hit og regnes blandt de bedste bøger, der nogensinde er skrevet. På Bog.dk kan man læse, hvorfor bogen er uhyggeligt aktuel. Begrebet ”Big Brother”, som George Orwell opfandt, er glidet ind i de fleste vestlige sprog som synonym for den totale og onde overvågning. Men hvad har det med EU-Kommissionens forslag at gøre, tænker du?

    Jo, EU-Kommissionen foreslår nemlig den totale overvågning af al data- og telefontrafik. Alt indhold skal scannes for børneporno, selv krypterede tjenester som Signal og Telegram.

    Det er alt for vidtgående. Det mener telebranchens direktør, Jakob Willer, som udtaler, at dette er totalovervågning, der er helt ude af proportioner i et retssamfund. Han understreger, at alle organisationer, der har indgivet en klage, gerne vil være med til at forhindre seksuel udnyttelse af børn. Men forslaget er så omfattende, at det minder om netop ”Big Brother”.

    Direktøren er ikke den eneste, der er kritisk. Jesper Lund, der er formand for IT-Politisk Forening, advarer om, at dette kan blive en glidebane. Sagen er nemlig, når teknikken er på plads, og alt bliver skannet, så er det let at skanne efter andre ting også. Det kræver stor tillid til staten, at overvågningen ikke bliver misbrugt. Det har de fleste skandinaver til deres regeringer og statsapparater. Men… Her skal man huske, at den regel også kommer til at gælde alle andre EU-lande.

    Spørgsmålet er da også, om vi også her nordpå kan stole på vores statsapparater. Netop den berygtede FE-sag imod tidligere spionchef Lars Findsen og tidligere minister Claus Hjort Frederiksen har vist, at staten herhjemme ikke havde nogen problemer med at lade amerikanske spiontjenester lytte med. ”Nå, hvad”, tænker du måske. Så længe man har rent mel i posen… Men dataene forsvinder ikke. I George Orwells bog bliver overvågningen brugt af en ond magt. Den har vi jo ikke… eller endnu. For stormen på Kongressen i USA og kupforsøget af tyske nazister den 12. december i 2022 har vist os, at ikke alle ønsker demokratiet. Hvis vi forestiller os en diktator, der overtager styringen i USA eller Tyskland, vil undertegnede i hvert fald fortryde sine kommentarer og artikler om fx Donald Trump eller tyske nazister. Vist virker det usandsynligt. Men historien er fuld af usandsynlige hændelser.

    Uanset bekymringer har vores egen minister, Peter Hummelgård fra Socialdemokratiet, ingen problemer med det forslag. Så grønt lys til overvågning af alle mails og elektroniske beskeder. Han mener tværtimod, at tjenesteudbyderne skal tage ansvar for, at deres platforme ikke bliver brugt til seksuelt misbrug af børn. Men om den totale overvågning er den rigtige metode, eller om der findes andre mere demokratiske værktøjer, melder historien foreløbig ikke noget om.

  • Lad det være sagt med det samme: Sat på spidsen, så er det her en historie om liv eller død.
    Umiddelbart skulle man ikke tro det. EU vil nemlig have mindre administration og bureaukrati… Det lyder som en populær plan, men der er et problem. Det er ikke godt når det gælder arbejdsmiljø. For mindre administration betyder nemlig også mindre overvågning af virksomheder, som i forvejen ofte har det svært ved at overholde lovene om netop arbejdsmiljø.
    ”Arbejdsmiljø, det lyder godt nok tørt”, tænker du måske. Men så oversæt det tørre begreb til fx flere faldulykker på byggepladserne. Med andre ord har det hidtidige bureaukrati faktisk beskyttet rigtig mange ansatte imod ulykker, som endda kan have en dødelig udgang.
    Marianne Vind (S) fastslår:
    ”Flere og flere mennesker i EU dør i arbejdsulykker for hvert år der går. Og nu behøver de små virksomheder ikke længere bruge tid på arbejdsmiljø, det kan de drøfte hen over frokostbordet, er EU Kommissionens holdning”, forklarer EU Parlamentariker Marianne Vind.
    ”Små virksomheder” i den her sammenhæng er i øvrigt virksomheder der har op til 250 ansatte. I Danmark vil vi nok ikke ligefrem kalde den slags for ”små”.
    Det er dog ikke det eneste problem med ideen med at fratage de små virksomheder pligten til at systematisk at arbejde med arbejdsmiljøet, og dermed sikre de ansatte.
    ”Desværre viser statistikken også herhjemme, at de fleste ulykker netop sker på de små arbejdspladser”, fastslår vores interviewperson.
    Marianne Vind forudser, at det her bliver en kommende kampplads for politiske slagsmål mellem de klassiske højre- og venstrefløjspartier. Men det er ikke det eneste sted. Det gælder også miljø og den grønne dagsorden, hvor mange andre politikere i Europa Parlamentet slet ikke kan se fornuften i at følge. Fremtidens valg til Europa Parlamentet vil kunne gøre tingene være, og det bekymrer mange danske politikere. Hør hvordan og hvorfor i vores udsendelse.

