Episodes

  • Anna Juul gæsteværter i denne uge for René Fredensborg, der er i eksil på sin fars hotel i Filippinerne.

    Anna Juul er i studiet til en snak om at være 'præmie-skizofren', hvordan det føles at få at vide, at man ser træt ud af Michel Houellebecq, og hvordan hun bruger sin psykiske sygdom i sine bøger og manuskripter.

    Vært: Molly Balsby.
    Produceret af: Rasmus Søgaard.
    Lyddesign: Søren Gregersen.
    Programansvarlig: Sofie Rye.

  • Mick Øgendahl er aktuel med 'Alle for fire', der er den fjerde film i rækken af knapt så godt anmeldte slapstick-komedier af Rasmus Heide. Vi taler med ham om de dårlige anmeldelser og om den nye film.

    Bagefter kommer Ekstra Bladets chefredaktør Knud Brix i studiet sammen med kommunikationseksperten Anna Thygesen til en diskussion af en reportage fra Smukfest, som Ekstra Bladet har fået kritik for. Journalisten Iben Maria Zeuthen mener, at den er misogyn og 'SYGT plat', fordi det bliver fremhævet, at Jada 'er kendt for ikke at have meget tøj på til sine koncerter'.

    Værter: René Fredensborg og Molly Balsby.
    Produceret af: Søren Gregersen og Rasmus Søgaard.
    Lyddesign: Søren Gregersen.
    Programansvarlig: Sofie Rye.

  • Missing episodes?

    Click here to refresh the feed.

  • Vi forsøger at få en joke ud af læge og corona-skeptiiker Vibeke Manniche, som er aktuel med satireshowet 'Det Store Bedrag' (premiere d. 22 august).

    Desuden har vi besøg af Aske Christiansen, som har vundet brætspillenes Oscar med klimaspillet 'Living Forest'.

    Og endelig lader vi de ni-årige tvillinger, Sigurd og Villum Fredensborg, anmelde 'Mads & Børneholdet'. Det er børnenes helt eget dilemmaprogram på Podimo.

    Værter: René Fredensborg og Molly Balsby.
    Produceret af: Søren Gregersen og René Fredensborg.
    Lyddesign: Søren Gregersen.
    Programansvarlig: Sofie Rye.

  • I dag hyldes Jonas Vingegaard på Rådhuspladsen i København, men til forskel fra håndbold bliver cykelsporten omfavnet med svulstig lommefilosofi af selveste kultureliten.

    Vi kalder det Jørgen Leth-effekten. Cykelkommentator Bastian Emil Goldschmidt forklarer, hvorfor tohjulede tændstiksmænd er guf for intellektuelle.

    Desuden forsøg på forsoning med indsamlingschef Theis Petersen fra Grøn (Koncert), som 'følte sig ramt' af Fredensborgs 'Grøn grådighed'-anmeldelse, hvor muskelsvindler-karavanen får prædikatet 'skruppelløs indsamlingsmaskine'.

    Og endelig: Vi koldkalder Musik Under Lejet for at få svar på, hvorfor kildevand nu koster 40 kroner. Har grådigheden da ingen grænser?

    Værter: René Fredensborg og Molly Balsby
    Produceret af: Emma Sylvest og René Fredensborg
    Lyddesign: Søren Gregersen
    Programansvarlig: Sofie Rye

  • 1: Povl Dissing er død, og eftersom Allan Olsen stod i en slags mesterlære, giver han den syngende original et par ord med på sin allersidste tour.

    2: Brad fra The Hollywood Reporter forsøger at komme i kontakt med filminstruktør Frelle Petersen, der ikke vil stå ved, at han faktisk hedder René til fornavn.

    3: Spids anmeldelse af den nyeste sæson af 'Klovn'. Fredensborg beslutter sig for, at det er på tide at få sig en rolle i sæson 10.

    4: En rigtig Ååååårhus-historie: Kommunen har bygget en fem millioner kroner dyr sandkasse i Aarhus Ø (?), der egentlig skulle være en strand. Desværre er der lååårt i vandet.

