Episodes
-
(00:00:00) NSP-Coaching #0 - Skab forandring hos dem, du elsker og leder – uden at miste dig selv
(00:03:00) Overblik over episoden
(00:04:35) Afsnit 1 - NSP-Coaching – Fundamentet for udvikling
(00:09:23) Afsnit 2 – Livets computerspil: Hvad har mennesket egentligt brug for?
(00:15:46) Afsnit 3: Sådan udvikles selvværd og selvtillid i praksis
(00:25:34) Afsnit 4: Selvudvikling i forældrerollen - Hvorfor er det så svært at være den voksne?
(00:33:06) Afsnit 5: Fyrtårnet – Den rolle du ikke kan give fra dig
Hvad vil det sige at være et fyrtårn?
Vi vil så gerne give andre følelsen af, at de er elsket, værdifulde, dygtige.
Men følelser er ikke noget, vi kan give.
De er noget, vi skaber rum for – så de kan vokse indefra.
I denne episode taler vi om, hvordan du bliver en person, der planter frø i andre.
Frø af tryghed, mod, selvværd og udvikling. Ikke ved at overtage, fikse eller redde.
Men ved at stå fast i dig selv – og træne evnen til at rumme både dine og andres følelser, også når det gør ondt.
Du lærer, hvorfor:
🌱 Forandring i andre begynder med regulering i dig selv
🌱 Følelser kun vokser, når der er plads, ikke pres
🌱 Selvtillid ikke skabes med ord, men med erfaring
Og vi udfolder den vigtigste forskel på en liv-eller-død-model og en bliv-bedre-til-spillet-model:
Den ene dræner dig. Den anden udvikler jer begge.
🎧 Lyt med og få et nyt perspektiv på hvordan du som fyrtårn viser vejen med dit nervesystem – som forælder, partner og leder. -
Hvordan skaber vi rum for dyb forandring?
Kan et fitnesscenter hjælpe dig med at omprogrammere dine traume-triggere?
I denne episode undersøger vi, hvordan du kan bruge NSP-Træning til at skabe meningsfuld adfærdsforandring i situationer, der normalt føles overvældende – som f.eks. et proppet træningscenter.
🔁 I stedet for blot at overleve turen, lærer du at træne dit nervesystem til at være i sikkerhed. Det handler ikke om viljestyrke, men om at ændre den måde dit indre system reagerer på – så adfærden ændrer sig af sig selv.
Vi taler om:
at blive trigget af mange menneskerfølelsen af travlhed og tankemyldermodstand og utålmodighedat bruge følelser som energihvordan øjenkontakt og fysisk nærhed kan føles som et angrebog hvordan det hele ændrer sig, når nervesystemet kommer i sikkerhed.Vi dykker også ned i, hvordan du skaber interne læremål, der virker – uanset hvordan dine omgivelser reagerer. Og hvorfor de gamle mål om "vægt" og "form" ofte fører til kamp og udmattelse.
💡 Når vi forstår vores reaktioner og begynder at skabe nye signaler i nervesystemet, sker forandringen. Ikke gennem kamp, men gennem kontakt.
Denne episode giver dig et konkret og dybt blik ind i NSP-Træning – og en ny måde at tænke træning, stress, traumer og udvikling på. -
Episodes manquant?
-
Når vi taler om stress, ender samtalen ofte i ekstreme scenarier.
Enten knokler vi os selv i stykker – eller også skal vi helt væk, holde pauser, sætte tempoet ned.
Men midt i den spænding lever en idé, som sjældent bliver sagt højt – og som måske er den største misforståelse, når det gælder stress:
At vi ikke kan ændre vores reaktioner indefra.At vi må vælge mellem at kunne klare det – eller gå ned med flaget.I denne episode undersøger jeg, hvordan vores kollektive forståelse af stress holder os fast i overlevelsesstrategier – og hvorfor forandringen kræver mere end pauser og gode råd.
Det kræver træning af nervesystemet.
