Episodes

  • Jeg har oplevet unge mænd, der sender billeder af de støre IFBB bodybuildere som fx Jay Cutler, Phil Heath eller Kai Greene og spørger hvor lang tid det vil tage for dem at se ud som en af dem uden at tage steroider. Svaret er, at sådan kommer de aldrig til at se ud - uanset hvor meget krudt de tager og selvfølgelig absolut ikke uden. Du kan påvirke din krop meget gennem målrettet træning og kost i årevis - og få meget større muskler, men dine gener sætter nogle grænser. I denne episode taler jeg med Daniel om hans egen rejse, hvad du kan opnå med naturlig bodybuilding og hvad der skal til for at blive god.

    Daniel Risgaard arbejder som selvstændig personlig træner, kostvejleder og vanecoach. Til trods for hans unge alder har han dyrket styrketræning og naturlig bodybuilding i mange år. Han startede med at styrketræne som 14-årig og responderede rigtig godt på det. Helt fra start var han inspireret af naturlig bodybuilding med fokus på at bygge og vedligeholde kroppen. I dag er Daniel rigtig glad for at kunne inspirere andre unge til at gå den naturlige vej med træningen også når målet er at få store muskler.

    I episoden snakker vi blandt andet om:

    Daniels personlig rejse indenfor kost og træning gennem mange år. Naturlig bodybuilding - hvad er det og hvordan fungerer det? Hvorfor Daniel mener naturlig bodybuilding er federe end bodybuilding med krudt. Hvordan konkurrencer i naturlig bodybuilding foregår. Hvad der skal til for at blive god i naturlig bodybuilding. Søvn, kost og styrketræning for naturlig bodybuilding.

    Se mere på https://maxer.dk/staerk-smertefri/daniel-risgaard-naturlig-bodybuilding

  • Der lever en masse myter og misforståelser omkring styrketræning for børn og unge. Du har sikkert hørt nogle af de mest sejlivede: at styrketræning hæmmer væksten, skader knoglerne og senerne - at belastningen er for høj. Men det er noget sludder. Den videnskabelige litteratur er klar omkring at det både er sikkert for børn og unge at styrketræne samt at det faktisk er en god idé med mange positive resultater til følge. Især i et samfund med et stigende antal overvægtige og fysisk inaktive børn. I denne episode gennemgår vi de mest udbredte myter og hvad du som forælder eller træner bør tage hensyn til når du planlægger styrketræning for børn og unge.

    Jeg har igen besøg af Kristian Bradsted, som var gæst i episode 7 om styrketræning for gravide. Han er cand.scient i Idræt og Sundhed og personlig træner med mere end 10 års erfaring. Han har base i Odense i Strong4Life, hvor han hjælper sine klienter med at opnå vedvarende resultater gennem personligt tilpassede forløb. Derudover er han ekstern underviser ved Institut for Idræt & Biomekanik på Syddansk Universitet.

    I episoden snakker vi blandt andet om:

    Vigtigheden af fysisk aktivitet i en tid hvor flere børn og unge er overvægtige, fysisk inaktive og usunde. De syv største myter omkring børn og styrketræning - hvor de kommer fra og hvorfor de er forkerte. Modsætningen til overvægt og inaktivitet blandt børn: præstationskultur til besvær. Hvad der er vigtigt at fokusere på i styrketræning for børn - hvordan du kan strukturere træningen.

    Læs mere på: https://maxer.dk/staerk-smertefri/styrketraening-boern-unge

  • Missing episodes?

    Click here to refresh the feed.

  • Vægttab, fedme og fedtprocent er stikord i mange diskussioner omkring sundhed og overvægt, hvor en fællesnævner er fedtvæv. Mange har negative associationer til fedt på kroppen og ser på deller som dumme og dårlige - og at de helst ikke burde være der. Men fedtet på kroppen har mange vigtige funktioner for vores krop og evne til at tackle livets udfordringer. Det er både essentielt for vores evne til reproduktion og at undgå samt modstå en lang række sygdomme. Jens Lund er ekspert i fedtvævets funktioner og vigtighed for os og dét kan du lære mere om i denne episode.

