Episodes
-
”Vi indførte en række af principper, som alle skulle skrive efter. Det ene princip det var, at børn og unge skulle kunne læse alt, hvad der blev skrevet. Og som udgangspunkt så måtte børn og unge meget gerne deltage i den dokumentation, vi lavede. Det var ikke et krav eller en forventning, men det var en invitation,” fortalte Marie Skovgaard, socialrådgiver og jurist i Joannahuset i interview til Socialt Indblik Live.
Interviewet er lavet til Socialt Indblik Live den 7. marts, hvor vi lavede livejournalistik om, hvordan vi sikrer børn og unges stemme i deres egne journaler og notater.
I interviewet, som er optaget foran publikum, fortæller leder af Joannahuset Jette Wilhelmsen og Marie Skovgaard om, hvordan de siden 2020 som led i et udviklingsprojekt har ladet børn og unge skrive underretninger på nye måder. Det er måder, som i højere grad giver plads til de unges drømme, ønsker og oplevelser ved at eksperimentere med blandt andet kreative udtryksformer som digte, breve og dagbøger, i billeder eller lyd.
Udgivet af Socialt Indblik
Interview: Anne Anthon Andersen
Redigering: Ida Frisk Carstensen -
Hvordan kan socialrådgivere, pædagoger og andre fagprofessionelle inddrage børn og unge i journalskrivningen?
Det fortalte antropolog Mette Larsen om til Socialt Indblik Live den 7. marts, hvor vi lavede livejournalistik om, hvordan vi sikrer vi børn og unges stemme i deres egne journaler og notater.
Mette Larsen har forsket i, hvordan børn og unge kan inddrages i journalskrivningen, og i et interview foran publikum fortæller hun om de ni principper for journalskrivning, hun har udviklet og rejser rundt i landet for at udbrede. Hun er forfatter til bogen "Blikke fra dem du skriver om".
”Man skal hele tiden huske, at det, jeg sidder og skriver lige nu, det kan blive læst af barnet senere hen. Og det kan blive læst af forældrene. Men lige nu skal jeg skrive det, fordi jeg skal sende det til nogle andre, som afventer at få det her fra mig. Så tænker jeg, at det er en stor opgave, fordi der er ikke ret mange af os, der er vant til at skrive til flere målgrupper på én gang,” sagde Mette Larsen blandt andet.
Udgivet af Socialt Indblik
Interview: Anne Anthon Andersen
Redigering: Ida Frisk Carstensen -
Missing episodes?
-
”Jeg plejer at sige, at når man skal skrive noget om andre, så skal man skrive det, som om man skriver det om en selv. Vil man selv bryde sig om at blive talt om på den måde?”
Det sagde Line Andreasen til Socialt Indblik Live den 7. marts, hvor vi lavede livejournalistik om, hvordan vi sikrer børn og unges stemme i deres egne journaler og notater. Og interviewet med Line er optaget foran publikum, der senere debatterede emnet.
Line Andreasen har selv anbringelseserfaring, og hun fortæller i dette interview med journalist Anne Anthon Andersen, hvordan hun efter sin anbringelse har oplevet at læse fagpersoners beskrivelser af hende.
Om alle de blinde punkter der opstår i en journal uden forklaringer og kontekst, om hvordan journalbeskrivelsen “at hun opførte sig som en hund omkring en jævnaldrende dreng” på institutionen, hvor hun var anbragt, har sat sig i hende, og om hvordan hun har oplevet det, at fagpersoner har skrevet om hende uden at inddrage hende i, hvad de skrev.
Som Line sagde: ”Nogle af beskrivelserne kan jo godt være hårde eller gøre ondt. Jeg kan godt få ondt af den Line, der er beskrevet i de papirer, hvis jeg ikke tænker, at det er mig.”
Udgivet af Socialt Indblik
Interview: Anne Anthon Andersen
Redigering: Ida Frisk Carstensen -
Som læge har Katharina Oravsky Sandström oplevet, at det var utilstrækkeligt alene at fokusere på patienternes somatiske sygdom. Der var så meget bag sygdommen og det rent klinisk medicinske, som man ikke skrev ned og forholdt sig til, men som var vigtigt for at forstå sygdommen, og hvordan patienten havde det.
