Episodes
-
Pligten Kalder har netop udsendt EP'en 'Til afståelse'. Under deres seneste turne optrådte Johan Olsen - også kendt fra Magtens Korridorer - Torben Steno, Peter Jessen og Søren Mikkelsen flere steder for udsolgte huse.
Orkestret, der egentlig begyndte som en værtshusjoke, har i sit eget rolige tempo opbygget et stort stampublikum.
Man kan roligt sige, at intet andet i Danmark lyder som Pligten Kalders kabaretagtige chanson og poppoesi.
Torben Steno er kendt for sit journalistiske virke som radio, podcast- og tv-vært, men i denne i POVcast handler det altså om musikken.
Steno og Jan Eriksen taler blandt meget andet om Pligten Kalders nye EP – og diverse andre plader i Stenos eget navn. Bl.a. ældresagspop-nummeret ”Kun kommunen kender din krop,” (oprindelig skrevet til Mette Horns teaterforestilling ”Damen med de blå tænder”).
Sangen handler om livet som gammel på den sidste station, plejehjemmet, og den haft ret svært ved at trænge igennem lydmuren.
”Man kan skrive og fremføre sange om hvad som helst, men
åbenbart ikke om at gå med tung voksenble på et plejehjem,” som Steno siger, og tilføjer:
"Nu ved du jo, at dem, der i dag sidder på plejehjemmet, er dem, der var unge, da Jimi Hendrix var på toppen."
Men hvorfor har ældresagspoppen trange kår? Det taler Torben og Jan om i POVcasten.
Lyt med og hør:
- om at sætte ord på det, som ’man’ ellers ikke synger om.
- inspirationen til Pligtens Kalders dansktophit 'Tre ældre kvinder på en tom bøssebar i november'.
- om Torben Stenos ikoniske elastikoptrukne Optigan-orgel, som han frelste fra et kummerligt endeligt i Svendborg, og som nu spiller en særdeles central rolle i Pligten Kalder.
- hvilken rolle Sidse Babett Knudsen og for den sags skyld også Amanda Lear spiller i en af Stenos mange sange.
- en uforbeholden hyldest til John Mogensen, der med Stenos ord "flyder i hans årer".
- Guitaristen Ivan Horns sidste indspilning nogensinde
- Pligten Kalder-musicalen ”Emhætte og ulven”, hvor Johan Olsen spiller figuren Emhætte, der besidder en glidende kønsidentitet et ubestemmeligt sted mellem de p.t. kendte 74 køn.
- ”Det eneste, der er en stensikker kommerciel succes lige nu. Det er musicals,” som Steno siger.
- Steno, om end lidt skeptisk, give et lille indblik i arbejdsprocessen i Pligten Kalder.
"Hvad er der så mere?," for nu at citere den ene af to John Mogensen-sange, du kan høre i POVcasten.
Ja, der er så bare det at lytte med her: -
POVs politiske redaktør Frank Korsholm var presserådgiver for Det Konservative Folkeparti i seks år i 0'erne. I denne særudgave af Korsholm & Larsen giver han sit bud på de udfordringer, den nye formand, Mona Juul, og hendes parti står overfor i den kommende tid.
Efter Søren Papes alt for tidlige død har Det Konservative Folkeparti reelt valgt ny formand. Onsdag 13. marts blev det officielt, at den konservative folketingsgruppe er enige om at indstille Mona Juul til posten som formand.
Efter seks år som presserådgiver i Den Konservative Folkeparti i 0erne - bl.a. for daværende vicestatsminister Bendt Bendtsen - her POVs politiske redaktør Frank Korsholm et indgående kendskab til partiet.
I denne POVcast taler han med Jan Eriksen om valget af Mona Juul, og forsøger at besvare de spørgsmål, der naturligt må stilles - bl.a. det indlysende: hvem er Mona Juul?
"Mona Juul er inkarnationen af det, som Det Konservative Folkeparti gerne vil være: Hun er en igangsætter, hun er en erhvervssucces. Hun bor i Horsens har haft virksomhed i Aarhus, In Vision, og de har så tjent kassen. Det er et kommunikations- og reklamebureau. Hun er en velstående kvinde i dag," siger Frank Korsholm bl.a. i POVcasten, og tilføjer:
"Hun symboliserer det, som De Konservative altid taler om."
De kommer også omkring det vigtige skisma, at ingen rigtig ved, hvad Mona Juul står for i den konservative kontekst. Frank Korsholms bud på, hvor hun skal sætte ind med det samme – og bud på hvilket område, der med afstand er det vigtigste for De Konservative i dag. Og - hvad er partiets succeskriterier for den nye formand? Hvad der er hendes største udfordringer – og hvor hun måske står svagt. Hun er kendt for at være 'grøn'. Men er hun lige så 'grøn', som det konservative folketingsmedlem Mette Abildgaard, der efter nogle konservatives holdning kunne være medlem af Enhedslisten.
"Mona Juul kommer til at bygge ovenpå Papes politik, men hun kommer ikke til at overtage den. Ellers giver det ingen mening. I så fald kunne det være ligegyldigt," siger Frank Korsholm.
Kort inden offentliggørelsen af den nye formand skrev det p.t. sygemeldte folketingsmedlem Rasmus Jarlov på X:
"... jeg vil meget gerne slettes af listen over mulige kandidater i spekulyserne. Jeg har to små drenge og vil ikke gå glip af deres barndom. Alene af den grund skal jeg ikke være partiformand. Men selv hvis jeg ville, så har jeg slet ikke evnerne, og mine politiske holdninger flugter heller ikke godt nok med resten af partiets folketingsgruppe til, at det ville give mening."
Jarlov er kendt som nationalkonservativ - som højrefløjskonservativ. Er han nu på vej ud af partiet?
Formand bliver han aldrig, siger Frank Korsholm.
"Jeg har hørt på de interne linjer. For år tilbage besluttede partiets kvinder – og dem er der nogle stykker af – besluttet, at Rasmus Jarlov aldrig, aldrig må blive formand."
Lyt til POVcasten her: -
Missing episodes?
-
I denne POVcast taler Jan Eriksen med en af de første kvindelige danske kvindelige sangskrivere med succes, Pia Raug. Album som ”Hej lille drøm”, ”Saga”, ”Det” (med Inger Christensens digte) og ”Iskrystaller” satte en gang for alle pioneren på det musikalske danmarkskort.
Efter et par årtier som fagpolitiker oplever hun nu et sent comeback.
Unge kolleger som bl.a. Tina Dickow og især Kresten Osgood og Signe Høirup Wille-Jørgensen, som Raug har optrådt sammen med, viser deres respekt.
Alene i marts har Pia Raug og hendes faste medmusikant og nabo Søren Thuesen syv job.
I begyndelsen af marts kørte POVs Jan Eriksen til Omø - med bare 152 indbyggere - sydvest for Sjælland, for at tale med ”Den danske Joni Mitchell”, som hun engang blev kaldt. Om historien og vejen tilbage til scenen og hvad, der blev af den lille drøm.
Pia Raugs ”Regnvejrsdag i november” – den med ”Jeg vil male dagen blå” - er for længst folkeeje og optræder i adskillige sangbøger – også Højskolesangbogen. Den kan findes i et hav af versioner på sociale medier.
Det skulle vise sig at blive en humørfyldt, meget ærlig og til tider følelsesladet samtale i det gamle husmandssted på Omø.
I årevis havde Pia Raug følelsen af at være ude af sync med sin samtid.
”’Hej lille drøm’ blev enormt populær, men det har også været den, der kunne skille mig fra mine samtidige musikere. De kunne godt nok brække sig i lårtrykke stråler over den plade. Det har jeg som sanger været ked af. For man drømmer om at have et fællesskab.”
I forbindelse med udgivelsen I 2015 af bokssættet "Fugleflugt" lyttede Pia Raug for første gang i årevis til "Hej lille drøm".
