Episodes

  • Er det ikke paradoksalt, at vi både effektiviserer og optimerer mere og mere og samtidig arbejder mere og mere? Vi bliver flere medarbejdere på arbejdspladserne. Vi optimerer, effektiviserer og digitaliserer. Og alligevel har vi en følelse af, at vores arbejdsliv kører på “overdrive”. Det er utroligt svært for mange at finde den rette balance - og det rette gear – for vores arbejdsliv. Men hvorfor er det egentlig så svært? Og hvordan skifter man til et gear, der passer?

    Vi har i dag to spændende gæster med i studiet, der har erfaring med netop den problematik - og det at skifte gear - og vi glæder os til at tage fat på emnet med dem.

    David Hansen er Ph.d. fra DTU Management, tidligere chef for det Danske Spejderkorps, associate professor ved SDU, bestyrelsesmedlem af IDA og en erfaren konsulent, der hjælper virksomheder med at opbygge en bæredygtig forbedringskultur.

    Henrik Kongsbak er erhvervspsykolog med 25 års erfaring med at hjælpe offentlige og private kunder med at skabe bedre resultater gennem bedre samarbejde. Han er også tidligere vinder af Konsulentprisen og ekstern censor ved de tekniske universiteter.

    I denne episode skal vi tale om, hvordan man skifter gear. Det handler nemlig ikke om at komme op i omdrejninger, som man ellers siger. Det handler om at skifte giver, så omdrejningerne kommer ned, mens effektiviteten kan blive oppe. Og somme tider så er det måske også okay, at effektiviteten ikke skal stige hele tiden. Vi taler om at komme fra kortsigtede til langsigtede beslutninger. Om at uddelegerer ansvaret og opgaverne. Om tillid til medarbejderne. Og om hvordan vi skaber et mere bæredygtigt arbejdsliv.

    Tak fordi du lytter med.

    Vinnie & Michael


    Læs mere om denne podcast på www.modtilinndsigtogudvikling.dk



    Værter: Michael Casparij og Vinnie Davida Søndergaard

    Samarbejdspartner: Camilla Lærke Lærkesen

  • I denne episode skal det handle om at sætte organisationen fri og genfinde lederskabet. Det er noget, der bliver talt mere og mere om. Mere beslutningskraft til medarbejderne, mere smidighed, færre hierarkier, færre siloer. Men hvor meget kan man sætte organisationen fri, uden at den går fra hinanden?

    Sune Knudsen og CEO Christian Bason i Dansk Design Center, henholdsvis COO og CEO i Dansk Design Center, var tilbage i 2019 frustrerede over den måde, organisationen fungerede på. Rammerne stod i vejen for at skabe en bæredygtig organisation, der var god for mennesker dermed også for kunderne, samarbejdspartnerne, samfundet og planeten.

    I begyndelsen af 2020 satte de derfor en plan i værk. De ville ændre organisationen og afprøve en helt ny ledelsesform med et tydeligt menneskesyn som ledestjerne. Og det betød et farvel til gamle ledelsesformer og hierarkier og goddag til en høj grad af autonomi og selvledelse i hverdagen.

    Men hvem leder så, når alt frisættes? Hvem tager de opgaver, ingen gider at tage? Hvem har ens ryg, når noget bliver for svært? Og hvordan finder man mod til at sætte så stor en forandringsproces i gang? Det skal vi tale om i denne episode, hvor vi også gennemgår nogle af de processer Dansk Design Center har været igennem, og hvordan medarbejderne har reageret på de store forandringer.

    Sune Knudsen og CEO Christian Bason har siden skrevet inspirationsbogen “Organisationen blev sat fri, og lederskabet skulle genfindes” - en bog der netop beskriver den proces de var igennem.

    Tak fordi du lytter med.

    Vinnie & Michael


    Læs mere om denne podcast på www.modtilinndsigtogudvikling.dk



    Værter: Michael Casparij og Vinnie Davida Søndergaard

    Samarbejdspartner: Camilla Lærke Lærkesen

  • Missing episodes?

    Click here to refresh the feed.