    Jens Lund - på Facebook kaldet Adipocæn som betyder "fedtvævets tidsalder" - er kandidat i humanbiologi, bachelor i biokemi og professionsbachelor i Ernæring og Sundhed. Han arbejder som research assistent på Københavns Universitet og arbejder blandt andet med formidling af fedmeforskningen og biologien bag vores fedtceller. Hans interesserer sig især for ernæring, kosttilskud, fedtvæv og metabolisme.

    Vi snakker blandt andet om:

    Hvorfor fedtvæv er vigtigt for vores sundhed - måske deller ikke er så dumme alligevel? Misforståelser omkring fedt, fedtvævets anatomiske og fysiologiske funktioner - hvad kan det? Fedtdeponering, æbleform og pæreform - og hvorfor fedtet lagres forskelligt på kvinder og mænd. Brunt fedt - kan det sætte fart på et vægttab? Vigtigheden af fedt i forbindelse med graviditet - og pink fedts rolle i mælkeproduktion.

    Læs mere på https://maxer.dk/staerk-smertefri/fedtvaevets-funktioner-overvaegt

  • I denne episode er jeg på besøg hos Nikolaj Bach til en snak om styrketræning for kvinder, de mange myter som hersker, forskellene på kvinder og mænd indenfor styrketræning, menstruationscyklussens påvirkning og hvad videnskaben viser at du kan gøre for at tilpasse træningen til din cyklus og på den måde få bedre resultater.

    Nikolaj er BSc. Scient. Med. og arbejder som personlig træner i Aalborg. Derudover er han freelance-skribent, hvor han skriver om hvordan du kan optimere din træning og kost for at få bedre resultater. Og det gør han med udspring i videnskaben, hvor han punkterer de gamle myter og hjælper dig med at finde hoved og hale i den store mængde forvirrende information.

    Fagligt er Nikolaj især optaget af styrketræning for kvinder og har derfor beskæftiget sig en del med forskellene mellem mænd og kvinder i forhold til styrketræning, kost og hvordan du kan optimere din træning.

    I episoden snakker vi blandt andet om:

    De fysiologiske forskelle mellem kvinder og mænd - og hvad de betyder. Fem stædige myter om styrketræning for kvinder - og hvorfor de er forkerte. Hvordan menstruationscyklusens påvirker din træning - og hvordan du kan tilpasse din træning. Relevante kosttilskud for kvinder, der styrketræner meget.

    Se mere på https://maxer.dk/staerk-smertefri/styrketraening-menstruation-kvinder-myter

  • I episode 15 af Stærk & Smertefri har jeg besøg af Erik Lau, som er specialiseret træner indenfor vægtløftning især for crossfittere. Du får et indblik i Eriks personlige historie med vægtløftning og så snakker vi naturligvis om hvad skal der til for at blive god i vægtløftning, hvordan du kan undgå de typiske fejl og dermed få bedre resultater. Vi taler også lidt om de forskellige skoler indenfor vægtløftning især hvad angår løfteteknik.

    Erik Lau har en brændende passion for vægtløftning og er måske er bedre kendt som manden bag Weightlifting101. Han er en af de fremtrædende trænere i crossfit-miljøet herhjemme og har som specialist i nichen vægtløftning for crossfit trænet nogle af verdens bedste crosfittere. Derudover afholder han workshops og træningslejre i både ind- og udland samt udbyder træningsprogrammer specifikt for vægtløftning.

    I episoden taler vi blandt andet om:

    Eriks personlige historie som aktiv løfter i vægtløftning Hvad der skal til for at blive god i vægtløftning Typiske misforståelser om vægtløftning, som begrænser resultaterne De forskellige skoler inden for vægtløftning

    Læs mere på https://maxer.dk/staerk-smertefri/vaegtloeftning-teknik-crossfit

  • I denne episode af Stærk & Smertefri har jeg besøg af Andreas Hessner til en snak om crossfit, hvordan man bliver god og kan undgå skader. Crossfit er blevet meget populært i de sidste år, sandsynligvis på grund af de mange forskellige fysiske elementer og det fællesskab, der både tiltrækker og fastholder folk. Men hvad er forskellen mellem at være eliteudøver og motionist? Hvad skal der egentlig til for at blive god til crossfit? Og hvordan kan du undgå skader?

