Episodes
-
For bare få år siden, havde ingen troet det muligt, men Alternative für Deutschland er nu Tysklands næststørste parti. Ifølge de seneste meningsmålinger ville hver femte tysker stemme på AfD, hvis der var valg i dag, og ved de netop afholdte valg i delstaterne Sachsen og Thüringen fik partiet over 1/3 af stemmerne. I Brandenburg, som afholder valg på søndag, står AfD også til at vinde stort. AfD's fremgang er en reaktion på Tysklands liberale flygtninge- og indvandrerpolitik, som er og altid har været funderet i landets nationale skyldkompleks over holocaust. Et skyldkompleks, der har forhindret Tyskland i at træffe de svære, men nødvendige beslutninger på området. Sådan nogenlunde lyder mange af de danske analytikeres forklaringer på AfD's fremgang. Udsyn taler i dag med Moritz Schramm, lektor ved tyske studier på Syddansk Universitet, om det nu også er så simpelt, eller om der er helt andre ting, vi bliver nødt til at forstå, for at forstå fænomenet AfD? Vært: Kaspar Colling Nielsen.
-
Alle statsledere taler om det. Lars Løkke har talt om det. Mette Frederiksen nævnte det i sin nytårstale, og igen, da ministerrokaden blev præsenteret forleden: Vi får for få børn. Det betyder at en stadig mindre arbejdsstyrke, skal skabe vækst og finansiere velfærden, herunder en voksende ældre del af befolkningen, fordi vi lever længere. Danmark står langtfra alene med dette problem, faktisk kæmper hele den industrialiserede verden med lave fødselsrater. Værst står det til i Sydkorea, som får 0,7 børn i gennemsnit, mens fødselsraterne i Danmark og resten af Europa ligger på omkring 1,5 barn. Fødselsraterne har været stødt faldende siden 1960'erne. Det kan umiddelbart se ud som om, at jo rigere vi er, jo færre børn får vi. Udsyn spørger i dag Cecilia Ramlau-Hansen, professor i epidemiologi på Aarhus Universitet, hvad det er ved vores moderne, rige og bekvemmelige samfund, der gør at flere og flere af os vælger børnene fra? Vært: Kaspar Colling Nielsen.
-
Missing episodes?
-
Medierne er fyldt med historier om Moderaternes folketingsgruppe, hvor der angiveligt har været et arbejdsmiljø, hvor folk blev mobbede, nedgjorte og ofte måtte gå grædende hjem. At nystartede partier tiltrækker sig uheldig opmærksomhed er ikke usædvanligt, men det er nyt, at kritikken handler om ledelseskultur. Historier om krænkelser og magtmisbrug, som før blev tysset ned, rammer nu forsiderne med store konsekvenser for de implicerede. Hvad er det egentlig, der sker? Udsyn spørger professor i statskundskab, Lotte Bøgh Andersen om det alene er det den unge generation, der ikke længere vil finde sig i fortidens undertrykkelse? Eller om ledelse som sådan er under reel forandring? Vært: Kaspar Colling Nielsen.
-
500 millioner europæere har valgt deres repræsentanter til EU-parlamentet. Ursula von der Leyen er netop blevet genvalgt som formand for kommissionen og de enkelte medlemslande har indstillet deres kommissions kandidater. Alt er som det plejer i EU, men alligevel er alt forandret. Europa bliver mere og mere involveret i krigen mod Rusland og kan risikere at skulle kæmpe kampen uden USA. Højrefløjen vinder frem i Europa, spændingerne mellem de østlige og vestlige medlemslande øges og den sociale ulighed på kontinentet vokser. I sin nylige tale i EU-parlamentet lagde Ursula von der Leyen da heller ikke skjul på, at det er dramatiske tider for EU, der både trues af ydre kræfter og indre spændinger. Udsyn spørger i dag professor i statskundskab på Københavns Universitet, Dorte Sindbjerg Martinsen, om EU i krisens stund vil vokse sig stærkere, eller om de nationale interesser vil overtage? Vært: Kaspar Colling Nielsen.
