Episodit
-
Nogle gange opstår mistanken om vold eller sexovergreb mod et barn hos pædagogerne i børnehaven eller hos sygehuspersonalet, hvis barnet er indlagt på en børneafdeling. For større børn kan erindringen om et sexovergreb i barndommen dukke op, når de bliver teenagere. Mistanken vil ofte føre til, at politiet beder om en retsmedicinsk undersøgelse af barnet.
I de fleste tilfælde vil undersøgelsen finde sted på Center for Børn udsat for Overgreb (CBO), der ligger få skridt fra Institut for Retsmedicin i lokaler på Aarhus Universitetshospital i Skejby. I alt bliver cirka 70 børn årligt undersøgt af retsmedicinere fra Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet.
Undersøgelsen kræver, at barnet skal klædes af, og i sager om muligt sexovergreb skal barnet undersøges på kroppens mest intime steder. Undersøgelsen gennemføres i tæt samarbejde med barnet og kræver stor varsomhed hos retsmedicineren og den specialuddannede børnesygeplejerske, der udfører den.
Medvirkende: Retsmediciner og vicestatsobducent Ole Ingemann Hansen, børnesygeplejerske Anette Løvstad.
Tilrettelæggelse: Jakob Kehlet. -
Syv til ti gange om ugen afleverer rustvognene en afdød, der skal obduceres på Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet. Det er instituttets tre retsmedicinske teknikere, der tager imod liget og følger det gennem processen fra CT-skanning, obduktion til aflevering hos bedemanden.
Karsten Mildahl Nielsen er egentlig uddannet maskinarbejder, men har arbejdet på Institut for Retsmedicin i 24 år i et job, der adskiller sig en hel del fra andre maskinarbejderes. I podcasten giver han et indblik i, hvordan han åbner et lig, og hvordan han syr kroppen sammen igen efter indgrebet, så personen fremstår så pæn som muligt.
Han fortæller også om sine oplevelser i Kosovo, hvor han var med til at obducere krigsofre i det fri, mens familiemedlemmer til de afdøde kiggede på.
Medvirkende: Retsmedicinsk tekniker Karsten Mildahl Nielsen.
Tilrettelæggelse: Jakob Kehlet. -
Puuttuva jakso?
-
Stammer knoglen mon fra et dyr eller et menneske? Usikkerheden om, hvad det er for en knogle, danske friluftsmennesker sparker op af skovbunden eller finder i strandkanten, fører ofte til, at de indleverer fundet til politiet, som sender knoglerne videre til undersøgelse hos retsantropologerne på Institut for Retsmedicin i Aarhus. For det meste er der tale om dyreknogler, men i visse tilfælde drejer det sig om menneskeknogler, og hvis det er tilfældet, er det retsantropologens arbejde at finde ud af historien bag: Hvor lang tid siden er det at personen døde, og viser knoglerne mon tegn på, at der ligger en forbrydelse bag?
Medvirkende: Retsantropolog Eva Forsum
Tilrettelæggelse: Jakob Kehlet -
Mikroskopiske urenheder i kokain og amfetamin afslører, hvordan og i visse tilfælde også hvor stofferne er produceret. Retskemikere på Institut for Retsmedicin er eksperter i afsløre de to stoftypers oprindelse, og deres undersøgelser kan være med til at afsløre stoffernes vandring fra kokainbondens mark til salgsposen, der sælges på det danske misbrugsmarked. Stoffernes kemiske fingeraftryk hjælper politiet med at kortlægge smuglerruter og kan være med til at knytte en mistænkt narkohandler til et beslaglagt parti narkotika.
Medvirkende: Institutleder og retskemiker Christian Lindholst, politikommissær og efterforskningsleder ved Østjyllands Politi Jesper Jørgensen.
Tilrettelæggelse: Jakob Kehlet. -
Ved hver eneste obduktion, tager retsmedicinerne prøver fra de afdødes organer og kropsvæsker, og i ni ud af ti tilfælde bliver prøverne sendt til retskemisk analyse. Formålet er at undersøge, om den afdøde har været påvirket af et stof, og om dødsårsagen skyldes forgiftning med stoffet.