    Andreas Hessner er cand.scient. i fysioterapi og personlig træner. I løbet af de sidste syv år har han specialiseret sig indenfor crossfit. Han arbejder som fysioterapeut i CrossFit Copenhagen Fysioterapi, der hjælper crossfittere på alle niveauer med at blive smertefri, undgå skader og kunne træne bedst muligt.

    Vi taler blandt andet om:

    Hvorfor crossfit er blevet så populært de seneste år. Hvordan motionister og atleter træner forskelligt. Typiske skader i crossfit og hvordan du kan undgå dem. Hvilke misforståelser han ofte møder om crossfit. Hvordan mobilitet er et grundvilkår i crossfit - og hvordan du kan forbedre den.

    Se mere på: https://maxer.dk/staerk-smertefri/crossfit-skader

  • I trettende episode af Stærk & Smertefri har jeg besøg af Anders Nedergaard til en snak om progression og periodisering af træningsprogrammer for henholdsvis styrke og muskelmasse. Vi snakker om typiske misforståelser i planlægningen af styrketræning med forskellige mål og hvilke faktorer videnskaben peger på som væsentlige. Derudover får du indblik i Anders’ træningsfilosofi.

    Anders Nedergaard, aka Dr. Muskel, som nok kender fra fx Fitness M/K på Radio24syv, er uddannet biokemiker, humanbiolog og Phd. i muskelbiologi ved Københavns Universitet. Ved siden af sit akademiske liv, er han personlig træner og laver træningsprogrammer til både motionister og atleter. Derudover er han co-founder og videnskabelig ansvarlig hos Candidlab, der hjælper dig med at finde hoved og hale i kosttilskud.

    Med hans solide rødder i videnskaben og mange års praktiske erfaring med at træne atleter, besidder Anders en god kombination af videnskab og håndværk - og dét er en vigtig kobling.

    Vi snakker blandt andet om:

    Hvad videnskaben siger om periodisering for større muskler Hvad videnskaben siger om progression for større styrke Hvordan du kan skrue på de mange forskellige træningsparametre Forskellige typer af progression i træningsprogrammer Anders’ træningsfilosofi med klienter

    Du kan læse mere her: https://maxer.dk/staerk-smertefri/anders-nedergaard-progression-traeningsprogram

  • I episode 12 af Stærk & Smertefri er jeg på besøg hos Morten Elsøe i Livsstilshuset v/Morten Elsøe, Aarhus til en snak om hvorfor slankekure ikke virker på lang sigt, hvad der egentlig skal til for at tabe sig – og holde det. Vi zoomer ind på den negative konsekvens af for stort fokus på teknisk ernæringsfaglig viden, små detaljer og konkrete madvarer. Derudover taler vi om hvordan fokus på madvaner, adfærd og det, som styrer adfærden, giver plads til individuelle løsninger, der passer den enkelte. Til sidst gennemgår vi hvordan du kan opbygge hjælpsomme vaner gennem fire trin. Der er mange myter om, hvad der skal til, for at tabe sig og holde et vægttab. Fokus er ofte på små detaljer, der gøres essentielle – næsten magiske – men efter en række forsøg på vægttab med forskellige slankekure, er det primære resultat forvirring og en jagt på den næste mulige løsning i en endeløs række af ofte helt eller delvist faktuelt forkerte retninger. Resultaterne udebliver og fiaskoerne ophobes.