  • EU's største forskningsprojekt nogensinde har forfulgt drømmen om at skabe en virtuel menneskelig hjerne i en supercomputer. Med et budget på 600 millioner Euro, svarende til 4,5 milliarder kroner, var målet at skabe en forståelse for, hvordan hjernen fungerer. Resultatet efter års forskning er imidlertid uklart, og spørgsmålet rejser sig: Har projektet været en succes eller skuffelse?

    EU støtter omfattende forskning som et led i strategiske satsninger for at positionere sig som førende inden for forskellige områder. Mens grønne teknologier, mikrochips og medicin er velkendte arenaer for international konkurrence, har EU's mest ambitiøse satsning været at genskabe en funktionel menneskelig hjerne i en supercomputer.

    Forskningsprojektets visionær, Henry Markram, satte en tiårig tidsramme for at skabe den virtuelle hjerne. Trods hans karismatiske tilgang og støtte fra investorer har projektet oplevet interne stridigheder og ledelsesændringer. Trods et budget på 607 millioner Euro og deltagelse af over 500 forskere fra 19 lande har projektet ikke formået at levere den dybtgående forståelse af hjernens funktion, som det oprindeligt sigtede efter.

    På trods af kritik har "The Human Brain Project" produceret over 3000 videnskabelige artikler og et "google earth atlas" over hjernen, til gavn for forskere og endda hjernekirurger. Dog forbliver spørgsmålet om, hvorvidt projektet har levet op til sin oprindelige målsætning om at afsløre hemmelighederne bag hjernens kompleksitet. Med over 400 millioner Euro i EU-midler rejser det komplekse spørgsmål om, hvad investeringen egentlig har ført til, og om det er værd at glæde sig over vores naturlige, imponerende "regne-maskine" – hjernen.

  • I løbet af sommeren har borgerne i mange EU lande oplevet, hvad klimaforandringerne kan betyde for dem. Der er har været tørke, oversvømmelser og skovbrande på skift i mange EU lande, for slet ikke tale om resten af verden.
    Derfor skulle man da også tro, at EU's svar på en præsident, kommissionsformanden Ursula von der Leyen, så ville blæse til kamp imod klimagas udslip. Men det endnu ikke sket. Nærmere tvært imod. Den manglende grønne fokus fra Europa Kommissionen er dog ikke noget nyt, men er sket gradvis. Hør historien om interne magtkampe i den konservative EPP gruppe i parlamentet, lobbyisme og få et sjældent indblik i, hvordan realpolitikken bliver til i et Europa, med måske alt for mange politiske kokke. Men hør også historien om, at de interne slagsmål i grupperne til højre for midten medførte en afgørende grøn sejr.
    Margrete Auken fra SF fortæller også om, at det her er den svageste kommission hun kan huske fra sit lange politiske liv i Europa Parlamentet

  • Konflikter i Ukraine, Israel, og Taiwan spirer farligt. USA's involvering, EU's vaklen og verdensordens skrøbelighed betyder, at en global konflikt truer. Historien lærer os, at vi må handle klogt for at undgå at krigene spreder sig over hele kloden.