Så hun kunne ikke lade være med at spørge ind – også til andet end den somatiske sygdom, når hun mødte patienterne. Hvordan de havde det? Hvad der ellers rørte sig og var sket i deres liv?
”Al den frygt og de større spørgsmål, der gemmer sig bag somatiske sygdomme, alt det som har påvirket det menneskes liv, som også kan være med til at forklare sygdommen, men som der aldrig var hverken tid til eller tradition for at bruge tid på,” forklarer Katharina Oravsky Sandström, der i sit virke som læge har savnet blikket for det hele menneske.
”Man fokuserer alt for meget på det enkelte symptom og glemmer eller prioriterer slet ikke at spørge til, hvad der ellers er sket og rører sig i patienternes liv. Det, mener jeg, er fatalt. For vi ville give bedre hjælp til patienterne, hvis vi så og behandlede dem som hele mennesker – både i behandlingen og i det forebyggende arbejde. Det kunne jo være, at vi ved at tale med patienterne om de øvrige faktorer i deres liv kunne være med til at finde den bagvedliggende årsag til den somatiske lidelse,” siger Katharina Oravsky Sandström.
Journalist Anne Anthon Andersen har talt med Katharina Oravsky Sandström.
Foto: Claus Bech
Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk
Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk -
”Mange af borderlinesymptomerne kan man i forskellige grader forbinde med skam. Samtidig er mennesker med borderline meget ofte forpinte over og meget prægede af, at de har en oplevelse af, at de er dybt forkerte. Og så gemmer de sig ofte bagved en facade, hvor de måske er meget optaget af at aflæse og tilfredsstille andres behov.”
Det fortæller professor i klinisk psykologi ved Aarhus Universitet Carsten René Jørgensen i tredje og sidste afsnit af vores miniserie om skammens sammenhæng med psykiske lidelser.
I programmet fortæller Carsten René Jørgensen om den skam, som kan præge mennesker med borderlinediagnosen.
”De undgår måske tæt kontakt, fordi den tætte kontakt er forbundet med risiko for at blive afsløret som forkerte, værdiløse eller utilstrækkelige. Så de gemmer sig bagved en facade, og bagved den facade er de enormt ensomme, fordi de i virkeligheden ikke rigtig kan være sig selv i kontakt med ret mange mennesker – om overhovedet nogen,” siger Carsten René Jørgensen.
Carsten René Jørgensen fortæller også om, hvordan det kan være svært, når terapeuten, pædagogen eller behandleren kommer for tæt på og måske endda ind bag facaden.
Carsten René Jørgensen er forfatter til bogen med titlen Skam – i spændingsfeltet mellem moralsk kompas og psykisk lidelse.
Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg -
”Det var mødet med de voldsramte kvinder i Danner, der fik mig til at brænde for kvinders rettigheder. Det var de lange, seje kampe for at sikre, at kvinder og børn fik den nødvendige hjælp og støtte af deres hjemkommuner, der fik mig til også at kæmpe politisk for bedre vilkår. Lovgivningen er på plads nu, men der hersker stadig en udpræget grad af manglende forståelse for voldsramte kvinders situation.”
Sådan siger Lisa Holmfjord, der i mere end tyve år har hjulpet kvinder, der har været udsat for overgreb og magtmisbrug.
Som socialrådgiver, som leder af Danner og som direktør for Dansk Kvindesamfunds Krisecentre, før hun i 2021 valgte at bliver forfatter på fuld tid. Kampen for at sikre kvinders rettigheder løber som en rød tråd gennem hele hendes virke. Nu som forfatter.
Som forfatter vil hun skabe forståelse for overgrebs komplekse psykologi.
Som ung og nyuddannet socialrådgiver ville Lisa Holmfjord gerne selv have læst fortællinger, der gav indsigt i de psykologiske mekanismer, der er i spil i sager om vold, magtmisbrug og overgreb.
Journalist Anne Anthon Andersen har mødt Lisa Holmfjord til en samtale om vigtigheden af at skabe forståelse for overgrebs komplekse psykologi. Og om hvordan hun nu bruger fiktionen til at skabe en bedre forståelse for de forskellige aspekter, der fastholder en kvinde hos en voldelig partner år efter år.