🎧 Vil du starte din rejse med omprogrammering af nervesystemet, kan næste episode være:
Mikropausen der virker: Find ro midt i kaos
https://open.spotify.com/episode/19AqxWRJbF86lmTWjI5d1v?si=a94cd0823a2d4a38
📍 Eller se den kortere video på youtube - Den effektive pause - Få mest muligt ud af din tid
https://youtu.be/zR_zdMVV4k8 -
I denne episode dykker vi ned i et centralt tema i personlig udvikling: retning – ikke bare som noget du sætter på et vision board, men som noget du mærker indefra.
Hvordan ser et indre mål egentlig ud, hvis du er vant til at måle dig selv på eksterne resultater?
At tjene X kroner. Skrive den bog. Tabe 10 kilo. Problemet er, at det indre ikke følger de samme måleenheder.
Vi taler om:
Hvad det vil sige at løfte “10 kg” i personlig udvikling – når kiloene er følelsesmæssig modstand.Hvordan små handlinger – som at række ud, være ærlig, eller sætte en sund grænse – kan være de reelle bjergtoppe.Hvorfor ubehaget er vægten, og hvordan du kan bruge det som din træning.Imposter-syndromet, perfektionisten og den stille indre stemme, der siger “det her er for kedeligt til at være vigtigt” – og hvorfor den tager fejl.Hvordan du begynder at definere dit “bjerg” og løfte modstanden ét skridt ad gangen – præcis som du ville træne dig op til at løfte 100 kg fysisk.Du får også et blik ind i, hvordan vi begynder at omsætte træningen til konkrete historier og handlinger, der skaber en ny ydre retning – forankret i indre styrke.
Det her er for dig, der mærker, at du er klar til mere, men ikke ved, hvordan du måler det endnu. -
Du ved, du burde holde pauser – men alligevel glemmer du dem.
I denne episode lærer du, at optimere din evne til at holde pauser, så du behøves mindre tid til samme effekt. Forestil dig at kunne få det samme ud af 30 sekunder, som en anden bruger 5 minutter på.
Du vil lære at træne, til at finde ro midt i mails, møder og ansvar – med mikropauser, der faktisk virker.
For at gøre det, skal du lære lidt om nervesystemet. Hvordan vi normalt kun træner det sympatiske respons og nu skal til at træne det parasympatiske.
På den måde, får du mere ud af hver enkel pause, men du begynder også at skabe et fundament for at omprogrammere dine triggers.
Omprogrammering kræver nemlig at du kan kontrollere de fire dele af nervesystemet, under pres. I hverdagen. Det er der mikropausen kommer ind.
YOUTUBE
"Den effektive pause - Få mest muligt ud af din tid"
https://youtu.be/zR_zdMVV4k8 -
Mange har lært at håndtere stress. Nogle er begyndt at regulere. Men meget få ved, at stress-triggere faktisk kan omprogrammeres.
I denne episode lærer du:
✅ Hvorfor håndtering (som ferie, pauser, sygemelding) kun flytter problemet
✅ Hvordan regulering (åndedræt, meditation, vinterbadning) hjælper – men ofte ikke holder i pressede situationer
✅ Og vigtigst: hvordan programmering træner dit nervesystem til at forblive roligt mens triggeren er der
Forestil dig at stå i præcis samme situation – med børn, deadlines, krav – uden at blive stresset. Ikke fordi du trækker dig væk, men fordi dit system har lært noget nyt.
🎧 Episoden er til dig, der har prøvet de klassiske råd – men vil dybere.
Du lærer at tænke anderledes om regulering og begynder rejsen mod et nervesystem, der faktisk forandrer sig. -
En del af traumeudfordringen er at erkende, at man ikke kan ændre fortiden for så at omdanne triggerresponset i historien. Det sker helt af sig selv, når vi aktiverer Skaberen og gør det til en neutral historie, der kan fortælles for andre mennesker.
I episode 6 dykker vi ned i, hvad det vil sige at gå fra terapeutisk navlepilleri til en spændende historie, som mennesker har lyst til at lytte til. Og i den overgang bliver de indre historier omprogrammeret til bare at være historier.