  • Har du nogensinde prøvet at læse et citat og bare mærket, at det ræssonerede? Der er nogle citater, der rammer os lige i solar plexus, inspirerer og motiverer os, og så er der andre citater, der ikke rører os særligt.

    Et af de citater, der ramte både Vinnie og Michael, er et citat af Pablo Picasso. Han sagde: The meaning of life is to find your gift. The purpose of life is to give it away. Vi kan oversætte det til, at meningen med livet er at finde sin gave, og formålet med livet er at give den videre.

    I denne episode skal det handle om at turde finde netop den gave, man skal give videre til andre. Og dét kræver netop mod, indsigt og udvikling. Er man forpligtet til at give noget videre? Og er det den samme gave, vi hver især har at give hele livet, eller ændrer den sig efterhånden, som vi får flere livserfaringer?

    Vinnie og Michael deler hver især, hvad de selv ser som deres egen gave i livet, og hvorfor den er vigtig at give videre. De giver også tre bud på, hvordan man kan finde sin egen gave.

    Tak fordi du lytter med.

    Vinnie & Michael

    Læs mere om denne podcast på www.modtilindsigtogudvikling.dk

    Værter: Michael Casparij og Vinnie Davida Søndergaard

    Samarbejdspartner: Camilla Lærke Lærkesen

  • Vi har flere gange i podcasten talt om talenter på den ene eller anden måde og fortalt om Play Your Talent.

    I dag har vi Iris Isabella Engelund i studiet. Hun er CEO og founder afplatformen Play Your Talent, som hun lancerede tilbage i 2018.

    Play Your Talent afdækker menneskers talentpotentiale og giver indsigt i, hvor du får din energi, og hvor du bliver drænet i hverdagen. Et koncept som både Vinnie og Michael ercertificeret i at anvende i vores arbejde med mennesker og organisationer.

    I denne episode taler vi om, hvad vores viden om talenterne giver adgang til, og hvilkenforskel de gør på en arbejdsplads, når vi kender til hinandens talenter. Vi taler om voresegne talenter og de styrker og udfordringer vores talentprofiler kan give.

    Og så kommer vi også omkring, hvorfor Iris Engelund er så optaget af at få talentprofilerne ind påuddannelsesinstitutionerne.

    Du bliver klogere på, hvad talenterne er, hvad de kan, og hvordan du selv kan bruge dem idit professionelle liv. Både Vinnie, Michael og Iris deler gavmildt ud af deres egne talenterog eksempler fra eget liv, så talenterne bliver nemmere atspejle sig i og genkende fra sinegen omgangskreds.

    Tak fordi du lytter med.

    Vinnie & Michael

    Læs mere om denne podcast på www.modtilindsigtogudvikling.dk

    Værter: Michael Casparij og Vinnie Davida Søndergaard

    Samarbejdspartner: Camilla Lærke Lærkesen

  • Hvad er forskellen på selvværd og selvtillid? Hvilke konsekvenser får det, når vi mangler det ene eller det andet? Og hvad handler det om, når de ikke er til stede?

    Hver femte dansker har lavt selvværd og en følelse af ikke at slå til, så i denne episode zoomer vi ind på selvværd.

    Miriam Høybye Kofoed brænder for at give andre mennesker indsigt i sig selv, fordi hun selv voksede op i et hjem, hvor der ikke var plads til at være, som hun var. Det resulterede i et lavt selvværd, som hun siden har arbejdet med.

    I dag vil hun gerne give sine værktøjer videre til andre. Selvværd er ikke noget, vi er født med. Det grundlægges i barndommen og opvæksten og kan svinge gennem livet.

    Et lavt selvværd kan have store konsekvenser for vores livskvalitet og det, vi opnår i livet. Men det er aldrig for sent at arbejde med at udvikle et solidt og sundt selvværd.

    I denne episode forklarer hun forskellen på selvværd og selvtillid og giver dig redskaber til at arbejde med dit selvværd.

    Tak fordi du lytter med.

    Vinnie & Michael

    Læs mere om denne podcast på www.modtilindsigtogudvikling.dk

    Værter: Michael Casparij og Vinnie Davida Søndergaard

    Samarbejdspartner: Camilla Lærke Lærkesen

  • Kender du følelsen af bare at vide, når noget er rigtigt eller forkert uden at kunne forklare hvorfor? I dag taler vi om mavefornemmelse, intuition og analyse.