”Pludselig kunne jeg forstå, hvad de mente. Men samtidig kunne jeg høre, hvor afsindigt flot akkompagnementet er. Jeg kunne forstå, at det var den, der satte min karriere i gang, og som har gjort at jeg kunne blive ved indtil nu,” siger hun, og tilføjer:
”Jeg har opdaget, at der har været en del mødre som har tvangsstoppet deres børn i lange perioder, flere år, med Pia Raug-sange – i dag møder jeg nogle af dem, hvis mødre har introduceret dem til en anden måde at tænke musik på, som kunne få dem til f.eks. at blive malere, fotografer og hvad ved jeg."
Så det handler om anerkendelse og genkendelse. Men det handler også om:
- arbejdet og succesen med Raugs musik til Inger Christensens langdigt ”Det”. Og det menneskelige grundvilkår, angst – og poesien som den eneste rigtige medicin.
- de tidlige år, hvor hun bl.a. var med til at starte Midtfynsfestivalen.
- Joni Mitchell, som hun engang var til bal i den borgerlige sammen med. Betalt af ABBA. Kan man sige.
- Raugs arbejde i diverse faglige råd og foreninger, i Danmark og internationalt.
- samarbejdet med og begejstringen for diverse musikere og især lydtekniker og producer Flemming Rasmussen, der ubesværet skiftede fra indspilninger med Metallica til Pia Raug.
- Forholdet mellem kunst og krig – for 30 år siden og nu.
- myten om Achilleus og skildpadden …
I slutningen kan du høre den endnu uudgivne sang "Flaget", en sang Pia Raug skrev til sin gode veninde Lisbeth Kirk, der var gift med den nu afdøde EU-parlamentariker Jens-Peter Bonde. Sangen fortjener en bedre indspilning end via Jan Eriksens telefon. Men optagelsen giver en fornemmelse af, hvad det er for en sang.
Lyt til POVcasten her: -
"I arrangementerne på de fleste numre findes en hjerteligt intim og tidløs atmosfære, som jazzvokalist er hun meget varm og blid og en af de bedste, der findes." (Anmeldelse i det svenske musikmagasin LIRA).
Den danske jazzsanger og -guitarist Mette Juul høster store roser verden over for sit seneste album, ”Celeste”. Herhjemme har Gaffa givet det fem stjerner.
De seneste tre-fire år er POV Mediano Musics Jan Eriksen i stigende grad begyndt at lytte til jazzmusik. Først og fremmest blå jazz – cool jazz, bossa nova.
Læs evt. mere her:
pov.international/kind-of-blue/
Så tiden er inde til jazz i en POVcast – der har dog tidligere været besøg af Cæcilie Norby, Fredrik Lundin og Trinelise Væring. Denne gang handler det altså om Mette Juul.
Det er historien om en kunstner, der voksede op i østjyske Hornsyld, mødte et vendepunkt, da hun som 13-14årig tilfældigt hørte en percussionist (formentlig Marilyn Mazur) i Horsens. Et senere vendepunkt var et kassettebånd med Joni Mitchells album ”Don Juan’s Reckless Daughter”, som en kæreste sendte til hende.
”Jeg malede meget dengang, og røg i øvrigt også - så der stod jeg og malede og røg og lyttede til Joni Mitchell,” som hun siger… Når jeg lytter til hende, har jeg det som om det er mig, alene hun rammer i hjertet. Men det samme kan masser af andre jo sige.”
Derfra gik det videre gennem undervisning – bl.a. på musikkonservatoriet – til en karriere som solist. Efter sejren i en musikkonkurrence i Estland har Juul optrådte meget rundt omkring i Europa.
På det nye album, ”Celeste”, er der versioner af diverse jazzstandarder og numre, hun selv har skrevet. Det er klassikere, ja, men i det musikalske rum, der opstår mellem Juul, den amerikanske guitarist Mike Moreno og den svenske bassist Lasse Danielsson er der intet, der lyder helt, som det plejer.
”Celeste betyder himmelsk eller at være tæt på himlen. Et sted, hvor lytteren inviteres til at drømme sig væk fra tidens intense verden og ind i et håbefuldt sfærisk lydunivers,” som det er skrevet om det nye album.
Et eksempel er ”Nothern Woods”, som kan høres i POVcasten.
”Jeg tror på, at der sker noget med én, når man kommer ud i en skov. Hele ens sanseapparat, duftene – man bliver påvirket af luften, også øjet. Det grønne. Det kan være, at jeg har skrevet Northern Woods, fordi jeg har en længsel efter noget mere natur,” siger Mette Juul.
I denne POVcast handler det om sang, musikalsk proces, at finde sig selv i en kreativ verden, at kaste sig ud i sange fra den såkaldte The Real Books, der er sunget hundredevis af gange før – og om at finde sine ben, når man ankommer fra en lille jysk provinsby til jazzland med firetoget.
”Jazz holder dig openminded. Det slår mig, at det sgu er et meget godt drug. Det er sundt, der er god næring i. Musikken er levende, du kan ikke tage den i hånden. Den vil hele tiden komme glide ud gennem fingrene og komme ud i nye formationer." -
Liberal Alliances leder Alex Vanopslagh er på turné med sit show ’Alex og ansvaret’ - og han optræder med succes for fulde huse. I denne episode af den politiske POVcast Korsholm & Larsen diskuterer Frank Korsholm og Bjarke Larsen blandt andet, hvad den blå superstjerne kan bruge sin succes til.
Forrige episode af Korsholm & Larsen bar lidt præg af tronskiftet, hvor Danmark fik en ny konge. Så vildt er det ikke denne gang. MEN – hvis nogen skulle være i tvivl, om at mange unge danske vælgere har en konge, en politisk superhelt, bliver det bekræftet i disse dage. I de nyeste meningsmålinger ligger LA til at blive det næststørste parti ved et folketingsvalg, og dermed også det største blå parti.
Liberal Alliances succes er største punkt på den motiverede dagsorden i denne episode.
Som Onkel Ben siger til Peter Parker i Spider-Man film: "Med stor magt kommer stort ansvar". Men hvad kan Alex bruge ansvaret til? Som det
"Det kan nok omsættes til politisk indflydelse – fordi den nuværende regering rækker ud. Men hvis man tror, at det kan omsættes til en statsministerpost, tror jeg, at man tager fejl. LA er det eneste liberale parti, der er tilbage. Alle andre partier er velfærdspartier. Det er partier, der værner om den danske velfærdsmodel. Han taler om at høvle 100 mia. af i skattelettelser. Det får han ingen med på,” siger Frank Korsholm.
De to kommentatorer har stor respekt for det 15 personer store LA-hold på Christiansborg. Selvom de gamle, Henrik Dahl og Ole Birk, kan være lidt skringre.
”Grundlæggende er det dygtige og hårdt arbejdende politikere,” siger Bjarke Larsen.
I øvrigt diskuterer Korsholm & Larsen:
Forsvarsudgifterne, og de fleste europæiske landes underskud på NATO-kontoen efter at have høstet ”fredsdividenden”.
SF, der har vist sig positive overfor et evt. kommende regeringssamarbejde med Moderaterne.
Regeringens gøren og laden på det seneste. Har ældreudspillet vist sig som en succes? Og så er der det kommende udspil til CO2 afgift på landbruget. Hvad kommer der til at ske på det område?
”Meget tyder på, at afgiften ikke bliver så ”slem” for landbruget, som det har set ud til. Jeg tror, det ender med ”sejr” til Venstre,” mener Frank Korsholm.
"Moderaterne kan ligge i læ af dette. Socialdemokratiet bliver kritiseret af sine egne for ikke at gå hårdt nok til det, Venstre vil blive blive kritiseret for at gå for langt," siger Bjarke Larsen.
Også sagerne om vold, trusler, voldtægt på danske skoler er til debat. Vild disse sager bringe indvandrerdebatten tilbage i dansk politik?