Vi fortsætter processen på forskellige måder:
Skaberen i Ida bliver så småt vækket, og hun får åbnet op for blinde vinkler.Hverdagens triggers bliver til kreative byggeklodser, der kan arbejds med i den kreative proces.Følestemmen, det vil sige kommentatoren og den dømmende stemme, bliver mindre og mindre, så tiden mellem tanke og handling bliver mindre. Intuitionen vokser.Den dømmende stemme bliver omdannet til en nysgerrig stemme.Perfektionisten bliver mindre, og arbejdet med kun at have én tanke én gang - vs at fundere - vokser.Vi taler om at få lidt retning på historiefortællingen. Skabe en rød tråd i historierne. Fra at omdanne et triggerrespons til en karakter, der kan beskrives som en historie. -
Den største og vigtigste rejse for børn, er at finde sikkerhed i sig selv, så de ikke er afhængige af voksne og andre til at skabe sikkerhed. Vi kigger på hvordan det ser ud i forskellige situationer, så vi forbereder børn på det liv der er, i stedet for at vente på noget bedre.
Vi gennemgår nogle af de vigtigste udfordringer forældrer har:
Putte og soveBarnet skal være alene i bilen Komme ud af døren om morgnenFinde legetøjAfvisning af alt og være på tværsTag tøj på
Vi gennemgår vigtige NSP-Trænings principper:
Lære at bryde reaktionskæden, stoppe lavinen og sende nervesystemet i en ny retning.Hurtige skift mellem rum.Træning i at tilvælge og gå imod ubehag, i stedet for at fikse. Plante frø og se planten gro, imens du fokusere på det, du kan ændre.Skabe mening, så andre, fra voksne til børn, vil være med på holdet.Skabe holdkammerater ved reframing af virkeligheden til noget vi tilvælger i stedet for noget vi skal.Dyrepasseren.Fyrtårnet. -
Hvordan ser et liv ud med en forståelse for nervesystemets programmering?
Mennesket er et dyr, og målet er at få nervesystemet til at vurdere vores omgivelser som sikre. Vil vi opnå noget i livet, kan vi kæmpe - vi kan også omprogrammere de triggers, der er på vejen, så det føles let at gå derhen.
Hvordan føles det lette liv?
Vi taler om kemi, og hvordan nervesystemet fungerer som et orkester, vi skal lære at dirigere og forstå. Lure hvad der er fejlprogrammeringer, som matcher virkeligheden, og få nervesystemet til at reagere optimalt på virkeligheden. Den komplekse udregning og forståelse for, hvad en rigtig og forkert trigger er.
Er det en trigger, der er nødvendig at udfordre og omprogrammere?
Hvad vil det sige at være i et træningsrum?
Hvornår skal vi omprogrammere?
Hvornår skal vi bare leve? -
Du har gjort alt det rigtige.
Fulgte planen. Skabte succes.
Men alligevel – føles der noget tomt?
For mange er meningen med livet noget, vi forsøger at finde.
Men hvad hvis meningen ikke er noget, du mangler – men noget, dit nervesystem skal genkende? I denne episode dykker vi ned i:
🔹 Hvordan din opvækst har formet dine valg, uden du er bevidst om det🔹 Fejlprogrammeringer i nervesystemet, der kan gøre det svært at mærke, hvad du virkelig vil🔹 Forskellen på sund og usund regulering – og hvorfor nogle strategier gør mere skade end gavn🔹 Hvordan du kan omprogrammere dit nervesystem, så du oplever mere ro, mening og balance Hvis du har haft følelsen af at sidde fast – uden at forstå hvorfor – så er denne episode til dig. -
Hvorfor er det så svært at skabe varig forandring?
Hvorfor falder vi tilbage i de samme mønstre, selv når vi ved, hvad der skal til?
I denne episode ser vi på stress og adfærd med nervesystemets briller. Vi dykker ned i:
✅ Hvordan din udvikling formes gennem håndtering, regulering og programmering.✅ Den sympatiske og parasympatiske balance – og hvordan den styrer al adfærd.✅ Hvorfor stress ikke skyldes din arbejdsplads, men dit nervesystems programmering.✅ Hvordan håndteringsstrategier kan føles gode nu og her, men forværrer stress på langt sigt.✅ Hvorfor reguleringsstrategier ofte fører til afhængighed i stedet for frihed.✅ Hvordan begrænsende idéer forhindrer os i at skabe varig forandring.Den gode nyhed?