    Vi bruger alle tre redskaber både bevidst og ubevidst. Men hvornår bruger vi hvad? Og hvordan kender vi forskel på de tre begreber?

    Vi mener, at alle har adgang til deres intuition og mavefornemmelse, men ikke alle er i kontakt med det eller har erfaring med at bruge det. Mange får intuitive beskeder hver dag, men færre tør stole på dem og handle efter dem.

    Det bliver mere og mere almindeligt også i erhvervslivet at stole på sine fornemmelser og ikke kun på sit rationale, sin data og sine analyser. Vi kigger nærmere på, hvad det er, det kan, og hvordan synet på intuition og mavefornemmelse har udviklet sig gennem tiden. Både i erhvervslivet men også hos os selv.

    Så hvad skal der til for, at man mærker, om det er det ene eller det andet? Og hvordan kan man bruge en stærk analyse sammen med en stærk intuition til at træffe de allerbedste beslutninger?

    Vi ønsker at flere skal være i kontakt med og turde stole på deres intuition og mavefornemmelse. Men det ene udelukker ikke det andet, og det vigtigste er, at vi lærer at bruge de tre redskaber sammen til at træffe de bedste beslutninger.

    Tak fordi du lytter med.

    Vinnie & Michael

    Læs mere om denne podcast på www.modtilindsigtogudvikling.dk

    Værter: Michael Casparij og Vinnie Davida Søndergaard

    Samarbejdspartner: Camilla Lærke Lærkesen

  • Vi har alle en eller anden form for et selvbillede. Det kan være mere eller mindre fuldendt, og det kan stemme mere eller mindre overens med det billede andre har af os.

    Selvbilledet er vigtigt for vores evne til at træffe beslutninger og nå de mål, vi ønsker for os selv i livet. Hvad er konsekvenserne, hvis der ikke er overensstemmelse mellem dit selvbillede og dine arbejdsopgaver for eksempel? Hvad betyder det, hvis du oplever dig selv på én måde, mens andre oplever dig på en anden måde? Og hvordan finder du ud af, hvad der er hvad? I dag vil vi tale om, hvorfor det er vigtigt at være bevidst om og nysgerrig på sit selvbillede, og hvordan vi kontinuerligt kan arbejde med det og blive klogere på det. Selvbilledet kan både være svært at få øje på, smertefuldt at undersøge og samtidig rumme stort potentiale, når vi gør det alligevel. Du vil blandt andet blive stillet fire spørgsmål:

    Hvordan ser du dig selv?

    Hvordan ser andre dig?

    Hvordan tror du, andre ser dig?

    Og hvordan tror du, at du ser på dig selv?

    Du kan med fordel notere de fire spørgsmål ned og tage noter til dem, mens du lytter.

    Tak fordi du lytter med.

    Vinnie & Michael

    Læs mere om denne podcast på www.modtilindsigtogudvikling.dk

    Værter: Michael Casparij og Vinnie Davida Søndergaard

    Samarbejdspartner: Camilla Lærke Lærkesen

  • I denne særepisode er det Vinnie og Michael, der er gæster i deres egen podcast. De svarer på, hvad de har lært om mod, indsigt og udvikling siden podcastens start.

    I episoden fortæller de om, hvilke gæster der har gjort særligt indtryk, hvad de har lært af de første 60 episoder, og hvad podcasten har givet dem mod til.

    Og så løfter de sløret for podcastens fremtid og lufter en idé om måske at rykke podcasten ud i virkeligheden til et fysisk arrangement. Lyt med på episoden, hvis du kunne være nysgerrig efter at møde nogle af de tidligere gæster og de andre lyttere til et livearrangement.

    I denne episode er Camilla Lærkesen gæstevært, og hun har også indlagt små overraskelser fra podcastens tidligere gæster.

    Tak fordi du lytter med.

