Episoder
-
I dagens afsnit fÞlger vi op pÄ forrige afsnit, og taler om potentielt liv pÄ exoplaneter. Og sÄ har vi tid til en rÊkke andre spÊndende emner, som planet X/planet nummer 9, rumarkitektur, nedfaldende rumskrald og meget mere. Herunder at jorden har fÄet en sort boks!
Her er Karinaâs notater til dagens afnsiot:
1:Tegn pÄ liv pÄ Exoplanet K2-18b (?)
K2-18b er en Exoplanet der kredser om stjernen K2-18, som er en rÞd dvÊrg stjerne (124 lysÄr vÊk i stjernebilledet LÞven). Den blev opdaget fordi den passerer foran sin stjerne i vores synsvinkel.
K2-18b er i den beboelige zone omkring stjernen med et omlÞb pÄ 33 dage. Den fÄr cirka lige sÄ meget lys fra sin stjerne som Jorden fÄr fra solen.
K2-18b har en radius der er 2.6 gange sÄ stor som jordens radius og 8.6 gange tungere.
Den er den fÞrste exoplanet som vi har undersÞgt atmosfÊren af. Det kann man ved at se pÄ dens stjernes lys nÄr det passerer igennem planetens atmosfÊre.
Tidligere observationer med fĂžrst Rumteleskopet Hubble og senere James Webb havde allerede afslĂžret, at K2-18 b har en atmosfĂŠre, der bl.a. indeholder vanddamp samt de kulstofholdige molekyler kuldioxid og metan â sidstnĂŠvnte populĂŠrt kaldet naturgas. Ud fra disse resultater havde forskerne vurderet, at K2-18 b er en sĂ„kaldt hycean-planet â en planet med en atmosfĂŠre der er rig pĂ„ hydrogen (brint) og har et globalt ocean af vand.
Allerede de tidligere observationer med James Webb havde antydet forekomsten af DMS i atmosfÊren pÄ K2-18 b, men fÞrst med yderligere observationer er forskerne nu mere sikre i deres sag. De pÄpeger dog selv nÞdvendigheden af at foretage yderligere observationer med James Webb for at forekomsten af DMS og/eller DMDS kan definitivt bekrÊftes.
DMS / DMDS:
Det handler konkret om svovlforbindelserne dimethylsulfid (DMS) og/eller dimethyldisulfid (DMDS). Her pĂ„ Jorden frembringes DMS og DMDS kun af levende organismer â primĂŠrt mikrober som planteplankton i havet. Det er dog vigtigt at sige, at det pĂ„ det foreliggende grundlag ikke kan bekrĂŠftes, at gasserne i K2-18 bs atmosfĂŠre er af biologisk oprindelse.
Abiotisk oprindelse er ogsÄ mulig!
***** OPDATERING d. 3. maj 2025:
En uafhÊngig analyse af James Webb-observationerne af K2-18 b ser ikke klare tegn pÄ svovlgasserne DMS og/eller DMDS i planetens atmosfÊre. Yderligere observationer med James Webb er nÞdvendige for at afgÞre om gasserne, der kan ses som et tegn pÄ liv (en sÄkaldt biosignatur), er til stede pÄ K2-18 b.
Kilde:
https://arxiv.org/html/2504.15916v1#bib.bib7
En anden dybere artikel:
https://bigthink.com/starts-with-a-bang/evidence-biosignatures-k2-18b-flimsy/
The problem with the detection:
The âdetectionâ of DMS in the near-infrared portion of the spectrum was very, very flimsy: at only 1-sigma significance, which means thereâs greater than a ~30% chance that the detection is a fluke. In all sub-field of physics and astronomy, a â1-sigma detectionâ is known as a non-detection; there is no meaningful signal seen here.
While DMS on Earth may primarily arise from biological production mechanisms, it is found all throughout the Universe and, in those environments, is produced entirely by non-biological means. Itâs been found in the interstellar medium, including in the galactic centerâs large molecular cloud G+0.693-0.027. Itâs been produced abiotically in the laboratory right here on Earth (including since 1995) by simple processes, and can be made photochemically elsewhere in the Universe. And itâs been found on comets as well, including on the famous comet 67P/Churyumov-Gerasimenko, which was the target of ESAâs Rosetta mission.
Hvad kan man egentlig med JWST?
En artikel har undersĂžgt JWST's nĂžjagtighed og mener ikke at det teleskop er i stand til at give definitivt bevis for noget som dette.
