Episodes
-
I dette afsnit har vi besøg af Pia Olsen Dyhr, som ikke selv er misbruger, men voksede op med en far, som var alkoholiker. Pia voksede op i et socialt boligbyggeri i Vallensbæk, hvor hun efter sine forældres skilsmisse, valge at bo alene med sin far, som udover at være alkoholiker, også var diabetiker.
Hun elskede sin far så højt, at hun ikke alene syntes det var synd for ham, men også at det var hendes pligt, at tage sig af ham. Et stort ansvar som resulterede i at den 11 årige Pia, alt for tidligt blev voksen.
Tak fordi I lytter med 🎧❤️ -
I dette afsnit har vi besøg af Jimmy på 52, som har haft en relativt sen, men intens drukkarriere inkluderende 2 døgnbehandlinger, en masse kommunale behandlinger, samt endnu flere tilbagefald.
Jimmy fortæller ærligt om sine tilbagefald og årsagerne dertil. Det sidste tilbagefald var så voldsomt, at han fik nervebetændelse, blodpropper, dropfod og måtte overleve på en daglig funktionspromille på 3, og selv dér, var han ikke klar over at det var som følger af sit eskalerende og voldsomme alkoholmisbrug.
Vi håber dette afsnit kan være med til at give mod, styrke og håb til dem der har kæmpet med tilbagefald, og stadig har svært ved at finde vej.
Tak fordi I lytter med 🎧❤️ -
Missing episodes?
-
I dette afsnit har vi besøg af Ane, som med sine lidt mere end 11 år ædru, bl.a taler ind i vigtigheden af at blive taget rigtig godt i mod, når selvforagten har nået sit højeste, og man rammer sit første møde.
Ane deler skarpt og humoristisk ud af sine erfaringer samt det varme budskab om, at selvom ensomheden har været en tro følgesvend hele livet, så er der kærlighed, helbredelse og livslange venskaber at finde i fællesskaberne, hvis blot man møder op - en dag ad gangen.
Vi håber at dette afsnit kan være med at give inspiration til at tage rigtig godt i mod nykommeren, når denne endelig har taget sig mod til at træde ind over dørtærsklen, til sit aller første nervepirrende møde.
Tak fordi I lytter med 🎧❤️ -
I dette afsnit har vi besøg af Perry, hvis misbrug som startede med alkohol og slankepiller, endte i et ubarmhjertigt heroinmisbrug.
Perry var som 17 årig en vred ung mand, og det fik store konsekvenser en skæbnesvanger nytårsaften i start 80'erne, hvor han uhensigtsmæssigt kom til at slå et andet menneske i hjel i et slagsmål på Rådhuspladsen i København.
I dag er Perry ikke alene clean og ædru, men han er også taknemmelig. Taknemmelig for sit liv, og taknemmelig over at have sluppet vreden og i stedet turde vise sårbarhed, kærlighed, rolighed og rummelighed.
Vi håber dette afsnit kan være med til at give mod, styrke og håb til dem der altid har kæmpet med et ophav, et samfund og sig selv, om at kampen godt kan ende, og at der er en vej til det gode liv, omend den måske kan være svær at finde.
Tak fordi I lytter med 🎧❤️ -
I dette afsnit har vi besøg af 35 årige Louise, som hudløst ærligt beretter om sin rejse til det gode liv, som startede for små 6 år siden.
Louise var oppe på 7 liter vin om dagen og skulle igennem intet mindre end 6 døgnbehandlinger, før erkendendelsen om sit enorme selvbedrag og endnu større magtesløshed, fik hende til at overgive sig og lægge sig flat ned til ædrueligheden.
Vi håber dette afsnit kan være med til at give mod, styrke og håb til dem der har kæmpet med tilbagefald, og stadig har svært ved at finde vej.
Tak fordi I lytter med 🎧❤️ -
I dette særlige afsnit er Sabine og Peter i studiet uden Christian og tager en dybdegående samtale om 12. trin.
