Bölümler
-
Kan du huske den stribede kjole, der skiftede farve, alt efter hvem der kiggede på den?
Vi diskuterede allesammen på livet løs, om kjolens striber mon var guldfarvede, eller om de egentlig var sorte.
Men kjolen var faktisk ingen af delene. I virkeligheden er den nærmere orange! Vi blev allesammen snydt af en optisk illusion.
Så hvad er det, der kortslutter i hjernen, siden vi ser noget, der er helt forkert? Hvordan kan optiske illusioner snyde os til at tro, at en kjole har en anden farve, end den har - eller at noget for eksempel bevæger sig, selvom det står bomstille?
Det undersøger værterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted i denne episode af Brainstorm, hvor vi er taget på illusionsmuseum!
Til at os værterne rundt i illusionernes verden får vi selskab af professor på Institut for Psykologi ved Københavns Universitet - og illusionsentusiast - Randi Starrfelt, som forsker i, hvordan vi mennesker opfatter verden ud fra de visuelle input, vi får.
Lyt med og bliv klogere på:hvordan optiske illusioner et smuthul til at forstå, hvordan hjernen fungererom vi overhovedet kan regne med noget af det, vi serhvorfor det egentlig er meget godt, at vores hjerne ‘opdigter’ tingBrainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Følg Brainstorm på Instagram.
Medvirkende:Randi Starrfelt, professor, Institut for Psykologi, Københavns UniversitetRedaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline OverskovLinks:Artikel om #kjolegateStudie om rotating snake-illusionen, som bliver nævnt i podcastenStudie om, hvordan hjernen udfylder huller for at skabe et sandsynligt billede Studie om, hvad visuel perception fortæller os om hjernen og sindet -
Der er fuldt knald på stamcelleforskningen i disse år!
Lige nu er tre forskergrupper i Japan, USA og vores broderland Sverige i fuld gang med at udvikle stamcellebehandlinger, der skal hjælpe Parkinsons-patienter.
I dagens episode af Brainstorm dykker Nana og Anne Sophie derfor ned i, hvordan stamceller kan hjælpe på Parkinsons-patienters ryste-symptomer, og hvorfor behandlingen tager så pokkers lang tid at udvikle...
Forskere har nemlig været i gang med at lave forskellige typer af celleterapi i flere år, men vi har stadig til gode at kunne blive behandlet med stamceller på hospitalet.
Så, hvornår kommer behandlingen? Hvordan fungerer den? Og hvad er de største udfordringer på vejen mod stamceller?
Det spørgsmål stiller værterne til Josefine Rågård Christiansen. Hun er nemlig en af de forskere, der har haft fingrene godt nede i de svenske forsøg.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Følg Brainstorm på Instagram.
Medvirkende:Josefine Rågård Christiansen, ph.d.-studerende, Novo Nordisk Foundation Center for Stem Cell Medicine, Københavns UniversitetRedaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline OverskovLinks:Studie, der gik forud for klinisk forsøg med en ny stamcelle-baseret terapi til behandling af Parkinson’s sygdom i Sverige: ‘Preclinical quality, safety, and efficacy of a human embryonic stem cell-derived product for the treatment of Parkinson’s disease, STEM-PD’, Cell Stem Cell, 2023Prækliniske studier, der har gået forud for, at myndigheder har godkendt menneskeforsøg med Parkinson’s patienter: Amerikansk studie: ‘Preclinical efficacy and safety of a human embryonic stem cell-derived midbrain dopamine progenitor product’, MSK-DA01, Cell Stem Cell, 2021Japansk studie: ‘Pre-clinical study of induced pluripotent stem cell-derived dopaminergic progenitor cells for Parkinson’s disease’, Nature Communications, 2020Review-artikel om succeser og udfordringer med udvikling af stamcelleterapi: ‘Clinical translation of pluripotent stem cell-based therapies: successes and challenges’, Stem Cells & Regeneration, 2024.Musik:‘Stem Cells - Science Revision Song’ af Hannah’s Science World på YouTube -
Eksik bölüm mü var?
-
Glædelig 1. april! Dagen, hvor vi kan drive gæk med hinanden.
I dag må du fortælle røverhistorier om, at du skal flytte til udlandet, eller at du har vundet en million kroner, uden at nogen kommer efter dig. I flere århundreder har vi nemlig drillet hinanden med kække løgnehistorier, når kalenderen har vist 1. april.
Men hvorfor driller vi egentlig hinanden, når foråret kommer? Kan den menneskelige psykologi forklare, at vi holder fast i en tradition, hvor vi systematisk snyder hinanden på samme tid hvert år?
Det kan du blive klogere på i denne episode af Brainstorm, hvor Anne Sophie og Nana går på jagt efter psykologien bag pranks og drillerier.
I episoden kan du også finde ud af: Hvordan aber driller hinandenOm aprilsnarren er ved at uddøHvorfor aprilsnarren kan forberede os på de kriser, der er på vejBrainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Følg Brainstorm på Instagram.
Medvirkende:Marc Hye-Knudsen, humorforsker og Lab manager på Cognition and Behavior Lab ved Aarhus BSSCaroline Nyvang, seniorforsker ved Dansk Folkemindesamling på det Kgl. Bibliotek
Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov
Links:Studiet om aber, der driller hinanden… og den nuttede video med abe-drillerierMarc Hye-Knudsens artikel om rituelle klovnerier Caroline Nyvangs artikel om aprilsnaren i aviserneBrainstorm-episode om humor, og hvad der sker i hjernen, når vi griner -
De sociale medier TikTok, Facebook og Instagram flyder over med videoer, hvori det påstås, at simple fingerøvelser kan gøre din hjerne skarpere.