âCharacterizing rocky or sub-Neptune-size exoplanets with JWST is an intricate task, and moves us away from the notion of finding a definitive âsilver bulletâ biosignature gas. Indeed, JWST results necessitate us to allow âparallel interpretationsâ that will perhaps not be resolved until the next generation of observatories.â
https://arxiv.org/abs/2504.12946
--------------------------------------------
2: HvornÄr er det okay at trykke pÄ 'BIG NEWS' knappen?
Back in 2021, the astrobiology community held a workshop on standards of evidence for biosignatures, which led to a community report discussing responsible standards of evidence and quantifying seven different levels of confidence for announcing biosignatures, with the lowest-confidence levels going to detections that cannot discriminate between different scenarios and mid-confidence levels going to definitive detections that cannot rule out abiotic pathways. To announce âweâve found a biosignatureâ would require multiple, independent, unambiguous signatures of molecules that cannot be produced abiotically at all.
Kilde: https://arxiv.org/abs/2210.14293
17. April: I en Astronom Facebook gruppe:
" This is an appeal. I am very sorry to bring this up in these difficult times, but I think that this latest astronomy news on extraterrestrial life goes very far beyond what in my opinion is responsible science communication. You could argue that this generates excitement in the public that is very much needed, but I think it is very damaging in the long run. Our colleagues from other fields will not take us serious anymore if we go on like this. We are doing fantastic stuff, also the group that has pushed this news. We donât need this, also not now."
Og sÄ blev der ellers diskuteret!
Hvad jeg mener: Hvis man fÄr opmÊrksomhed fÄr man funding. Men nÄr man overvurderer et resultat, sÄ skader det trovÊrdigheden.
----------------------------------------------------------------------------------
3: Planet X eller Planet 9.
Vi har mÄske fÄet vores fÞrste rigtige glimt af Planet Nine!
Eksperter siger, at et mystisk objekt, som netop er blevet opdaget i to infrarĂžde himmelundersĂžgelser, er det hidtil stĂŠrkeste bevis for Planet 9.
Planet 9 blev fÞrste gang foreslÄet i 2016 for at forklare de mÊrkelige baner for islegemer uden for Neptun, og man mener, at den er en massiv, fjern verden - mÄske mere end ti gange Jordens masse - som lurer langt uden for Pluto.
Nu har astronomer under ledelse af Terry Long Phan fra National Tsing Hua University identificeret et svagt objekt i data fra rumteleskoperne IRAS (1983) og AKARI (2006), som ser ud til at have bevÊget sig lige akkurat nok til at antyde, at den kredser om solen fra omkring 700 astronomiske enheder vÊk - ca. 65 milliarder kilometer. Baseret pÄ dens infrarÞde lysstyrke ville denne kandidat vÊre mere massiv end Neptun og kan befinde sig i et vildt langstrakt kredslÞb, der tager tusindvis af Är at fuldfÞre.
Selv om objektets identitet endnu ikke er bekrĂŠftet, skiller denne opdagelse sig ud, fordi den er synlig i begge datasĂŠt - noget, som tidligere Planet Nine-kandidater manglede. Der er planlagt opfĂžlgende observationer ved hjĂŠlp af kraftige teleskoper som Dark Energy Camera i Chile. Hvis den er ĂŠgte, kan Planet Nine give en hidtil uset indsigt i vores solsystems tidlige dage, herunder muligheden for, at den blev dannet nĂŠr de gigantiske planeter og blev kastet udad - eller blev indfanget fra et helt andet stjernesystem. Med nĂŠste generations observatorier som Vera C. Rubin-observatoriet og Nancy Grace Roman Space Telescope, der kommer online, siger astronomerne, at Planet Nines skjulesteder hurtigt forsvinder.https://arxiv.org/pdf/2504.17288
https://videnskab.dk/rummet/hvor-taet-er-vi-paa-at-finde-planet-9/
Bedste billede er sandkorn pÄ en hÞjtaler, der lÊgger sig i mÞnstre alt efter resonans frekvens af lyden der bliver afspillet.
PÄ samme mÄde hiver og trÊkker de store ydre planeter i de mindre objekter (planeter, asteroider, kometer) i solsystemet. Disse resonanser kan have afgÞrende for dannelse af liv som Uffe var inde pÄ. De kan nemlig vÊre afgÞrende for hvornÄr det sidste store bombardament skete.