Foto: Sara Galbiati
Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk
Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk -
”Stolthed er skammens modsætning. Og det, jeg kan være stolt over, er, hvor meget jeg har kontrol over mig selv og min krop.”
Det fortæller professor i klinisk psykologi ved Aarhus Universitet Carsten René Jørgensen i andet afsnit af vores lille miniserie om sammenhængen mellem skam og psykiske lidelser.
I dette afsnit fortæller Carsten René Jørgensen om sammenhængen mellem skam og alvorlige spiseforstyrrelser. Det handler både om skammen over selve spiseforstyrrelsen. Men det kan også handle om, at skammen kan være med til at drive spiseforstyrrelsen. At spiseforstyrrelsen kan være et forsøg på at regulere skam, fortæller Carsten René Jørgensen.
Han fortæller i podcasten, hvilke udfordringer det kan give i behandlingen, når skammen driver spiseforstyrrelsen.
”Så det vil sige, at patienten holder skammen på afstand ved at sulte sig selv og have et utrolig stramt mad- og motionsregime. Hvis man så møder en behandler, hvor det vigtigste mål er, at vedkommende skal spise, og vedkommende skal tage på, så har vi en konflikt. Fordi det, som behandleren arbejder hen imod, er voldsomt i konflikt med det, der er den spiseforstyrredes overlevelsesstrategi. Så vi er nødt til at mødes omkring en forståelse af, hvad spiseforstyrrelsen handler om, så vi ikke skal mødes i en magtkamp om, at du skal spise, og du skal tage på.”
I podcasten fortæller Carsten René Jørgensen mere om sammenhængen mellem skam og spiseforstyrrelser, og hvad det betyder for behandlingen.
Carsten René Jørgensen er forfatter til bogen med titlen Skam – i spændingsfeltet mellem moralsk kompas og psykisk lidelse.
Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Udgivet af Socialt Indblik -
”De havde haft oplevelsen af, at der var voksne, der sad inde bag en dør på et kontor og skrev ting om dem, som ville få stor betydning for deres liv, uden at de anede, hvad der blev skrevet. Udgangspunktet var, at vi ikke ville skrive om børnene i Joannahuset.”
Sådan siger Marie Skovgaard, der oprindeligt er uddannet socialrådgiver, men som siden har læst jura og i dag arbejder for Joannahuset som krisecentrets jurist.
Joannahuset har udviklet nye former for underretninger. De unge kan synge, tegne eller skrive deres oplevelser ud i digte, breve, billeder eller lyd. Det giver dem mulighed for at bruge det stærkeste sprog, de har, og giver de voksne indsigt i værdifuld viden.
Journalist Anne Anthon Andersen har talt med Marie Skovgaard og Joannahusets leder Jette Wilhelmsen om, hvordan man i højere grad får de unges ønsker, drømme, oplevelser, viden og perspektiver i spil i journalskrivningen i børnesager.
Lyt til artiklen.
Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk
Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk -
Hvordan kunne man for bare hundrede år siden få den idé at sejle omkring 500 piger og kvinder, som samfundet vurderede, var åndssvage, ud på en ø-anstalt, hvor de skulle afrettes og opdrages til et dydigt, pligtopfyldende liv?
Historiker og leder af Forsorgsmuseet i Svendborg Sarah Smed og antropolog Stine Grønbæk Jensen giver i deres bog ”Pigerne fra Sprogø” en nuanceret fortælling om baggrunden for Kvindehjemmet på Sprogø, der eksisterede helt frem til 1961.
For i datiden så man Kvindehjemmet som både progressivt og humant.
Journalist Anne Anthon Andersen har læst bogen og talt med de to forfattere om deres arbejde med bogen, og hvordan vi kan trække paralleller fra datidens historie frem til i dag.
Her får du artiklen oplæst.
Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk
Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk -
”Det er næsten skamfuldt, at jeg først for ikke særlig mange år siden blev opmærksom på, hvor vigtig skammen faktisk er. Det er ikke sådan, at skammen har været helt usynlig, men alligevel er det kommet bag på mig, hvor vigtig skammen i virkeligheden er,” siger Carsten René Jørgensen, der er professor i klinisk psykologi ved Aarhus Universitet.