Endelig er det POVcasten, hvor Bjarke Larsen og Jan Eriksen må høre sig selv give Donald Trump ret. -
Vi kender alle lyden af korsangerne, der besmykker og bringer harmoni og luft i musikken. Vi hører dem løfte omkvæd efter omkvæd, men hvem er de?
I denne POVcast taler Jan Eriksen med Gry Harrit, der medvirker på mere end 100 danske plader. Efter en pause i 0’erne vendte hun tilbage som korsanger nu kun for Sebastian – og ellers som solist. Det er blevet til et album, en EP og en del singler.
Den aktuelle anledning, medio februar 2024, er Gry Harrits rolle som primus motor i en hyldestkoncert d. 25. februar i Amager Bio til ære for en anden af Sebastians musikere, bassisten Michael Friis, der døde lillejuleaften 2023.
Det siger en del om Friis mangeårige karriere og betydning for den danske musikscene, at legendariske bands som Kenneth Knudsens Anima og Culpeppers Orchard er gendannet til lejligheden.
Af andre navne ved koncerten kan nævnes Sebastian, Kenneth Knudsen, Paul Banks, Lasse & Mathilde, Ole Fick, Jesper Haugaard, Anne Eltard, Klaus Menzer, Øyvind Ougaard, Thommy Andersson, Esben Just, Søren Frost, Henrik “SP” Schou Poulsen, Perry Stenbäck, Ole “Fessor” Lindgreen, Søren Rislund, og Gry Harrit selv. Plus mange flere.
"Det er meget sjældent, at man kan have et venskab på tværs af køn og som spænder over en stor aldersforskel. Jeg er stolt over, at Michael og jeg kunne sige, at vi elskede hinanden uden, at det handlede om, at vi skulle være kærester," siger Harrit.
POVcasten er også en historie om hårde arbejdsvilkår i musikbranchen, hvor alle er freelancere og kun få er bedre end deres seneste hit. Som datter af saxofonisten Niels Harrit er Gry nærmest født ind i branchen.
"Når man laver musik, bruger man afsindigt mange timer, og økonomisk er det også store udlæg. Indtjeningsmulighederne bliver færre og færre. Jeg er et ret handlingsorienteret menneske, og har også mange ressourcer, men jeg har også spildt mange ressourcer og lavet sindssygt mange fejl. Og forsøger på at undgå at gentage mine fejl," siger hun grinende.
Gry Harrit og musikbranchen
Det er en historie om arbejdsvilkårene i en hård branche, hvor Gry Harrit bl.a. har oplevet at ”blive lagt ned i en skuffe i tre år” på et pladeselskab.
"Det var de hårdeste år i min karriere. Hver gang jeg mødte frem med nye sange blev de kastet ned i affaldskurven."
Så det handler om tvivl, misogyni og modstand. Men POVcasten også en historie om de gode ting, venskaber, samarbejde, støtte, kærlighed i musikbranchen. Harrit er aktiv i Foreningen Musikbevægelsen af 2019, en forening for kvinder, ikke-binære og transpersoner med virke i musikbranchen. Med andre ord kønsminoriteter i musikbranchen. Foreningen arbejder bl.a. for at sprede budskabet, at – for nu at låne af Sebastian – du er ikke alene.
Gry har blandt mange andre sunget kor på plader med og/eller optræde med bl.a. Lene Siel, Svenne & Lotta, Birthe Kjær, Michael Falch, Nikolaj Christensen, Peter Belli, Björn Afzelius, Ivan Pedersen, Anne Linnet, Big Fat Snake, SPJustFrost, Allan Olsen, Szhirley, Henning Kvitnes, Sebastian, Krebs – inden en selvvalgt pause.
Nu udgiver hun selv musik og er engageret er altså en del af Sebastians band.
"Det er fantastisk at arbejde sammen ham. Når vi turnerer oplever jeg hver eneste aften en ny vinkel i en af der tænder en følelse i mig på en anden måde. De sange er evig gyldige. Det er magisk for mig. Mange siger, at det er en stor ære. Og det er det også. Og så siger jeg bare, "Tak, Knud"," siger Gry Harrit.
Denne POVcast er Gry Harrits historie – det er en hyldest både til sangerne i baggrunden uden hvem musikken ville miste en dimension – og det er en hyldest til Michael Friis. Og måske også lidt til Knud Christensen aka Sebastian.
Og kan sagtens lyttes til efter mindekoncerten 25. februar 2024. -
VALG I USA // POVCAST – Denne POVcast handler om valg i USA. Om godt og vel 10 måneder stemmer amerikanerne – og som altid følges det amerikanske valg med stor opmærksomhed over det meste af verden. Denne gang måske endda med endnu større interesse end normalt. Meget tyder på, at det bliver en valgkamp, hvor det amerikanske demokrati kommer til eksamen. I denne POVcast taler POVs chefredaktør og USA-korrespondent Annegrethe Felter Rasmussen med Jan Eriksen om valget 2024.
Hvorfor i alverden kan to partier med medlemstal på hhv. 50 mio. (Demokraterne) og 38 mio. (Republikanerne) ikke finde to kandidater med større appel til den amerikanske befolkning. Det er bare et af de spørgsmål, der diskuteres i denne POVcast.
I følge meningsmålingerne står den siddende præsident Joe Biden og den kommende republikanske modkandidat til præsidentposten, Donald Trump lige i opløbet til det valg, der finder sted 7. november 2024. Begge har omkring 40 pct. opbakning i befolkningen.
Godt nok fortsætter South Carolinas guvernør, Nikki Haley, sin kamp for at blive den republikanske kandidat. Men selvom hun kunne være det friske, kvindelige og (sammenlignet med Trump) ungdommelige pust i valgkampen, spås hun ingen chancer for at slå Trump.
Hvorfor ender det igen med Donald Trump hos Republikanerne? På et tidspunkt lignede Floridas guvernør Ron De Santis en klar favorit som Republikanernes kandidat. Hvorfor bliver Joe Biden Demokraternes kandidat, når han nu er så upopulær langt ind i sit partis rækker.
Hvad betyder Joe Bidens engagement i konflikten i Gaza for hans chancer for at genindtræde i sit embede. Og hvorfor er staten Michigan vigtig i den sammenhæng?
Som Annegrethe Rasmussen siger:
“Især kan det ses markant blandt de unge vælgere i meningsundersøgelserne. De er SÅ ikke interesserede i at stemme på en mand på 81.”
I POVcasten diskuteres også, om Taylor Swift kan få ligeså stor indflydelse på valget, som hun angiveligt havde ved sidste valg. Swift er en af USAs mest indflydelsesrige influencere.
Valget og abortlovene
Ved midtvejsvalget i 2022 var Demokraternes liberale holdning til fri abort afgørende for, at partiet klarede det langt bedre end forventet. Bliver abortspørgsmålet afgørende igen i år?
Hvad kan Biden gøre for at komme ud over sine problemer? Hans alder kan han jo ikke gøre noget ved, så kan han gøre noget politisk? Ifølge Annegrethe Rasmussen er strømmen af mexicanske flygtninge så stor, at det er en bombe under valgkampen. Det er ingen hemmelighed, at Trump vil lukke grænsen helt af. Hvor langt vil Joe Biden gå, og kan det lykkes for ham at skærpe sin politik så meget, at han kan vinde moderate republikanske stemmer?
Og så er der Trump og alle retssagerne. Forleden blev han dømt til at betale over en halv mia. kr til forfatteren E. Jean Caroll i en sag, der bl.a. handler om æreskrænkelser. Han er tiltalt for meddelagtighed i sammenværgelse rettet mod USA i forbindelse med stormen på Kongressen i 2021. Han er tiltalt for forsøg på valgsvindel i staten Georgia. Dertil kommer sagen om dybt fortrolige dokumenter, som Trump havde liggende fremme i Mar-a-Lago. Den sag kan være færdig før valget – ligesom andre sager også kører samtidig med Super Tuesday 7. marts, hvor 15 stater stemmer på én gang.