    Vinnie & Michael


    Læs mere om denne podcast på www.modtilindsigtogudvikling.dk



    Værter: Michael Casparij og Vinnie Davida Søndergaard

    Samarbejdspartner: Camilla Lærke Lærkesen

  • Hvad skal der til for at et nytårsforsæt holder helt ind i februar? Hvordan bliver en ny vane til en integreret adfærd? I denne episode taler vi om, hvordan man forankrer nye forandringer.

    Det er et vilkår, at vi skal forandre os, uanset om vi vil det eller ej. Og for at forandre noget, så skal vi forankre nogle nye vaner.

    Når vi taler implementering af strategi, så er det 76 % af alle virksomheder, der fejler. Det er der lavet mange rapporter på, og senest en fra McKinsey. Den væsentligste årsag, til at vi er så dårlige til at forankre strategi, er, at medarbejderne ikke forstår hvorfor.

    Faktum er, at 95% af det, vi gør, sker helt ubevidst, og det er en af årsagerne til, at det er svært at forankre forandringer. Det kræver, at vi formår at øge vores bevidsthed om det, vi gør, det vi ikke gør - og det, der skal til, for at vi kan forankre de forandringer, vi ønsker i vores liv. Det gælder såvel i eget liv, som på arbejdspladsen.

    For at gøre det endnu sværere, så findes der ikke en one size fits all-løsning. Det, der skal til for den ene, fungerer ikke nødvendigvis for den anden. Så her gennemgår vi forskellige faktorer, der er vigtige, hvis vi vil lykkes med at forankre forandringerne.


    Tak fordi du lytter med.

    Vinnie & Michael


    Læs mere om denne podcast på www.modtilindsigtogudvikling.dk



    Værter: Michael Casparij og Vinnie Davida Søndergaard

    Samarbejdspartner: Camilla Lærke Lærkesen

  • I denne episode kigger vi tilbage på et år med “mod til indsigt og udvikling”.

    Vi har i løbet af året haft mange spændende mennesker med i studiet, og vi har også selv kastet os over en lang række forskellige emner.

    Vi har talt om bundlinjer, om trivsel, om quiet quitting, om at lede opad og meget mere. Vi er blevet klogere, har fået ny indsigt, inspiration og perspektiver.

    Vi har blandt andet haft fremtidsforsker Anne Skare Nielsen i studiet i begyndelsen af 2022 til en snak om, hvad fremtiden bringer, og i denne episode taler vi blandt andet om, hvordan det så er gået siden.

    Vi drømmer os mod varmere himmelstrøg med Tamira Snell, der er sejlet ud i verden med familien. Vi taler om dengang, vi så flokdyr overalt, efter Henrik Tingleff havde været i studiet. Og vi filosoferer over dengang, vi havde Ole Fogh Kirkeby & Ole S. Rasmussen i studiet til en samtale om stress.

    Måske har du været med os hele vejen fra starten i 2021 og måske er du kommet til undervejs. Uanset er vi utrolig glade for hver og en, der lytter med og har med dette afsnit lyst til at give dig et indblik i et år med “Mod til indsigt og udvikling”.

    Der er altid nogle emner og gæster der sætter et større aftryk end andre, og som måske lige rammer en tendens i tiden. Vi har fundet nogle af de episoder frem, der har gjort en forskel for os, som vi synes har nogle gode pointer.

    Vi håber at vores rundtur i dag kan være med til at give dig lidt ny inspiration - og minde dig om det du skal huske i dit liv, hvad end det handler om din sundhed, performance, dit mod, din selvomsorg eller dit perspektiv på dig selv og verden omkring dig.

    Tak fordi du lytter med

    Dine værter Vinnie & Michael

    Læs mere om denne podcast på www.modtilindsigtogudvikling.dk

  • Hvor mange bundlinjer har din virksomhed? Og hvor mange bundlinjer har du i dit eget liv?

    Når vi siger bundlinje, så tænker du nok på den økonomiske. Både i virksomheden og i din egen privatøkonomi.

    Men hvad med de bundlinjer der ikke umiddelbart kan ses i regnskabet, men som i høj grad påvirker den økonomiske bundlinje? Det kan være bundlinjer som trivsel, sundhed, diversitet, bæredygtighed og meningsfuldhed i organisationen.