    Værter: René Fredensborg og Molly Balsby.
    Produceret af: Rasmus Søgaard og René Fredensborg.
    Lyddesign: Søren Gregersen.
    Programansvarlig: Sofie Rye.

  • DR's nye anmelderroste tv-serie 'Orkestret' anskueliggør djøfferiets nødvendige onde - ud over at handle om venskab og kærlighed og rivalisering. Rasmus Bruun har hovedrollen (delt med Frederik Cilius) som omvandrende excel-ark.

    Der er krænkelser og dertilhørende djøf for alle licenspengene. Faktisk så meget, at man kommer i tvivl om, hvem man skal holde med.

    Rasmus Bruun er med fra en campingplads i Italien. Vi spørger: Er det sådan med krænkelser, at dem, vi godt kan lide må godt? Og dem, vi ikke kan lide må ikke?

    Derudover bladrer vi i det nye mandemagasin Neoman, der til forveksling ligner en kopi af Euroman. Gemmer der sig en lille skandale trods de gode intentioner?

    Og endelig ringer vi til Roskilde Festival for at høre, hvordan de fupper for millioner, når det kommer til pant.

    Værter: René Fredensborg og Molly Balsby.
    Produceret af: Rasmus Søgaard og René Fredensborg.
    Lyddesign: Søren Gregersen.
    Programansvarlig: Sofie Rye.

  • Der bliver uddelt røde advarselsarmbånd til krænkere på Roskilde Festival. Sikkerhedschef Morten Therkildsen forklarer gråzonerne.

    Der burde måske også blive uddelt røde kort til Noma og andre Michelin-restauranter efter kritik af arbejdsforhold for de såkaldte stagiers, altså ulønnede praktikanter. Udover de sædvanlige historier om stress og lussinger i grovkøkkenet, så betaler de frivillige kræfter også et stort beløb for at få lov at spise, mens de er på arbejde.

    Vi spørger Jesper Uhrup, chefredaktør på madmagasinet 'Gastro', og Michelin-kok Thomas Castberg (som også er vært på 'Masterchef'), hvorfor Noma er fredet i en kategori, så René Redzepi og Noma konstant undgår skandaler og shitstorms. Svaret kredser om et broderskab, hvor man ikke tør sætte navn på noget eller nogen.

    Værter: René Fredensborg og Molly Balsby.
    Produceret af: Søren Gregersen og René Fredensborg.
    Lyddesign: Søren Gregersen.
    Programansvarlig: Sofie Rye.

  • Kan en politiker bare sådan være dj, ligesom Lars Løkke, Uffe Elbæk og Magnus Heunicke?
    Sidstnævnte havde tilmed Mette Frederiksen, Mai Villadsen og Alex Vanopslagh med som gæste-dj's.

    Vi spørger Dan Rachlin, der hver dag blander sig i politik på sociale medier. Han har været dj i over 40 år, og kalder det at styre dansegulvet 'en demokratisk opgave, en én til én-anskueliggørelse af de valg, man tager'.

    Men...spiller Lars Løkke på folkelige og nationalistiske elementer? Ville Natasja vende sig i graven over hans valg af 'Gi’ Mig Danmark Tilbage'? Er det okay, at politikere, der prædiker regelrethed slår sig løs med anarkistiske sange? Lefler socialdemokraterne for de unge? Er den crowdsurfende Mai Villadsens playliste en hyldest til stærke kvinder? Eller...bør vi alle danse på bordene og bare glemme, hvem vi stemmer på?

    Slut ordstrømmen af med Prins Henrik-digtet 'Til min gravhund', plus en happy ending direkte fra Noma.

    Værter: René Fredensborg og Molly Balsby.
    Produceret af: Søren Gregersen og René Fredensborg.
    Lyddesign: Søren Gregersen.
    Programansvarlig: Sofie Rye.

  • Hvad talte selskabet egentlig om, da den kendte psykologiprofessor Jordan B. Peterson spiste fin middag sammen med komikeren Casper Christensen, integrationsminister Kaare Dybvad, klimaskeptiker Bjørn Lomborg, Zetland-stifter Lea Korsgaard og LA-partileder Alex Vanopslagh?