Han er også uddannet gruppeanalytisk psykoterapeut, og han har siden 2001 været tilknyttet Klinik for Personlighedsforstyrrelser på Aarhus Universitetshospital Skejby.
Det er her i hans terapeutiske arbejde, at Carsten René Jørgensen særlig er stødt på skammen. Carsten René Jørgensen mener, at skammen fylder langt mere i psykiatriske diagnoser, end vi tidligere har erkendt. Og mere end han selv tidligere har været opmærksom på.
”Der er en række psykiske lidelser, hvor skam er et meget centralt element eller en central drivkraft. Det ser ud, som om den destruktive skam er et vigtigt element og ligger som sådan en understrøm, der driver en række af de symptomer på psykiske lidelser, som man så kan observere,” siger Carsten René Jørgensen og fortsætter:
”Det andet er, at man også kan være skamfuld over, at man har en psykisk lidelse. Man er skamfuld over, at man ikke fungerer så optimalt som andre mennesker, og det er jo ekstraordinært problematisk i vores kultur, hvor man hele tiden skal være så optimal på alle mulige parametre. Så der er også et kulturelt element i, at psykiske lidelser måske bliver mere forbundet med skam nu, end de gjorde tidligere, fordi der er så høje forventninger til, hvordanman skal fungere”.
Skammens betydning for de psykiatriske diagnoser fortæller Carsten René Jørgensen mere om i podcasten. Og næste uge fortsætter vi med yderligere to programmer, hvor vi sætter fokus på skam og spiseforstyrrelser og skam og diagnosen borderline.
Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Udgivet af Socialt Indblik -
Mette Borup er frivillig arkitekt i Røde Kors’ indsats Fra Bolig til Hjem, hvor hun sammen med andre frivillige arkitekter hjælper kvinder, der er flyttet fra krisecenter til egen bolig, med at skabe et hjem.
”Min indsats handler derfor meget om at hjælpe dem med at mærke, hvad der er vigtigt: Hvad er et hjem for dig? Har du en yndlingsfarve? I begyndelsen svarer de fleste: Bare mine børn får et værelse, så er jeg glad. Men langsomt begynder de at fornemme, hvad der betyder noget,” fortæller Mette Borup.
Journalist Eva Frydensberg Holm har talt med Mette Borup om de kvinder, hun hjælper, og om hjælpens betydning, samt om hvad de fysiske rammer betyder for livet, der leves i dem.
Og hun har talt med Anna, der er en af de få kvinder, der – på trods af, at hun var udsat for økonomisk vold – havde penge til selv at købe en lejlighed. Men hun følte sig rådvild og alene, da hun skulle skabe en base for sig selv og sin datter. Derfor fik hun hjælp af Mette Borup.
Mød både Anna og arkitekt Mette Borup i artiklen.
Her får du artiklen oplæst.
Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk
Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk -
Hver fjerde kvinde på landets kvindekrisecentre er genganger. Tre måneder efter et ophold på et krisecenter har hver tredje kvinde igen været udsat for vold. For hjælpen efter krisecentret er ikke lovpligtig for kommunerne, og derfor er hjælpen til kvinderne tilfældig.
Men indsatser baseret på frivillighed gør en stor forskel for kvinderne. Med indsatserne Q-net og Fra Bolig til Hjem lykkes det Røde Kors at hjælpe de voldsudsatte kvinder med at finde fodfæste efter et ophold på krisecenter.
Journalist Eva Frydensberg Holm har set nærmere på de frivillige indsatser, og hvilken forskel de gør for kvinderne, når de efter ophold på et krisecenter skal skabe en ny tilværelse.
For Vilja blev Q-net afgørende for hendes nye liv. I dag kalder hun mødet med Kirsten, den frivillige hun blev matchet med, for det bedste, der er sket.
Her får du artiklen oplæst.
Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk
Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk -
”For patienterne betød det meget, at de blev set som hele mennesker, blandt andet fordi de også fik lov til at tale om nogle af de mere banale ting. Og lægerne fortalte, at de kunne mærke den forskel, det gjorde at tillade den mere løse snak. De opbyggende en relation og en interesse ikke bare for patienten, men for mennesket”.