Forandring er mulig. Vi kan omprogrammere nervesystemet, så vi ikke længere er afhængige af at håndtere eller regulere os ud af stress. Lyt med og få indsigt i, hvordan du kan bryde mønsteret én gang for alle. -
Tilbage på arbejde efter stress? Her er planen, der virker
At vende tilbage til arbejde efter stress kan føles som at blive kastet ud på dybt vand. Men hvad nu, hvis det ikke behøvede at være sådan?
Denne plan virker for alle – hvis du følger den.
De fleste gør dog én af disse fejl:
❌ Springer små skridt over
❌ Ikke træner regulering nok
❌ Undgår de triggers, der faktisk skal omprogrammeres
Når du lærer at regulere dit nervesystem og omprogrammere triggers, kan du vende tilbage til arbejde – uden at falde tilbage i stress.
Læs også: 4 metoder til at regulere nervesystemet
[https://www.nsptraening.dk/post/4-metoder-til-at-regulere-nervesystemet] -
For at skabe en indre ild, hvor det kreative produkt bliver skabt af sig selv, går vi igennem 5 skridt:
Reducerer følestemmens påvirkning af vores tanker.Lærer at bruge følelser som energi til at skabe.Finder de kreative byggeklodser.Sætter byggeklodser sammen med skaberkræft.Skaber retning og et produkt.I denne episode kigger vi på hvert enkelt skridt og uddyber, hvordan det ser ud i praksis. -
De fleste forsøger at håndtere stress, men de færreste vælger den strategi, der faktisk virker på lang sigt.
Håndtering: Fjerne eller undgå triggers. Ferie, pauser, sygemelding. Det virker – men kun, mens du gør det. Når du vender tilbage, er stressen der igen.Regulering: Meditation, åndedræt, mindfulness. Super effektivt! Men... kun hvis du gør det dagligt. Stopper du, vender stressen tilbage.Programmering: Den eneste strategi, der løser problemet ved roden. Når du omprogrammerer dit nervesystem, føler du dig tryg i situationer, der før stressede dig – uden at skulle tage pauser eller lave daglige øvelser.🎙 I denne episode fortæller jeg, hvordan du kan bruge programmering til at fjerne stress – for altid. -
Vi fortsætter med at følge Karen i hendes udvikling med særligt fokus på at arbejde med børn.
Hvordan hun hjælper og er der for dem, støtter og skubber på barnets udvikling - uanset hvor udfordrede de er. Modellen, vi arbejder med, passer ikke til en bestemt type eller diagnose, barnet har. Det er unordnet om barnet er velfungerende, har ADHD eller i Karens tilfælde har en hjerneskade.
Hvordan løser Karen det rigtige behov, barnet har på langt sigt?Hvordan bliver Karen et fyrtårn og sikkerhedskilde, der træner barnet til at være med ubehag i stedet for at fikse og fjerne ubehaget?Hvad vil det sige at plante små frø og se disse gro?Hvor lang tid tager forandring?Hvordan holder Karen fokus, på det hun kan kontrollere?Hvordan fjerner vi skyld og skam i forbindelse med adfærd hos barnet?CNS-Programmer
Vi introducerer CNS-Programmer - et vigtigt redskab i NSP-Træning.
CNS står for det centrale nervesystem. CNS-Programmer er en række signaler i CNS, som starter med en neutral tanke eller et billede. Tanken og de forbindelser i nervesystemet, der er koblet op på den tanke eller billede, kalder vi CNS-programmer.
I episoden arbejder vi med:
Orkanens ØjeDyrepasseren Plante FrøPlanten Der GrorFyrtårnet
Fx:
Tanken om at være et fyrtårn, aktiverer en masse signaler i nervesystemet, der gør os bedre til at hjælpe barnet i sin udvikling. Det samme med de andre programmer. CNS-Programmerne bruges så i forskellige situationer alt efter behov. -
Spørgsmål der bliver besvaret i 3. episode af NSP-Livet
Hvordan træner man at skabe ubegrænset og være kreativ på kommando?Hvordan arbejder man med sin indre modstand som en del af den kreative proces?Hvordan tænder man ilden, så man slet ikke kan lade være med at skabe?Hvordan kan det at skabe hjælpe med at omprogrammere traumetriggers?