-
Det kom som noget af en overraskelse, da den amerikanske lægemiddelstyrelse (FDA) for nylig besluttede ikke at anerkende kombinationen af samtaleterapi og MDMA til behandling af PTSD. Afslaget kan betragtes som et tilbageslag for psykedelisk terapi, som ellers befandt sig i en renæssance, der kunne trække LSD, psilocybin, MDMA og andre psykedeliske stoffer ud af deres problematiske fortid. Der forskes dog stadig intenst på området i hele verden, også her i Danmark. Udsyn har besøg af Dea Siggaard Steenbæk, leder af Københavns Universitetsklinik for Psykedelisk Forskning for at få svar på, hvordan forskningen foregår og om psykedeliske stoffer nogensinde kan blive til medicin? Vært: Kaspar Colling Nielsen.
-
Hele sommeren er unge kenyanere gået på gaden i frustration over, hvad de selv kalder "de gamle regimer". Optøjerne har efterfølgende bredt sig til Uganda og Nigeria, der også rummer store frustrerede ungdomsgenerationer, som på trods af et relativt højt uddannelsesniveau, kan se frem til arbejdsløshed. Og der bliver stadig flere unge på kontinentet: I dag er 400 mio. afrikanere mellem 18 og 35 år, og i 2050 vil tallet være over det dobbelte. Det er bl.a. på den baggrund, at regeringen herhjemme netop har præsenteret sin nye Afrika strategi, "Afrikas Århundrede", der plæderer for mere samarbejde og flere investeringer på kontinentet, frem for den moraliserende og humanitære tilgang, Danmark traditionelt har haft. Sammen med Jacob Rasmussen, ph.d. og lektor på Institut for Samfundsvidenskab på RUC, undersøger Udsyn hvilke konsekvenser denne voldsomme demografiske udvikling vil have for Afrika og vores forhold til kontinentet? Vært: Kaspar Colling Nielsen.
-
I Rusland har litteraturen traditionelt spillet en kæmpe rolle. Dostojevskij, Tolstoj, Tjekhov, Gogol o.a. - var med til at forme den russiske nationale identitet og tegne billedet af Rusland i udlandet. I dag kan de færreste nok nævne bare tre nulevende russiske forfattere. Udsyn undersøger sammen med tidligere Moskvakorrespondent og Ruslandskender Flemming Rose, hvad der egentlig skete med den russiske litteratur. Hvordan kunne en så stor og rig tradition skrumpe ind til næsten ingenting, og hvorfor spiller litteraturen en så lille rolle for den russiske selvforståelse i dag? Vært: Kaspar Colling Nielsen.
-
Mens hele verden holder vejret efter Hizbollahs angreb på Israel i weekenden, forsøger alle at tale både Israel og Iran fra en yderligere eskalation, der vil kunne få krigen til at brede sig til hele regionen. Iran har selv truet Israel med et voldsomt modsvar på drabet af Hamas' politiske leder Haniyeh, der blev slået ihjel i Teheran. Iran spiller en slags tilbagetrukket hovedrolle i Mellemøsten, men hvad er Irans strategi egentlig? Hvilken position ser de sig selv indtage nu og i fremtiden og hvad håber de på at opnå? For at forstå det, ser vi nærmere på Irans nyere politiske historie sammen med Rasmus Elling, ph.d. i Iran-studier og lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
-
Halvdelen af verdens befolkning går til valg i år, men mange steder er valgene skæmmet af den ene historie efter den anden om fusk, svindel og tvivlsomme metoder. Organisationen International Institute for Democracy and Electoral Assistance, der er støttet af bl.a. FN og EU, viser i deres seneste årsrapport, at halvdelen af verdens lande lider under demokratisk tilbagegang - og for sjette år i træk, er der tilbagegang i flere lande end der er fremgang. Men hvad er det der gør, at demokratiet som styreform tilsyneladende er i krise og hvad skal der til for at gøre det stærkt igen? Udsyn har i dag besøg af professor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, Christian Rostbøll. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
-
Vi skal have meget mere skov i Danmark. 250.000 hektar, svarende til et areal på størrelse med Fyn. En del af skovene skal være vilde. Altså ikke plantageskove, sået i rækker og efter sorter, som dem vi har i dag, men rigtig vild skov, hvor træerne får lov til at formulde og give liv til mos, svampe og et væld af insekter, og hvor langt flere fugle og pattedyr vil kunne trives. Det lyder smukt og besnærende, men hvad hvis vi ikke kan lide det, der kommer frem? Og hvis det er os, der skaber skoven, er den så overhovedet rigtig vild? Det undersøger Udsyn sammen med Carsten Rahbek, der er professor i biodiversitet og leder af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
-
Verden har aldrig været mere lige, når man måler på BNP. Især udviklingen i Kina og Asien har været med til at skabe en mere lige verden. Men samtidig med at den globale ulighed falder, stiger uligheden internt i de enkelte lande, hvor en lille elite stadig ejer større dele af de samlede midler. Det er ikke længere kun NGO'er og aktivister, der mener, at uligheden er et problem - selv G20 landene har netop besluttet, at der, principielt set i hvert fald, bør indføres en global skat for de allerrigeste i verden. Udsyn spørger i dag adjunkt i politisk økonomi ved CBS, Rune Møller Stahl, hvordan uligheden i det 21. århundrede er opstået og hvilke konsekvenser den kan få? Vært: Kaspar Colling Nielsen.