Det fortæller praktiserende læge og projektleder Anne Møller. Hun står bag SOFIA-projektet. Projektet førte for to år siden til muligheden for at tilbyde længere konsultationer til mennesker med svær psykisk sygdom
Men skal de længere konsultationer have en effekt, skal lægen ifølge Anne Møller klædes på til mødet.
For mange praktiserende læger kan det nemlig være svært at tale med patienten om emner, der ikke handler om det lægefaglige. Men særligt i forhold til mennesker med svær psykisk sygdom kan det være med til at opbygge en vigtig relation og få øje på kompleksiteten.
”Der er mange i denne patientgruppe, der gerne vil tale om sociale udfordringer. Det kan være, at det er svært at få pengene til at slå til, eller at børnene er blevet tvangsanbragt. Vores forventning som praktiserende læger er, at der kommer en ind med et problem, og så skal vi løse det. Men det at være i lidelsen sammen og sige: ’Det kan jeg godt forstå er svært’ er rigtig vigtigt for denne patientgruppe. De ved godt, at det er problemer, som den praktiserende læge ikke løse, men det øger deres følelse af at blive hørt og set.”
Journalist Eva Frydensberg Holm har talt med Anne Møller om erfaringer med de længere konsultationer, og hvad den mere løse snak læge og patient imellem betyder for patienten.
Her får du artiklen oplæst.
Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk
Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk -
Naturen kan løfte de socialfaglige indsatser for unge, der kæmper med fx misbrug, kriminalitet eller psykisk sårbarhed.
Det viser erfaringerne fra ”Natur til et godt liv – Laboratoriet” i Svanninge Bjerge.
Idéen til ”Natur til et godt liv – Laboratoriet” kom fra Bikubenfonden, der har ejet og lavet naturudvikling i Svanninge Bjerge siden 2006.
Lige nu er der seks partnere i laboratoriet. To organisationer: TUBA, der laver terapi og rådgivning for unge, der er børn af alkohol- og stofmisbrugere, og Askovhus, der hjælper unge med spiseforstyrrelser. Desuden fire kommuner, der har indsatser som specialskoletilbud, bosteder og foranstaltningsenheder.
”Naturen rummer et potentiale for, at unge kan flytte sig, men det sker ikke bare af sig selv. Det kræver, at der sker en facilitering. At vi har gennemtænkt mødet, og at der er en overførbarhed til dens unges øvrige liv – og at det kan bruges struktureret i det videre arbejde med den unge,” siger leder Caroline-Marie Vandt Madsen.
Tag med, når Caroline-Marie Vandt Madsen viser journalist Eva Frydensberg Holm naturens potentialer i de grønne bakker.
Foto: Casper og Karina Tybjerg
Link til artiklen
Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk
Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk -
Adi sover i en port ved Hovedbanegården, Mihai på gaden eller i Mændenes Hjem, mens det er lykkedes for Paul at navigere uden om hjemløshed. De er alle tre EU-migranter, kommet til Danmark i håb om at skabe en bedre fremtid for dem selv – og for Adi også for sine to børn hjemme i Rumænien.
De har alle ret til at være i Danmark og til at få hjælp til at finde job og bolig. Men i realiteten må de kigge langt efter åbne døre og hjælp til at navigere i et snørklet dansk system.
Hver dag henvender 15-30 migranter sig til rådgivningstjenesten Kompasset for at få hjælp til alt fra at finde et sted at sove, oprette en bankkonto eller registrere sig i Danmark. De fleste af dem har været her i kort tid og bor på gaden.
Silvia Fontana har arbejdet i Kompasset siden første åbningsdag i 2013. Hun peger blandt andet på, at vi i Danmark har en meget snæver opfattelse af, hvad det vil sige at være udsat.
”Er du psykisk syg eller misbruger, er du udsat, men ellers er du ikke. Står du som fattig migrant uden andre muligheder end at søge mod gaden, er du uden for målgruppen. Selv ikke romaerne, som hører til blandt de mest udsatte i Europa, betragter vi som udsatte,” siger Silvia Fontana.
Hun fortæller også, at man på mange af herbergernes natcaféer spørger efter det gule sundhedskort og fortæller migranterne, at retten til ydelser som et ophold på herberg kræver et cpr-nummer.
Journalist Eva Frydensberg Holm har mødt nogle af dem, vi kender som de udenlandske hjemløse.