    Derfor har jeg allieret mig med Morten Elsøe, der er uddannet cand.scient. i molekylær ernæring- og fødevareteknologi. Men han er langt fra blot interesseret i det tekniske omkring ernæring, han er mindst lige så interesseret i adfærdspsykologi – og dét er centralt, når emnet er vægttab (som du vil høre mere om i dette afsnit). En anden fundamental grund til at jeg besøger netop Morten er, at han konsekvent tager udgangspunkt i hvad konsensus i videnskaben viser på en nuanceret ikke-sensationel måde. Med sit saglige udspring, fjerner han misforståelser, forhindrende overbevisninger og frygt i en sundhedsforvirret tid – og giver dig magten tilbage gennem overblik samt evnen til at spotte bullshit.

    Morten driver Livsstilshuset v/Morten Elsøe i Aarhus, hvor de blandt andet tilbyder forløb både individuelt og i grupper. Udover hans kurser om ernæring og driver han sammen med Anne Gaardmand Vanecoach-uddannelsen og podcasten Detox din hjerne, samt podcasten Slut med forbudt, sammen med Morten Svane, som i øvrigt var medforfatter på deres fælles bog med samme titel.

    I denne episode snakker vi blandt andet om:

    Hvorfor slankekure ikke virker på lang sigt – og hvad du skal gøre i stedet. Hvor det store fokus på slankekure og detaljer kommer fra. Hvad der skal til for at opnå et vægttab – og holde det. Om betydningen af at ændre fokus fra ernæringsvidenskab til adfærdspsykologi. Hvordan skræmmeretorik og kostreligioner gør det umuligt at være vedholdende. 4 trin til et varigt vægttab gennem overblik, refleksion, fokus og fjernelse af forhindringer

    Se mere på https://maxer.dk/staerk-smertefri/morten-elsoe-hvorfor-slankekure-ikke-virker

  • I denne episode af Stærk & Smertefri har jeg besøg af personlig træner Peter Bendtsen. Vi snakker om hans rejse fra at være en tynd teenager til fanatisk fitnessatlet - og hvordan han nu er et helt tredje sted. Derudover snakker vi om klassiske misforståelser omkring kost, træning og store muskler samt Peters kost- og træningsfilosofi.

    Peter Bendtsen er prof. bachelor i ernæring og sundhed med speciale i fitness and lifestyle coaching management. Han har base i Aarhus i Ultimate Gym, hvor han laver personlig træning.

    I denne ellevte episode snakker vi blandt andet om:

    Fordelen ved at opnå et mere nuanceret syn på kost og træning. De vigtigste parametre for muskelvækst. Peters anbefaling til en kost, der giver større muskler. Hvordan Peter periodiserer træningen for de bedste resultater.

    Se mere på https://maxer.dk/staerk-smertefri/peter-bendtsen-tynd-teenager-fanatisk-fitnessatlet

  • I tiende episode af Stærk & Smertefri har jeg besøg af fysioterapeut Jesper Aggergaard fra GonioVR til en snak om virtual reality (VR) og hvordan det kan implementeres i forbindelse med smertebehandling i fysioterapi. Hvad er virtual reality? Hvad er det virtual reality kan? Og hvad kan vi forvente i fremtiden? Lyd med!

    Jesper Aggergaard har været fysioterapeut og haft sin egen klinik siden 2008 og arbejder ud fra den moderne tankegang omkring smerter. Han har samarbejdet med kommuner og arbejdet meget med patienter med biopsykosociale udfordringer.

    For to år siden gik han igang med at lave virtual reality for fysioterapi. Det var stadig en urørt mulighed på markedet og i 2017 kom den første version af software for genoptræning - Gonio VR som havde fokus på skulder til at starte med. Siden har det udviklet sig at være kompatibelt med flere platforme, flere dele af kroppen, patientuddannelse og smertehåndtering.

    Vi snakker blandt andet om:

    Hvad er virtual reality? Motivation og compliance Bevægelsesdata og gamification Hvad er det virtual reality kan? VR i fremtiden

    Se mere på: https://maxer.dk/staerk-smertefri/virtual-reality-fysioterapi

  • I niende episode af Stærk & Smertefri har jeg besøg af sportspsykologisk konsulent Janne Mortensen. Vi snakker om det mentale aspekt af idræt, træning og sundhed og hvordan du kan træne din evne til at håndtere svære og ubehagelige situationer. Vi gennemgår blandt andet fire trin til hvordan du kan udføre mentaltræning.