-
Xi Jinping vil have at Kina skal blive en ny stormagt inden for teknologi og videnskab i de kommende år. Ifølge kinesisk selvforståelse, er det kun naturligt, at Kina med sin fascinerende årtusinder lange historie, kommer til at spille en endnu mere fremtrædende rolle i verden end de gør i dag. Men de kinesiske drømme om en storslået fremtid, bunder også i erindringen om en mørk og ydmygende fortid, som man for alt verden ikke vil opleve igen. Vi er vant til at betragte verden fra et vestligt perspektiv, men hvordan ser det hele egentlig ud set fra Kina? Det vil Udsyn i dag - sammen med Andreas Bøje Forsby, seniorforsker på DIIS - forsøge at komme nærmere. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
-
Kun få kender til de dybereliggende og virkelige årsager til den franske revolution. Til gengæld kender alle Marie Antoinette-citatet om de sultende bønder: "lad dem spise kage". Selvom hun faktisk aldrig sagde det. Det kan minde om nogle af de historier, som florerer på de sociale medier i dag. Historier, som vækker en enorm vrede, men som ikke nødvendigvis er sande. Senest har vi i England set voldsomme optøjer efter et frygteligt knivoverfald til et dansearrangement for børn, som kostede tre piger livet. Angiveligt mobiliserede folk sig, fordi der florerede en historie om, at gerningsmanden var syrisk flygtning, hvilket dog hurtigt viste sig ikke at være rigtigt. Men som med Marie Antoinette-citatet er det ikke så vigtigt om historierne er sande, men mere hvordan de virker. Sammen med Line Nybro Petersen, lektor ved institut for Nordiske Studier og sprogvidenskab på Københavns Universitet, ser Udsyn i dag på hvad det er, der gør visse falske historier så virksomme, og hvad det siger, om den virkelighed vi lever i. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
-
Aldrig er der blevet skrevet og forsket mere om, hvordan dyr opfatter verden. Diskussionerne skriver sig ind i politiske spørgsmål om dyrevelfærd, klimakrisen og vores antropocentriske verdensopfattelse. For nylig har 288 forskere underskrevet den såkaldte New York-erklæring, der ud fra den nyeste forskning, slår fast, at bevidsthed ikke bare findes hos fugle og pattedyr, men at der er også er en realistisk mulighed for bevidsthed hos hvirvelløse dyr, som minimum hos insekter og krebsdyr. Fx har forskere kunne bevise, at bananfluer er mere utrygge, når de sover alene, og at de drømmer, når de sover. Sammen med lektor i anvendt etik ved Center for Anvendt Filosofi på Aalborg Universitet, Jes Lynning Harfeld, ser vi på hvad denne relativt nye interesse handler om - hvorfor er vi begyndt at interessere os for dyr på den måde og hvilke konsekvenser kan det få? Vært: Kaspar Colling Nielsen.