    Vi ser en tendens både herhjemme og globalt, hvor endnu flere bundlinjer bliver vigtige, og vi vil gerne hjælpe med at sætte fokus på den tendens. I denne episode gør vi det nemt og konkret
    at tænke flere bundlinjer ind som et værktøj i hverdagen. Vi tror inderligt på, at trivsel skaber vækst - i virksomheder såvel som i mennesker.

    Og det kræver mod og indsigt at turde have andre bundlinjer end den økonomiske.

    Tak fordi du lytter med

    Dine værter Vinnie & Michael

    Læs mere om denne podcast på www.modtilindsigtogudvikling.dk

  • I dag skal vi blive klogere på motivation. Det er fedt når vi har den, og det kan være enormt frustrerende, når vi mangler den. Hvad er motivation egentlig for en størrelse, og hvad skal der til for at få den? Kommer motivation indefra eller udefra? Og kan andre motivere dig, eller kan du kun selv?

    Efter mere end 20 år som leder inden for salg og forretningsudvikling valgte Helle Bundgaard i 2003 at forfølge sin passion for menneskelig adfærd og motivation. Hun har siden forsket intensivt i hjernens reaktions- og responsmønstre, som hun har kombineret med kendte motivationsteorier og psykologi.

    Det er der kommet flere brugbare metoder og modeller ud af, og vi gennemgår motivationspyramiden i dagens episode.

    Vi kommer omkring energi, drænere, formål, talenter, indrestyring og ydrestyring, circle of control og meget mere konkret og brugbar forskning.

    Du får også lov at høre Helle Bundgaards historie. Hendes CV er imponerende. Men det har også været objekt for selvransagelse og selvindsigt i hendes forskning i motivation. Da hun for fjerde gang opsagde en ledende stilling hos samme direktør, som havde headhuntet hende i flere omgange, slog han i bordet og sagde: ”Hvad fanden skal der til for at holde på dig?!” Det vidste Helle Bundgaard ikke. Hun skiftede job hvert andet år og kedede sig hurtigt. Men hun anede ikke, hvad der motiverede hende.

    I dag driver hun virksomheden Motivation Factor og er ekstern lektor ved University of Lausanne, Singapore Institute of Management.

    Tak fordi du lytter med.

    Vinnie & Michael


    Læs mere om denne podcast på www.modtilindsigtogudvikling.dk

    Værter: Michael Casparij og Vinnie Davida Søndergaard
    Samarbejdspartner: Camilla Lærke Lærkesen

  • Fra tid til anden møder vi nye begreber og buzzwords. Et af de helt store i øjeblikket er Quiet Quitting.

    I denne episode prøver vi at forstå, hvorfor Quiet Quitting er opstået - og hvad det betyder.

    Er Quiet Quitting noget nyt? Har det altid eksisteret? Og hvorfor er det så vigtigt at tale om?

    Quiet Quitting beskrives som ”Det tavse selvforsvar mod et arbejdsliv ude af balance”. Det er
    medarbejderens måde at signalere, at man synes, at arbejdet fylder for meget - og at det tager for meget tid og energi.

    Quiet Quitting har skabt debat. Vi ser det som en vigtig og sund tendens – og noget som måske er starten på et paradigmeskifte inden for selvledelse, samt sundhed og trivsel på arbejdspladsen. Det er et nyt perspektiv og det bør vi tage alvorligt - som medarbejder og ikke mindst som leder.

    Hvad gør du, hvis du tager dig selv i at være i gang med at quiet quitte? Og hvad gør du, hvis du fornemmer, at dine medarbejdere tjekker mere og mere ud af deres arbejde?

    Selvom det er en vigtig tendens, vi ser, så har vi et fælles ansvar for, hvordan vi håndterer det på en ordentlig måde.

    Vi giver vores bud på, hvad du som henholdsvis leder og medarbejder selv kan gøre, når du kan mærke begrebet på egen krop.

    Tak fordi du lytter med

    Dine værter Vinnie & Michael

    Læs mere om denne podcast på www.modtilindsigtogudvikling.dk

  • Har du taget temperaturen på din trivsel og arbejdsglæde for nylig?

