Episodes
-
Ugens afsnit handler om det, vi alle stræber efter at opnå (næst efter tykt hår, ren hud og en endnu tykkere pengepung). Det er nemlig frihed. Måske man kan argumentere for at godt hår, hud og penge er lig med frihed. Måske er frihed ikke at have brug for de ting for at være glad. Hvem ved.
-
Var du barn eller ung i 90’erne, så husker du nok alle de fede ting, der prægede tiden. Hvis ikke du gør, så bare rolig. I ugens afsnit inviterer Naghmeh, Yegauneh med i tidsmaskinen og tager et smut tilbage til de glade 90’ere og start 00’ere og genbesøger alt det, der var nice engang.
-
Episodes manquant?
-
Yegauneh skal giftes! I den anledning er hun blevet bevidst om, hvor mange ting omkring bryllupsplanlægningen, der henvender sig mod bruden og ikke gommen. Det har fået hende til at tænke på andre scenarier, hvor køn kommer før person og de traditionelle kønsroller med feminine kvinder og maskuline mænd.
-
Naghmeh mener, hun har knækket koden på, hvordan vi alle kan nå vores mål. Nemlig via planlægning og thinking ahead, som den strukturerede a-type, hun nu engang er.
I ugens afsnit introducerer hun konceptet om et årshjul, der skal hjælpe med at inddele og planlægge året efter de begivenheder, aktiviteter eller målsætninger, man gerne vil have deltaget i eller opnået, når året er omme. Lyt med og hør, hvordan du potentielt kan bruge et årshjul til at sikre, at du fik gjort de ting, du gerne ville, når 2024 lakker mod enden. -
Ugens afsnit er ikke som de andre piger. Det er nemlig noget helt særligt. Eller er det lidt pick-me-girl agtigt sagt?
I hvertfald kan vi blive enige om, at ugens afsnit skiller sig ud, da det for første gang er akkompagneret af en gæst - og en helt særlig en af slagsen. Nemlig Kimia Bahari, der for nyligt har deltaget i DR's Danmarks bedste portrætmaler, men for evigt har været Yegaunehs storesøster. -
I ugens afsnit taler Yegauneh og Naghmeh om typen, der taler rigtig meget, deler rigtig meget ud af sig selv, sjældent spørger den anden vej og aldrig virker til at kunne høre sig selv.
-
I ugens afsnit bliver der diskuteret strategi, mål og udvikling af podcasten.
-
Ugens afsnit handler om intuition. Hvad er det, hvor kommer den fra og kan man stole på den?
-
I denne uge taler Yegauneh og Naghmeh og deres rengøringsvaner og diskuterer hvor de er forskellige. Der bliver fortalt om historier fra fortiden, fortællinger om deres respektive parforhold og sendt et par venlige tanker ud til vores kære lyttere, der er gode til at gøre rent!
-
I ren nytårsstil handler denne uges afsnit om nye ting. Mere specifikt: jobnyt. I afsnittet drøfter Yegauneh og Naghmeh alle de gode ting, der følger med den nye jobtitel - og alle de knap så fede ting, når man er den nye pige i klassen.
-
2024 er her endelig! Årets første afsnit handler om at finde sin akilleshæl og lægge en strategi for at forberede sin svaghed. Yegauneh lægger for med at tale om hvordan hun gerne vil på afvænning fra sit overforbrug og Naghmeh taler om hvordan hun gerne vil investere i taknemlighed i en periode, hvor det virker til at verden brænder.
-
Rigtig godt nytår allesammen! Vi er stadig på juleferie, men vi kunne ikke holde os fra at sende jer en lille nytårshilsen her på 2023 sidste dag.
Pas på jer selv, verdens bedste lyttere - og vi ses i det nye år! -
Det er stadig december og højsæson for julefrokoster, adventshygge og enhver anden undskyldning for at ses. Det er dermed også højsæson for at blive stillet de samme upassende spørgsmål, du hvert år må stå model til. Eksempelvis fra faster Birthe, der troligt henleder samtalen over på dit biologiske ur, eller din fars ven Kurt, der “joker” med mængden af mad på din tallerken. Ej at forglemme din yngste fætter der får en nedsmeltning, hvis han ikke får mandlen. Den glade juletid er kendt for mange ting, men grænsesætning er ikke altid en af dem. Derfor har Yegauneh og Naghmeh viet denne uges afsnit til at tale om netop det og de situationer hvor det kan vise sig at være rigtig svært.
-
Julestemningen er fortsat over os og det samme er julefrokostsæsonen. Som vi alle ved, betyder det sild, snaps og sved på dansegulv, men allervigtigst betyder det, at du endelig har en undskyldning for tage glitterbukserne og nisseslipset på. For som så mange andre gode ting i livet, bringer julefrokosten noget helt særligt med sig - netop sin helt egen dresscode. En dresscode der kan være delte meninger omkring. Lyt med når Naghmeh og Yegauneh diskuterer julefrokost-outfits som koncept, livsstil og en serie af tvivlsomme beslutninger alt i én.
-
Julen er her(!!) og Yegauneh og Naghmeh starter ugens afsnit ud med højt humør og glæde over adventstraditioner og nisser. Glæden varer dog ikke længe, før ugens emne smides på bordet og de skal finde ting, de ikke kan lide ved julen. Selvom det kan være svært, er de ikke heeelt tomme for input. Gaveræs, julekoordinering og ensomhed er bare nogle af de ting, de kommer ind på i ugens afsnit.
-
I ren Emma Gad stil diskuterer Naghmeh og Yegauneh i denne uge, hvordan man er en god vært uden at brække nakken på det. “Spis og skrid” konceptet bliver præsenteret og giver anledning til at drøfte værtens rolle i og ikke mindst ansvar for at skabe en god aften for sine gæster. Ej at forglemme gæstens ansvar for at vide, hvornår de skal gå hjem.
-
Er det en menneskeret at følge hinanden på sociale medier eller et privilige? Hvorfor er vi overhovedet på sociale medier? Denne uges afsnit handler om - you guessed it - sociale medier. Blandt andet har Naghmeh et dilemma om hvorvidt hun skal godkende sine kollegaer, der har anmodet om at følge hende på Instagram.
-
Føler du nogensinde at hele verden er imod dig? Eller har du en ven, der oprigtigt mener, at universet vil have dem ned med nakken? I denne uges afsnit taler Yegauneh og Naghmeh om spildt mælk og hvorfor nogle har en tendens til at græde lidt mere end andre, når uheldet er ude.
-
Det er blevet den tid på året kære lytter. Den kolde, mørke og grå tid. Huen og handskerne har fundet vej tilbage fra gemmerne, alt imens sociallivet har puttet sig med en kop te hjemme i sofaen. Indrømmet: det er svært at opretholde motivationen, når solen er gået fra hovedrolle til ugens gæst - men det er ikke umuligt. I denne uges afsnit har Yegauneh og Naghmeh sat sig for at vinde over den årlige vinterdepression, ved at finde alle de dejlige ting, som vinteren har at byde på og (prøve at) fokusere på dem i stedet.
-
Halloweensæsonen er over os og i den anledning har Yegauneh og Naghmeh taget uhyggen med sig! De diskuterer i dagens afsnit diverse (uhyggelige) konspirationsteorier og deler oplevelser fra eget liv, som ikke har føltes heeeelt normale.
- Montre plus