Kan afgørelser i en eller flere af disse sager komme til at betyde, at Trump ikke kommer på stemmesedlen og dermed må opgive sit kandidatur til præsidentposten?
Målinger viser, at han taber, hvis han dømmes i en af retssagerne. Så vil et flertal af de vælgere, der endnu ikke har taget stilling, vælge ham fra? Lyt med her: -
I år er det 45 år siden, Pink Floyds foruroligende storværk "The Wall" udkom. At historien om Pink og muren stadig er relevant blev bevist med teaterkoncerten "The Wall", der netop har kørt for fulde huse i Østre Gasværk og Musikhuset Aarhus. På verdensplan er "The Wall" det ottende mest solgte album nogensinde. Afhængig af, hvem man spørger, har det solgt mellem 23 og 30 mio. vinyler.
Jan Eriksen købte albummet den dag, det udkom – 30. november 1979 - i Guf på Skt. Hans Torv på Nørrebro. Det gør ham ikke til ekspert i ”The Wall”, men det er foredragsholder og musiker Thomas Ulrik Larsen til gengæld. Så i årets første POVcast hjælper han Jan med at bryde mammutværket om muren ned.
Thomas Ulrik Larsen har tidligere bl.a. medvirket i en POVcast om et andet Pink Floyd storværk, ”The Dark Side of the Moon”.
I den nye POVcast sætter vi bl.a. fokus på disse spørgsmål:
- Sådan helt ærligt, Larsen: Er “The Wall” et Pink Floyd eller Roger Waters-album?
- Hvad inspirerede Roger Waters?
- Hvor meget Rogers Waters er der i Pink?
- Er der tråde tilbage til det oprindelige Pink Floyd på albummet?
- Hvad er det i al grimheden på ”The Wall”, der tiltrækker?
- Hvordan var rollefordelingen mellem Waters og de tre andre medlemmer og producer George Ezrin?
- Hvordan er historien om Pink struktureret på albummet?
- Hvilken rolle spiller Waters forhold til mor og far, der døde i Krigen?
- Hvor mange "mure" er der i historien om "The Wall".
- Hvad er "The Wall"s relation til Waters soloalbum "The Pros and Cons of Hitch Hiking".
- Hvorfor blev ”Another Brick in the Wall, part 2” et hit – og så endda et diskohit? Og hvilken diskoklassiker inspirerede især producer Georg Ezrin?
- Hvor kom David Gilmours signaturnummer og -solo i ”Comfortably Numb” fra? Eller rettere soli. Der er to.
- Hvilken er den bedste udgave på plade af ”The Wall”?
- Hvad var det med den samtidige punkscene og Pink Floyd – og specielt ”The Wall”?
- Hvad har vært Jan Eriksen – noget overraskende – til fælles med David Gilmour?
Dette og meget mere i denne POVcast: -
KORSHOLM & LARSEN // PERNILLE VERMUND - I årets første Korsholm & Larsen handler det om tronskiftet. Er Hans Kongelige Højhed Kong Frederik lige så optaget af indenrigs- og udenrigspolitik som sin mor, åbenlyst har været og er? Desuden kommer POVs to politiske eksperter omkring situationen i blå blok efter Pernille Vermunds partiskift fra Nye Borgerlige til Liberal Alliance.
Produceret af Jan Eriksen
Først lod den nu forhenværende dronning Margrethe bomben falde i sin nytårstale, siden blev Kong Frederik kronet på Christiansborg Slot. Og inde bag murene på slottet lod Nye Borgerliges dronning, Pernille Vermund, vide, at hendes parti bør nedlægges. Hun er nu med i Liberal Alliance, men lader Nye Borgerlige sig frivilligt nedlægge. Eller er det som det berømte citat, der angiveligt stammer fra Mark Twain - rygterne om partiets død er stærkt overdrevne.
Det debatterer Frank Korsholm og Bjarke Larsen i POVcasten, hvor de også kommer omkring den politiske vinkel på tronskiftet.
"Jeg tror ikke, at Kongen er lige så optaget af politik og det politiske spil, som sin mor, men det tror jeg heller nødvendigvis man skal være. Men når man har jævnlige møder med statsministeren, går det jo heller ikke at tale om det seneste AGF-resultat i fodbold. Så skal der være en interesse," siger Frank Korsholm.
Det skal med, at POVcasten er optaget uden at nogen af de tre deltagere har haft mulighed for at læse Kong Frederiks og Jens Andersen nye bog, "Kongeord".
Hvad betyder det for fremtiden for blå blok, at Pernille Vermund er søgt mod midten, samtidig med at flere blå partier er begyndt af fri til De Radikale, som LA og R i øvrigt i forvejen arbejder sammen med i reformalliancen KLAR?
Det debatteres også.
"Det er jo fuldkommen absurd, at De Radikale står udenfor en midter-regering. Jeg tror Troels Lund Poulsen formulerede det til De Radikales nytårsstævne: at man under regeringsforhandlingerne var kommet over målstregen, så trækker de sig," siger Frank Korsholm.
Alt det skriverier om De Radikale og blå blok - jeg tror ikke en dyt på det. Jeg tror ikke partierne i blå blok vil kunne give De Radikale det, de gerne vil have på de afgørende områder: udlændingepolitik, klimapolitik, uddannelsespolitik," siger Bjarke Larsen.
Endelig kommer Korsholm og Larsen omkring regeringens oplæg til reform på ældreområdet, som egentlig skulle have fyldt statsministerens nytårstale. -
Mange forbinder sikkert navnet René Wulff med bandet C.V. Jørgensen, hvor han var trommeslager. Det ganske lille band udgav tre album i perioden fra 1976 til 1979. ”Storbyens små oaser”, ”Vild i varmen” og ”Solgt til stanglakrids” er milepæle i dansk rockmusik.
Der var næppe noget i dansk rock på det tidspunkt, der swingede så tæt som dét band, og så med de tekster.
”De senere par år har jeg været ude med nogle foredrag. Og i den forbindelse, har jeg mødt rigtig mange mennesker, der har fortalt, hvor meget C.V. Jørgensen dengang betød for dem. Det nærmest fremkalder tårer i øjnene,” siger René Wulff i denne POVcast.
Men det var trods alt bare fire-fem år i alt og René Wulff var og er meget mere. Faktisk kunne hans rejse gennem dansk rock i 70’erne være foregået bag trommerne i Gasolin’, da hans ven, Bjørn Uglebjerg forlod bandet, men Wulff takkede pænt nej. Hør mere om dét i podcasten.
Jan Eriksen har besøgt Wulff i hans hjem i Gudme på Fyn, bl.a. for at tale om det nye album ”Small Steps – High Spirit”, som han har indspillet med en håndfuld rutinerede danske musikere.
Men det handler også om det livsforandrende øjeblik i barndommens Hvidovre, da en stemme en dag lød fra storebrorens grammofon: ”You ain’t nothing but a hounddog!!!”
Derfra gik bl.a. turen gennem bandet Hutlihut – det hed det! – Sensory System, Barbarella – og C.V. Jørgensen. Og da det band stoppede, fortsatte rejsen i den Police inspirerede trio Tass, efterfulgt af et par begivenhedsrige år i USA med bl.a. zydeco legenden Queen Ida og bluesmusikeren Sonny Rhodes.
Hjemme igen i Danmark gik det en tur omkring bandet Sidewalk, der blev hyret af ”Den femte ABBA”, Stickan Andersson til Polar Music. Sprutten flød, hvor Stickan gik, og sådan var det også i Wulffs næste band The Intellectuals, det nærmeste Danmark kom et PUB-rock band i stil med det desværre kortlivede Rockpile. Uden at overdrive kan man sige, at bandet med Wulff, Niels Maetoft og Lars Hybel spillede for de stoffer, de selv rendte rundt og indtog.