    Det kan være svært at tage hul på snakken om trivsel. Det er nemlig personligt og kan gå lidt tæt på. Men det er supervigtigt, at vi tør arbejde med det - både som individ og virksomhed.

    I dag vil vi slå et slag for at arbejde med konkret viden og indsigt om vores individuelle og fælles arbejdsglæde.

    Trivsel påvirker nemlig både den enkeltes livskvalitet, sundhed og glæde ved arbejdet - men også dynamikker, kreativitet og produktivitet på arbejdspladsen. Og vi kommer heller ikke uden om, at trivsel er en investering, der kan måles på bundlinjen. Vidste du for eksempel, at mennesker med høj arbejdslyst vurderer deres eget helbred til at være godt 50 % bedre end lønmodtagere med lav arbejdslyst.

    Trivselsmålinger giver det os de allerbedste forudsætninger for at sætte ind, der hvor det er vigtigst.

    I denne episode deler vi to konkrete værktøjer, du kan bruge til at måle og øge trivslen på en arbejdsplads. Og så fortæller vi, hvordan du med fordel kan bruge dem i praksis.

    Når det nu er muligt at indsamle konkret viden om trivsel og arbejdslyst, er det så ikke værd at gøre den indsats, så vi hurtigere og mere præcist kan optimere i hverdagen?


    Tak fordi du lytter med.

    Vinnie & Michael


    Læs mere om denne podcast på www.modtilindsigtogudvikling.dk

    Værter: Michael Casparij og Vinnie Davida Søndergaard

    Samarbejdspartner: Camilla Lærke Lærkesen

  • Hvordan henter du din energi? Er du introvert eller ekstrovert? Og kan man egentlig være begge dele?

    I denne episode har vi Camilla Lærke Lærkesen i studiet. Hun er det, hun selv kalder for Bevidst Introvert og bruger sine introverte sider til at beskæftige sig med kommunikation og samarbejde på arbejdspladsen blandt andet.

    Hvis du spørger hende, så lever vi i en udadvendt verden, der har en tendens til at favorisere de ekstroverte. Det gælder om at gøre sig bemærket på arbejdet, jobannoncerne beskriver udadvendte profiler, der kan have mange bolde i luften, og sociale medier er fulde af fester og fyraftensøl. Og hvad gør man så, hvis man ikke har lyst til at være med i det ræs?

    Camilla har selv været på en rejse, hvor hun, med egne ord, følte sig socialt handicappet, indtil hun lærte sine egne introverte sider bedre at kende, og satte dem i spil på en mere bevidst måde.

    I denne episode kommer vi omkring, hvad det egentlig vil sige at være introvert, hvordan vi bedre kan give plads til både de introverte og ekstroverte på arbejdspladsen, hvad fordelen er ved at være introvert, og hvornår det kan blive en udfordring.

    Camilla Lærkesen har en kandidat i retorik og lever af at coache, holde foredrag og podcaste.

    Tak fordi du lytter med.

    Vinnie & Michael


    Læs mere om denne podcast på www.modtilindsigtogudvikling.dk

    Værter: Michael Casparij og Vinnie Davida Søndergaard

    Samarbejdspartner: Camilla Lærke Lærkesen

  • Kender du det, når en samtale ender med, at vi taler helt forbi hinanden, fordi vi ser verden med vidt forskellige briller? At vi står i en situation, hvor vi forklarer og forsvarer os og har svært ved at blive enige om at være uenige? Så velkommen i flokken, for det er du slet ikke alene om.
    I mange af livets forhold, om det er derhjemme, på arbejdet, i vennegruppen eller på sportsholdet, er det noget der –ofte og helt naturligt - opstår.
    Det handler om perspektiver og kommunikation og vores til tider manglende evne til at være åbne for at se og forstå, hvordan andre mennesker oplever en situation, inden vi dømmer dem forkerte.
    I vores arbejde med teams på arbejdspladser og vores erfaring fra sportens verden, har vi mange gange stødt på denne udfordring. Og den kan være ret hæmmende for det, vi prøver at skaber.
    Vores mål med denne episode er at give dig inspiration og værktøjer til at blive mere bevidst om vigtigheden af perspektiver og kommunikation i hverdagen.


