Episodes
-
Pasta og seksløbere i sæsonpremieren. Sergio Leone genopfinder westernfilmen i 1960′erne i Spanien, så filmklubben snakker naturligvis om… hvordan det er at lave fjernsyn for danske tv-kanaler. Schmidt har taget et våben med, og selv Svendsen, militærmanden, ved ikke helt, hvordan det virker. Så alt er indtil videre ved det gamle i sæson 3.
-
PIZZA PROSTITUTO CON SPERMA BLANCO! Schøt har tømmermænd, Gregory Peck var trist, og Audrey Hepburn var ung og smuk. Filmklubben spiser Oreo-cupcakes og runder sæson 2 af med den sort-hvide prequel til “Notting Hill”, “Prinsessen Holder Fridag”, skrevet af sortlistede Dalton Trumbo (tys-tys, ingen vidste det dengang, alle ved det i dag).
-
Missing episodes?
-
Så for pokker! Fem mand høj? Det kan vi slet ikke overskue, rent teknisk. Så lyden er ikke supergod i den første halvdel. Måske er Mark Le Fevre især glad for det, for han er slet ikke glad for at tale om Harvey Weinstein og #metoo og numseklaskeri og det der er klammere i indenfor filmbranchen. Så det lader han bare være med. Og den politiske knivsæg bliver kun skarpere med film nummer 232, “Niceville”. Der bliver bandet og svovlet under hele filmen ad hvide sydstats-idioter og grædt over de fortrædeligheder som de sorte tjenestekvinder tåler. Men heldigvis tåler de det ikke kun. Så det hele ender lykkeligt. Eller… relativt lykkeligt. Bliver der hamret lidt for hårdt i tangenterne på manipulationsklaveret for filmklubben? Who cares. Det virker. Lige som når Bruce Willis skubber Ben Affleck af rumskibs-elevatoren i “Armageddon”, så Liv Tyler kan få lov at beholde sin mand: Vi ved præcis hvad det er Michael Bay laver. Men kan man lade være med at græde? Gu’ kan en granvoksen mand da ej!
-
Eight-ball, corner pocket. En sprængfarlig snak om tysk fotosession, midnats-ninjafilm efter ramadanen og dårlige oversættelser udgør det frække forspil til Paul Newmans gennembruds-rolle som Fast Eddie Felson, den kæphøje pool-spiller. Ja, der bliver rodet lidt rundt i pool og billiard og en lille smule trebande-carambole. Men forvirringen kan skyldes, at unge Newman er så håbløst pæn, at man får lyst til at slikke hans ansigt med sin egen mandetunge. Og så bliver der pludselig brugt tid på at tale om smukke mænd. Men også lidt om “Hajen”. Og om “Det Handler Om Penge”, opfølgeren som verden ventede 25 år på at se. Femogtyve år mellem original og sequel!? Det er jo næsten Bladerunner-længe!
-
Loke Dupont har spyttet et åndssvagt generøst bekøb i filmklubben via lytbar.dk, så vi spiser kokostoppe for nogle af pengene og prøver at gennemskue om man kan bolle med en fyr, der hedder Tjalfe? Hvor stor er Ruben Søltofts tissemand egentlig (stor!), og hvor meget glæder Schøt sig til at se “Book of Mormon” (meget!)? Det er næsten overraskende, at der bliver tid til også at se “The Truman Show” og snakke om blandt andet den stakkels japanske fyr Aubergine, der for nogle år siden var fanget i den tristeste, virkelige udgave af “The Truman Show”. Men det bliver der. Og Filmklubben kan li’ “The Truman Show”. Ret meget endda.
-
Festen. Thomas Vinterbergs Dogme 95-mesterværk. Hvad mere har du brug for at vide? At Jonas Schmidt omsider er tilbage? At han fortæller lidt om at hvordan det er at gå til auditions som skuespiller? Nej, vel? Så hør nu bare episoden. Du vil kunne lide det. Promise.
-
Til mesterlig, indonesisk kampsport gives der blomme i madeira. Det ved enhver, også Jakob Svendsen. Schøt har optrådt for Socialdemokraterne og lavet en lille-bitte smule rav i den, og så har han det med jazz, som Mark Le Fêvre har det med kampsportsfilm. Mark Le Fêvre har den nye hvalp, Strøbye, med på job, og så har han det med kampsportsfilm, som Schøt har det med jazz. Lasse har lært sin yngste datter, hvad en meta-joke er, og så får Ruben Søltoft altid de tegnefilm-roller, som Lasse laver stemmeprøver på.
