Episodes
-
I 15. afsnit af Sjaelehverv besøger Sara Cecilie healer og clairvoyant Therese Willstedt, der i stedet for at begynde med at trække englekort, lader lytteren og hende synke ned i en dyb healingsmeditation. Therese er uddannet Reiki Mester, spirituel healer og epigenetisk healer. Hun uddyber de forskellige healingsformer og samtalen breder sig langt fra emner som kvantefysik til tidligere liv og sjælens forløsning. Therese mener, at den gode universielle drivkraft, livsenergien og den reneste form for kærlighed findes i alt - og jo mere vi healer og forløser de blokeringer og traumer, vi bærer rundt på - desto mere får vi adgang til at mærke det smukke og guddommelige, der omgiver os. Jo mere vi mærker det, desto flere kærlige ringe i vandet vil vi skabe for os selv og for alt, der omgiver os. For alles og helhedens højeste bedste.
Kontakt Therese Willstedt:
hjemmeside: www.vildsted.dk
instagramprofil: @vildsted.theresewillstedt
-
I dette afsnit af SJAELEHVERV besøger Sara Cecilie regressionsterapeut Melina Rosenkilde, som deler tanker om sin vej til accepten og forståelsen af sine spirituelle evner, der til at begynde med viste sig som drømme og forvarsler om et dødsfald af en nærtstående. Melina er uddannet sygeplejerske og har dertil en kandidat i Afrika studier, og Afrika har altid haft en helt særlig plads i hendes hjerte. Om det er fordi, hun har levet et tidligere liv i Afrika, afviser Melina ikke, men selv som regressionsterapeut har man brug for en hjælpende hånd, en tryg tilstedeværelse af en anden terapeut, for at komme ned i det lag af underbevidsthed, hvor minder fra fjerne tider og måske endda lande...trækkes frem. Melina hjalp Sara Cecilie ved at guide hende trygt til dét lag og tilbage til sit tidligere liv, og i dette afsnit taler de om oplevelsen.
Melina Rosenkilde: @regressionsterapi (instagram)
Hendes hjemmeside: www.sjaelsrejser.dk
-
Missing episodes?
-
I 13. afsnit har Sara Cecilie inviteret astrolog Annika Raunstrup-Arentzen tilbage i studiet, nu med journalistiske briller. Hun faciliterer afsnittet, mens Sara Cecilie denne gang sætter sig i den varme stol og fortæller om den udvikling podcasten og hun selv har gennemgået via læring og værktøjer fra de spirituelle eksperter. Annika trækker et englekort, der indikerer, at hun skal finde hjem, hvilket leder samtalen over på at føle sig hjemme i flere betydninger. Hvad sker der, når ens identitet drejer i en anden retning, end den man ellers havde forudset? At turde at stå ved sig selv, sine holdninger og sin tro. Og at indse, at man er nået et vis vendepunkt; point of no return, bliver omdrejningspunktet i afsnittet.
-
I dette afsnit af Sjaelehverv får Sara Cecilie besøg af sin tidligere medvært Mia Schouw, der inviteres til at fortælle om sin rejse til spiritualiteten og hendes passion for Enneagrammet. Mia forklarer og uddyber Enneagrammets filosofi, der er baseret på 9 personlighedstyper, der 3 og 3 tager udgangspunkt i enten krop, hoved eller følelse. Typernes basale frygt og ønske bliver konkretiseret, og Mia fortæller, hvordan hun selv bruger Enneagrammets værktøjer i sin hverdag som coach, men også hvordan hun mærker og forstår det spirituelle aspekt i Enneagrammet.
Kontakt Mia Schow via instagram @movebymia eller på hendes hjemmeside www.movebymia.dk
-
I 11. afsnit af Sjaelehverv møder værten Sara Cecilie clairvoyant og englelæser Ole Storm, der har taget toget til Køge for at medvirke i podcasten og tale om sit spirituelle virke og engle-tarotkortlæsning. Det er et walk & talk afsnit, hvor samtalen breder sig over dybe emner såsom dysfunktionelt ophav, sjælerejser, selvmord, skæbne og bevidstgørelse af selvsamme, mens Ole og Sara Cecilie bevæger sig gennem forskellige steder i Køge by. Ole fortæller om sin svære barndom og ungdom i et belastet miljø og om kampen med at springe ud som homoseksuel. Han fortæller om sine magiske hænder, han opdagede som barn, men ikke kunne forstå og følelsen af at være det sorte får. Ole stiller clairvoyantisk ind på Sara Cecilie med hjælp fra ærkeenglene.