    Tak fordi du lytter med.

    Vinnie & Michael


    Læs mere om denne podcast på www.modtilindsigtogudvikling.dk

    Værter: Michael Casparij og Vinnie Davida Søndergaard

    Samarbejdspartner: Camilla Lærke Lærkesen

  • Har du en stor livsdrøm? Måske om at bo i udlandet, tage fri et år, rejse verden rundt?
    Sådan en drøm har Tamira Snell og i modsætning til mange af os andre, så udlever hun den netop nu. Tamira stævner med sin mand og to mindre børn ud i deres sejlbåd i midten af august og forventer først at være hjemme igen om 3 år.
    Det kræver om noget mod og vilje at lette anker og forlade de trygge rammer, et godt job og en hverdag, man er tilfreds med for at rejse ud mod ukendte horisonter.
    I denne episode fortæller Tamira Snell om familiens drøm, om alle forhindringerne og forsinkelserne, og om hvordan de holdt fast i drømmen længe nok til, at den nu bliver til virkelighed.
    Og udover mod, vilje og en god portion tålmodighed, så kræver sådan en rejse også en masse forberedelse. Kurser og certifikater i alt fra meteorologi til motorreparation og et væld af forsikringer, vacciner og ruteplanlægning.
    Tamira er uddannet kultursociolog og arbejder - indtil hun inden længe slipper fortøjningerne til jordomrejsen - som seniorrådgiver ved Instituttet for Fremtidsforskning i København. For hende bliver rejsen også et spændende feltstudie, og familien er allerede blevet tilbudt en bogkontrakt – til børnene.

    Tak fordi du lytter med.

    Vinnie & Michael


    Læs mere om denne podcast på www.modtilindsigtogudvikling.dk



    Værter: Michael Casparij og Vinnie Davida Søndergaard

    Samarbejdspartner: Camilla Lærke Lærkesen

  • Du kan næsten se det billedligt for dig. Hvis din fortid står foran dig, så render du ind i den igen og igen. Du kender måske også udtrykket: at lægge fortiden bag sig. Men vidste du, at du faktisk kan frigøre et handlerum foran dig ved at lægge fortiden fysisk bag dig, hvor den hører til?
    Klaus Veile er adjungeret professor i sportspsykologi, har en MBA og er efteruddannet inden for flere ledelses- og kommunikationsdiscipliner, neuropsykologi og lingvistik.
    I denne episode fortæller han, hvad der sker, når vi kigger på fremtiden gennem fortidens filter – og hvordan vi får adskilt de to.
    Vi taler også om kompromisser. Hvad sker der, hvis man hele tiden går lidt på kompromis med sig selv? 2 procent i dag. 2 procent mere i morgen. 2 procent om en måned. På den lange bane kan vi komme meget langt væk fra os selv, hvis vi hele tiden går lidt på kompromis. Men findes der også gode kompromisser? Og kan man overhovedet leve kompromisløst?

    Hvis navnet lyder bekendt, så er det, fordi Klaus Veile også var gæst i episode 26og 31 om high performance og tilstand. De tre afsnit kan høres uafhængigt af hinanden. Du kan høre afsnit 26 her:
    https://www.spreaker.com/user/modtilindsigtogudvikling/26-gst-klaus-veile-mod-til-high-performance
    Og afsnit 31 her:
    https://www.spreaker.com/user/modtilindsigtogudvikling/31-gst-klaus-veile-tilstand


    Tak fordi du lytter med.

    Vinnie & Michael


    Læs mere om denne podcast på www.modtilindsigtogudvikling.dk



    Værter: Michael Casparij og Vinnie Davida Søndergaard

    Samarbejdspartner: Camilla Lærke Lærkesen

  • Nye tal viser, at næsten hver fjerde medarbejder og leder går på arbejde og føler sig stresset. Det er en markant stigning på 20 % siden 2017.

    Prisen kan være høj for både medarbejder og virksomhed, og det er en absolut nødvendighed, at ledere, organisationer og medarbejdere finder strategier til at forebygge og håndtere.