    "Hvordan skal det hele ikke ende?" Dette spørgsmål har lydt igen og igen igennem århundredets generationer, og vi i nutiden stiller det samme spørgsmål.
    Ukendt fremtid, uventede trusler
    Hvordan det hele ender, kan vi ikke svare på. Men vi vil i denne artikel ridse et par scenarier op, som desværre kan blive aktuelle meget hurtigt. Vi tager turen fra konflikterne i Ukraine og Israel til en mulig 3. konflikt, nemlig i Taiwan. En tidligere generalkonsul og nuværende analytiker kalder det ligefrem optakten til en mulig 3. verdenskrig.
    Krigssumpens uundgåelige spredning
    At der er krige mange steder lige nu, har nok ikke forbigået ret mange. Vi har tidligere og adskillige gange berørt både krigen i Ukraine og Nagorno-Karabakh i vores udsendelser. I en analyse for nyligt fortalte vi om faren for, at konflikterne kunne sprede sig. Vi sammenlignede det med den kunstart, hvor dominobrikker får hinanden til at vælte.
    Globale implikationer af regionale konflikter
    Hvis vi skal bruge et blomstrende billedsprog i denne historie, så er det nok nærmere en sump. Der er nemlig kamp om den globale magtbalance, og den kamp kan trække Danmark og de andre EU-lande ind i konflikter, som mange ikke er klar over.
    Forbindelsen mellem krigszoner: USA's rolle
    Præsident Joe Biden knyttede krigene i Israel og Ukraine sammen i sin tale til Kongressen forleden. Det gjorde han, fordi præsidentens og dermed USA's engagement i krigen i Ukraine er en potentiel politisk tabersag, mens der er anderledes opbakning til at blande sig i konflikten i Mellemøsten, som truer med at sprede sig.
    Et verdenspolitisk skakspil
    Netop den erkendelse af, at USA og verden generelt har svært ved at forholde sig til flere store konflikter på én gang, er en tikkende bombe. Ikke bare for Ukraine eller Mellemøsten. Nej, også for Taiwan.
    Kina, Taiwan, og verdensordenens udfordring
    Frygten er, at Kina vil udnytte, at USA er globalt optaget andre steder, og dermed forsøge at erobre Taiwan. Sådan lyder bekymringen fra blandt andet Jens Worning i analyse i Kristeligt Dagblad forleden. Han er analytiker og tidligere dansk generalkonsul i Skt. Petersborg.
    Dominoeffekten: Spredning af konfliktsumpen
    Som vi allerede har nævnt, så er krigen i Nagorno-Karabakh muligvis nok overstået, hvad angår enklaven, men den er langt fra færdig. I ly af konflikterne i Ukraine og nu også Israel har Aserbajdsjan erobret den engang selvstændige enklave og retter nu i bogstavelig forstand skytset imod dele af Armenien.
    Kædereaktionen: En ny verdenskrig?
    Men for at vende tilbage til Kina og Taiwan, så har vi tidligere talt med flere analytikere fra Forsvarsakademiet, som mener, at USA har en klar forventning om, at EU-landene vil støtte USA i en eventuel storkonflikt med Kina.
    Global konfliktspredning og implikationer
    Ser man på alle de lande, der i så fald er en del af en konflikt, så er de spredt over hele kloden. Konflikterne hænger sammen på kryds og tværs. I praksis vil man så kunne sige, at konflikterne nu er globale. Med andre ord: En verdenskrig.

  • De fleste af os har nok prøvet at blive irriteret over, hvor meget plastik vores madvarer bliver pakket ind i. Man skal efterhånden nærmest bruge både dynamit i svejsebrændere for at få brudt en pakke pålæg op.
    Men plastik-indpakning ender som plastikaffald. Hvis du samtidig synes, at der er kommet mere plastik overalt, så har du, kære lytter, ret. Siden midten af 1950’erne er plastikaffaldet steget. Ikke bare med 100 procent, men med 18.300 procent. Lige nu forhandler EU landene om en ny ordning. Derfor er der også en underskriftsindsamling i gang. Den linker vi naturligvis til på vores hjemmeside, som heder radiomb.dk/eu. Men i første omgang giver vi ordet til strategisk direktør for miljøorganisationen Plasticchange Anne Aittomaki