Ole Storm: www.ole-storm.dk instagram: @olestorm.dk
-
I 10. afsnit af Sjaelehverv møder værten Sara håndlæseren HekseHannah, der oprindeligt er uddannet ambulancefører, og havde et helt andet liv med fart over feltet, inden hun fik øjnene op for spiritualiteten. Det var et traume på arbejdspladsen, der satte gang i en udredning af adhd og en ny forståelse og indsigt i hendes liv og sjælerejse. I afsnittet drejer samtalen sig bl.a. om skæbnetro og troen på sig selv- at turde stå ved sine valg - og sine hænders sandhed. Håndlæsningens kundskaber kommer i spil, da Sara lægger sine hænder i HekseHannahs, og føler sig både set, ramt og rørt.
-
Sara Cecilie tænker højt og samler op på de seneste 3 afsnit. Hun letter også sløret for de næste par gæster, hun skal samtale med, og sender Mia, sin tidligere medvært, en kærlig tanke.
-
I 8. afsnit af Sjaelehverv møder værten Sara Cecilie astrologen Annika Raunstrup-Arentzen, der har en lidt anden tilgang til spiritualiteten, end de tidligere gæster. I stedet for at finde sin egen røde tråd imellem jord og himmel- ja det hele, så har hun affundet sig med, at man ikke kan vide alt, og det er sådan set ok. Især hvis det virker alligevel! Og her taler hun netop om astrologien. Den er hun temmelig skarp til, og i dette afsnit skærer hun astrologiens kompleksitet ud i pap...eller pizzaslices...
Skriv til @kosmiskkompas på instagram for kontakt til astrolog Annika.
-
Vært Sara Cecilie kommer med en kort meddelelse til Sjaelehvervs lyttere.
-
I 7. afsnit af Sjaelehverv deler religionssociolog Egil Bargfeldt sine tanker om den moderne tro og troende set fra et kristent synspunkt. Han fortæller om den ikke helt almindelige kirke, der ligger i stueetagen på Rigshospitalet, hvor menigheden er flygtig, men troen stærk, når patienter og pårørende mødes her for at finde sindsro. Egil Bargfeldt er også musiker og har komponeret musik til nogle udvalgte tekster fra kirkens gæstebog. Én af dem spiller han til sidst.
-
Værterne Mia og Sara mødes over en snak om, hvad de har oplevet indtil nu, og hvad de kan tage med sig fra de sidste 3 gæster i podcasten. Har eksperternes råd og retning givet dem konkrete spirituelle værktøjer og åbnet deres horisont ydermere? De løfter til sidst sløret for, hvem den næste gæst i studiet bliver, og hvilke spirituelle retninger de kommende afsnit dykker ned i.
-
I dette afsnit er Mia og Sara på reportage ved Øm Jættestue i Lejre, hvor de møder shamanen Joe Johansen, der deler ud af sin viden omkring shamanismen med begreber som sjælerejser, kraftdyr og hjælpeånder. Til sidst gennemfører de sammen et shamanistisk ritual.
Du finder Joe på de sociale medier her:
Instagram
Facebook
-
I 3. afsnit møder Mia og Sara Human Design reader Louiza Aya Grene Boe, som guider dem til at forstå deres energityper og Human Designs filosofi.
Louiza fortæller åbent om den spirituelle vej ud af depression.
Du finder Louiza på de sociale medier her:
Instagram
Facebook
-
I andet afsnit taler Mia og Sara med Clairvoyant Camilla Noach om hendes vej til spiritualitet, og hvad sjæl er for hende.
Nuet, og det at være i det, bliver også anskuet.
Du finder Camilla Noach på de sociale medier her:
Instagram
Facebook
-
De to værter Mia og Sara præsenterer sig selv, og hvad spiritualitet er for dem.
De forklarer deres ide bag podcasten og det inspirerer til en snak om potentielle emner og gæster i studiet.
Ved hjælp af englekort får vi indblik i hvad der rører sig i Mia og Sara lige nu.