I artiklen kan læse om deres snørklede vej gennem systemet og få svaret på, om det kan lykkes dem at finde et fast job og tag over hovedet.
I artiklen på hjemmesiden finder du desuden illustrationer af Sille Jensen.
Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk
Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk -
I flere år havde Dorte fundet sig i hans manipulation, nedgørelser og subtile kontrol – og efter hun var flyttet ind i hans lejlighed også fysisk vold.
Når han nedgjorde hende og kaldte hende psykisk syg eller bindegal, følte hun, at han havde ret til det. Hele sit liv havde hun kæmpet med angst og depressioner. Og var hun i virkeligheden ikke også selv skyld i det, når han stak hende en lussing, eller var hende utro?
”Det skete igen og igen. Jeg kan godt forstå, hvis det lyder mærkeligt, at jeg gang på gang gik tilbage, men i takt med, at han nedbrød mig, blev jeg mere og mere handlingslammet og forvirret. Og samtidig, kan jeg i dag se, at det syn på mig selv, jeg havde med mig fra min barndom, fik mig til at finde mig i det,” siger Dorte.
Der skulle et ophold på krisecenter til, før hun forstod, at hun havde været udsat for psykisk vold i barndommen. Og i dag kæmper hun for at være foregangseksempel for sin treårige søn.
Journalist Eva Frydensberg Holm har mødt Dorte og fortæller hendes historie om, hvordan psykisk og fysisk vold har trukket spor op igennem hendes ungdom og ind i voksenlivet.
Illustration: Sille Jensen
Link til artiklen
Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk
Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk -
”Når man i stedet for at skrive om de unge, vælger at skrive med og til de unge, åbner det en uvurderlig mulighed for at komme tættere på børnene og de unge og få indsigt i deres værdifulde viden og bruge den til at tegne et mere nuanceret billede af deres sag.”
Sådan siger antropolog Mette Larsen, der har forsket i, hvordan socialrådgivere og andre professionelle kan inddrage børn og unge i journalskrivningen.
Med bogen ”Blikke fra dem du skriver om – Børn og unges aktindsigt” gav hun i 2022 et nyt og unikt indblik i, hvordan det for de tidligere anbragte ofte var både hårdt og nogle gange endda traumatiserende at møde sig selv i de skriftlige journalbeskrivelser af deres liv.
Siden bogen udkom, har Mette Larsen fået adskillige henvendelser fra organisationer, uddannelser og kommuner, der har fået øje på problemet og ønsker at styrke medinddragelsen af børnene i journalskrivningen.
”De, som henvender sig, har fået blik for det magtforhold, der ligger i journalskrivningen, og den betydning, det har for hele sagsforløbet, at børnene får medindflydelse. Og socialrådgiverne har oplevet, hvordan det kan være med til at skabe tillid og mod på at samarbejde og styrke relationen, når de unge oplever, at de bliver inddraget i selve journalskrivningen,” forklarer Mette Larsen
Journalist Anne Anthon Andersen har talt med Mette Larsen om hendes arbejde med at udbrede mere viden om at skrive til og med børn og unge. Og om hendes ni skriftlighedsprincipper.''
Link til artiklen
Illustration: Sille Jensen
Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk
Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk -
En ung kvinde henvender sig til akutmodtagelsen med voldsomme mavesmerter. Hun er psykotisk, og hun er forvirret: For er de voldsomme smerter fysiske eller psykiske? Hun ved det ikke.
Uden at undersøge kvinden indlægger lægen, hun taler med, hende på psykiatrisk afdeling. Mavesmerterne fortsætter, og da kvindens mor et par dage senere kommer på besøg og insisterer på, at datteren skal undersøges, viser det sig, at blindtarmen er sprunget.
Kvinden er en af 16 personer med svær psykisk sygdom som skizofreni, bipolar lidelse eller svær depression, som senioranalytiker på VIVE, Iben Emilie Christensen, fulgte i 16 måneder i forbindelse med sin ph.d.-afhandling for at undersøge, hvordan mennesker med svær psykisk sygdom lever med og håndterer fysisk sygdom.
