Episódios
-
Nu har vi sagt det mange gange til hinanden. Vi er trætte af nedlukning, sprit og coronavirus. Men hvad er status egentlig hos danskerne? Jeg har inviteret Peter Lund Madsen til en samtale om det seneste år, hvor vi begge har fulgt coronakrisen tæt fra hvert vores fag.
Vært: Svend Brinkmann.
Gæst: Peter Lund Madsen.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. -
Noget tyder på, at danskerne ikke er så gode til at dyrke parforholdet. Vi er i toppen af skilsmisserekorderne, og mange børn oplever, at forældrene går fra hinanden. Men hvorfor er det så svært at leve i et parforhold? Og hvad skal man gøre, hvis der er knas i kærligheden? Det finder vi ud af i dag.
Vært: Svend Brinkmann.
Gæster:
Tea Trillingsgaard, lektor i psykologi og leder af forskningsenheden i par- og familieforskning ved Aarhus Universitet.
Mattias Stølen Due, psykolog og direktør i Center for familieudvikling.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. -
Estão a faltar episódios?
-
For 20 år siden argumenterede flere forskere for, at placeboeffekten ikke fandtes. Men det gør den. I dag er flere og flere forskere ved at finde ud af, hvor meget den sagnomspundne placebo reelt kan have af effekter på os mennesker, når vi bliver behandlet. Noget tyder på, at det er en hel del. I dag finder jeg ud af, hvad der er på spil, når vi taler om placebo.
Gæster:
Professor ved Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet og forsker i placebo, Lene Vase.
Overlæge og lektor ved Sjællands Universitetshospital i Roskilde, Toke Barfod.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.
Vært: Svend Brinkmann. -
Jeg behøver ikke fortælle nogen, at 2020 var et specielt år. For de fleste et forfærdeligt år. Vi har en kollektiv oplevelse af et år med begrænsninger, sundhedsudfordringer, politisk polarisering og en økonomi som kæmper. I dag vil jeg så finde ud af, hvilke forventninger vi kan tillade os at have til 2021, og hvad forventninger og skuffelser egentlig betyder for vores mentale tilstand.
Gæster: Professor ved Københavns Universitet og leder af center for information og boblestudier Vincent Hendricks og chefredaktør for netmediet Zetland Lea Korsgaard.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.
Vært: Svend Brinkmann. -
De fleste oplever gennem deres liv at være pårørende til familie, kærester eller venner, der bliver ramt af psykiske lidelser eller fysisk sygdom. Det er hårdt. Og fokus er på den ramte. Men hvad sker der i en pårørende, og hvad skal man vide i sådan en situation?
Gæster: Bo Snedker Boman, privatpraktiserende psykolog og Kim Bonnesen, privatpraktiserende psykolog og forfatter til "Pårørende til psykisk sårbare".
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.
Vært: Svend Brinkmann. -
Forkælelse, frie rammer og kærlighed i lange baner. Den forestilling om bedsteforældre er jeg vokset op med. Men rollen som bedstemor eller bedstefar er under forandring. Og det er bedsteforældrene også: De er ikke længere nødvendigvis pensionerede med al tid i verden til børnebørnene. De har deres eget liv og har sværere ved blot at følge reglerne, kravene og forventningerne fra de yngre generationer. Måske er der en generationskløft? I dag giver vi bedsteforældrene taletid.
Gæster:
Lola Jensen, familierådgiver og foredragsholder.
John Halse, psykolog og forfatter.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.
Vært: Svend Brinkmann. -
Det går næsten altid galt, når vi' i byen sammen, synger Thomas Helmig i en kærlighedssang. På samme måde har jeg det med at købe ting - at være forbruger. Jeg elsker det, og jeg hader det. Jeg elsker det, når jeg får lykkerusen ved at købe en ny racercykel, mens jeg hader det, når jeg bare skal ud at købe gaver, eller når vi hører, at man skal være en bevidst forbruger. Hvad er dog det? Hvorfor har jeg det sådan? Og har vi som forbrugere et ansvar?
Vært: Svend Brinkmann.
Gæster:
Anne Glad, livsstilsekspert i Kender du Typen? og foredragsholder.
