Episodes

  • I denne talk sætter Katrine Arnfred fokus på moderskabet som institution og moderskabet som erfaring. Hun spørger bl.a. hvordan vi kan bevæge os tættere mod et kritisk blik på vores kulturs iscenesættelse af moderskabet? Og hvad det betyder helt konkret for den kvindelige erfaring?

    Vi har stadig ikke ligestilling på hjemmefronten, og børnene betragtes stadig som primært kvindens ansvar.

    Kvindebevægelsens centrale parole om barsel til fædre har lange udsigter, og den højt besungne ligestilling i hjemmene måles på den praktiske del af husarbejdet, hvor mænd stadig sakker bagud og hvor ’det tredje skift’ (populært kaldet projektlederrollen) aldrig problematiseres.

    Vi har så at sige at gøre med en papmaché-ligestilling ift. børnene og familien: Fin på overfladen, hul indeni.
    Samtidig er der intet naturligt ved vores forståelse af moderskabet – tværtimod er det ren kultur.

    Katrine Arnfred er feminist, skribent og foredragsholder, og har to børn på 10 og 6 år. Hun har beskæftiget sig indgående med moderskab, med den feministiske og kønspolitiske brille på, siden hun var gravid med den første.

    Talk Town podcast er produceret af Siri Bonde.

  • Heksen og astrologien er i gang med lidt af en revival, især blandt unge feminister.
    Ingen af delene har været væk, men det er efterhånden ikke ualmindeligt at skrive sin sol, måne og ascendant i sin instagram bio eller på dating apps. Vi deler og laver astrologi-memes, vi laver små ritualer med relevante sten og krystaller, mødes til fuldmåne og vi taler om planeter i retrograd og ser heksen mere og mere - og måske på en ny måde - i popkulturen.

    Et magisk panel bestående af Anjuska Petersen fra Det Kosmiske Selskab, Marianne Gellert og Amalie Bendixen fra Astropod, og moderator Noa Ekman debatterer her hvor interessen kommer fra? Hvordan heksen er relevant i vores samtid, og hvad sammenhængen mellem det okkulte og feminisme er?

    Talk Town Podcast er produceret af Siri Bonde.

  • Missing episodes?

    Click here to refresh the feed.

  • The Female Gaze – En snak om det kvindelige blik i kunsten.

    Som del af projektet "The Female Gaze" – en tværkunstnerisk undersøgelse af kvinden, inviterede Alias Teaterproduktion på forårets Talk Town til en samtale om The Female Gaze i kunsten.

    Kvinden i kunsten er historisk set oftest portrætteret gennem mandens blik "The male Gaze". I denne debat vil et panel af forskellige kvindelige kunstnere få talerøret og tage en snak om The Female Gaze.

    For hvad er The Female Gaze i kunsten? Hvordan ser The Female Gaze ud? Og hvis kvinden ses gennem et "Female Gaze" – altså et kvindeligt blik, hvordan vil hun så portrætteres?

    Panelet bestod af:
    Skuespiller: Louise Mieritz
    Musiker: Jullie Hjetland
    Dramatiker: Jeanette Munzert
    Performer: Camilla Graff Junior
    Kunstner: Kathrine Ærtebjerg
    Billedkunstner: Charlotte Thrane

    Talk Town Podcast er produceret af Siri Bonde.

  • Vi starter rækken af podcasts fra Talk Town 2019, med festivalens afslutningsdebat: En Feministisk Kulturpolitik - Hvorfor? Og Hvordan?

    I København skal museer, spillesteder og teatre, som får kommunal støtte, fremover lave handlingsplaner for at sikre ligestilling og mangfoldighed. Det mener Københavns kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde fra Alternativet.

    Vi havde inviteret borgmesteren til en debat om den manglende ligestilling i kulturverdenen og behovet for og udfordringerne ved at føre en feministisk kulturpolitik.

    I debatten mødte hun bl.a. festivalleder for Gong Tomorrow og musikorganisationen, SNYK, Bjarke Svendsen og billedkunstner Clara Starck. Moderator var journalist Karen Dich.

    Debatten er optaget 11. maj 2019.

    Talk Town Podcast er produceret af Siri Bonde.

  • Velkommen til Talk Town!

    Talk Town festival er en samtaleby om køn, ligestilling og feminisme. Et forum for dialog på tværs af faglig og personlig erfaring; et sted for nysgerrighed, netværksdannelse og dialog.
    Talk Town er talks, paneldebatter og workshops, krydret med sociale og kunstneriske events som koncerter, fællesspisninger og performances.

    Talk Town finder sted for 4. gang, d. 9.-11. maj 2019 på Onkel Dannys Plads i København. Festivalen er gratis og åben for alle.


    Optagelse og redigering: Ali Asperheim
    Speak og Post production: Siri Bonde
    Musik: Nurse, Reverse Yourself