”Det er nok det mest sindssyge band, jeg har arbejdet med. Nogle af de ting, vi fik lavet, er jeg meget stolt af. Når vi var gode, var vi skidegode. Men når tingene kører med sprut og galar opstår der tit uenigheder.”
René Wulff har udgivet to soloalbum, det første, ”Blue Rendezvouz” i 2010, det seneste er ”Small Steps – High Spirit”.
Mediano Music har tidligere udgivet en podcast med René Wulff specifikt om hans år i C.V. Jørgensen og hans bog "Det Ganske Lille Band
- mine år med C.V. Jørgensen". Den podcast blev optaget via Skype og lyder mildt sagt ringe. Ikke desto mindre er det POV Mediano Musics fjerde mest lyttede/downloadede podcast.
Lyt med her: -
Året går på hæld - i denne POVcast ser politisk redaktør Frank Korsholm og politisk skribent Bjarke Larsen tilbage på 2023 og nu, de er i gang, griber de krystalkuglen og ser ind i det kommende år med det politiske perspektiv for øje.
Som en af sine sidste gerninger i 2023 blev regeringen enige med Liberal Alliance, Konservative og Dansk Folkeparti om en ny SU-reform. Det betyder blandt andet, at det sjette SU-år bliver afskaffet, og at uddannelsesstøtten kun tildeles til normeret studietid. Med andre ord - det såkaldte fjumreår er afskaffet.
Skal man tro diverse meningsundersøgelser anser mange danskere SVM-regeringens første år for netop dét: et fjumreår. De tre partier, Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne ligger til mellem 33 og 38 pct. tilsammen. Det svarer meget groft udregnet til karakteren 4 på 12-skalaen.
"Den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler."
I denne POVcast stiller Frank Korsholm og Bjarke Larsen bl.a. spørgsmålet:
Har Mette Frederiksen fået metaltræthed på det seneste?
"Når man har klaret Covid 19-krisen og Ukraine-krisen, orker man så at stå nede i Folketingssalen og svare på et drillespørgsmål?," spørger Larsen.
Mette Frederiksen blev ikke Nato-boss, som mange ellers spekulerede i tidligere i år. Om ikke så længe skal der findes en ny dansk EU-kommissær. Er Statsministeren i færd med at køre sig selv i stilling til det job? Eller bliver det anden? F.eks. Dan Jørgensen, der er mere populær i udlandet end i Danmark?
Hvad bliver de vigtigste politiske begivenheder i 2024?
Holder SVM-regeringen 2024 ud?
Holder Venstre til regeringssamarbejdet. Der skal snart diskuteres CO2 afgift igen.
Som Frank Korshold spørger:
"Hvor skulle Venstre gå hen, hvis de gik ud? Hvor skulle de gå hen i en dysfunktionel blå blok?" -
Denne POVcast dykker ned i et forholdsvis uopdyrket kapitel i dansk rockhistorie. Den er først og fremmest en hyldest til en af de store originaler i danskrockens tidlige år, Hans Vinding - og hans band, Hyldemor. Den aktuelle anledning er vinyl dobbeltalbummet ”Glem det hele – husk det live 1979 – 81”.
Jan Eriksen har inviteret guitarist John Teglgaard i studiet. Han var medlem af Hyldemor og senere Bifrost og havde bl.a. et kort ophold i Lone Kellermanns band.
Hans Vinding, der døde i 1999, var det absolutte centrum i Hyldemor.
Bortset fra den nævnte hyldest er POVcasten en vandring gennem et kreativt musikmiljø i det dengang nyetablerede Christiania, hvor både Hyldemor og Tom Lundens Bifrost en periode slog rødder, og hvor Lunden skrev den ikoniske ”I kan ikke slå os ihjel”.
Teglgaard etablerede øvehuset REBEFA (Rock er bedre end fast arbejde) i Christiania.
”Jeg kan godt se, når jeg tænker tilbage, var det ikke lige økonomien, jeg tænkte på. Men jeg havde set, hvordan mange voksne i Horsens, hvor jeg kom fra, var fuldstændig nedslidte af hårdt fysisk arbejde. Jeg ville en anden vej,” siger Teglgaard bl.a.
I POVcasten fortæller han om sin vej ind i Hyldemor efter – i tidens ånd – bl.a. at have været i lære i Indien hos en sitarlærer og have etableret bandet Masala Dosa.
Som Steppeulvene nåede Hyldemor kun at udgive ét album, ”Glem det hele”. Bandet har aldrig helt fået samme anerkendelse som Eik Skaløes band, men dykker man ned i Hans Vindings tekster, finder man indimellem guld af lige så høj karat som hos Skaløe.
”Hans var et af de mest empatiske mennesker, jeg har kendt – men når han var plaget af smerter, det kunne være efter et epileptisk anfald eller p.g.a. livets hårde realiteter, så led han meget. Så sad hans følsomhed helt uden på tøjet”.
I perioden, hvor livealbummet er optaget, bestod Hyldemor af Hans Vinding, Steen Claësson (tidl. Furekåben og Burnin’ Red Ivanhoe) på violin, Jens Breum (tidl. Alrune Rod, død 2014) på trommer og John Teglgaard på guitar.
I POVcasten taler John Teglgaard og Jan Eriksen om:
– Hans Vindings kontakt med kreative kilder, ingen andre kendte – og perioderne hvor han var fanget af mørket.
– inspirationen fra jazz, jazzrock, indisk, afrikansk musik, britisk folkrock, ikke mindst Bert Jansch.
– bevidsthedsudvidende stoffer og hvad de gjorde ved dem, der indtog dem. F.eks. dengang en mand stillede sig bag John og placerede en dolk mod hans strube.
– lyden af Teglgaards sitar på en kultplade med Rudi og hans letbitre band.
– cadeau til Uffe Lorentzen og Peter Sørensen, der begge har stor andel i den fornyede respekt, Hyldemor har opnået de senere år.
– cadeau til de producere og lydteknikere, der var med til at løfte dansk rock til et nyt niveau i slutningen af 70’erne.
– årene med Bifrost på rejsen fra udgangspunkt i Christiania til kommerciel succes. John Teglgaard var medlem fra 1978 til 1985.
– ikke mindst den rolle Vivi Flindts guldtrusser spillede for Hans Vinding.
– et Hyldemor-nummer der blev skrevet på Eiffelbar på Christianshavn af Tom Lunden og Hans Vinding.
Lyt med her: -
I denne POVcast er Jørgen Klubien gæst. For anden gang i POV Mediano Musics femårige historie. Første gang handlede det om Klubiens liv og karriere, denne gang tager han og Jan Eriksen udgangspunkt i en ny plade.
Titlen på Jørgen Klubiens nye album, ”Wonderland”, er ikke tilfældig valgt. Dels er soulmusik i almindelighed og Stevie Wonder i særdeleshed fællesnævner for Klubiens samarbejde med den nye makker, multiinstrumentalisten Zacharias Celinder.
Dels er ”Wonderland” en hyldest til smørhullet Danmark – som det ser ud på afstand for en udlandsdansker som Klubien.
Albummet udkommer under navnet Dans’orkestret, som selvfølgelig er en forkortelse af det oprindelige band bag hits som ”Kom tilbage nu” og ”Regndans”. Det er især ment som en hyldest til percussionisten, salig Jacob Andersen, der for 40 år siden tid etablerede Danseorkestret – hvor Klubien hurtigt blev inviteret indenfor som sanger.
”Jeg opfattede Jacob som kapelmesteren og komponisten. Hvis jeg tænker Beatles, så var Jacob John Lennon, for det var ham, der startede det, og han var den kraft, der havde troen på det. Han stod fast. Jeg opfattede meget Danseorkestret som hans – i begyndelsen i hvert fald. Med tiden følte Jacob en mæthed, og det prægede ham måske også at de nye numre ikke rigtig kunne hamle op med de gamle hits,” siger Jørgen Klubien.