John Thøgersen, professor ved Aarhus Universitet ved Institut for Virksomhedsledelse.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. -
Der er forskel på os i velfærdsdanmark; selvom det er en skøn fortælling, at alle er lige og har lige muligheder, så passer det ikke. Danmark er et klassesamfund, og det taler vi sjældent om. Men det gør vi i dag i Brinkmanns briks, fordi jeg vil finde ud af, hvad det vil sige at tilhøre en underklasse eller en arbejderklasse i dag.
Vært: Svend Brinkmann.
Gæster:
Peder Frederik Jensen, forfatter og bådebygger.
Lars Olsen, forfatter og journalist.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. -
Jeg ville egentlig ikke lave det her program. For der er ikke så meget nyt at sige om klimaforandringerne. Klimaet forandrer sig. Men det gør vi mennesker tilsyneladende ikke. For på trods af alt det, vi efterhånden ved om klimakrisen og menneskets påvirkning gennem CO2-udledning, fortsætter rigtig mange af os med at gøre det, vi mere eller mindre har gjort hele tiden. Men hvorfor gør vi ikke noget? Er det mon, fordi det er os selv, der skal forandre os, og det er vi mennesker ikke altid så gode til? Det taler vi om i dag.
Gæster:
Theresa Scavenius , lektor i klimapolitik ved Aalborg Universitet.
Asger Narud, klimaskribent og konsulent hos Grundfoss.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.
Vært: Svend Brinkmann. -
Jeg har altid undret mig over så stor vægt, der lægges på ledere. Det sker både i erhvervsliv og politik. Derfor vil jeg i dag finde ud af, hvor meget ledelse egentlig betyder for os mennesker og ikke den økonomiske bundlinje. Og hallo! Hvorfor afskaffer vi ikke de dårlige ledere, som skaber stress, usundt arbejdsmiljø og utrygge medarbejdere?
Gæster:
Nanna Bak Skytte, chefpsykometriker & Partner ved People Test Systems.
Christian Ørsted, ledelsesrådgiver og forfatter til Livsfarlig Ledelse og Fatale Forandringer.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.
Vært: Svend Brinkmann. -
Demokratiet er en helt vild ide. Alle stemmer skal høres. Det er hårdt at leve i, når vi hele tiden skal forsøge at blive enige. Måske bliver vi endda dårligere og dårligere til det i en moderne verden, hvor individet fylder det meste, og fællesskabet er håbløst umoderne. Der bliver endda færre og færre demokratier i verden. Men kan vi nå at redde demokratiet - og os selv?
Gæster:
Lisbeth Knudsen, chefredaktør for Altinget og Mandag Morgen samt formand for Demokratikommissionen.
Antje Gimmler, professor ved Aalborg Universitet ved Center for Anvendt Filosofi.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.
Vært: Svend Brinkmann. -
Vi søger, vi leder, og vi fortaber os i alverdens åndløse huller. Det moderne menneske er forvirret. Måske burde vi være reaktionære, se tilbage og faktisk forstå, hvad vi har mistet. Det kunne være ånden, vi har tabt. I dag leder jeg efter ånden og forsøger at svare på, hvorfor vi mennesker altid søger efter mening i det hele.
Vært: Svend Brinkmann.
Gæster:
Sørine Gotfredsen, sognepræst ved Jesuskirken og forfatter.
Hans-Jørgen Schanz, professor i Idehistorie ved Aarhus Universitet og forfatter.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.
(Sendt første gang 4. november). -
De fleste af os oplever det. Søvnløse nætter. Det er irriterende. Jeg oplever selv i perioder at have svært ved at falde i søvn. Og det kan blive en ubehagelig cyklus af trætte morgener, lange dage og aftener, hvor man frygter for endnu en nat uden nok søvn. I dag finder jeg ud af, hvor vigtig søvnen er for vores mentale helbred, og hvad man skal vide for at få den optimale søvn, selvom det kan være svært.
Vært: Svend Brinkmann.
Gæster:
Psykolog og adjunkt og forsker i søvn ved Aarhus Universitet, Ali Amidi.
Leder af Kornum Lab og lektor ved Københavns Universitet, Birgitte Kornum.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. -
Der er nok ikke den store forskel på de børn, vi får i dag, og dem man fik for 100 år siden. Men der er stor forskel på, hvilken verden de fødes ind i. Desværre tyder antallet af diagnoser på, at det er hårdt at være barn i 2020. Derfor skal vi i dag tale om, hvordan børn har det, og hvordan de kan få det bedre både derhjemme og i skolen.
