Episódios
-
I denne udgave af Udestuen, tar Niels Jespersen og Mikkel Andersson en snak med Yaqoub Ali om hans nye bog ‘Mit had’. Hør Yaqoub Ali snakke om sin barndom og vej ind i islamismen.
Efter en kort snak om bogen, fortsætter vi med at debattere med Yaqoub Ali om islamismens greb blandt unge, venstrefløjens rolle i det spil, og hvad vi skal gøre for at hjælpe flere ud af de islamiske klør.
I studiet:
Niels Jespersen, chefredaktør Pio
Mikkel Andersson, seniorrådgiver LA
Yaqoub Ali, forfatter til ‘Mit had’ -
Udestuens påskefrokost: Den om forsvaret
Værnepligten får kritik af LA og Inger Støjbergs disciple. Hærens fagforening er mod værnepligten. Det er en grundlæggende dyr måde at drive et forsvar. Men hvorfor er vi alle andre så forelsket i den romantiske ide om at stå til pligt for fædrelandet, får kompetencer for livet og forme unge mennesker, til at ranke ryggen? Den varme kartoffel er selvfølgelig kvindelig værnepligt. Lea er stor fan af kvindelig værnepligt og ligestilling. Det var Dansk Kvindesamfund og KVINFO ikke. Niels er også fan af værnepligt og mener vi kan lade os inspirere af den Israelske model. Morten Okkels mener at vi som overordnet mål har at fører nationen videre og at hensynet til ligestilling er sekundært. Morten Jespersen mener at der er et godt ræsonnement for kvinder i forsvaret. Bare se på G.I. Jane eller Starship Troopers. Kunne løsningen være et kvindefrit i kamptropperne? – det er der delte meninger om. Hvem kommer på mest glat is, i snakken om ligestilling, værnepligt og fædrelandet? Lyt med!
Panelet består af: Lea Friedberg, Morten Jespersen, Niels Jespersen og Morten Okkels -
Estão a faltar episódios?
-
Første del af Udestuens påskefrokost er nu oppe. Efter en længere periode uden borgerlige debatbøger, har vi de sidste par år fået en del. Senest med Martin Ågerup og Anders Krab Johansens bidrag. Handler de bare om gold cepos liberalisme, pakket ind i høflighed, eller er der substans at hente? Og hvorfor springer liberale ud som skabskonservative, når de udgiver bøget? Og hvad er bøgerne i sig selv et udtryk for? Lyt med!
Panelet består af: Lea Friedberg, Niels Jespersen, Morten Okkels og Søren VIllemoes. -
Faste lytter Firas forstår ikke Udestuens dækning af krigen mellem Israel og Palæstina.Og mener der mangler en pro-palæstinensisk stemme i Udestuen.
Vi har inviteret ham i studiet til en længere debat om islamisme, zionisme og gaming. Bliv klogere på, hvordan konflikten ser ud fra dansk-palæstinensisk perspektiv og hør Udestuens bud på hvordan krigen ender.
I studiet
Firas Mahmoud, konsulent og analytiker
Mikkel Andersson, seniorrådgiver LA
Søren Villemoes, journalist WA
Niels Jespersen, chefredaktør Pio -
Jonathan Glazers film, The Zone of Interest, har lige haft premiere i Danmark. Den har fået overordentlig positive anmeldelser og det forstår man i grunden godt. Den handler om øverste kommandant for KZ-lejren Auschwitz, Rudolf Höss, der levede sammen med sin kone og fem børn, klods op af lejrens sikkerhedsmure. Han var samtidig en af hovedarkitekterne bag effektiviseringen af masseudryddelsen, og derfor en central person i fortællingen om nazisternes jødehad.
Vi taler i denne podcast om selve filmen og om holocaust, sådan som folkemordet er blevet fremstillet på film. Holocaust som forbrydelse, foruden de mange forbrydelser imod menneskeheden, som nazi-Tyskland begik, har en på mange måder underlig udviklingshistorie, indtil i dag, hvor hele den vestlige verden har skabt en fortælling, med utallige kulturelle referencer og mindesmærker, der har holocaust som et særligt fokusområde.