Dans’orkestret består af yngre musikere. I podcasten taler Jørgen Klubien om det nye band og om det drive, der gør, at han stadig rejser hjem til Danmark for at udgive ny musik og holder liv i arven efter Danseorkestret. Det, der gør, at han bliver ved med at indspille musik, selvom han jo egentlig også har en imponerende karriere som animator og tegner, bl.a. i Disney-regi.
Med et citat fra selveste Clint Eastwood, "I don’t let the old man in" (når det værker i kroppen om morgenen), synger og fortæller Klubien om sit liv, der aldrig har været bedre end nu.
”Jeg har selv været der som ung og hot, og det var det, de syntes, de kunne sælge. Nu ligger jeg i kategorien ældre herrer på 65 med gråt hår og skæg. Skal jeg så bare holde op eller hva? Det, jeg godt kan lide at lave, det er det samme som da jeg var 15. At lave lidt tegnefilm og spille lidt musik. Så jeg bliver da ved.”
Lyt med og hør Jørgen Klubien og Jan Eriksen tale om:
- samarbejdet med Pixar-bossen Lasseter, der ikke nødvendigvis var rosenrødt.
- kærligheden til Klubiens kone, som han bor sammen med i Los Angeles
- at finde fornemmelsen af ro og sikkerhed i sit liv i en forholdsvis sen alder.
- at holde fast i soulmusikken, selvom det er en ret smal genre i det kølige Danmark.
- at optræde sammen med sin helt unge datter, der gerne så, at faren droppede sine ungdommelige moves.
- at synge om sine håb og drømme for en bedre og renere verden. Kan man ændre noget med sin musik? -
Iværksætter Frederikke Antonie Schmidt fortæller i denne POVcast om sin personlige vej fra idé til det, der i dag er et kendt skobrand, Roccamore. Hun fortæller desuden om sine mange roller - senest som forfatter til bogen "Rebel", der meget mere end en biografi.
Lyt med når Frederikke Antonie Schmidts vejleder om, hvordan man starter et skobrand. Som stifter af det anerkendte Roccamore og forfatter til Rebel, kombinerer Schmidt sine roller som CEO, cirkusprinsesse, opfinder, kreativ direktør, hustler, debattør og feminist.
Hold godt fast. Udsendelsen er lavet på zevio.com i samarbejde med Gyldendal i anledning af Schmidts bog "Rebel", der er mere end en biografi; det er en guide til at bryde med konventioner og samfundsnormer i forretningsverdenen. Hun deler personlige oplevelser og udfordringer fra sin karriere som kvinde og iværksætter, og hvordan disse har formet hendes unikke tilgang til forretning og design.
Frederikkes, er en historie om at insistere på sin egen vej, om at være tro mod sig selv, og om at skabe et brand, der afspejler dette oprørske ethos. Schmidt, kendt for sin præference for lyserødt og sin evne til at "larme", blander en rebelsk ånd med seriøs forretningsførelse, og gør Roccamore til mere end bare et skomærke - det er et symbol på empowerment og individualisme.
---
Frederikke Antonie Schmidt, født 1983, er iværksætter, stifter og kreativ direktør for virksomheden Roccamore. Hun er uddannet skodesigner fra designskolen Polimoda i Firenze, hvor hun bosatte sig og arbejdede i flere år, indtil hun vendte hjem til Danmark og startede Roccamore. Hun er særligt kendt for sine kreative marketingskampagner og bliver ofte inviteret som foredragsholder og kommentator i medierne. Hun mener, at man kan hvad man vil og hendes mission er at inspirere kvinder til at stå stærkt og tage deres plads i verden. -
”Alle har en drøm at befri," synger Jens Unmack på et Love Shop-nummer. Indtil for nylig har en af Jan Eriksens beskedne, ubefriede drømme været en POVcast med Jens Unmack.
Love Shop udsendte for nylig albummet "Blues Europa", det 14. Som samtidig er det 7. med Love Shop Mark II, bandet Unmack dannede efter Hilmer Hassigs og senere Henrik Halls død.
At det efterhånden er et solidt sammenspillet band blev bekræftet under en uges koncerter i Hotel Cecil efter pladeudgivelsen sidst i oktober.
I denne POVcast handler det især om Love Shop 2023. Men ikke kun. For som Unmack siger, ”flere af sangene har et erindringsagtigt fokus”.
Nye sange som ”For blinde børn” og ”Tilbage til Viborg” peger tilbage mod det første album, "1990". Flere sange – bl.a. klassikeren ”En nat bliver det sommer” – tog udgangspunkt i Unmacks rejse dengang fra domkirkebyen Viborg til København, og alt det, der skete i den nye by.
”Jo ældre, jeg bliver, kan jeg ofte gå og have en dialog med mig selv, eller blive mindet om steder, jeg har boet eller har været. Har været til fester eller har kendt folk, der har boet. Jeg er bevidst om den forandring, København har gennemgået, når jeg går igennem byen. Eller om den pige, jeg kendte i London, som jeg engang besøgte hos hende og hendes ven, hvor hun spillede Enyas ”Orinico Flow” hele natten. Jeg boede sammen med en, der var helt besat af bandet Ballet Mécanique, derfor er den sang og det navn med i teksten til "For blinde børn". Hvad blev der af dem?”
Dermed er vi inde på de hukommelsesfragmenter, inspiration, referencer og det stof, Jens Unmack tekster bliver skrevet på.
”Vi har altid dyrket intertekstualitet, som det hedder med et fint ord, i Love Shop. Hvor man blander referencer til film, musik, bøger ind i teksterne, hvor de optræder i et nyt lys. Hilmer prøvede at lære mig om David Bowies cut-up teknik, hvor jeg hellere ville fortælle historier. Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg ikke havde historier at fortælle, fordi mit liv var ret begivenhedsløst som sådan.”
Og så er der det klassiske grundvilkår i Love Shop. Der SKAL ikke være, men MÅ meget være en god melodi til at sætte stemningen, ofte med en melankolsk tone. Meget få på den danske rockscene kan pakke fragmentariske tekster, nuancerede musikalske arrangementer ind i så stemningsfyldte melodier som Love Shop.
”Jeg tænder på melodien i en sang, og det en melodi kan rent stemningsmæssigt. Jeg kan godt høre kunstmusik eller vanskelig rockmusik, men det er en kæmpe force, hvis melodien også er der.”
Hør også Jan Eriksen og Jens Unmack tale om
- Love Shops første koncert overhovedet – ”under det happy go lucky navn Lit de Parade” - som opvarmning for Velvet Underground-ikonet Nico.
- krige og konflikter i det gamle Love Shop – og samarbejdet i det nye Love Shop.
- så forskellige referencer som Kenyas nationalmelodi, Telegramstationen i Oslo, Norman Mailers roman ”De nøgne og de døde” og en af de nye sange, der blev ”helt Kim Larsen-agtig” og som viste sig at være svær at forløse.
- Jacques Brels mesterværk "Amsterdam", alle havneby-sanges store modersang.
- et citat fra forfatteren Scott Fitzgerald: "Jeg savner ikke min uskyldighed, jeg savner glæden ved at miste den." "Man kan godt savne intensiteten dengang, jeg var ny i København, men Gud, hvor var der også meget usikkerhed, skørlevned og dårligdom," som Unmack siger.
- nævnte "Alle har en drøm at befri". Hvor med Unmacks ord: ”Hilmers talent stråler som en forstemmende sky på himlen.”
Meget mere i POVcasten: -
Oscar Mukherjee er en uhyre aktiv musiker. For nylig udsendte hans band, The Mukherjee Development, albummet ”Should I Dance For You?” – samtidig er 27-årige Oscar aktiv i bluesbandet Pay Day.
Det begyndte med, at POV Mediano Musics Jan Eriksen hørte rygtet om en forrygende liveband. Så lyttede han til deres nu to album, gik til en koncert, som han forlod nærmest begejstret.
