Episodes

  • Hvad stiller man op med Niels Viggo?
    Hele Danmark var på fornavn med Niels Viggo Bentzon - Danmarks store internationale komponist med stort skæg og store briller og over 600 opusnumre på værklisten. En fremragende pianist og en kulturkendis der dukkede op i aviser og prime time TV med sit store korpus og skarpe meninger.
    Men der var en bagside. Niels Viggo Bentzons liv er en fortælling om en komponist der på en måde havde det hele, men kom til at stå i vejen for sig selv. Og en kunstner hvis enorme skaberkraft var et værn mod indre dæmoner der skulle holdes i skak hele livet.
    Tilrettelæggelse: Celine Haastrup.
    (Sendt første gang 24. august 2019).

  • Spær ørene op og læg mærke til, hvad lyden betyder for din oplevelse af Verden.
    Hvorfor kan vi høre forskel på tider, steder eller stemmer? Hvorfor er nogle lyde tiltrækkende og andre frastødende? Hvordan arbejder en tonemester, en musiker eller en komponist med at skabe et bestemt lydbillede?
    Gæt med når lydeksperter gæster studiet og udfordrer dine ører med lyden af det næsten velkendte.
    Hør musik inspireret af lydene omkring os og send os dine egne optagelser af yndlingslyde og hadelyde.
    Frank Jensen og Claus Berthelsen får besøg af blandt andre hjerneforsker Rasmus Christensen, tonemester Peter Albrechtsen, musikanmelder Thomas Michelsen og slagtøjsspiller Gert Sørensen.
    Kl. ca. 19.00 Et døgn i Danmark.
    Hvordan lyder det land, vi bor i? Luk øjnene og spær ørene op. I et døgn fra mandag d. 12. juni til tirsdag d. 13. juni vil 24 personer optage lyden af deres liv lige nu. De 24 lyde fra hele landet bliver komponeret til en samlet lydfortælling af Rasmus Zwicki.
    Gå selv på opdagelse i lyden af Danmark på dr.dk/klassisk.
    www.dr.dk/p2

  • Missing episodes?

    Click here to refresh the feed.