Episodes
-
Når vi investerer i udenlandske fonde, fungerer det som en løftestangseffekt, hvor pengene flerdobles, når kapitalen investeres tilbage i danske virksomheder. Og når udenlandske virksomheder og fonde investerer i Danmark, skaber det arbejdspladser og forstærker vores lokale kompetenceklynger og konkurrenceevne. I dette afsnit fortæller Anne Hougaard, direktør i Invest in Denmark og Rolf Kjærgaard, adm. direktør i Vækstfonden om, hvorfor det er vigtigt at tænke både globalt og nationalt, når vi skal fremme dansk erhvervsliv.
-
Der er en stor ubalance mellem kvinder og mænd i dansk iværksætteri. Kun hver fjerde nye virksomhed stiftes af en kvinde, sølle 1,5 procent af alle ventureinvesteringer går til startups med kun kvindelige stiftere og kun hver tiende Business Angel er kvinde. Og udviklingen har længe stået stille. Det kalder på handling. Så hvad skal der egentlig til?
Gæster: Mia Wagner, medstifter af Nordic Female Founders og BA i Væktsfonden og Rolf Kjærgaard, adm. direktør i Vækstfonden.
-
Missing episodes?
-
En samtale om vækst i hele Danmark
Erhvervslivet er nøglen til lokal udvikling fremfor afvikling. Fordi virksomheder skaber arbejdspladser til medarbejdere, og medarbejdere er mennesker, der skaber hverdagsliv, lokalsamfund og fremgang. Men hvordan sikrer vi virksomheder, velfærd og vokseværk over alt i hele landet?
Gæster: Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv og Rolf Kjærgaard, adm. direktør i Vækstfonden -
Når vi skal handle på klimadagsordenen, skal vi tage store risici. Vi skal have modet til at turde tænke langsigtet. Fordi de løsninger, der skal få os i mål, kræver store investeringer. Det kræver handlekraft og kapital. Det er nemlig de grønne investeringer i modige ideer, kreative iværksættere og spirende teknologier, der skal bane vejen til en emissionsfri fremtid. Men vi kan ikke gøre det alene, og derfor skal flere investorer finde modet – og skrue op for investeringerne. For som investorer er vi nødt til at turde tage de teknologiske risici, der er forbundet med fremtidens løsninger, og de koster klimamillioner.
Gæster: Tommy Ahlers, iværksætter, investor og stifter af Look Up Ventures og Rolf Kjærgaard, adm. direktør, Vækstfonden.
-
Hvorfor giver det værdi at arbejde med sociale medier, hvilke(t) skal man vælge – og hvad er forskellen på betalt og organisk indhold? Det svarer Paid Social Specialist hos PL & Partners, Ian Gwinner på i dette afsnit. Vi taler blandt andet om Facebook, Instagram, selfievideoer, annoncering og vidensdeling. Ifølge Ian Gwinner er det et must at være til stede på sociale medier, og han giver dig konkrete råd til, hvordan du skaber godt indhold, der får kunderne til at stoppe med at scrolle og i stedet klikke sig ind hos dig.
-
Sådan skaber du en god arbejdskultur
Hvordan sætter du rammerne, så dine medarbejdere er både tilfredse og effektive? Og hvordan skaber du en kultur, som folk har lyst til at være del af? Pernille Garde Abildgaard er direktør og indehaver af Take Back Time, og hun rådgiver virksomheder i arbejdsmetoder, der skaber højere produktivitet og større arbejdsglæde. I dette afsnit giver hun sit bud på, hvordan du skaber en god arbejdskultur – både personligt og kollektivt. -
Mangfoldighed skaber innovation og vækst. Og når mange startups står overfor at rekruttere nye medarbejdere, har de ifølge Pil Byriel, medstifter og vicedirektør i Develop Diverse, en unik mulighed for at arbejde strategisk med mangfoldighed fra begyndelsen. Lift Relations skal rekruttere 50 nye medarbejdere det halve år, og stifter og direktør Dan Hestbæk fortæller, hvordan de konkret arbejder med blandt andet deres jobopslag for at sikre en mangfoldig medarbejderstab og inkluderende kultur.
-
Mange starter deres søgen efter et produkt eller en service på Google. Så hvordan optimerer du din hjemmeside, så du stryger til tops i søgeresultaterne? Og hvorfor er det vigtigt at uddanne sine brugere, når vi taler om søgemaskineoptimering? Det giver founder og head of SEO hos InboundCPH Henning Madsen svaret på, når vi i dagens afsnit giver en intro til søgemaskineoptimering. Her får du gode råd til konkrete værktøjer, så du kan gå i gang med SEO
-
Hvad er konverteringsrater, komplementære produkter kurvstørrelser? Det forklarer Andreas Grauengaard, Senior Account Executive hos Salesforce, mens Alexander Kidd, CEO og founder i Kobaj deler ud af sine erfaringer med ecommerce. Dette afsnit handler om online handel – hvordan man får kunderne ind i sin butik, får dem til at handle – og komme tilbage igen. I afsnittet får du giver tips og trick – og helt konkrete værktøjer til, hvordan du får succes med din webshop.
-
Sådan bliver startups og corporates bedre til at samarbejde Der er mange gevinster at hente i samarbejdet mellem startups og corporates. Men hvordan bliver de store virksomheder og iværksætterne bedre til at samarbejde? Hvorfor er det samarbejde vigtigt, når vi taler grøn omstilling og bæredygtig vækst? Det giver denne episodes gæster deres bud på. Emil Fannike Kjær, politisk direktør i Dansk Industri fortæller om, hvad de store virksomheder kan lære af de innovative iværksættere, og Daniel Birkholm, CEO og founder i TalentHub giver gode råd til, hvordan man får sparket døren ind hos en corporate – og kommer også med et bud på, hvordan en drømme corporate-kunde ser ud.