Gæster: Tidligere uddannelsesminister og forfatter Merete Riisager og psykolog, foredragsholder og forfatter Rasmus Alenkær.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.
Vært: Svend Brinkmann. -
En bussemand hængende ud af næsen til skue for kollegerne eller klassekammeraterne er bare pinligt. Det kan næsten gøre ondt at blive gjort opmærksom på det. Men hvorfor bliver vi pinligt berørte, og hvad skal man egentlig gøre, hvis man gerne vil komme nemmere igennem de akavede situationer. Vi har pinlighedens mester Frank Hvam med til at gøre os klogere på det akavede ved at være menneske.
Vært: Svend Brinkmann.
Gæster:
Frank Hvam, komiker.
Jacob Birkler, filosof, forfatter og tidligere formand for Etisk Råd.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. -
Livet består af valg. Det ene eller det andet. Men er vi godt nok klædt på til at kunne vælge det rigtige? Det mener jeg ikke altid vi er. Derfor har jeg genoplivet nogle af historiens væsentligste tænkere og filosoffer, for de kan hjælpe os i livets store og små spørgsmål.
Vært: Svend Brinkmann.
Gæster:
Anne-Marie Søndergaard Christensen, professor i filosofi ved Syddansk Universitet.
Carsten Fogh Nielsen, filosof, forfatter og foredragsholder.
Kresten Lundsgaard-Leth, adjunkt ved center for anvendt filosofi Aalborg Universitet.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. -
For et par år siden skrev jeg en bog, Stå fast, hed den, der kritiserede, at ja'et automatisk har fået forrang, og jeg anbefalede med et glimt i øjet at tage nej-hatten på. Og det kan jeg jo sagtens sige som en privilegeret professor på et universitet. Og jeg er endda en mand! Nu spørger jeg mig selv, har jeg været blind for et kønsaspekt i diskussionen? Er det lettere for mænd end kvinder at sige fra? Meget tyder på det, og det undersøger vi dagens program.
Vært: Svend Brinkmann.
Gæster:
Sanne Søndergaard, forfatter og komiker.
Ann-Dorte Christensen, professor ved institut for sociologi og socialt arbejde ved Aalborg Universitet.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. -
Jeg er en offentlig person. Jeg forsøger at sige noget meningsgivende i den offentlige debat. Men hvorfor gør jeg det? Hvad er det, der driver et menneske til at træde frem, stille sig op på en scene og komme med sin mening? Er det en stor selviscenesættelse for at få opmærksomhed? I dag taler vi om, hvorfor mennesket søger anerkendelse fra andre.
Vært: Svend Brinkmann.
Gæster:
Ditte Hansen, skuespiller og forfatter.
Anne Jerslev, professor ved institut for kommunikation på Københavns Universitet.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. -
Jeg er skeptisk. Det betyder ikke, at jeg er sur, pessimistisk og et dumt røvhul. Det betyder, at jeg ser på verden omkring mig som noget, der fortjener at blive undersøgt og analyseret frem for blindt at tro på hvad som helst. Derfor slår jeg i dag et slag for at leve som en ægte skeptiker, der hellere spørger én gang for meget end går med halve sandheder.
Vært: Svend Brinkmann.
Gæster:
Theiss Bendixen, psykolog, forfatter og PhD-studerende ved Aarhus Universitet.
Morten Elsøe, forfatter, sundhedsdebattør og cand.scient.
Tilrettelægger Christoffer Heide Høyer. -
Det er godt at komme ud i naturen, siger man. Men er det rigtigt, og hvilken videnskab baserer de naturglade egentlig deres begejstring for træer, mos og buske på? Det undersøger jeg i dag og håber virkeligt, at mine daglige vandreture med hunden viser sig at gemme på naturlige godbidder.
Vært: Svend Brinkmann.
Gæster:
Peter Qvortrup Geislin, læge og forfatter.
Dorthe Varning Poulsen, lektor Københavns Universitet, Institut for geovidenskab og naturforvaltning.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. - Mostrar mais