Der bliver introduceret en skriveøvelse i programmet. Normalt har mine klienter adgang til en min app, hvor de bliver guidet igennem. Men for dig som lytter, har jeg lavet en beskrivelse nedenunder.
Øvelsen kan laves ofte og skal betragtes som en central del af processen, det vil sige noget du fortsætter med hver uge, ind til "skaberen" er programmeret ind i dit system, så det ikke længere er svært at skabe ubegrænset og på kommando.
I de næste episoder følger vi op på øvelsen, og udvikler videre på, hvordan vi bruger den i praksis.
Skriveøvelse
Det tager ca. 24 min. med 4 runder
Runde
4 min - Skrive non-stop
2 min - Pause med regulering af nervesystemet
Skrive non stop
Du skriver konstant, helst på computer og må ikke slette eller gå tilbage. Du skriver hele tiden. Begynder du at slette, lærer du at se den del af dig. For at fortsætte skal du hellere skrive “jeg ved ikke, hvad jeg skal skrive” end at stoppe. I øvelsen skal du opleve et pres for at skrive hurtigt.
Fra runde til runde, træner du at være med presset for at skrive hurtigt. Så nu introducerer vi reguleringsredskaber for nervesystemet - det kunne være åndedrættet. I pauserne bruger du disse øvelser, hvorefter du vælger at tage dem med ind i selve skriveprocessen - og trækker vejret, mens du skriver.
For flere teknikker til regulering:
Artikel om 4 metoder til at regulere nervesystemet
Det vil sige, at imens du skriver, skal du f.eks. trække vejret ned i maven for at aktivere det parasympatiske nervesystem. I praksis betyder det at du omprogrammerer “presset for at skrive hurtigt,” så du ikke er fanget af det respons, men kan fortsætte og bare skrive.
Med tiden kan vi bruge ord til at starte skriveøvelsen. Det kalder vi byggeklodser. En overskrift kunne starte skriveøvelsen. Vi introducerer følestemmen, som “Ikke at føle sig god nok”, det kunne blive de første ord, og så skrive non-stop efter det.
Pause med regulering af nervesystemet
Du stopper skriveøvelsen efter 4 minutters konstant skrivning - du rejser dig evt. op - og begynder aktivt at regulere nervesystemet, så du fortæller systemet det er i sikkerhed:
Dybe åndedræt der aktiverer diafragma og dermed vagusnerven.Sig til dig selv "jeg er i sikkerhed".Spænd op og give slip med åndedrættet - indånding spænder du op og udånding slapper du af. Fej kroppen.De forskellige teknikker, begynder du at introducere i selve skriveøvelsen. -
Hvorfor bliver vi ved med at opleve stress – selv efter ferier, sygemeldinger og mindfulness?
Fordi vi laver de samme fejl om og om igen.
🔹 Fejl #1: Vi har en forældet definition af stress
Stress handler ikke om travlhed eller arbejdsbyrde – men om en ubalance i nervesystemet. Hvis det sympatiske nervesystem (kamp/flugt) er mere aktivt end det parasympatiske (hvile/fordøjelse) over tid, er vi i stress.
🔹 Fejl #2: Vi skubber problemet frem for at løse det
De fleste strategier fokuserer på håndtering (fjerne triggers) eller regulering (beroligende teknikker). Det virker i nuet, men gør os afhængige af pauser, ferie eller meditation. Når vi stopper, vender stressen tilbage.
🔹 Fejl #3: Vi tror, at viden løser stress
Men mennesker handler ikke på viden alene – vi handler på mening. Hvis vi virkelig vil slippe stress, skal vi omprogrammere vores nervesystem, så triggers ikke længere udløser stressrespons. I denne episode lærer du, hvordan du undgår de tre fejl og skaber varige forandringer. -
Det er nu anden del af Idas historie.
Rejsen i USA fortsætter hvor volden eskalerer, en Mærsk bil bliver tegnet til at komme videre og hjem til Danmark. Det er tid for Ida at blive forælder til sig selv, stoppe med at leve på held og selv tage ansvar for sit helbred.
