Reproduzido
-
Velkommen til et nyt afsnit af ’Mellem ørerne’.
Denne podcast handler om at leve alene, være single, være ene-stående, som Cecilies første gæst, Camilla Lindemann, kalder det. Hun er 69 og har 20 års erfaring i at være sig selv – og det har hun skrevet bogen ’Mit liv som enestående’ om.
Engang var livet som ugift kvinde skamfuldt, og de stakkels, uafhentede eksistenser kunne blive lærerinder eller husbestyrere – som Elisabeth Friis blev det for sin søster, Maude i Matador – men sådan er det ikke længere. I Danmark lever over halvanden million mennesker alene – og mange vælger det selv. Single er ikke længere lig med stakkels, men i højere grad lig med stærk. Det er også slået igennem i litteraturen – hør hvordan enlige kvinder er blevet beskrevet i de forrige århundrede og op til i dag, når etnolog og forfatter, Julia Lahme giver den store guidede tur.
Og så er der boganbefalinger fra manden, du ikke kender, men som ved virkelig meget om bøger, og som hele tiden er forelsket i en ny. Han er manden, der udvælger månedsbøgerne, weekendanbefalingerne, ugens udvalgte og nye temaer i din Mofibo-app. Han hedder Tyge Brink, og han har mange anbefalinger til gode bøger - sidst i podcasten.
-
Vinderne af Mofibo Awards i kategorien ”Bedste Kærlighedsroman” er forfatter Anne Thorogood og indlæser og skuespiller Camilla Lau. De vandt med bogen ”Ramt af dig” og i denne podcast fortæller de om arbejdet med den. Anne Thorogood har været vild med kærlighedshistorier, siden hun var 12 år – og hun skrev selv sine første noveller som 13-årig. Blandt andet som en flugt fra den ensomhed og uden-for-hed, hun følte. De sidste 17 år har hun skrevet romantiske skæbnehistorier til Familie Journalen, og hun gør det blandt andet for at genopleve de store følelser fra sit eget liv. Ved siden af arbejdet med at skrive, er hun kirketjener. Camilla Lau, som har indlæst ”Ramt af dig” er blandt andet kendt for sin rolle som Amira i DR1-serien ”Herrens veje”. Bogen er hendes første job som indlæser, men alligevel har hun vundet både en Mofibo Award og Blixen-prisen for sin performance. Hør hende fortælle om de udfordringer, der er ved at sidde i en lille speakboks i timevis – og hvorfor hun nu har lært, at Heksehyl er det værste slik at tage med derind.
-
Dette er episode 4 ud af 10 i sæson 1 af Om søndagen græder vi. Du kan lytte til hele første, anden og tredje sæson i Podimos app, som du kan downloade her: https://share.podimo.com/podcast/fe57aa6d-27b6-4947-af1d-5afc345ebf98
Podimo er Danmarks mest populære podcast app, hvor du udover dine yndlings podcast finder hundredevis af eksklusive podcasts med nogle af Danmarks største stjerner.
-
Annoncørbetalt indhold fra Koda: Per Mikael Jensen er en af den danske medieverdens mest berygtede og berømte topchefer, men det betyder ikke, at han ikke kan knibe en tåre – eller tudbrøle – til en sang. Det gjorde han sidste uge med sin kæreste, og det gør han faktisk også i samtalen med Lydspor, hvor han fortæller om en sang, der fulgte ham efter den mest triste, hårde og ondskabsfulde oplevelse i hans liv. Han fortæller også om at have et liv på farten med over 200 årlige rejsedage, om at have været barndomskammerater med Thomas Helmig og om dengang han – i et frikvarter – var kæreste med Thomas Helmigs søster.
-
Denne podcast handler om at have en barndom, der er skæmmet af forældre, som drikker og ikke er deres ansvar voksent. Og om hvordan man bærer det med sig i sit voksne liv.
Udover titlen som tv-vært har podcastens to gæster det til fælles, at de begge har haft sådan en opvækst, og de kæmper hver eneste dag for at bryde de mønstre, de oplevede som børn.
Peter Ingemann er Cecilie Frøkjærs første gæst – han har skrevet bogen ”Elsk afgrunden”, der blandt andet beskriver, hvad hans fars alkoholisme har betydet for ham på både godt og ondt.
Puk Elgård er den anden gæst, og i hendes bog, ”Se, mor - jeg danser”, fortæller hun, hvordan hun altid har været fast besluttet på at finde sin egen vej - på trods af sin opvækst, hvor hendes forældre på grund af en familietragedie endte i et misbrug.