  • Analyse: Verden så på mens den over 1000 år gamle enklave Nagorno-Karabakh blev udslettet. Vi spørger hvordan det kunne lade sig gøre. Svaret er ”skak”… Hvordan det hænger sammen kan du høre i vores udsendelse.
    Det her er en historie om en ældgammel konflikt.
    Eller også kan man se det hele som et strategisk skakspil, hvor både EU, Rusland, Armenien, Iran, Aserbajdsjan, Georgien er brikker et i indviklet spil. Et spil der nu er blevet endnu værre med krigen mellem Israel og Palæstina, og som faktisk også har en direkte forbindelse til krigen i Ukraine.
    Lyder det som indviklet? Det er det også, men vi lover at bringer lidt mere klarhed over det storpolitiske spil der udspiller sig netop nu. For det her har faktisk potentiale til at sprede sig endnu mere. Meget mere, faktisk…

  • I vores journalistiske gryderet indgår der ko-bøvser, vælgere der er blevet trætte af snak om den grønne omstilling, populistiske partier partier der stormer frem over alt i verden, samtidig med, at klimaet har fået et ordentligt nøk i den forkerte retning.
    Vi spørger i vores analyse, om den grønne bue er blevet spændt for meget? Eller rammer pilen skævt, så de mere velhavende kan få store tilskud til Tesla'er og solceller på taget, mens dem med de lavere indkomster skal betale for gildet i form af skatter, afgifter og dyrere brændstofpriser. En slags omvendt Robin Hood, der netop er kendt for sin bue...

    En udsendelse hvor der er gravet et spadestik dybere.

  • EU Kommissionens formand Ursula von der Leyen har netop afholdt årets store tale. Her opsummerede hun de ting EU har opnået, men også de mål EU endnu ikke er kommet i mål med. Temmelig forudsigeligt, vil kritikerne hævde. Så det måske ikke så underligt, at talen ikke blev mediernes topprioritet den dag. Eller?
    Nej, det er helt forkert. Det mener vores interviewperson Asger Christensen, som er valgt ind i Europa-Parlamentet for partiet venstre. Talen var, ifølge ham, rigtig god. EU’s mest magtfulde person var nemlig usædvanligt konkret kom ind på en lang række gode emner. Men der var især én ting der glædede vores interviewperson, det var nemlig at landbruget blev nævnt anerkendende.
    Det kan måske ikke overraske nogen. Men ifølge Asger Christensen er netop landbruget en vigtig medspiller i klimakampen. Ny teknologi står på spring for at hjælpe os ud af krisen, og også her er landbruget oftest en vigtig medspiller. Det drejer sig om indfangning af CO2, men også fremtidens energiproduktion.
    Vi kommer dog slet ikke i mål uden atomkraft, forklarer venstre politikeren overfor os. Netop atomkraft er en del af EU’s fremtidige energistrategi. Der er, ifølge vores interviewperson, faktisk en fællesnævner for både atomkraften, og landbrugets fremtid.
    Mange teknologier står på spring for at hjælpe i kampen for et bedre klima, men der er et problem: Godkendelsesprocedurer af ny teknologier tager alt for lang tid.
    Hør om det og meget andet i vores udsendelse.

  • Der fældes stadig alt for meget regnskov i Amazonas, men i de sidste måneder blev der fældet langt mindre skov end årene før. Det her er en rigtig god nyhed.
    Nej, ligefrem en fantastisk nyhed.
    I mange medier har Brasiliens nye præsident Lula da Silva fået æren den udvikling. Men den kraftige opbremsning i skovhugsten skyldes sandsynligvis også EU’s nye skovlov fra i foråret.
    Hvordan kan vi nu være sikker på det? Det kan vi heller ikke, men… skovloven undlod at beskytte andre områder med mange træer, som ikke defineres som regnskove, og her stiger rydningen kraftigt. Skovloven skal af samme årsag nu laves om, mener vores eksperter fra organisationen Verdens Skove. Bliv hængende og hør mere om den historie.

  • En ny krise truer. En krise der kan koste tusindvis af liv, men også skabe en politisk højredrejning, vi har svært ved at forestile os. Selve demokratiet er i fare.