Hun kommer hjem og går ind i en træningsproces, der minder enormt meget om NSP-Træning.
Ida begynder instinktivt at arbejde med sig selv, for at arbejde med mørkeræd, angstanfald og triggers i hverdagen, der begrænser hendes liv. Det er den proces, der gør at hun er kommet langt siden den gang og i dag indspiller NSP-Livet. Nu handler det om at udleve drømmen om at få fortalt historien videre.
Denne fortælling er et vigtigt symbolsk tidspunkt at åbne sig op på, for at vi senere kan dykke ned i den prakiske træning. Målet med NSP-Livet er at vise virkeligheden som den er, give dig et indblik ind under overfladen, og hvordan det at se svære ting i øjnene, opleve og omprogrammere triggers i praksis.
Så nyd anden del af Idas historie -
NSP-Teori
Nervesystemet kan sammenlignes med computerens kredsløb. Uden strøm er computeren ubrugelig. Uden signaler i nervesystemet er mennesket ubrugeligt. Der er ingen funktioner i mennesket, der ikke først starter med et signal i nervesystemet. Følelser, tanker, bevægelse og de 5 sanser er funktioner i nervesystemet. Det betyder at al adfærd starter i nervesystemet.
Signalerne i nervesystemet skal samarbejde for at få mennesket til at præstere optimalt. De signaler bliver programmeret ind igennem livet og er først og fremmest optimeret til at hjælpe os med at overleve. Nervesystemet fungerer i reaktionskæder, hvor et signal aktiverer et andet. Den samlede mængde signaler i en reaktionskæde kan kaldes et nervesystemsprogram.
Samarbejdet imellem de forskellige dele af nervesystemet kan sammenlignes med et orkester, der skal spille sammen. Stress, angst, traumer og depression er eksempler på, at orkestret spiller gysermusik til en kommedie. Følelser af frygt og angst, matcher altså ikke behovet i virkeligheden.
Nervesystemsprogrammering er kunsten i at overtage de forskellige dele af nervesystemet - det vil sige, at man lærer bassen at spille bas, trommer at spille trommer, for bagefter at få de forskellige dele til at samarbejde og spille den "rigtige" symfoni til virkeligheden. For at gøre det, skal vi kende funktionerne i de 4 forskellige dele af nervesystemet, som vi i NSP-Træning fokuserer på. -
Live coaching med NSP-Træning af Karen om at håndtere, opdrage og hjælpe børn som plejeforælder og mor.
Serien er målrettet forældre, plejeforældre, lærere, pædagoger, terapeuter og alle med interesse i at arbejde med børn, der har alle slags udgangspunkter fra ADHD til hjerneskader og aggeressiv adfærd.
Emner:
Hvordan træner man at holde 100% fokus på det, der kan kontrolleres, ved at skifte opmærksomhed væk fra barnets adfærd og hen til deres nervesystem?Hvordan flyder man med hverdagen og barnets natur for at finde nye veje og bryde uheldige mønstre forbundet med nervesystemets programmering i barnet?Hvordan står man roligt i orkanens øje uanset barnets adfærd? Hvordan skaber man et stressfrit liv som et fyrtårn for barnet?Hvordan håndterer man ekstreme vilkår i form af aggressiv og skadelig adfærd?Hvordan håndterer man mennesker rundt om sig på rejsen (for Karen som plejeforælder) i at skabe de bedste betingelser for børn i det danske velfædssamfund?Hvordan arbejder man med angsten for at miste sine plejebørn i forbindelse med en kommune, sagsbehandlere, pædagoger mm, der giver modstand?
Karen er plejeforælder til to børn (3 og 5 år), der er omsorgssvigtet, hvor en er hjerneskadet og reagerer meget aggressivt. Hun skal samarbejde med en kommune og institutioner, der ikke nødvendigvis ser situationen på samme måde som hende. I øvrigt har hun en mand og tre børn, der også fylder i hendes hverdag.
Vi følger i denne serie alle de udfordringer, svære vilkår, og hvad man gør ved det med nervesystemets briller på. - Montre plus