    Janne R. Mortensen driver virksomheden Mental Motion og arbejder specielt med talentudvikling med særlig fokus på skiftet fra talent til elite. Derudover er hun en del af Team Danmark’s eksterne sportspsykologiske netværk.

    Vi snakker blandt andet om:

    Mental træning i fire trin Forskellen på mental træning for en atlet vs. en motionist At motivation er sporadisk og opleves i momenter Sociale medier, at lave ingenting og at bruge visualisering Om at være vores egen værste modstander, selvværd og selvbillede

    De fire trin er:
    Trin 1: At observere og brainstorme
    Trin 2: At bevidstgøre - acceptance and commitment
    Trin 3: Lav en konkret plan - game plan
    Trin 4: Gradvis eksponering og træning

    Læs mere på: https://maxer.dk/staerk-smertefri/mental-motion-for-bedre-resultater-i-4-trin

  • I ottende episode af Stærk & Smertefri har jeg besøg af Matti Christensen og Joakim Jørgensen til en snak styrkeløft på eliteniveau. De er begge på landsholdet i styrkeløft (squat, bænkpres og dødløft), har indrettet deres liv efter at præstere bedst muligt og så har jeg trænet dem begge i flere år.

    Matti Christensen arbejder med revision og konkurrerer i 74 kg klassen, hvor han blandt andet har vundet VM i klassisk bænkpres og EM i klassisk styrkeløft. Han har været indehaver af flere europæiske og verdensrekorder samt dansk seniorrekord i squat, bænkpres og total i både 66 og 74. Hans bedste godkendte løft er 245 kg squat, 192,5 kg bænkpres, 227,5 kg dødløft og en total på 657,5 kg.

    Joakim Jørgensen arbejder med marketing og konkurrerer i 93 kg klassen, hvor han har vundet DM 4 gange. Han har den danske seniorrekord i dødløft og juniorrekord i total. Hans bedste godkendte løft er 257,5 kg squat, 170 kg bænkpres og 313 kg dødløft og en total på 740,5 kg.

    I episoden taler vi blandt andet om:

    Hvordan en typisk dag i deres liv ser ud med elite styrkeløft. Hvad de bedst og mindst kan lide ved styrkeløft. Hvordan deres træning og kost er bygget op. Hvad der fik dem til at starte med at konkurrere i styrkeløft.

    Læs mere på https://maxer.dk/staerk-smertefri/livet-som-elite-styrkeloefter

  • I syvende episode af Stærk & Smertefri har jeg besøg af personlig træner og cand.scient i idræt og sundhed Kristian Brasted til en snak træning og graviditet. Der findes mange myter på dette område og mange er (desværre) meget bekymrede for hvordan de bør håndtere træningen: Hvad må man før graviditeten? Hvad bør man gøre mens man er gravid? Hvordan kommer man bedst i gang efter fødslen?

    Kristian Bradsted er cand.scient i Idræt og Sundhed og personlig træner med mere end 10 års erfaring. Han har base i Odense i Strong4Life, hvor han hjælper sine mange forskellige klienter med at opnå vedvarende resultater gennem personligt tilpassede forløb.

    Som med det meste andet i livet, kommer du rigtig langt med din egen sunde fornuft. Du bør mærke efter og tilpasse træningen ud fra hvad du oplever. Derudover gælder naturligvis en god balance, hvor mere ikke altid er bedre og især ekstremsport bør du være opmærksom på. Hvis du tager udgangspunkt i hvad du er vant til, så kommer du langt. Se også på doseringen (fx intensiteten og volumen) af din aktivitet og ikke kun selve aktiviteten.

    Læs mere på: https://maxer.dk/staerk-smertefri/graviditet-traening-hvad-maa-man

  • I femte episode af Stærk & Smertefri har jeg min første gæst, Morten Svane, i studiet til en snak om det komplekse i at finde den rette behandling for ens smerter, når der ikke er én gylden standard, der virker for alle – og når alle påstår de har den bedste løsning for dig.