    Vi kold-kalder de prominente gæster én efter én, og ender hos Mikael Wandt Laursen, generalsekretær i FrikirkeNet, som sponsorerede middagen sammen med Hillsong Copenhagen og Åbenkirke København.

    Værter: René Fredensborg og Molly Balsby.
    Produceret af: Søren Gregersen, Rasmus Søgaard og René Fredensborg.
    Lyddesign: Søren Gregersen.
    Programansvarlig: Sofie Rye.

  • Går du også stadig rundt og tænker lidt på Amber Heard /Johnny Depp-sagen?

    Sammen med satirikeren Sofie Skriver (kendt fra R8dio-programmet 'Min mis') dykker vi ned i små detaljerigdomme og store perspektiver. Var sprog og skuespil i retten for eksempel afgørende for sagens udfald?

    Og så forsvarer skuespillernes formand, Benjamin Boe Rasmussen, Det Kongelige Teaters beslutning om, at aflyse Shakespeares 'Othello'. Dansere og skuespillere syntes, at kombinationen af stammedans og abelyde var for racistisk.

    - Vi lever i en opbrudstid, hvor man godt må sige fra. Siger formanden.

    Vi spørger: Hvordan skal man portrættere racisme, hvis man ikke må portrættere det grumme ved racisme?

    Det hele hænger sammen. Hør selv!

    Værter: René Fredensborg og Molly Balsby
    Produceret af: Søren Gregersen, Rasmus Søgaard og René Fredensborg
    Lyddesign: Søren Gregersen.
    Programansvarlig: Sofie Rye og Knud Brix.

  • En af Danmarks bedst sælgende billedkunstnere, Poul Pava, har lavet et fælles maleri sammen med en anden af Danmarks bedst sælgende billedkunstnere, Kristian Hornsleth, for at samle penge ind til den hærværks-sigtede Ibi-Pippi.

    Poul Pava er on fire. Han forstår ikke forargelsen og fyrer bredsider af, fordi den såkaldte modificering 'har genoplivet Asger Jorn, som selv var en fuckfinger til parnasset'.

    Pava har i øvrigt solgt værker til prominente navne som Sting, Paris Hilton og Pamela Anderson. Måske er det en af dem, der nu har budt 175.000 danske kroner til støtteaktionen?

    Derudover lyn-gransker vi Mette Frederiksens kultur-gaveliste, hvor en LP fra en person ved navn Lars Lilleholt optræder. Er det mon selveste Lars Lilholt?

    Indledningsvist erkender vi dog, at filmkritik ikke betyder noget, mens vi dybt splittet anmelder 'Toscana' (den med Anders Matthesen), som på den første uge blev set af ti millioner Netflix-brugere.

    BONUSMATERIALE: En dansk vinkel på Amber Heard vs. Johnny Depp-sagen!

    Værter: René Fredensborg og Molly Balsby
    Produceret af: Søren Gregersen, Rasmus Søgaard og René Fredensborg
    Lyddesign: Søren Gregersen.
    Programansvarlig: Sofie Rye og Knud Brix.

  • Det allersidste stykke med Lars H.U.G, inklusive ti sekunders stilhed og spørgsmålet om, hvordan usikkerhed kan være en drivkraft.

    Og så svarer Anders Wahrén, programchef på Roskilde Festival, på kritikken af, at der i årets line-up mangler legender til at samle generationerne.

    - Det har været et skørt år at booke i, siger han. Og løfter desuden sløret for, at når det gælder den såkaldte rider, så går alle artisterne nu meget op i, at deres mad og våde varer ikke bliver serveret i én-gangs-plastik-kopper.

    Wokey dokey, siger vi bare.

    Værter: René Fredensborg og Molly Balsby
    Produceret af: Søren Gregersen, Rasmus Søgaard og René Fredensborg
    Lyddesign: Søren Gregersen.
    Programansvarlig: Sofie Rye og Knud Brix.

  • Kunstner Katrine Dirckinck-Holmfeld kan alligevel ikke udstille sit eget hærværk, altså den 'dematerialiserede' buste, som hun ellers har fået 35.000 af Statens Kunstfond for netop at fremvise til offentligheden.