”Det gik op for mig, at der meget sjældent var fysisk berøring – hverken den omsorgsfulde og betryggende som fx en hånd på skulderen eller den berøring, der er relateret til undersøgelse af kroppen. Lægerne rørte simpelthen ikke ved dem. De lavede ikke en somatisk undersøgelse, selvom patienten gav udtryk for fysiske symptomer,” siger Iben Emilie Christensen.
Iben Emilie Christensen oplevede, at den måde, vi har opdelt vores sundhedssystem i krop og psyke, bliver sat på spidsen, når man lever med en svær psykisk sygdom.
Journalist Eva Frydensberg Holm har talt med Iben Emilie Christensen om, hvorfor det er så svært for lægerne at se de fysiske symptomer bag de psykiske, hvad det betyder for patienterne, og hvad der skal til for at ændre det. Hun læser her artiklen højt.
Illustration: Sine Dyrbye
Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk
Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk -
Forblændede af nationale tests og akademisk målbar viden har vi lukket kreativitetens gyldne læringsrum. Drama, musik, træsløjd og andre praktisk kreative fag styrker både trivsel og læring, lyder det fra hjerneforsker Kjeld Fredens.
Mere krop og kreativitet på skoleskemaet vil stille os stærkt i de komplekse krisers tid, opfordrer han i sin nyeste bog ”Læring med kroppen forrest”.
”Selvom al forskning viser, at hjernen er helt afhængig af resten af kroppen for at lære, har vi dyrket og opprioriteret den boglige viden på bekostning af de kropsligt kreativt udøvende fag. Der er alt for meget hoved, alt for lidt krop i den skole, vi har skabt, som den er i dag,” siger Kjeld Fredens.
En genindførsel af de æstetisk kreative fag kunne også hjælpe på de udfordringer, vi oplever med mistrivsel i folkeskolen, lyder vurderingen fra Kjeld Fredens.
Journalist Anne Anthon Andersen har talt med Kjeld Fredens. Lyt til artiklen som Anne her læser op.
Illustration: Sille Jensen
Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk
Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk -
Tænk, hvis der lå et personligt brev fra en tidligere pædagog eller køkkenmedhjælper i sagsakterne, når en ung eller voksen åbner sin sagsmappe fra en tidligere anbringelse.
Det kunne gøre en verden til forskel, fortæller børnepsykolog Rikke Yde Tordrup i tredje afsnit af vores minipodcastserie med Rikke, hvor hun fortæller om omsorgssvigt, udviklende øjeblikke og børnebevidning.
Rikke Yde Tordrup har skrevet en række bøger, og for nylig udgav hun bogen ”Udviklende øjeblikke i socialpædagogisk arbejde”.
Hun superviserer blandt andre pædagoger og familieplejere, der arbejder med anbragte og sårbare børn, og hun har desuden en fortid som intern psykolog på flere døgninstitutioner.
I podcasten fortæller Rikke Yde Tordrup, hvordan det at se sin egen journal fra en anbringelse i barne- og ungdomsårene kan give et helt skævt billede af deres liv og hverdag som anbragt på en institution eller i en plejefamilie.
”Vi ved fra anbringelsesområdet, at det er her, når de tidligere anbragte åbner deres socialsag og læser alle de deres statusbeskrivelser, så fyrer de hele samfundet. Så krakelerer mange års behandlingsarbejde. Fordi nu hamres de tilbage i den indre negative arbejdsmodel,” siger børnepsykolog Rikke Yde Tordrup, der fortæller om, hvordan man kan anvende børnebreve, som de fagprofessionelle omkring barnet skriver til barnet.
Brevene kan man læse op for børnene, og man kan lægge dem ind i barnets sag.
Rikke Yde Tordrup har sammen med kolleger arbejdet med en række skabeloner til brevene, og hun opfordrer til at bruge dem. For ifølge Rikke Yde Tordrup skal personalet ikke bruge for meget tid på brevene. Tiden skal bruges med børnene og de unge.
Hvad børnebrevene kan, og hvordan man arbejder med dem, fortæller Rikke Yde Tordrup mere om i podcasten.
Som omtalt i programmer kan du finde skabeloner til breve på Rikke Yde Tordrups hjemmeside.
Se desuden mere om Rikke Yde Tordrup og bogen ”Udviklende øjeblikke i socialpædagogisk arbejde”.
Programmet er en del af PERSPEKTIV-serien udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg. - Show more