    Vi lægger hårdt fra land med det her spørgsmål: kan du huske flygtningestrømmene på motorvejene i Danmark tilbage i 2015 og al den politiske virak det førte med sig? Har du tænkt på alle de flygtninge og migranter der igennem de seneste år er druknet i deres forsøg på at slippe ind i EU? Over 26.000 menes er at være druknet. Det svarer til alle indbyggere i Hjørring kommune. Prøv så, kære lytter, at tænke på dem der lige nu, mens du hører det her, sidder i et vrag af en båd på vej imod Europas sydlige kyster fra Afrika.

    Men det her er kun begyndelsen. Det spår vores interviewperson, som frygter for konsekvenserne for et kraftigt stigende pres fra flygtninge og migranter. Mange flere drukne. Men vores interviewperson frygter også, at det pres på EU landene vil føre til en kraftig politisk højredrejning. Faktisk langt mere og mere alvorligt, end de fleste kan forestille sig. Selve demokratiet kan være i fare. Der skal gøres noget, og det kan kun gå for langsomt.

    Dog er der nu, ifølge vores interviewperson Asger Christensen, for første gang i mange år lys for enden af tunnelen. Han er valgt ind i Europa Parlamentet for Partiet Venstre

  • Vi skal i Europa i gang med en demokratisk hjertestarter. Der er nemlig flere lande der har demokratier der er ved at få hjertestop. Det her minder om brandslukning i sidste sekund...

    Demokratierne har det skidt. Faktisk har de det ifølge vores interviewperson så dårligt, at vi skal i gang med at genopleve dem. Men demokrati står mildest talt ikke øverst på dagsorden, når krigstrommerne er i fuld gang, som de er netop nu. Hør konfliktforsker Jeppe Trautner hudflette Europas demokratiske tilstand.

    Han var i øvrigt et af de ganske få, der forudså konflikten med Rusland.

  • I udsendelsen her har vi noget så sjældent som en postiv historie. Det gælder kampen for at bevare mere natur og dermed få lærkesangen tilbage. Her har en stor politisk spiller meldt sig på banen og vil nu sørge for, at vi skaber bedre forhold til blandt andet lærken.

    Baggrunden er ellers alvorligt nok. En dugfrisk rapport sætter tal på en meget grim udvikling i hele EU. Fra 1980-2020 er de fuglearter der holder til i det såkaldte agerland gået tilbage med hele 57 procent. Sat på spidsen og sagt på godt dansk så er der altså halv så meget lærkesang i dag, som der var for 40 år siden. Den udvikling skal vendes, mener EU kommissionen som er klar med en plan, der vil sørge for at der bliver mere natur i EU.

    Den plan er Dansk Ornitologisk Forening mere end glad for. Desværre så er det ikke sikkert at planen kommer igennem. Det skyldes blandt andet enkelte landes særinteresser samt en stærk landbrugslobby.I den her sammenhæng er Danmark i øvrigt ikke ligefrem en duks.

    Hør hvordan historien hænger sammen i vores udsendelse hvor DOF's formand, Egon Østergaard, medvirker.

  • I udsendelsen her, får du en gennemgang af radiomediet. Vi fortæller om et medie der er blevet brugt og misbrugt. Om folkemord og krige, til faktisk kunne hjælpe folk ud af fattigdom og leve et sundere liv. Men vi stiller også spørgsmålet: Er tiden løbet fra radiomediet? Og er det nu en god ide, at EU støtter radioer?