-
Filmklubben er tilbage! Jakob Svendsen har fået et kolonihavehus, Mark Le Fevre skal have hund, Michael Schøt laver stand-up revy, Lasse ser omsider “Game of Thrones”, og ellers er der ikke sket så meget de sidste to et halvt år. Tony L og Maggie C kan ikke helt finde ud af at rykke på deres følelser i “In the Mood for Love”, men hold op, der bliver følt og filmet fint.
-
Mark le Fevre sidder igen ind for Jonas Schmidt, når filmklubben sætter tænderne i Spielbergs raptorpalooza, “Jurassic Park”.Vi skal på dinoeventyr i fortiden. Helt tilbage i 1993, faktisk. “Jurassic Park” bød på banebrydende special special effects, da den havde biografpremiere. Er de banebrydende i dag? Not so much eller yes, please, very much?
-
Indien vender tilbage! Og Mark Le Fevre vender også tilbage i den kendte og elskede rolle som “ham, der er med i filmklubben, mens Jonas Schmidt hellere vil alt mulig andet”.Filmklubben var… skal vi sige “uimponerede” af det indiske mega-hit “Swades: We the People”, og denne gang serveres der en gang “Slumdog Millionaire” vendt i Danny Boyle og garneret med Dev Patel og Freida Pinto. Hvordan smager det? Hot? Eller Extra Hot?
-
Filmklubben er tilbage!Vi ser mesterinstruktøren Billy Wilders krigsfangekomediedrama(!) “Bag Pigtråd i Stalag 17″, og Mark Le Fevre sidder ind for Jonas Schmidt, der de første tre uger af sæson 2 selv er ude for at lade sig fiktionsfilme, den talentfulde, efterspurgte satan af et stykke mandfolk.
-
Sæsonafslutning! Og vi kommer i mål med “A Christmas Story”, en nostalgisk fortælling om at være en ni-årig dreng i 1940′ernes Indiana og brændende ønske sig et luftgevær. “A Christmas Story” er en film, som amerikanere åbenbart har et hjerteligt og sentimentalt forhold til, et forhold som vist ikke uden videre kan oversættes til dansk. Verdens Bedste Filmklub søsætter sæson 2 søndag den 11.januar 2015 med film #240, krigsfilmen “Bag Pigtråd i Stalag 17″, men inden da kan du i løbet af december glæde dig til bonusepisoden om Richard Linklaters “Before Sunrise” med den nuværende klubbesætning.
-
Vi kommer igennem en del mails (keep’em coming, vi elsker post fra resten af klubben), får sunget lidt mere tonedøv barbershop-karaoke og så ser vi selvfølgelig film nummer 242, Disneys “Skønheden og Udyret”. Det fører til en snak om håbløse mænd i naturens vold og sarte, men kultiverede kvinder, der lærer mænd at være Rigtige Mennesker, sådan som kun kvinder kan det, vi vender, hvordan vi har det med musicals, og taler en hel del om, hvor rapey Gaston opfører sig. NB: Hvis du virkelig elsker filmen og har det bedst sammen med folk, der elsker den lige så højt, så skal du måske springe karaktergivningen over.
-
“Rope” er Hitchcocks måske mest eksperimenterende film. Skal vi ikke bare sige, at det er derfor, dette er filmklubbens hidtil mest… eksperimenterende afsnit? Hvor klog kan en snak om “Interstellar” for eksempel blive, når halvdelen af filmklubben ikke har set den? Hjælper det Jonas Schmidt til flere roller, når han går til auditions og tilbyder også at lave lydeffekter (“Nu er jeg for eksempel en tie-fighter, der flyver forbi…”)? Og hvordan, åh, hvordan kom computerspillene ned på kassettebåndene, dengang Commodore 64 var det vildeste inventar på et teenage-værelse? Schøt MÅ vide det (svar på den sædvanlige mail-adresse). Men det handler altså også om “Rope”. Og den kunne vi godt lide.
-
Stanley Kubrick var 27 år gammel, da han lavede “The Killing”, på dansk “Det Store Gangsterkup” (ja, de kunne fandme finde på catchy filmtitler dengang!), og vi er altså næsten 60 år tilbage i tiden med denne stramt og originalt fortalte thriller i heist-genren. Vi kommer til at se en hel del Kubrick-film i løbet af filmklubbens levetid, men ingen lavet tidligere i Kubricks karriere end “The Killing”. Kan tidlige, sort-hvide Kubrick vinde filmklubbens gunst?