Vi kommer også ind på fænomenet ‘holokitsch’, hvor vi taler om hvordan fremstillingen af holocaust som fiktion har indtaget et væld af bizarre former gennem tiden. Samtidig kommer vi ind på antisemitismen, og snakker lidt om hvorfor en film The Zone of Interest er særligt seværdig.
Vært: Freddy Hagen, kulturskribent på Netavisen Pio
Gæst: Mikkel Andersson, tidligere chefredaktør på den borgerlige netmedie Kontrast, nu ansat som politisk rådgivet for Liberal Alliance. -
Eksamensperioden er netop overstået og traditionen tro giver Udestuen med lidt forsinkelse karakter til partierne.
Hvem dumper fælt og hvilke partier scorer topkarakter uden at havde rørt pensum og med ånde der stinker af gajolshots?
Vi kører efter den gamle karakterskala. Den Udestue du kender. Panelets socialdemokrat synes som altid, at Partiet har gjort det ret godt, men nedstemmes på det skammeligste, af de to onde højreorienterede censorer.
I studiet
Mikkel Andersson, chefrådgiver (uhh, se mig)
Rasmus Ulstrup, pressechef
Niels Jespersen, journalist! -
Udestuen går meget navlepillerne til værks og udruller konflikten mellem København og provinsen. Er København blevet blødt ud af beregnende, ejendomsspekulerende jydesvin, som del af den store udskiftning, eller er Københavnere bare dømt til at tabe mod jysk snusfornuft? Vi tager jer med til Vesterbro, hvor der er forskellige postnumre på forskellige gader. Ser jyder ned på københavnere, og hvorfor må københavnere ikke gøre opmærksom på, at Jylland er håndbold og hakket kalv og flæsk? Søren folder egen jydeteori ud og gør generelt ikke noget for at bygge bro (og hvorfor skulle man også det?). Og hvor systematisk arbejder jyder for at gøre København jysk? Skal man skyde ulven eller have flere ulve til Jylland? Og hvorfor får jyske landmænd lov til systematisk at smadre nærmiljø og danske farvande?
I panelet:
Mikkel Andersson, Sanne Fahnøe, Kasper Jensen, Niels Jespersen og Søren Villemoes. -
Jøderne er suverænt den mest udsatte minoritet i debatten. I følge en undersøgelse af 45 millioner kommentarer på facebook er hver tiende af kommentarer der omhandler jøder antisemitisk.
Så hvad gør politikerne for at beskytte Danmarks jøder og hvordan vil Socialdemokratiet leve op til sit historiske løfte til jøderne?
I studiet:
Frederik Vad Nielsen, MF S
Niels Jespersen, chefredaktør -
I anledning af, at det snart er den 3. søndag i advent, får I første del af julefrokosten. Den sidste del følger i næste weekend. Nogle gange går det hurtigt i medie-Danmark, og derfor er Mikkel Andersson ikke længere arbejdsløs.
Vi dykker ned i krigen mellem Israel og Hamas. Det er altid farligt at vende aktuelle emner, om noget der først lanceres måneder efter – men suprucie: Konflikten er ikke løst og der er stadig krig. Panelet er pro-Israel, selvom det er svært at se, hvordan det ender som en succes. Panelet vender blandt fremtidsudsigterne og vurderer, hvad perspektivet på krigen er. Går Israel ind og sætter sig på Gaza mere eller mindre permanent, eller finder Israel og Saudi-Arabien igen sammen om deres fælles interesse – at stå værn mod Iran, og betyder det at Saudi får en større rolle at spille i Gaza?
Der er kritik af Netanyahu for at være inkompetent. Men hvilke løsninger er der for fremtiden – er det realistisk at tale om en to-stats-løsning, og hvad er alternativet til Hamas? Generelt er panelet pessimistisk og forundret over, hvilke løsninger den danske venstrefløj egentlig forestiller sig. Det er grundlæggende svært at få fred med en modpart, som ønsker en selv udslettet. Samtidig vender vi om, det er klogt at rejse sager om terrorbilligelse. Grundlæggende vil panelet hellere have radikaliserede holdninger ud i det åbne.