    Behandling af smerter er en branche med stor forskellighed i udbuddet. Det kan gøre det svært at vide hvor du skal gå hen, hvis du har ondt og hvad du kan forvente.

    Som samfund er vores forståelse af smerte i høj grad forældet, vi sidder fast i en forståelse, der stammer tilbage fra midten af 1600-tallet, mens litteraturen igennem de sidste godt 30+ år har peget i en mere nuanceret retning.

    Vores forståelse af smerter resulterer ofte i at vi søger quickfixes, som vi håber hurtigt kan forandre vores tilstand, så vi kan leve livet videre som vi vil uden at ændre noget nævneværdigt. Spørgsmålet er om det er realistisk.

    Morten har været igennem en del forskellig behandling især efter at have haft smerter i skuldrene, hvor han blev henvist til en kiropraktor, der manipulerede hans nakke. Dette hjalp på hans skuldersmerter, men resulterede til gengæld i stærke nakkesmerter som varede ved i lang tid.

    Morten fik for to år siden en hjernerystelse, hvilket afledte en lang række problemer, forfejlede behandlinger, uholdbare strategier og et forandret syn på ham selv baseret på frygt.

    Se mere på: https://maxer.dk/staerk-smertefri/svaert-at-behandle-smerter

  • I fjerde episode af Stærk & Smertefri tager jeg fat i et konkret studie fra 2013, som omhandler hvor overbevisninger om smerter i ryggen kommer fra hos patienter med ondt i lænden.

    Studiet er af Ben Darlow et al. 2013 og hedder "The Enduring Impact of What Clinicians Say to People With Low Back Pain” – altså den vedvarende påvirkning af hvad sundhedsprofesionelle siger til folk med ondt i lænden.

    I studiet har forskerne interviewet 12 deltagere med akutte lændesmerter (mindre end 6 uger) og 11 deltagere med kroniske lændesmerter (mere end 3 måneder). Læge, kiropraktor, fysioterapeut, kirurg, forskellige behandlere, måske også personlig træning, antagelse at autoritet er det væsentlige

    I episoden kommer jeg ind på en række begreber, som er værdifulde at kende til:

    nocebo og placebo Fear avoidance (undgåelsesadfærd) Catastrophizing (katastrofetanker)

    Hvad behandlere siger til patienter kan have ekstreme konsekvenser. En patient i studiet siger blandt andet:

    "Jeg er blevet testet af flere forskellige fysioterapeuter og jeg er åbenbart latterligt svag. Jeg fik en abort fordi jeg troede ikke jeg kunne få et barn. Jeg troede ikke at jeg kunne klare det, bære det og have den ekstra vægt på min mave."

    I episoden taler jeg blandt andet om:

    Problemet på Instagram med at mange fremviser øvelser som rigtig (grønt √) og forkert (rødt kryds) Hvordan det kan hjælpe dig at overveje hvad dit syn på kroppen og smerte er At vores overbevisninger om smerte især kommer fra sundhedsprofesionelle Hvordan det vi får at vide om vores krop følger med os i mange år

    Se mere på: https://maxer.dk/staerk-smertefri/hvor-kommer-tanker-om-smerte-fra

  • I tredje episode af Stærk & Smertefri undrer jeg mig over hvorfor du træner så tungt, når du ikke behøver at ligge så tæt på grænsen for at få resultater – uanset om du vil have større muskler eller være stærkere i de store løft.

    Tre gode spørgsmål du kan stille dig selv er:

    Er det lettere eller sværere at øve teknikken, når vægten er tung? Tager det kortere eller længere tid at restituere, når du træner tungt? Er skadesrisikoen højere eller lavere, når du er tæt på max?

    Svarene er forhåbentligvis ganske klare for dig. Sværere. Længere. Højere. Det betyder selvfølgelig ikke at der er noget galt i at træne tungt eller at det er farligt – men du behøver ikke gøre det hele tiden.

    Du bør træne så hårdt du bør – ikke så hårdt du kan.