Det lød som, hvis alt det bedste fra westcoast rock, sydstatsrock og britisk indierock blev forenet.
Og nu er Oscar gæst i en den nyeste POVcast. Som i øvrigt ifølge SoundCloud er POV Mediano Musics podcast nr. 270. Det skal med, at omkring 50 af dem er Tanja Brinks musikalske julekalendere fra 2019 og -20.
Som det fremgår af efternavnet, har Oscar Mukherjee indiske rødder - og han tilbragte de første år af sit liv i San Francisco. En opvækst der har sat sine tydelige spor i hans musik. Samtalen er ikke gammel, før kunstnere som Tom Petty, Crosby, Stills, Nash & Young, Grateful Dead, Janis Joplin, Jimi Hendrix og Creedence Clearwater Revival bliver nævnt.
Netop flyttet til Danmark begyndte Oscar at opsøge bluesklubben Mojo i København.
”Vi flyttede hertil, da jeg var omkring 14-15 år. Min far spurgte, om man måtte have en dreng, der var yngre end 18 år med ind på Mojo, det måtte han godt, bare ingen alkohol. Det var op på scenen med det samme og spille med i så mange jamsessions som muligt. Jeg var derinde altid.”
Oscar Mukherjee spiller stadig sin egen version af The Blues i Pay Day. The Mukherjee Development spiller i en stil, der i mangel af bedre kan beskrives som en blanding af roots, americana, alt-country.
Pejlemærker kunne være kunstnere som Coldplay, John Prine, Kurt Vile, The Rolling Stones, Neil Young, The War Against Drugs og Jonah Blacksmith, hvor Søren Bigum (guitarer) og Søren Poulsen (trommer) fra Mukherjee Development også er medlemmer. De øvrige medlemmer er Henrik Poulsen, bas, og Jacob Holm, guitar.
Vi taler om Oscars opvækst i San Francisco, om kulturel appropriation - at spille bluesmusik, når man ikke har rødder blandt sorte i de amerikanske sydstater. Om forholdet til det gamle hjemland. USA, hvor “I used to want to be American/I take that back now tenfold," som Oscar synger i en sang.
Om den procesorienterede tilgang til musikken i The Mukherjee Development. Om arbejdet med at skabe sin egen musik i en stil, hvor melodi og sammenspil er omdrejningspunktet.
Om den subtile, selvironiske humor, bl.a. i titelnummeret på det nye album, Should I Dance For You?” om hende til festen, man ikke kan tage sig sammen til at kontakte. Det er en selvironisk ”anti-popsang. Det er lidt demonstrativt sumpet, det tøffer og sumper omkring. Det er alt andet end et traditionelt dansenummer.”
Og så er der dem, der har hjulpet med på vejen, bl.a. Poul Krebs, som Oscar kalder sin mentor. Han har bl.a. hjulpet i forbindelse med et skriveophold i Texas.
"Der er mange ting at takke Poul for. For fire-fem år siden var jeg med ham ude at spille på en turne, hvor han gav mig lejlighed til at spille. Det var en kæmpe hjælp at stå på scenen med ham. I forbindelse med min EP "Sentimental Sleep" hjalp han mig i kontakt med nogle musikere. Det er rart, at der nogen højere op i hierakiet, der rækker hånden ud, og det minder en om, at man skal huske at gøre det samme."
Hør meget mere i denne POVcast. -
I denne episode af Korsholm & Larsen handler det om regeringens allerede meget omdebatterede skattelettelser - i alt 10 mia. kr., om formandsskifte i Venstre, om FE-sagen og om Matte Frederiksens opsang til danskere, der står af arbejdsræset og udlændinge og integrationsminister Kaare Dybvad Beks nye bog, "Arbejdets land".
Produktion: Jan Eriksen
Regeringen er i gavehumør i disse dage. Mandag d. 5. november offentliggjorde økonomiminister Troels Lund Poulsen, at der er afsat 10 mia. kr. til de efterhånden meget omtalte og -debatterede skattelettelser. Tirsdag var turen så kommet til regeringens såkaldte 2030-plan.
Om skattelettelserne siger Frank Korsholm:
"Der er en skattelettelse på 300 kr. om måneden til den almindelige lønmodtager. Det kan ingen mennesker se på skatteopgørelsen, hvor der i forvejen er en masse tal på kryds og tværs. Dette er ikke noget, der løfter Venstre op af det dynd, det i forvejen befinder sig i," siger Frank Korsholm.
Og apropos Troels Lund Poulsen, der har erstattet Jakob Ellemann-Jensen som formand for Venstre. Har Elleman-Jensen været en fiasko, politisk?
"Han var en fantastisk dygtig politisk ordfører, men..." Hør Bjarke Larsens og Frank Korsholms vurdering af den tidligere formand og ministers eftermæle i POVcasten.
Onsdag 8. november kl. 13 skal statsminister Mette Frederiksen stå på mål i Folketinget i en såkaldt hasteforespørgsel. Det handler om den såkaldte FE-sag. Fremskyndet af en alle otte oppositionspartier. Regeringen og oppositionen ønsker begge, at det politiske ansvar skal under granskning af en kommission, men der er uenighed om, hvordan det skal forløbe.
Allerede under Folketingets forespørgselsdebat tirsdag 7. november var Mette Frederiksen under skarp beskydning fra oppositionen. Hun svarede bl.a. på et spørgsmål fra Liberal Alliances Alex Vanopslagh - er der
"Der har ikke været nogle usaglige hensyn taget i den konkrete sag. Det har myndighederne meget klart sagt, dem der er ansvarlige – altså rigsadvokat og PET-chef. Og derfor kan jeg selvfølgelig også afvise, at der skulle være taget nogen form for usaglige hensyn, herunder politisk indblanding," sagde hun ifølge dr.dk.
Mht. begrebet usaglige hensyn siger Bjarke Larsen i POVcasten:
Nogen mener, at det var Barbara Bertelsen der ville have verfet Lars Findsen ud på et sidespor. De har jo de to største egoer på Slotsholmen. De er kendt for at have været i interne magtkampe flere gange. Og så også, om det er en politisk hævn mod Claus Hjort Frederiksen.
Hør i øvrigt Frank Korsholm og Bjarke Larsen forklare den komplicerede sag kort i POVcasten.
Mette Frederiksen har været ude flere gange, at det ikke nytter noget at vi alle flytter på landet og konen liver den tendens til har vi ikke råd til at opretholde velfærdsstaten.
Men hvilken vej skal Danmark gå fremover? En velfærdsstaten et absolut eller skal vi arbejde mod en opfattelse af landet som et velfærdssamfund.
Hør Bjarke Larsen og Frank Korsholm diskutere emnet. Handler det om at arbejde for at forsørge sin familie eller for at forsørge staten. -
Vivienne McKee og David Bateson er enige i deres afsky for verdens eneherskere og populister, så hvor rædsomme de end er, får de ikke adgang til årets Crazy Christmas show, The House of Uhygge. Det fortæller de om i denne jule-POVcast, hvor de også disker op med sjove historier om deres samspil gennem godt 30 år.
Det er Vivienne McKees fyrretyvende crazy juleshow siden starten i 1982. Efter en halv snes år inviterede hun en håbefuld ung skuespiller fra London med i forestillingen, David Bateson. På vej i flyet faldt han over en af de første undersøgelser, der kårede danskerne som verdens lykkeligste folkefærd. Det skrev han sig bag øret.
I en sådan grad, at Vivienne ikke kunne overbevise ham om at rejse hjem igen. Hun prøvede virkelig … måske er det derfor, David kalder Danmark for ”the best kept secret in the world”. Og det har kun været godt for hans karriere.
Masser af røverhistorier
Den historie og mange andre kommer Vivienne og David omkring i POVcasten, hvor vi også får at vide, hvorfor David Bateson ikke laver sin i øvrigt udmærkede parodi på Donald Trump i årets Crazy Christmas shiw, The House of Uhygge.