Panelet består af: Mikkel Andersson, Sanne Fahnøe, Kasper Jensen, Niels Jespersen og Søren Villemoes
Episoden er optaget d. 11. november. -
Det er ved at være jul, og det betyder, at jeres favoritkværulanter eller hadeobjekter igen har sat sig rundt om et bord med smørrebrød, snaps og øl. Noget utraditionelt starter vi ud med at lægge den sidste optagelse ud først. Vi har med andre ord nydt snapsen flittigt på dette tidspunkt, og stemningen var god - indtil Niels Jespersen ville snakke om mediernes ensidige dækning af FE-sagen.
Niels Jespersen er meget indigneret over, hvordan medierne (pånær Pio og Zetland) har taget parti for Findsen/Hjort og hvor meget unuanceret kritik regeringen har skulle finde sig i - helt uden at kunne svare igen. Hør om panelet af journalisterne og en enkelt lægmand er klar til det niveau af selvransagelse, som Niels ønsker.
I panelet:
Mikkel Andersson, Sanne Fahnø, Kasper Jensen, Niels Jespersen og Søren Villemoes. -
I følge Lawand Hiwa Namo, så kommer nyvalgte FH-formand Morten Skov ikke i nærheden af pensionsalderen, før sidste fagforeningsmedlem tjekker ud i 2049. I hvert fald hvis medlemstilbagegangen i den kgl. priviligerede danske fagbevægelse forstætter med uforminsket styrke.
Blandt andet derfor, skal fagbevægelsen endegyldigt kappe de sidste forbindelser til Socialdemokratiet. Nej, mener Udestuens S-sykofant Niels Jespersen der sikkert frygter for sine fedtede brune konvolutter. Tjae, måske...eller, mener SF-apologet Casper Gronemann der forsøger at bothside den.
I studiet:
Lawand Hiwa Namo, arbejdsmarkedskommentator og forhenværende taleskriver i FH
Casper Gronemann, SF-fundraiser
Niels Jespersen, Ualmindelig uafhængig chefredaktør -
Hvordan laver man en nazi-burger og hvem skal bestemme, om LA-ungdom må mødes med højreekstremister?
Siden 1992 har Antifascistisk Aktion (AFA eller Antifa) fungeret som den yderste venstrefløjs uofficielle tæskehold. Men det er ikke blot nazister, men også borgerlige politikere og aktivister der chikaneres og intimideres.
Mød Anahita Malakians der tilbage i 2019 blev forfulgt for sine politiske holdninger. Ikke i Iran, men i Danmark. Og Ida der undrer sig over, hvorfor myndighederne accepterer venstrefløjens selvtægt.
I studiet:
Anahita Malakians, forhenværende FT-kandidat NB
Ida Veicherts, medlem af LA-ungdom
Niels Jespersen, chefredaktør
***OBS! Mikrofonen i dette afsnit er desværre ligeså træt af at høre på Niels Jespersen, som vi andre er og det er derfor nogle små udfald hen mod slutningen - måske til vores alles fordel. -
Er italienernes mad bedre end deres overenskomster? Og må man lave sjov med arbejdsforholdene i et stort hul i jorden? Det fandt Jakob ud af, da han udløste en mindre international karikatur-krise.
Hvad sker der, hvis man skriver en kritisk kronik sammen med sine kollegaer? Og kan Udestuen risikere endnu en shitstorm om opfordring til ildspåsættelse? Det er på arbejdspladsen at de fleste danskere oplever det skæveste magtforhold. Og det er her, de har mindst ytringsfrihed.
I studiet:
Jakob Mathiasen, forfatter og fnv. betonarbejder
Thomas Sørensen, sygeplejerske
Niels Jespersen, chefredaktør -
"Hvad havde du regnet med?" Var reaktionen fra politiet, da Yaqoub offentligt kritiserede nogle af de farligste mennesker i landet.
Halime har endnu værre oplevelser med ordensmagten.
Debattører med indvandrerbaggrund er særligt udsatte, med trusler og chikane fra både danske racister og radikale islamister.
I studiet:
Halime Oguz, forhenværende MFer, SF
Yaqoub Ali, eks-islamist og foredragsholder
Niels Jespersen, chefredaktør -
Hvad udgør en trussel og hvornår bliver en ryg til en røv?
Er #MeToo klassekamp og hvad sker der, når venstrefløjen står på samme side som arbejdsgiverne? Og hvad med dem, der hverken har PET eller en jura-afdeling i ryggen.