-
Amerikansk politik har altid været underholdende, men de seneste uger har alligevel været de vildeste i lang tid. Først var vi vidner til en historisk underlig debat mellem Trump, der formåede helt at undgå at tale om politik og Biden, der fremstod mere gammel og svækket end nogensinde før. Så blev Trump forsøgt snigmyrdet, og knap havde vi indoptaget de historiske billeder af Trump med blod i ansigtet og knyttet næve foran det amerikanske flag, før historien måtte vige for en ny - nemlig at Biden trak sig som kandidat. Inden diskussionen om, hvem der skulle overtage var begyndt, havde Kamala Harris indtaget rollen som afløser, og det underlige var, at hvor ingen før troede på hende, så synes alle demokrater nu at elske hende. Det er alt sammen temmelig overvældende, men bag de kulørte overskrifter lurer spørgsmålet: hvorfor er amerikansk politik egentlig så ekstrem? Det forsøger Udsyn i dag at finde ud af, sammen med seniorforsker på DIIS med speciale i USA, Rasmus Sinding Søndergaard. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
-
I gamle dage gik vi måske i biografen én gang om måneden - nu indtager vi hele sæsoner af serier, liggende i vores senge, mens vi som en form for børneherskere vurderer, om vi bliver underholdt hurtigt og effektivt nok. Vi har for længst vænnet os til, at musik stort set intet koster, og de seneste år er lydbogen slået igennem og er nu ved at udkonkurrere den fysiske bog. Problemet er bare, at som med alle de andre streamingprodukter er lydbøgerne så billige, at forfatterne stort set ingen betaling får. I dagens Udsyn diskuterer vi med lektor på RUC og ekspert i streaming, Rasmus Rex Pedersen, om vi er ved at nå en grænse for, hvor billige kulturprodukter kan blive, uden at hele det kulturelle økosystem kollapser. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
-
Hvis der er en ting, som de europæiske politikere har slået fast igen og igen, siden Ruslands invasion af Ukraine, så er det, at sammenholdet og samhørigheden i Europa aldrig har været stærkere og mere ubøjelig. Og på et vist niveau er det måske også sandt nok. Vi blev i hvert fald hurtigt enige om at indføre de mest vidtrækkende sanktioner nogensinde mod et land. Men hvor dybt stikker enigheden, solidariteten og idealismen egentlig? I hvert fald fyger det med historier om skyggeflåder og sanktionsbrud, mens eksporten til lande som Kirgisistan er steget voldsomt og uforklarligt. Kort sagt, når vi ikke må eksportere til Rusland, så eksporterer vi i stedet til nogle andre lande, som så kan sende varerne videre til Rusland. Sammen med Jens Ladefoged, lektor i international politik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, ser Udsyn i dag på, om sanktioner overhoved kan fungere i en globaliseret verden, der er forbundet på kryds og tværs? Vært: Kaspar Colling Nielsen.
-
Vi lever i en delvis virtuel verden. Vi er alle allerede cyborgs, hvis forståelse af os selv og verden er dybt påvirket af internettet og de sociale mediers omkalfatring af virkeligheden. Det betyder også, at vi alle danner holdninger og er blevet politisk bevidste på en anden måde end for bare fem år siden. Denne nye verden med dens enorme mobiliseringer på de sociale medier fungerer efter andre principper end dem, vi kendte i den analoge verden. Den kommunikative magtform har kraften til at overtrumfe vores retsstat, retslige principper, det politiske system og dermed vores demokrati. Det kan minde om, da nybyggerne rejste mod vest, mod et nyt liv fyldt med muligheder og drømme. Sammen med professor i formel filosofi ved Københavns Universitet, Vincent Hendricks, ser Udsyn i dag på, hvordan vi kan gentænke rettigheder og selve demokratiet i denne nye virtuelle virkelighed. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
-
For to år siden samledes regeringschefer fra hele Europa på havnen i Esbjerg for at underskrive den historiske Esbjergdeklaration. Den betyder, at man vil opsætte 65 GW havvind i 2030 og hele 150 GW i 2050 i Nordsøen. Nok til at dække strømforbruget til halvdelen af alle husstande i hele EU og derudover tilføre Danmark løbende milliardindtægter. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Det grønne energipotentiale i Nordsøen er da også blevet sammenlignet med Norges olierige undergrund. Man skulle tro, at der lige nu blev høvlet havvindmøller op i Nordsøen, men nej - desværre. Der sker næsten ingenting. Hvorfor formår vi ikke at gribe denne historiske mulighed? Det spørger Udsyn professor i økonomi og divisionschef ved DTU Vind, Lena Kitzing, om. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
-
Build Your Dreams er navnet på det kinesiske firma, der på rekordtid er blevet en af verdens største elbilproducenter. Billige elbiler er godt for os forbrugere, men hvordan skal Volkswagen konkurrere med de nye kinesiske bilmærker, der ikke bare er smarte, men også sælges med massiv statsstøtte fra den kinesiske stat? I USA har man allerede taget konsekvensen og indført en afgift på 100% på import af kinesiske elbiler, mens EU nu ser ud til at følge efter med en lignende, lavere straftold, som EU-Kommissionen lige har foreslået. Sammen med Mette Thunø, Kinaekspert og lektor, ser Udsyn i dag på et problem, der er større end elbiler og også handler om kampen om den grønne omstilling og Europas overlevelse som stormagt i verden. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
- Show more