Publikumsdeltagelse har været en del af konceptet i alle 30 år. De bliver aldrig trætte af de overraskelser, som det kan medføre
Selvfølgelig kommer POVcasten også omkring deres forhold til gysergenren, hvad skotter har under kilten, hvordan engelsk forurener dansk (og hvordan dansk omvendt har påvirket Davids og Viviennes engelsk) og andre detaljer – uden spoilers – om forestillingen.
Begge har i øvrigt en forkærlighed for Grev Dracula, når vi bladrer i det store gyserkatalog. Men virkelig skræmmende, det er altså virkelighedens monstre, mener David Bateson. Han har selv spillet den, han frygter allermest.
Der bliver også plads til en walk down Memory Lane om nogle af de – nå ja – crazy ting, de har lavet sammen på scenen. Og sammen med publikum. Publikumsdeltagelse har været en del af konceptet i alle 30 år. De bliver aldrig trætte af de overraskelser, som det kan medføre.
The House of Uhygge – bare for sjov
For en ting vil de godt afsløre om The House of Uhygge og om de henholdsvis 30 og 40 skøre shows, de har lavet på forskellige scener gennem årene: De har det sjovt undervejs.
I det hele taget har Vivienne McKee og David Bateson det sjovt i hinandens selskab; da de lavede Hitman, hver jul i Crazy Christmas i Tivoli, og også når de laver POVcast. -
I november 2023 opfører Gangway albummet ”Happy Ever After” ved to koncerter i hhv. DR Koncerthuset (22.11) og Musikhuset i Aarhus (25.11).
I den anledning – og fordi en podcast om Gangway længe har været en ønskedrøm – inviterede Jan Eriksen bandets guitarist og sangskriver Henrik Balling i studiet.
”Happy Ever After” udkom i 1992, så det er 30 års jubilæumskoncerter med en smule forsinkelse. Det er det mest solgte Gangway-album overhovedet og det afstedkom efterfølgende hele fire DMA-priser.
Podcasten handler først og fremmest om ”Happy Ever After”, som i øvrigt har taget navn efter en Beatles-tekst, men Jan og Henrik kommer også omkring et par andre temaer, ikke mindst kæmpehittet ”My Girl and Me” – hvor det kom fra, hvad der inspirerede? F.eks. Monty Pythons ”Lumberjack Song”.
Det samme gælder et andet af Gangways store hits, "Mountain Song" fra ”Happy Ever After”, hvor vi kommer omkring pentatone musik, den russiske komponist Modest Musorgskij og engelsk krigsmusik.
”Hvordan det blev til en popsang? Det er meget svært at svare på,” siger Balling.
I det hele taget handler det om den kunstneriske proces og inspiration – som dengang i 1992 foregik på en af de første Akai samplere og en Atari computer. Og om teksterne.
"Jeg vil helst ikke have, at der kun er et narrativ. Hvis noget ser forfærdeligt ud, så kan jeg godt lide at skrive om noget, der er positivt ved, at det ser forfærdeligt ud."
”Happy Ever After” blev indspillet i sommeren 1992, samtidig med, at Gangway-medlemmerne kunne sidde i et studie ved Trianglen og høre jublen - når Danmark scorede under fodbold-EM - fra tilskuerne ved storskærmsarrangementer i Fælledparken.
Gangway stoppede oprindelig i 1998 efter at have udsendt syv album. I 2017 blev de gendannet for en turne, nu som en gruppe med seks medlemmer. Og i 2019 udkom albummet ”Whatever It Is”.
I dag består Gangway af Allan Jensen på sang, Henrik Balling, guitar, Torben Johansen, keyboards og guitar, Janus Nevel, trommer, René Thaulund, keyboards og synthesizere og Carl-Eriks Riestra på bas og synthesizer.
I denne POVcast handler det bl.a. om:
- heavyrockguitaristen, der skulle blive det første og sidste egentlige idol i dengang tolvårige Ballings liv. ”Han var en halvgud for mig. Han var et overmenneske.”
- at komme overens med og blive ven med sin angst. Og skrive en sang om det.
- hvad er det egentlig er med den der fede coda i ”Didn’t I Make You Laugh”: ”I Hope to God that no one will be late on 21st of May”.
- filmmusik – der altid været et vist filmisk præg i Gangways musik.
- sammenligningen i begyndelsen med The Smiths: ”Der, hvor The Smiths havde en indflydelse, var, at da vi startede var vi inspirerede af den mørke indiemusik som Siouxsie and the Banshees, Joy Division og det første The Cure – men The Smiths og The Cure efter ”The Lovecats” var med til at skubbe os i en lysere retning.”
- valget af Katie Dahlstrom som lydtekniker på ”Happy Ever After”. Som havde stor betydning mht. at rydde op i tracks’ne.
- samarbejdet med Anders Koppel på ”Happy Ever After".
- hvad det er med den sære baggrundslyd af fransk café på nummeret "Manic Days?" Det husker Henrik ikke. Måske graver han og Jan sig frem til en løsning.
Dette og alt muligt andet i denne POVcast: -
Skal man tro meningsundersøgelserne, er der ingen af de tre regeringspartiers vælgere, der honorerer hverken Socialdemokraterne, Moderaterne eller Venstre. I denne POVcast taler Frank Korsholm og Bjarke Larsen om ikke mindst Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensens mange udfordringer.
I den seneste Voxmeter måling står de tre regeringspartier tilsammen til 40,3 pct. af stemmerne. Mod 50,1 pct. ved valget i december.
Hårdest går det ud over Venstre. I denne POVcast taler Frank Korsholm og Bjarke Larsen om partiets krise og ikke mindst formand Jakob Ellemann-Jensens mange udfordringer - blandt meget andet de kommende skattelettelser, der reelt betyder en månedlig skattelettelse på 100 - 200 kr for flertallet.
Aktuelt forsøger han at forklare landmændene - historisk set selve Venstres rygrad – at de er nødt til at leve med, at en kommende CO2-afgift vil blive lagt på produktionsleddet. Altså landbruget.
Ellemann har ikke et bud, der formår at forklare baglandet, at det var bedre for Venstre at være med i, fremfor at stå udenfor regeringen. At han ikke har den overbevisende kraft, det koster dyrt nu og det kommer til at koste endnu mere. Hvor Venstre står nu, ser de ned i sort, dybt hul,” siger Frank Korsholm i podcasten.
Venstres strategiske drejning
Udfordringerne bliver ikke mindre af den strategiske drejning, Venstre står midt i. Med sin støtte til den kommende CO2-afgift på landbruget satser Ellemann og partitoppen at vinde ind, hvad den taber i opbakning på landet, på ’grønne’ liberale storbyvælgere, der for øjeblikket støtter Moderaterne og Liberal Alliance.
”Der vil være landbrug, der går nedenom og hjem, når afgiften bliver effektueret, men der er ikke noget alternativ,” siger Bjarke Larsen.
I POVcasten også om Lars Løkke Rasmussen seneste sag: Ifølge netmediet Zetland har han angiveligt blandet sig i en sag om byggeri af havvindmøller ud for Ringkøbing. Ifølge anonyme embedsmænd har Løkke Rasmussen forfordelt den grønne kapitalfond Copenhagen Infrastructure Partners (CIP).
Det kan godt blive en meget, meget grim sag.
Endelig handler det om Mette Frederiksens åbningstale og statsministerens overraskende fokus på folkeskolen.
"Man kan vel nærmest sige, at man skal tilbage til de gode, gamle dage. De reformer, man kørte igennem for ti år siden inklusionstankegangen, mere magt til skolelederne, længere skoledage - det bliver vel rullet tilbage nu. Det kan blive en populær reform, hvis den bliver gennemført," siger Bjarke Larsen.
Dette og meget mere her: - Show more