Hvordan betaler de prisen for kampen for det frie ord?
I studiet:
Anja C. Jensen, forbundsformand HK
Pernille Skipper, forfatter
Kommentator Niels Jespersen, chefredaktør Pio -
Hamas angreb Israel på 50 års dagen for Yom Kippur krigen. Lige som dengang svigtede det israelske efterretningsmiljø og overraskelsen blev total. Det vil ændre Israel på samme måde, som 9/11 ændrede USA. Hør Mikkel og Niels give deres analyse af situationen. Hvordan vil Israel reagere? Hvorfor ønsker Hamas at få IDF ind i Gaza? Er det et iransk forsøg på at spolere alliancen med Saudi-Arabien? Spiller Putin en rolle og er der nogen af parterne der har en plan for at undgå et blodbad af bibelske dimensioner?
Derudover kommer vi rundt om kokainliberalisme og landbrugets ødelæggelse af havmiljøet.
Vi beklager den indimellem middelmådige lydkvalitet.
I studiet
Mikkel Andersson
Niels Jespersen -
Bandekrigene raser på den anden side af Øresund, hvor broderfolket har Europarekord i skuddrab og hvor hver femte ikke er født i landet.
Er Sverige i opløsning, eller er det bare de sensationslystne danske medier og misantropiske forfattere som Mikkel og Niels, der fryder sig over andres ulykke?
Vi har bogaktuelle Johan i studiet til at berette om landet hinsidan.
I studiet:
Johan Varning Bendtsen, journalist på Kristeligt Dagblad
Casper Gronemann, halalmadras eller hadprædikant?
Mikkel Andersson, partyliberal podcaster
Niels Jespersen, socialdemokratisk sykofant -
Der var en gang, hvor dele af højrefløjen længtes efter en stærk mand.
I dag kappes borgerlige partiledere om at vise sårbarhed. Er Pape en misforstået politisk Blues-sanger eller bare en jammarlap?
Så kommer vi omkring Dansk Erhvervs kampagne for import af udenlandsk arbejdskraft. Hvor meget har vi egentligt lært af 30 års udlændingedebat? Og hvad med Mette Frederiksens overlagte mord på den danske model og det nye jordskredsvalg? Lever vi i en gentagelse af 70'erne, bare med dårlig musik?
I dagens panel:
Henrik Dahl, MFer og EP-spids for LA
Mikkel Andersson, partyliberal podcaster
Niels Jespersen, socialdemokratisk sykofant
Skriv til Niels Jespersen -
Kommer du også hjem fra arbejde og skal hygge dig foran computeren med at sende nogle dødstrusler?
Johanne Schmidt-Nielsen, Generalsekretær i Red Barnet har siddet i et medborgerhus med en psykolog og en person, der havde truet hende på livet og David Trads, journalist og forfatter, har været i retten 3 gange, hvor gerningsmændene blev dømt alle gange, men hvorfor bliver Søren Villemoes ikke udsat for trusler? Leif Hove-Donbæk fraråder voldsofre og lignende at deltage i den offentlige debat med deres oplevelser, hvis ikke de er stærke nok til at håndtere det. Hvilke konsekvenser har det for en person og for den offentlige debat, samt vores demokrati? Lyt med i dette afsnit af Udestuen: Kampen for det frie ord.
I studiet:
Johanne Schmidt-Nielsen, Generalsekretær Red Barnet
David Trads, Journalist og forfatter
Leif Hove-Donbæk, Advokat, skriver for Ekstra Bladet
Søren Villemoes, Journalist Weekendavisen -
Vi har i god Udestue-stil inviteret to kloge hvide mænd til at tale om forbrydelser, der i særlig grad udøves af hvide mænd og som rammer kvinder og minoriteter. Nemlig trusler og chikane. Hvorfor får Sanne dickpicks i morgenkaffen, mens resten af panelet må nøjes med twitter-sarkasme? Hvor stort er problemet og vil Niels nogensinde komme til sagen?
I studiet:
Ask Hesby Krogh, Direktør Digitalt Ansvar
Rasmus Brygger, Analytisk projektchef i Institut for menneskerettigheder
Sanne Fahnøe, radiovært 24syv
Niels Jespersen, chefredaktør Pio - Mostrar mais