Episodes
-
Afslutningen på den allerførste sæson af Midtvejs nærmer sig. Velkommen til del 2 af en helt særlig brevkasse special, hvor vidunderlige lyttere har skrevet ind til os med deres bedste/værste midtvejs-dilemmaer-problematiker-temaer:
Hvordan håndterer I den rotation, der sker i vennekredsen midt i livet?
Hvor skal man bo?
Hvad ser I allermest frem til i næste halvdel af jeres liv? Og hvad frygter I allermest?
Ingen gode råd eller stålfaste løsningsforslag, de findes alligevel ikke i midtlivet - men derimod masser af radikal empati, oplagt erfaringsudveksling og ydmygt flueknepperi.
Og så siger vi tusind tak for 2021 og denne gang! Cath skal lige lidt på barsel, mens Bodil tager flere livtag med midtlivet og så ses vi allesammen igen i 2022 til sæson 2. Vi er evigt taknemmelige for, I lytter med. Stay tuned. -
Afslutningen på den allerførste sæson af Midtvejs nærmer sig. Velkommen til del 1 af en helt særlig brevkasse special, hvor vidunderlige lyttere har skrevet ind til os med deres bedste/værste midtvejs-dilemmaer-problematiker-temaer:
Hvordan er parforholdet anderledes nu end tidligere?
Hvordan ved man om det er vigtigt for en at blive mor, når nu man er forelsket i en mand, der ikke vil have flere børn end dem, han allerede har fra et tidligere ægteskab?
Hvordan er det at skulle starte fra scratch midt i livet?
Ingen gode råd eller stålfaste løsningsforslag, de findes alligevel ikke i midtlivet - men derimod masser af radikal empati, oplagt erfaringsudveksling og ydmygt flueknepperi. -
Missing episodes?
-
Bagsiden af midtvejsmedaljen er, at der er kortere tid til, du skal dø, end der har været. Følelsen af, at det her trods alt ikke varer evigt, ligger og pulserer skiftevis højt og stille under det hele, når du først er nået omkring halvvejs. Derfor kalder nogle også 40'erne for deadline-årtiet.
Forsiden af deadline-medaljen er en langt større sensitivitet og taknemmelighed over alt, hvad der er godt og sandt og kærlighed i den her verden, så helt dystert bliver det altså overhovedet ikke. -
Midtlivet har tit den store fordel, at du bliver bedre til at sætte dine grænser og sige fra, når nok er nok. Bodil er helt derude på villavejene og belære unge mennesker om, hvordan man kører ordentligt, Cath bøvler stadig lidt rundt med pige-pleaser-syndromet.
Men nok er i hvert fald nok, når det kommer til stramme jeans, speciale-gråd, gode råd om moderskabet og unge kvinder, der melder sig til at bage kage på arbejdspladsen.
Inspiration/Referencer: Glennon Doyle Untamed
PS: Vi beklager, at sidste uges episode blev et No Show! Det skyldes syge børn, en fyldig ting i midtlivet. -
Det er finurligt, fabulous og fedt at blive 40, konstaterer vi. For det er Caths 40-års fødselsdag og hun kan langt om længe sige farvel til sine 30'ere, hvor det føles som om, alt skal nås og i øvrigt se ud på en bestemt måde. Bodil er lige blevet 43 og guider ud i livet i 40'erne, hvor både dødsdriften og festerne bliver mere og mere...intense.
-
Who run the world? Middle aged women. De fleste af dem sværger derfor til to do lister, vi gør i hvert fald. Der er bare det, at du godt kan glemme at leve, når alting går op i, hvad du skal og burde. Så hvordan kommer du egentlig af den to do liste, når nu midtlivet byder på masser af livskraft, der vil ud lige oven i mega mange forpligtelser? Og hvorfor virker det helt ærligt ikke som om vores kærester har samme udfordring?
Inspiration/Referencer:
Glennon Doyles podcast We Can Do Hard Things - 21 oktober: Creativity, Chemistry & Claiming Your Joy
Caitlin Moran: More Than a Woman -
Hvorfor får du egentlig lyst til at rydde op og ud i dit arbejdsliv, dine drømme, dine relationer og dit hus, når du når midtlivet? Psykoanalytiker Jung mener det skyldes en naturlig forandring i sjælen og at egoet simpelthen begynder at opløse sig, når du er nået halvvejs. Vi er tilbøjelige til at give ham ret, når vi taler om, hvilke ting og idéer, vi hver især har skulle slippe/lad gå/give op på.
-
Bodil har været på velfortjent retreat og siddet i stilhed og lotusstilling. Når du når til midt i livet synes det mere og mere presserende at tage dig tiden til at forbinde dig med dig selv, men hvorfor er det egentlig så svært?
Feedback etc:
[email protected]
[email protected] -
Hvad vil du være når du bliver voksen, bliver vi altid spurgt. Når du er midtvejs burde du være voksen. Og landet. Sagde vi. Men hvad nu hvis det slet ikke er sådan? Hvis den forjættede følelse af at være landet slet ikke findes? Fuck landingsbegrebet.
Feedback etc:
[email protected]
[email protected] -
40'erne kan meget vel byde på børn i alle aldre, alt efter hvornår du har fået dem. Bodils børn er store, Caths meget små. Om fordele, ulemper, skam, fortrydelser og glæder ved at være blevet mor tidligere og senere i livet. Om at være knocked up som 40-årig.
Feedback etc:
[email protected]
[email protected]