    Resterne af Frederik V-busten er nemlig i depot hos Akademirådet, som ikke vil udlevere den så længe, at retssagen verserer. Og den er end ikke indledt endnu.

    Så hvad tænker de egentlig på i Statens Kunstfond? Det kan man ikke få at vide, selv om vi har kontaktet samtlige medlemmer.

    Ekstra Bladets opinionsredaktør, Mads Kastrup, mener at kunstparnasset som sædvanlig lukker sig om selv ud fra devisen: Du vil ikke forstå det alligevel!

    - Kunstnerne vil ikke have noget med os andre at gøre. Derfor er vi holdt op med at interessere os for kunst, siger han.

    En enkelt undtagelse er Lars H.U.G, som har gået på Det Jyske Kunstakademi, og i dagens 'et stykke med HUG' er rørende ærlig. Han sender både kærlige tanker til Aarhus, og afslører, hvor linjerne 'Kom lad os gå, kom lad os se' stammer fra.

    Dagens sang er 'Mon de kan reparere dig?'

    Værter: René Fredensborg og Molly Balsby
    Produceret af: Søren Gregersen og René Fredensborg
    Lyddesign: Søren Gregersen
    Programansvarlig: Sofie Rye og Knud Brix.

  • Kongen af dansk reality er død. Som sin sidste bedrift lagde Sidney Lee Ekstra Bladets hjemmeside ned. Vi hylder bandanastjernen med minder og anekdoter i en særudsendelse, hvor vi også forsøger at finde ud af, hvem Sidney egentlig var.

    Med i studiet er underholdningsjournalist på Ekstra Bladet Kasper Kopping, ejeren af Reality Awards, Kit Nielsen, plus reality-kollegaer og venner som Mitchel Nebelong, Stine Kronborg og Jeanett Ørtoft.

    Der er også en kommentar fra tv-producer Kaare Sand, og en lille reportage fra Ruben Og Bobby, en frisør/legetøjsbutik, hvor Sidney Lee ofte kom forbi for at spille sine elskede arkadespil.

    Værter: René Fredensborg og Molly Balsby
    Produceret af: Rasmus Søgaard og Emma Sylvest
    Lyddesign: Søren Gregersen
    Programansvarlig: Sofie Rye og Knud Brix.

  • Den danske kunstner Ovartaci (med det borgerlige navn Louis Marcussen) er aktuel på den berømte Biennale i Venedig, som i år udstiller oversete stemmer i kunsten.

    Og dét hele 37 år efter sin død på det psykiatriske hospital i Risskov, hvor han var indlagt i 56 år. Og i øvrigt skar sin penis af med en høvl, og således gled ind og ud af sin kønsidentitet.

    Desuden et ordentligt landgangsbrød med Lars H.U.G, der dykker ned i 'Kysser himlen farvel' og associerer over sin særlige måde at synge på.

    Medvirkende: Lars H.U.G. og museumsleder Mia Lejsted fra Museum Ovartaci.

    Værter: René Fredensborg og Molly Balsby
    Produceret af: René Fredensborg og Rasmus Søgaard
    Lyddesign: Søren Gregersen
    Programansvarlig: Sofie Rye og Knud Brix.

  • Kunstneren Ibi-Pippi Orup Hedegaard har vandaliseret et ikonisk kunstværk af Asger Jorn. Selv mener Ibi-Pippi, at Jorn er blevet til et 'småborgerligt objekt på en meget billig baggrund'.

    Er Ibi-Pippi lige så woke som Katrine Dirchinck-Holmfeld og hendes bustehappening? Det spørger vi (også) Politikens kunstkritiker, Matias Krýger, om, som kalder Ibi-Pippis happening for graffiti. Og peger på, at det i øvrigt er et paradoks, at 'det allermest avantgarde kunst skal komme fra noget, vi kalder 'Det Kongelige'.

    Desuden det intense spørgsmål: Hvad er en dildo nu om dage? Clara Filippa Andersen fra sexlegetøjsbutikken Peech medbringer onaniobjekter, der ligner noget fra det ydre rum og siger: Stå ved dig selv. Kend din krop!

    Desuden et stykke med HUG - i dag fra den legendariske City Slang-plade. Lars H.U.G synger og associerer.