-
Du har fået en god ide - nu skal du søge rettighederne til den. Men hvordan gør du egentlig det? Og hvad er forskellen på et patent, et design og et varemærke?
Det dykker vi ned i i dette afsnit, hvor Kirsten Kjær Skott, fuldmægtig i Patent- og Varemærkestyrelsen, guider os igennem rettigheds-junglen. Her kan du både høre, hvordan du skal bære dig ad med at søge rettigheder ved den spæde ide, men også hvad du gør, hvis du ikke har søgt rettighederne til din ide, før den har taget fart.
-
Hvem skal egentlig bestemme, om dit produkt eller din virksomhed skal have succes? Mange iværksættere og startups søger mod fonde og private investorer, når deres gode ide skal finansieres. Andre vælger at tage sagen i egen hånd. Gennem crowdfunding kan du som iværksætter både rejse kapital og skabe et community med vigtige ambassadører, der taler varmt for dit produkt. Louise Junge, indehaver af rådgivningsvirksomheden Crowdnerds, fortæller i dette afsnit, hvordan du lægger den gode crowdfunding-strategi, og hvilke faldgruber der også er, mens Julie Kronstrøm Carton, medstifter af Mate.Bike, fortæller om sine erfaringer med Mate.Bikes crowdfunding-kampagne, der slog europæisk rekord.
-
Fremtiden er grøn. Din forretning skal helst være bæredygtig. Og den sorte bundlinje skal møde den grønne.
Men hvordan når vi egentlig dertil? Hvordan arbejder du med bæredygtighed i din virksomhed?
Det giver Kristoffer Nilaus Tarp, nordisk bæredygtighedschef i NTT Data, gode råd til i dette afsnit, hvor du kan høre mere om, hvordan du lægger en bæredygtig strategi, får ledelsen med i processen og får styr på din virksomheds positive og negative aftryk.
Samtidigt fortæller Christina Blak, kreativ direktør & partner i kommunikationsbureauet We Love People, hvordan du kommunikerer om din grønne strategi – og hvorfor det er vigtigt, at du gør det.
-
Hvad vil det sige at være et brand? Hvordan brander du din virksomhed? Og hvilken værdi kan det give, når du tænker dit produkt eller din virksomhed som et brand? Det giver Mikkel Marius Winher-Lange, Customer Experience Officer hos Hobbii, sit bud på i dette afsnit. Mikkel giver også gode råd til, hvordan du med relativt små greb kan skabe en fortælling om din virksomhed, der kan få dine kunder til at tale om den.
-
Levitate laver sportsproteser til benamputerede. Ideen til Levitate opstod gennem medstifter Lasse Werner Madsen, der selv har været benamputeret i 17 år. Lasse har nemlig altid været fysisk aktiv, og på et tidspunkt skulle han bruge en ny sportsprotese, men da han undersøgte, hvordan man får fat i sådan en, viste det sig, at det var en svær proces, og at mange andre stod med samme problem. I afsnittet kan du høre Lasse Werner Madsen fortælle om vejen fra ide til handling, og hvordan Levitates produkt i dag er med til at demokratisere markedet for sportsproteser.
-
Forskningen viser, at kvinder i dit team eller i din bestyrelse får din virksomhed til at performe bedre. Men hvorfor er vi så stadig så dårlige til at få kvinderne med? Og er det i grunden egentlig nok kun at tænke i køn, når vi skal skabe en inkluderende virksomhed? Det svarer antropolog Tinna C. Nielsen på i dette afsnit, hvor hun også giver gode råd til, hvordan du med relativt små greb kan fremme diversiteten i din virksomhed.
-
Pleo henvender sig til SMV'er og hjælper dem med at indkøbe og at automatisere processerne. Men hvordan bliver man den bedste til at performe, når ens virksomhed stormer frem, og der kun er 24 timer i døgnet? I dette afsnit kan du høre om Jeppe Rindoms og Pleos rejse, og hvordan særligt episoder i hans tidlige barndom har været med til at præge den performance, han yder i dag.
-
Sabrina Vitting-Seerup er kåret som intet mindre end verdens bedste taler, og derfor giver hun dig i dette afsnit gode råd til, hvordan du kan gøre hende kunsten efter. Hvordan bliver du god til at performe? Over for investorer? Til pitch-runder? Hos kunder? I afsnittet kan du lære at få styr på stemmeføring, kropsnervøsitet og at blive endnu bedre til at brænde igennem med dit budskab.
-
Shouter er en early stage-virksomhed, der gør det let for folk at finde hjælp til lavpraktiske opgaver i hverdagen, og i dette afsnit kan du høre medstifter Simon Cederholm Lyhne fortælle om, hvordan man egentlig kommer i gang med sin tidlige virksomhed. Hvordan finder du ud af, hvad du har brug for, og hvem man skal gå til for at få sin ide og virksomhed blåstemplet?
-
Danmark skal være verdens bedste iværksætterland, lyder visionen fra Dansk Erhverv, men hvordan når vi dertil? Og hvordan kan du som iværksætter få del i den kapital og rådgivning, som Innovationsfonden stiller til rådighed? Det fortæller Jasmina Pless, chef for iværksætterpolitik i Dansk Erhverv og Anne-Marie Levy Rasmussen, direktør i Innovationsfonden mere om i dette afsnit, hvor du kan få gode råd til, hvordan du kommer i gang med den helt tidlige virksomhed.
- Show more