    I episoden taler jeg blandt andet om:

    Hvorfor mange som elsker træning kommer til at træne for tungt At du ikke bør bruge træthed og ømhed som målefaktorer for din træning Kulturen om at du skal at nedbryde og ødelægge mest muligt hver træning Hvordan du kan opleve større overskud og færre smerter ved at tage vægt af

    Læs mere på: https://maxer.dk/staerk-smertefri/hvorfor-traener-du-saa-tungt

  • I anden episode snakker jeg om hvordan vi ofte bliver grebet af magiske quickfixes, som lover os resultater på kort tid.

    De fleste kender talemåden: "Hvis det lyder for godt til at være sandt, så er det formentlig også for godt til at være sandt."

    Det ændrer dog ikke på at de fleste i trænings- og sundhedsverden bliver offer for eksempelvis diverse firmaers markedsføring, når de starter med at have primært fokus på hvilke kosttilskud, de skal bruge inden de har set nærmere på kosten, at de kan få en fitnessudøvers træningsprogram eller kostplan og på lignende måder sætte sig en situation, der ikke er holdbar på lang sigt.

    I episoden taler jeg blandt andet om:

    Hvorfor vedholdenhed er en af de vigtigste elementer for din langsigtede succes. Hvordan et større fokus på processen end resultaterne kan hjælpe dig til faktisk at få bedre resultater. At de vigtigste elementer indenfor kosten foruden vedholdenhed er mængden af kalorier og fordelingen af makronæringsstoffer. Hvorfor et stort fokus på løftetempo og pauselængde ikke er nødvendigt for alle. At nogle af de vigtigste træningsparametre er progressivt overload, volumen, intensitet, frekvens og øvelsesvalg.

    Se mere på: https://maxer.dk/staerk-smertefri/magiske-quickfixes

  • I denne første episode af podcasten Stærk & Smertefri, fortæller jeg om en grundsætning, der går igen i meget af min undervisning og som i nogen grad udgør fundamentet af min filosofi samt syn på kroppen.

    Sætningen lyder: ”Alt hvad din krop kan, må den”.

    Mange opfanger hurtigt nuancerne i denne sætning, mens andre opfatter den provokerende eller møder den med undren. Derfor vil jeg gerne bruge denne episode på at uddybe hvad jeg mener med sætningen.

    Formålet med sætningen er, at genfinde de tabte nuancer i synet på vores krop og fremhæve hvad litteraturen faktisk har vist os igennem mange år. Med en nuanceret tankegang og tilgang, er det ikke tilstrækkeligt at se på blot én faktor – det giver ikke det fulde billede. Det er vigtigt at undgå single factor thinking for at kunne opnå fleksibilitet og muligheder i løsningen af forskellige problematikker.

    I episoden stiller jeg spørgsmål ved hvordan samfundets syn på kroppen er, at den er skrøbelig, men i virkeligheden er den både robust og tilpasningsdygtig. I stedet for at overbeskytte den og undgå bevægelser, bør vi udfordre og udforske den for at bygge den op.

    Der findes ikke bevægelser, som isoleret set er forkerte, farlige eller skadelige – men vi kan selvfølgelig lave noget for meget, for tungt, for hurtigt, for ofte. Men der er ikke den lineære 1-til-1 sammenhæng imellem hvordan vi bevæger os, står, sidder eller går og hvorvidt vi kommer til skade eller oplever smerte.

    To væsentlige faktorer at se nærmere på er dosering og øvelse. Hvor meget laver du? Hvad er du vant til? Bygger du det gradvist op?

    Hvis målet er performance, er svaret i højere grad givet end når målet er at undgå skade og smerte. Biomekanikken kan i stor grad sandsynliggøre hvordan vi kan løfte mere vægt i eksempelvis dødløft, men hvorvidt vi kommer til at opleve skader og smerte er i højere grad op til eksempelvis doseringen (frekvens, volumen, intensitet), progressivt overload, tilfældigheder, uheld, andre faktorer som søvn, stress mv.

    Læs mere på: https://maxer.dk/staerk-smertefri/alt-hvad-din-krop-kan-maa-den