De deler deres tanker om, hvordan vi kan give det videre til andre, og hvordan det at hjælpe andre mennesker også bidrager til vores egen udvikling og helbredelse.
Dette er årets sidste afsnit, og derfor ønsker vi alle vores lyttere en glædelig jul og et godt nytår! Vi håber, I nyder dette afsnit, og ser frem til at mødes igen i det nye år.
Tak fordi I lytter med! -
I denne episode har vi besøg af Thomas Bo Larsen!
Hør hans historie fra bunden til et ædru liv - ærligt og vedkommende.
Thomas har selvfølgelig både røverhistorier og vise ord med sig.
Tak fordi I lytter! -
Vi søgte gennem bøn og meditation at forbedre vor bevidste kontakt med Gud, sådan som vi opfattede Ham, idet vi alene bad om at få at vide, hvad der er Hans vilje med os.
Sådan lyder 11. trin, men hvordan skal det forståes og hvordan kan man udøve i sin dagligdag?
Det taler vi denne episode!
Tak fordi I lytter! -
Vi har fået ny medvært!
Det er Sabine og hun gæster i denne episode podcasten og fortæller sin historie.
Sabine vil fremover være en fast del af podcasten, sammen med Peter og Christian.
"Jeg var som tofu - tog smag efter hvem jeg var omkring. Først nu er jeg ved at lære mig selv 100 % autentisk at kende." Sådan beskriver Sabine sig selv i sit gamle liv, men nu har hun valgt en anden vej og den kan i høre om i denne episode.
Tak fordi I lytter! -
Raga er det vi bedst vil betegne som en ildsjæl.
Raga fortæller i denne episode om sin egen historie og hans arbejde for dem, som han var engang.
Raga er daglig leder af Cleanhouse 2.0 som er et Aktivitets- og samværstilbud for tidligere misbrugere. Det er også et sted, som brugerne hjælper med at drive. I episoden taler Raga om tankerne bag dette og hvordan han selv fik nøgler stukket i hånden, da han skulle ændre sit liv.
Du kan læse mere om Cleanhouse 2.0 her: https://sydhavnen.dk/cleanhouse-2-0/
Tak fordi I lytter! -
Da Sørens datter skulle starte på efterskole og han ikke var i stand til at møde op, ramte han bunden.
Alkoholen havde fået for store konsekvenser, og derfor opsøgte han behandling.
Dette markerede en ny start og en beslutning om det kunne blive bedre.
Dette er over 2 år siden og siden har Søren fået en frihed til at være den han er.
Søren har også kastet sig ind i kampen om, at forbedre forholdende for børn og unge i alkoholramte familier. Blandt andet var han en del af De Vildeste Fugles festival "Nær".
Mange kender Søren fra hans job som radiovært, speaker eller andre medier, men i denne episode fortæller han om en anden del af hans liv, som var tæt på at overtage helt.
Tak fordi I lytter! -
I denne episode har vi besøg af Brian.
I episode 52 havde vi besøg af Brians datter, Camilla.
Her får du så Brians historie, fortalt af Brian.
Brian var byens bager og kendt af alle.
Alkoholen tog stille og roligt over, og efter flere forsøg fik hans familie ham i behandling.
Herfra tog Brian styringen på sit eget liv og valgte sammen med sin datter, Camilla at stå frem.
Det gjorde de for at vise, at misbrug også rammer helt almindelige familier.
Hør Brians inspirerende historie og fantastiske energi!
Tak fordi I lytter med! -
I denne episode taler vi om filmen "Fuld af kærlighed" fra 2024, med vores tidligere gæst, Camilla.
Camilla som fortalte sin historie i episode 52, hjælper os igennem, hvordan hun oplevede filmen igennem hendes øjne som pårørende.