-
“Before Sunset” er den midterste af Richard Linklaters tre romantiske snakke-kammerspil om Celine (Julie Delpy) og Jesse (Ethan Hawke). Men først bliver får filmklubben talt om DR’s dramasatsning “1864″, om selvtægtsfantasier, om iTunes-anmeldelser AF filmklubben, om at være fire mænd, der ikke er kvinder, om hvad “mandehørm” egentlig betyder, og om Jonas’ nye skuespil-rolle som Påske-Satan (som han vist nok slet ikke må fortælle om, så det gør han alligevel ikke). Kom ikke og sig, at vi ikke kan holde os til emnet… for det ved vi godt. Men det handler altså MEST om “Before Sunset”, som rammer klubbens granvoksne mænd (men også lidt Jakob Svendsen) lige midt i selvforståelsen. Så forbered dig på, at filmklubbens første 10-tal falder! Hvem kan li’ filmen SÅ meget? Lyt og lær.
-
Historien om denne uges episode af “Verdens Bedste Filmklub” er lige så banalt velkendt og skuffende forudsigelig som erindringen om købe sommerens første vaffelis… og så tabe den på en grussti efter den allerførste bid. Lyden er rædselsfuld de første 20 minutter. Så er du forberedt. Resten af episoden er den bedre. Nå, men vi rejser fra Indien til Brasilien, men “Elitestyrken 2″ har også et budskab om nødvendigheden af politiske reformer. Den bliver bare serveret på ryggen af nådesløse betjente med skarpladte automatvåben og korrupte politikerskurke, der har rejst sig fra en petriskål fyldt med Keglekongens og Glenn Becks DNA. Du kan trygt stole på, at der er en ganske anden tilfredshed i klubben med denne uges film end med sidste uges “Swades – We the People”. Vil “Elitestyrken 2″ måske endda blive den første film, som klubben vurderede højere end IMDB’s brugere?
-
De har nok at slås med i Indien. Kastesystemet, stor social ulighed, kvinders generelt lavere status i samfundet, børnearbejde, analfabetisme, børneægteskaber… og “Swades: We The People” har noget at sige om det HELE! Oven i den politiske idealisme i historien om bortrejste Mohan, der forlader USA og jobbet hos NASA (mindre kan ikke gøre det!) for at vende hjem til Indien og sin barndoms nanny, Kavari Amma, er der selvfølgelig også plads til en kærlighedshistorie og en håndfuld sang- og dansenumre. Det er trods alt en indisk film. Er vi fordomsfulde nu? Det er der sgu nok også en dosis af i filmklubben i dag. Husk at sende os en mail med dine tanker om filmen, om Indien, om medlemmerne, om hvad som helst. For du er også medlem af Verdens Bedste Filmklub.
-
Steve McQueen prøver at flygte fra en straffekoloni i Fransk Guyana, og måske vil Dustin Hoffman gerne med i ”Papillon”, film nummer 248. Vi taler om filmhold på ganja, om hvor svært det er at spille gammel mand, når man ikke er en gammel mand, og om hvornår filmmusik fortæller for meget. Og nå jo, Jonas er syg, så han er ikke med, men vi finder også ud af, at podcastens allerførste iTunes-anmeldelse nogensinde synes, at Jonas’ stemme var mixet meget højt i de første to episoder, så måske gør det ikke så meget.
-
Leonardo DiCaprio, Jennifer Connelly og Djimon Honsou gør verden klogere på Sierra Leone, konfliktdiamanter og lidt på gammelracisme i “Blood Diamond”, film nummer 249. Schøt, Svendsen og Schmidt har set den før. Schøt har faktisk set den to gange før, så jeps, han er forhåndsfan. Rimmer har som eneste klubmedlem altså “Blood Diamond” til gode. Vi læser mails fra dig og et enkelt tweet fra redaktøren for “Kulturen på News”, vi spiser kanelstang og tebirkes, vi græder næsten med Djimon Honsou, men kun næsten, og vi finder ud af, om klubben synes, at “Blood Diamond” er så god, som IMDB’s brugere mener (spoiler: der er medlemmer, der siger “ja”, og medlemmer, der siger “mjah, ikke helt”).
- Show more