Medvirkende: Læge Charlotte Uggerhøj Andersen, seniorforsker Jørgen Bo Hasselstrøm.
Tilrettelæggelse: Jakob Kehlet. -
En retsmedicinsk obduktion kan vare fra én time helt op til ti-tolv timer. Varigheden afhænger blandt andet af, hvor mange læsioner den afdøde har. Alle detaljer registreres, og hvert enkelt organ bliver nøje undersøgt af retsmedicinerne for at finde frem til dødsårsagen.
Asser Hedegård Thomsen har været speciallæge i retsmedicin siden 2014 og obduceret cirka 500 afdøde personer. Han viser rundt i dissektionsstuen og fortæller om alle detaljerne i en retsmedicinsk obduktion. En obduktionen kan give værdifuld viden til både politiet og til de pårørende til den afdøde.
Medvirkende: Retsmediciner Asser Hedegård Thomsen.
Tilrettelæggelse: Jakob Kehlet. -
CT- skanning af afdøde personer har siden 2008 været fast rutine på Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet. Skanningen finder sted inden obduktionen af ligene, fordi CT-skanningen kan afsløre detaljer og give retsmedicinerne oplysninger, som de kan bruge til at målrette den efterfølgende obduktion. For eksempel viser CT-skanningen meget tydeligt, hvor et projektil eller andre metaldele gemmer sig i en krop. Skanningen kan også påvise luft i bughulen, hvis en lunge er punkteret som følge af et knivstik eller lignende. Disse eksempler og flere andre detaljer kan være vanskelige at lokalisere under en obduktion. Derfor er CT-skanninger af afdøde en stor landvinding for retsmedicinernes arbejde.
Professor og statsobducent Lene Warner Thorup Boel er guide i denne podcast, der følger et skanningsforløb og giver indsigt i de fordele, CT-teknologien bidrager med.
Universitet.
Medvirkende: Professor og statsobducent Lene Warner Thorup Boel .
Tilrettelæggelse: Jakob Kehlet. -
Når politiet anholder en formodet gerningsmand, får den pågældende en papirdragt uden på tøjet og plastikposer på fødder og hænder. Derefter blive den anholdte kørt ud på Institut for Retsmedicin til en såkaldt personundersøgelse.
I denne podcast fortæller retsmediciner Lise Frost, hvordan hun minutiøst gennemgår alle dele af kroppen for skader, DNA-spor og andre detaljer, der kan være med til at klarlægge, hvad der forudgående er sket.
Hør blandt andet, hvordan hun takler personer med aggressiv adfærd.
Medvirkende: Retsmediciner Lise Frost.
Tilrettelæggelse: Jakob Kehlet. -
Selv om et lig har ligget begravet i jorden i mange år eller er opløst efter at have ligget i vand i månedsvis, vil en retstandlæge - også kaldet en retsodontolog - næsten altid kunne identificere den afdøde, hvis det er muligt at fremskaffe tandoplysninger hos den afdødes tandlæge. Tændernes detaljer er lige så unikke som fingeraftrykket, og tænderne har den fordel, at de er en af de sidste dele af kroppen, som forgår.
Hør adjungeret professor i retsodontologi Dorthe Arenholt Bindslev fortælle om identifikationsarbejdet for eksempel i forbindelse med tsunamiulykken i 2003.
Medvirkende: Adjungeret professor i retsodontologi Dorthe Arenholt Bindslev.
Tilrettelæggelse: Jakob Kehlet. -
Hvis politiet får mistanke om, at en trafikant er påvirket af et stof, der gør den pågældende farlig i trafikken, sørger betjentene for, at trafikanten afleverer en blodprøve, som bliver undersøgt på Institut for Retsmedicin.
I denne episode fortæller retskemiker Mette Findal Andreasen, hvordan hun og kollegerne med avanceret udstyr kan teste helt op til 700 stoffer i en blodprøve.
Hør blandt andet, hvilke stoffer retskemikerne oftest støder på.
Medvirkende: Retskemiker Mette Findal Andreasen.
Tilrettelæggelse: Jakob Kehlet