    EU støtter forskellige medier og på mange forskellige måder. Både direkte, som fx tv-stationen Euronews der modstager mange hundrede millioner hvert år, men også podcast produktioner, samt netmedier modtager penge fra EU’s mange puljer. Både enten direkte støtte, som mediet EuroActive modtager, eller indirekte ved at købe annonceplads til fx stillingsopslag på medier som EUObserver.
    Europakommissionen støtter også radio-medier og projekter. Men man er forsigtig, for radiomediet udgøres i vidt omfang af private og kommercielle radioer i EU. Det kunne opfattes som konkurrence forvridende af de radioer, der ikke modtager penge fra EU.
    Men… kan det overhovedet svare sig, at EU støtter en så gammel teknologi? Er tiden ikke for længst løbet fra det medie? I USA er antallet af radiomodtagere faktisk faldet stødt i de seneste år, som det fremgår af seneste nummer af fagbladet ”Journalisten”.
    I den her udsendelse tager vi dig på en rejse i radioens verden. Fra et af EU’s store radioprojekter, Euranet-Plus, til et projekt i Afrika, som også får støtte af EU midler. Dog ikke direkte men igennem de såkaldte NGO’ere. Så læn dig tilbage, og lyt godt efter når vi nu svarer på spørgsmålet, om det nu er en god ide at EU støtter radiomedier ikke bare i EU, men hele verden…

    Radioen ikke er et ufarligt medie. At propaganda bliver brugt aktivt, viser krigen i Ukraine med al tydelighed, hvor radioerne i begge lande bliver styret med ret hård hånd.

  • Vi er i Danmark førende når det gælder digitalisering, men halter langt bagefter når det gælder IT sikkerheden.
    Selv om der findes mange forkromede planer og strategier hos både virksomheder, regeringen og EU, så er vi et rent ta' selv bord for IT kriminelle.
    Hør en EU kommissær, en MEP'er fortælle deres visioner. Og hør så hvad ikke bare een professionel men flere mener i stedet. Der er nemlig meget langt fra de centrale planer, til de værktøjer der faktisk ville gøre en forskel. Faktisk, så er det reelt svært at finde ud af, hvor man eventuel skal anmelde en digital forbrydelse. Når det gælder grænse overskridende kriminalitet står det endnu værre til.
    Men bare roligt. Det bliver værre endnu: Nemlig alle os almindelige borgere, der åbenbart ikke aner, hvad vi skal eller bør gøre. Det laver vi om på i udsendelsen.
    Hvorfor: fordi når det gælder Cyber sikkerhed så er det virkeligt sådan, at det svageste led bestemmer styrken i den kæde, der skal sikre os alle sammen.

  • Ny udnævnelsen af lederen af det næste klimatopmøde slår hovedet på sømmet. Eller det sidste søm i ligkisten. Man kan bruge mange talemåder for at beskrive det, der netop er sket. Men… lad os i første omgang skrue tiden tilbage. Velkommen til.
    Kan du huske da der var klimatopmøde i København? Nej? Det var i 2009 og blev kaldet COP15. Der var klima-protester i gaderne… ja, altså lige indtil de blev stoppet og af politiet lagt i et såkaldt ”futtog”. Kan du huske mødet nu?
    Journalisterne havde svært ved at få lov til at følge topmødet, da sikkerhedsgodkendelserne var uendelig langsommelige. Undertegnede kan i hvert fald huske at stå i timevis i en meget lang kø af journalister og fryse. For det var et af de gange Danmark faktisk havde en rigtig kold vinter.
    Topmødet blev i første omgang styret af Connie Hedegaard, og så siden af den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen. Sidst nævnte blev i den internationale presse mest kendt for sit dårlige engelsk. Han sagde ”Sorry I banged the hammer”. Undskyld at jeg kneppede hammeren… Klippet med Lars Løkke blev bragt i alverdens medier og gik desuden viralt på nettet. Men skidt med det dårlige engelsk.
    Værre var, at det klimatopmødet bestemt ikke var nogen succes. For at sige det mildt. Der blev stort set ikke opnået nogen resultater. ”Men intentionerne var i det mindste gode”, kunne man sige.
    Kunne det blive værre?
    Hvis vi skruer tiden frem til i dag, ja, så er vi gået fra slemt til meget værre. Sidste topmøde blev afholdt i Egypten. Bestemt ikke en stat der er kendt for sin klimaindsats… mere det modsatte.
    Næste år er endnu værre: Det topmøde bliver i bogstavelige forstand afholdt i olitårnenes skygger, nemlig i De Forenede Arabiske Emirater. Altså en stat der decideret lever af at hive olie op af undergrunden.
    Selv om det er besynderligt nok i forvejen, så har olie-sheikerne nu sat trumf på. For at stå i spidsen for konferencen, som ellers har det som sit erklærede mål at bekæmpe klimakrise, har Emiraterne valgt ingen ringere end sultan Ahmed al-Jaber. Det er nok de færreste der lige kan genkende det navn, men han står i spidsen for et af verdens absolut største olieselskaber, Adnoc.
    Det svarer fuldstændig til, at der bliver afholdt en sundhedskonference for kræftforskere, og at informationsmaterialet man får udleveret så fastslår, at rygning muligvis er usundt. Forstil dig så, at lederen af konferencen er direktør for cigaretmærket Marlboro…