Instruktør Christina Rosendahl har taget personligt afsæt i sin egen smertelige erfaring med misbrug i familien om at genfinde tilliden og kærligheden til hinanden efter det svære opgør. Og om en ung kvinde, der må finde modet til at følge sine egne drømme.
Den danske film 'Fuld af kærlighed' er et drama om, hvad der på overfladen ligner en helt almindelig dansk familie. Men efter en alvorlig ulykke i hjemmet bliver faren mødt med et ultimativt krav fra sin kone og deres tre børn: Stop med at drikke og gå i behandling, ellers vil vi ikke se dig igen. Og pludselig står den bare 20-årige Sofia midt i en dyb livskrise, der ikke engang er hendes egen.
Hun påtager sig ufrivilligt ansvaret for at holde sammen på sin familie, netop som hun ellers var på vej ud i et selvstændigt liv som ung voksen med veninder, kæreste og rejseplaner. For selvom hendes far vender ædru hjem efter fem ugers afvænning som et sundere og mere taknemmeligt menneske, er han måske ikke længere så livlig og farverig, som da han drak. Det synes Sofias mor i hvert fald ikke.
De mentale tømmermænd, som de begge to har sparet op over mange år, får nu deres forhold til at knage og brage - og igen er Sofia nødt til at være den voksne i familien. Men før Sofia kan hjælpe andre, må hun lære sine egne grænser at kende.
Tak fordi I lytter! -
I denne episode skal i møde Camilla.
Hun er datter af en ædru alkoholiker med alt hvad det indebærer.
Camilla fortæller om det frusterende i at være pårørende og om, hvordan hun samlede familien og fik sin far i behandling.
Da Camillas far blev ædru valgte hun at åbne op overfor hele Danmark.
Det var hendes far med på og de stod frem med deres historie og vise at alkoholafhængighed også rammer helt normale familier.
Camilla er generelt et kæmpe forbillede og hendes energi er fantastisk!
Tak fordi I lytter med. -
I denne episode skal i møde Molly.
Mollys historie startede på landet, hvor hun i den grad ikke passede ind. Det resulterede i en svær opvækst.
Senere fandt hun ud af, at alkohol og stoffer kunne dulme alt det svære, samtidig sprang hun ud som homoseksuel og senere et kønsskifte fra mand til kvinde.
Mollys historie er virkelig inspirerende og derfor synes jeg i skal give episoden et lyt 🎧🙏🏼
Tak fordi I lytter! -
I denne episode har vi besøg af Peter.
Peter har brugt fælleskabet, motion og vinterbadning til at holde sig clean.
Det har han gjort ved at være noget for andre og skabe et fællesskab igennem Recovery Bulls og vinterbadning.
Hør Peters inspirerende historie og hvordan han fandt sin vej.
Tak fordi I lytter. -
I denne episode skal i møde Oskar.
Han blev clean og ædru allerede som 19-årig, hvilket er tidligere end de fleste, men det har også sine udfordringer.
Tidligt i sit liv dulmede Oskar sig selv med mad og computerspil, men efter han drak sin første øl, fandt han den optimale måde at dulme sig selv.
Hør Oskars historie og hvordan man bygger sit liv op, når stofferne og alkoholen blev for meget i en tidlig alder.
Tak fordi I lytter! -
Louise Sofies far var en god far, men han var også alkoholiker. Det er virkeligheden for mange børn af
alkoholikere, for hvem elsker ikke deres forældre?
Da hendes far begik selvmord efter mange års alkoholmisbrug, stod hun tilbage med mange spørgsmål, men især et trængte sig på:
Kunne jeg have gjort mere?
Louise Sofie har valgt at stå frem og fortælle om sin fars alkoholisme, selvmord og kærligheden til ham. Hun er en stemme for de mange tusinde, som vokser op med misbrug i familien og i denne episode fortæller hun sin historie.
Louise Sofie er også ambassadør for Creating A Voice, hvor hun også har delt sin historie.
Tak fordi I lytter! - Show more