    Værter: René Fredensborg og Molly Balsby
    Producer: Rasmus Søgaard
    Lyddesign: Søren Gregersen
    Programansvarlig: Sofie Rye og Knud Brix.

  • I kunst-og kulturbranchen handler det ofte om store og små tissemænd. Provokunstneren Uwe Max Jensen har sendt et dickpix til en journalist på Berlingske, og skal nu i retten for blufærdighedskrænkelse.

    Det er Uwes egen diller, dog med briller på, og i ikke-erigeret tilstand. Kunstneren kalder det for et kunstværk, og siger: 'Hvis en kvindelig kunstner arbejder med sin krop, så bliver hun hyldet. Mens mænd bliver betragtet som perverse og krænkende'.

    Vi ser på sagens perspektiver.

    Og så får du i dag (og fremover) et stykke med HUG. Lars H.U.G har spillet sin sidste koncert. Vi har derfor sat ham til at høre sine sange og associere frit. Vi indleder med 'Militskvinder'.

    Og så er der som noget helt nyt 'De tabloide kulturnyheder'.

    Værter: René Fredensborg og Molly Balsby
    Producer: Rasmus Søgaard
    Lyddesign: Søren Gregersen
    Programansvarlig: Sofie Rye og Knud Brix.

  • Revolver er i det mere og mindre kriminelle hjørne.

    Dårlig værkstedshumor, løftede pegefingre og mediernes moralske grænser? René Fredensborg tillader sig at være metoo-djævlens advokat, mens Molly Balsby løfter en pegefinger i forbindelse med Michael Bojesens fyring.

    Derudover et meget personligt interview med digteren Haidar Ansari, hvis digte om kriminalitet og institutionalisering er blevet omtalt i kontroversielle vendinger. Nu fortæller han sin historie, og reflekterer over den benhårde virkelighed, hans digte kredser om.

    Værter: René Fredensborg og Molly Balsby
    Producer: Rasmus Søgaard
    Lyddesign: Søren Gregersen
    Programansvarlig: Sofie Rye og Knud Brix.

  • I anledning af, at 'take the money and run'-kunstneren Jens Haaning nu selv føler sig snydt for penge (men alligevel ikke stillede op til det interview, han selv bad os om) har vi i stedet filmquiz for barnlige voksne.

    For hvordan kategoriserer man egentlig film som 'Ringenes Herrer', 'Star Wars', 'Harry Potter' og den aktuelle 'Fantastiske skabninger 3: Dumbledores hemmeligheder'?

    Er det ikke bare film, hvor voksne udlever sit indre barn? Molly Balsby er fan af genren, mens René Fredensborg nægter at anmelde, hvad han kalder børnefilm til voksne. Til gengæld ved han, hvad Jude Law dufter af.

    Desuden et længe ventet krukke-interview med Susanne Bier om tv-serien 'First Lady'.

    Værter: René Fredensborg og Molly Balsby
    Producer: Rasmus Søgaard
    Lyddesign: Søren Gregersen
    Programansvarlig: Sofie Rye og Knud Brix.

  • Var Ragnhild Kaasgaard, Danmarks nye ukendte filmstjerne, engang Miss Viborg? I den aktuelle film af samme navn drøner den 60-årige invalidepensionist rundt på el-scooter og sælger ketogan til byens typer.

    Det er femstjernet tragikomik om de almindelige ualmindelige mennesker, du ofte støder på, men sjældent møder på det store lærred. Hvorfor lægger Frank Hvam i øvrigt stemme til en langturschauffør?

    Og så spørger Peter Aalbæk: Skal man hoppe og danse efter folkestemningen? Mens Zentropa (stadig) sælger gamle Lars Von Trier-film til russerne, og nægter at lave om på sit Z-logo. Som Zetland gjorde det, da Putin stjal deres...Z.

    Plus intern diskussion af Kristian Leths bog 'En vej ud af tågen'...

    Værter: René Fredensborg og Molly Balsby
    Producer: Rasmus Søgaard
    Lyddesign: Søren Gregersen
    Programansvarlig: Sofie Rye og Knud Brix.