-
Denne gang med gĂŠst Uffe GrĂ„e JĂžrgensen, hvor vi snakker om sandsynligheden for at finde liv i rummet. Vi nĂ„r desvĂŠrre ikke ret meget af det vi havde tĂŠnkt at snakke om, fordi Uffe er en dygtig formidler af dette spĂžrgsmĂ„l, og vi kommer i dybden med mange af udfordringerne og ikke mindst den almindelige opfattelse af, at vi da ikke kan vĂŠre sĂ„ unikke. Men Uffeâs forklaring pĂ„ hvorfor vi mĂ„ske er det, rykker ved opfattelsen.
FÞlg med - det er spÊndende og vi har allerede aftalt at vi tager samtalen op igen pÄ et senere tidspunkt!
-
Mangler du episoder?
-
Vi tager i dette afsnit et emne op, som vi havde for prĂŠcis 100 afsnit siden: Er der liv i rummet?
-
Hvad sker der i 2025 indenfor den del af verden vi beskĂŠftiger os med her i podcasten:
-
Velkommen til 2025, hvor vi lÊgger ud med at gÞre lidt status pÄ forskningens vegne. I en tid hvor politik bliver stadigt mere dominerende i alle sammenhÊnge, er det lidt hÄrdt at se forskningen og videnskaben blive skubbet til side for lobby-organisationernes dagsordener. Og viden bliver latterliggjort til fordel for politiske punch-lines.
Vi lufter ud og kommer med et par betragtninger. BĂŠr over med os!
-
Vi runder en skarp milepÊl med vores afsnit nummer 100! Men vi var ikke helt klar til et jubilÊumsafsnit, sÄ vi tager en normal runde med det nyeste og mest interessante indenfor videnskab og forskning.
-
I dag tager vi et âdeep diveâ og Anderâs forstand testes til det yderste! Det er kompliceret stof, det er niveauet over ârocket scienceâ, ja nĂŠrmest Stephen Hawkingsâke hĂžjder!
Men vi gÞr hvad vi kan for at fÄ det hele ned i ÞjenhÞjde.
-
Michael Linden-VÞrnle har sagt ja til at vÊre med igen og vi er glade for at kunne fÄ lov til at fÞlge op pÄ vores tidligere snak med ham ang. rumskrald, sikkerhed, sÄrbarheder pÄ vores kritiske infrastruktur, Þnsket om et dansk rumagentur og meget, meget mere.
SĂ„ kom med, spĂŠnd bĂŠltet og lad dig begejstre af Michaelâs formidlingsevne af noget stof, som ofte kan virke kompliceret.
-
Vi tager en dybere snak om klimaets tilstand, her i efterÄret 2024. Hvor er vi egentlig? Og er der hÄb for vi mennesker? Vi har inviteret en af de mest vidende kapaciteter pÄ omrÄdet, Jesper Theilgaard, til at hjÊlpe os med at navigere mellem fordomme og fakta.
-
Idag taler vi om en âhĂ„rd nĂždâ, som vi mennesker gerne skulle ende med at knĂŠkke, for rigtigt for alvor at kunne lĂžse energiudfordringerne pĂ„ lang sigt.
-
Idag dykker vi ned i alt det der er sket, siden vi sidste gang var samlet. Og der er nok at tage af! SpaceX, ESA (Ariane6), Boeing Starliner etc. Og har vi styr pÄ solstormene? Og har vi en radio med hÄndsving? Derudover taler vi om at udviklingen indenfor rumforskning generelt gÄr AAAALT for langsomt! Og hvorfor egentlig det?!
-
Idag taler vi om Karinaâs eget specialomrĂ„de. Anders er lidt langsom i opstarten, men kommer hen ad vejen sĂ„ nogenlunde med!
Og sÄ taler vi om tilfÊldigheder. Hvordan definerer vi egentlig - ud fra et videnskabeligt synspunkt - tilfÊldigheder? Og hvordan har tilfÊldigheder indflydelse pÄ forskningen? Kan man tage hÞjde for dem?
-
Vi dykker ned i hvad i alverden dette er for noget! Det breder sig, gĂžr det! Det kan vi jo ikke have!
-
Vi tager lige en opdatering pĂ„ en rĂŠkke smĂ„ting. Herunder Andersâ nye eventyr ud i âpreppingââŠ
-
I dagens afsnit dykker vi ned i mĂžrkt stof og mĂžrk energi. Det er noget mĂŠrkeligt noget, men Karinaâs kompetancer kommer os til undsĂŠtning og vi forsĂžger at finde hoved og hale i det hele.
-
Vi gĂžr status og ser frem til det kommende Ă„rs tid, hvor der bare er linet op til en masse spĂŠndende i vores verden!
- Se mer