    Så at vælge en oliesheik som lederen af det kommende klimatopmøde lover ikke godt. Men hvad siger sultanen selv: Jo, han erklærer, at han vil, ifølge nyhedsbureauet Reuters, have en ”pragmatisk og realistisk tilgang” og ”inkluderende indstilling til energiproducenter”.
    Valget af ham kan godt ses som kulminationen af én lang deroute for Klimatopmøderne, hvor den fossile lobby er blevet stærkere og stærkere, mens den grønne bevægelse har mistet terræn fra gang til gang. For at sige det mildt. Sidste topmøde deltog 636 repræsentanter fra olie- og gasindustrien. I hvert fald ifølge mediet Mandag Morgen, som ikke tøver med at erklære Klimatopmøderne for døde.
    Det er svært at være uenig. Det har altid været en børnevisdom, at man ikke skal lade ulven vogte får, men det er netop hvad der sker. En olienation og en oliesheik der leder et topmøde, der har som sit mål at bekæmpe olie og andre fossile energiformer. Værre kan det vist ikke blive… eller? Ja, man skal aldrig undervurdere olieindustrien…

  • Det er ikke kun journalister i krydsild der lever livet farligt. Og så er der kommet et nyt våben imod journalister der godt nok ikke slår dem ihjel, men er designet til at dræbe den tid de skulle have brugt på deres research. Når en research kommer for nær, så hiver man simpelthen journalisterne, forskerne eller hvem det nu er, der er kommet for nær, i retten. Ikke for at vinde, men for at trække tiden ud. Nå, ja. Og for at gøre livet så surt for sporhundene som muligt. Herhjemme har "Bæredygtig landbrug" blandt andet brugt den metode imod forskere.

    I dag ser vi på, om journalismen er trængt. Noget kunne i hvert fald tyde på, at det ikke er et ufarligt job. 1400 journalister er blevet dræbt siden 1992. Det sker næsten hver dag. I Ukraine og andre krigsområder. Men ikke kun. Flere og flere journalister dræbes ifølge Human Rights Watch uden for konfliktområderne. Dertil kommer at journalister i hele verden skal leve med en bred palette af ubehageligheder. Vold. Trusler. Tilsvining og chikaner. Også danske journalister bukker under. Dertil kommer at journalister ikke kan arbejde frit flere steder i Europa. Og så er der dukket et nyt fænomen op. Retssager bliver brugt som våben. Journalismen ser altså trængt ud. Derfor har EU også søsat flere initiativer. Men derom senere i udsendelsen. Vores interviewperson i dag har haft mange forskellige poster. Nogle lytter kender ham muligvis som den tidligere formand for Dansk Journalistforbund. Men… vi lader ham præsentere sig selv. Velkommen til vores podcast du kan høre nedenunder.

    Saudiarabisk journalist https://www.youtube.com/watch?v=qPY3CrLwGkk
    Australsk journalist angrebet https://www.youtube.com/watch?v=4ClKTHF-P6E
    Palestinia https://www.youtube.com/watch?v=J2b-cwq-fE8
    Dræbt direkte på tv https://www.youtube.com/watch?v=Hn6UPh8lM5I
    Kameramand i Ukraine https://www.youtube.com/watch?v=2iduj3mGfig
    Maltesisk journalist https://www.youtube.com/watch?v=Al5ZfbCKwhk
    1400 journalister dræbt – trenden er flere og flere udenfor konfliktzonerne https://www.youtube.com/watch?v=UO1DLY31nxk
    EU imod SLAP https://www.youtube.com/watch?v=FAvkRuc9j5Y