    De seneste år er vi blevet presset yderligere af en verden i forandring, en coronakrise, krig i Europa og nu en voksende energikrise, der gør det udfordrende at være menneske og finde balance i hverdagen.

    I denne episode tager vi fat om det meget aktuelle og vigtige emne, og vi opfordrer til at sætte stress på dagsordenen hos både leder og medarbejder.

    I denne episode forholder vi os til den stress, der er på arbejdspladsen, uanset om den er opstået på kontoret eller medbragt hjemmefra. Stress findes i mange former og vidt forskellige steder i livet.

    Udover de store menneskelige og sundhedsmæssige konsekvenser, så er stress også meget forretningskritisk:

    Hvis ikke ledelserne tilpasser deres organisationer til at forebygge og håndtere stress, risikerer man sygemeldinger, underperformance og negative konsekvenser på bundlinjen.

    I denne episode kommer vi omkring selvledelse, gensidighed og eget ansvar samt forskellige mentale værktøjer, der kan forebygge stress.

    Tak fordi du lytter med.

    Vinnie & Michael


    Læs mere om denne podcast på www.modtilindsigtogudvikling.dk



    Værter: Michael Casparij og Vinnie Davida Søndergaard

    Samarbejdspartner: Camilla Lærke Lærkesen

  • Vi er vist langt forbi samtalen om work-life-balance, fordi vores arbejde og vores fritid smelter sammen. Vi er jo ikke to forskellige personer, når vi er på arbejde, og når vi har fri. Men hvordan skaber vi en life-balance, hvor vi finder balancen i livet som helhed med alt, hvad det indeholder?

    Vi har set nærmere på en rapport fra Videncenter For God Arbejdslyst, som stiller skarpt på danskernes oplevelse af balance i arbejdslivet.

    Det er et område, der på bagkant af to år med forandringer i Coronaens tegn virkelig har stået sin prøve, og hvor mange har vendt op og ned på det, de troede var en normal arbejdsdag.

    Med baggrund i rapporten vil vi se nærmere på:
    - Hvorfor forståelse og fleksibilitet er to vigtige parametre, der spiller ind på et arbejdsliv i balance.
    - Hvordan privatlivet, selvfølgelig, påvirker vores balance i arbejdslivet.
    - Og hvad ordet balance egentlig er for en størrelse.

    I rapporten tager Videncenter for God Arbejdslyst temperaturen på danskernes oplevelse af balance i arbejdslivet. Rapporten giver et spændende indblik i tre forskellige dimensioner af balance og deres effekt på arbejdslysten.

    Videncenter for God Arbejdslysts har identificeret tre vigtige dimensioner af balance, som har stor betydning for danskernes arbejdslyst: Forståelse & fleksibilitet, opgavestyring og forventninger.

    Forståelse og fleksibilitet: Oplevelsen af at blive mødt med forståelse og fleksibilitet fra både leder og kolleger i forhold til arbejdsopgaver og omstændigheder i privatlivet. Det handler også om forståelse fra nære relationer, når arbejdslivet kræver særlig opmærksomhed.

    Opgavestyring: Oplevelsen af at have styr på arbejdsopgaverne, at kunne nå i mål med sine opgaver, og at der er balance mellem mængden af opgaver og den tid, der er til at løse dem.

    Forventninger: Sammenhængen mellem egne og andres forventninger til arbejdet og oplevelsen af mentalt pres.

    Rapporten viser at “forståelse og fleksibilitet” har langt den største effekt på arbejdslysten. De over 2000 adspurgte indikerer, at det er en faktor med stor effekt, og at vi faktisk er gode til det - dog halter det lidt med forståelsen fra nærmeste leder. Arbejdslysten er markant lavere hos de adspurgte der ikke føler nærmeste leder har forståelse for udfordringer der relaterer sig til deres privatliv.

    Tak fordi du lytter med.

    Vinnie & Michael


    Læs mere om denne podcast på www.modtilindsigtogudvikling.dk



    Værter: Michael Casparij og Vinnie Davida Søndergaard

    Samarbejdspartner: Camilla Lærke Lærkesen