Måske er du selv stødt ind i øvelsen, hvor du skiftevis skal lave en pistol og et peace-tegn med højre og venstre hånd?
Det er Brainstorm-værten Nana i hvert fald, og hun har sat sig for at komme til bunds i, om videoernes postulater har noget på sig. Kan ‘fingergymnastik’ virkelig styrke kognitionen?
Både Nana og Anne Sophie er lidt skeptiske over for ideen, men ifølge to hjerneforskere - Kamilla Miskowiak og Albert Gjedde - er effekten af fingergymnastik på vores hjerner noget mere nuanceret end som så…
Svaret på, om fingergymnastik kan gøre hjernen skarpere, tager os forbi kinesisk naturmedicin, forbi musikeres hjerner og forbi memoreringsteknikker, der involverer bøf bearnaise og bilnummerplader.
MedvirkendeKamilla Miskowiak, professor, Institut for Psykologi, Københavns Universitet, leder af Neurocognition and Emotion in Affective Disorders (NEAD) Centre, Psykiatrisk Center København Albert Gjedde, professor emeritus på Københavns Universitet og husforskerRedaktionAnne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline OverskovKilderVideoer, der påstår, at fingergymnastik styrker hjernen: Her og her.Studie om at fingerøvelser styrker ældres demenspatienters kognitive funktioner, Brain Behavior and Immunity Integrative, 2023Studier om musikeres hjerner: ‘What can studying musicians tell us about motor control of the hand?’, Journal of Anatomy, 2006‘Heritability of Childhood Music Engagement and Associations with Language and Executive Function: Insights from the Adolescent Brain Cognitive Development (ABCD) Study’, Behavior Genetics, 2023‘In vivo evidence of structural brain asymmetry in musicians’, Science, 1995‘Corpus callosum: musician and gender effects’, Neuroreport, 2003‘Increased cortical representation of the fingers of the left hand in string players’, Science, 1995 -
Brainstorm holder tidlig påskeferie, men Anne Sophie og Nana vender stærkt tilbage i næste uge. Vi ses!
-
Træning er sundt. Sådan er det. Det ved vi alle sammen godt.
Men hvad er egentlig de gavnlige effekter af træning, når det kommer til hjernen?
Det undersøger værterne Anne Sophie og Nana efter at have læst den nye bog ‘Gik Einstein til Fitness?’ det netop handler om forskning i hjernen og træning.
Hør om alt fra Muhammed Ali til elcykler i denne episode, hvor Nana og Anne Sophie - for at bruge en sportsanalogi - har sat et stærkt forskerhold bestående af bogens forfatter Troels Wesenberg Kjær samt Carl-Johan Boraxbekk.
Lyt med, hvis du er nysgerrig efter, om der findes sportsgrene, der er særligt skadelige eller særligt gode for hjernen og for vores kognitive evner. Eller hvis du vil høre om boksere, hvis personligheder har ændret sig drastisk efter slag i hovedet…
MedvirkendeCarl-Johan Boraxbekk, klinisk professor i neurologi, Afdeling for Klinisk Medicin, Københavns UniversitetTroels Wesenberg Kjær, tidl. hjerneforsker og professor på Københavns Universitet, foredragsholder og forfatter indenfor hjerneområdetRedaktionAnne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline OverskovKilder‘Gik Einstein til Fitness?’ Politikens Forlag, 2024Studie om NFL’s kobling til Parkinson’s, JAMA Network Open, 2023Studie om neurologiske skadevirkninger af boksning og MMA, British Journal of Sports Medicine, 2024Studie om store forandringer i hjernen blandt boksere og MMA-kæmpere, National Library of Medicine, 2022Systematisk gennemgang af studier om trænings effekt på kognitionen, Nature Human Behaviour, 2023Sundhedsstyrelsens undersøgelse af fysisk træning som behandling mod forskellige sygdomme, 2018Studie om, at læsioner i hjernens hvide substans forudsiger, om træning øger hjernens plasticitet og hukommelse, Nature Translational Psychiatry, 2023Følg Brainstorm på Instagram. -
Hvis du er som de fleste andre danskere, anerkender du de menneskeskabte klimaforandringer og har lyst til at nedbringe dit CO2-udslip.
Men hvis du er som mange andre danskere, spiser du også stadig meget kød, kører i bil, tager ofte på flyrejser og shopper på nettet. Find selv på flere eksempler.
Pointen er, at vores handlinger ikke stemmer overens med vores klimaholdninger.
Det kan podcast-værterne Anne Sophie og Nana i høj grad genkende. Derfor tager de i dette afsnit et kig på den menneskelige psyke og på de psykologiske barrierer, der blokerer vejen til en bæredygtig livsstil.
Lyt til episoden og hør de to klimapsykologer forklare, hvorfor vi ikke ændrer vores levevis, når vi nu gerne vil. Du får også tips til, hvordan vi allesammen kan rydde de psykologiske barrierer for et bæredygtigt liv ad vejen.
MedvirkendeSimon Elsborg Nygaard, selvstændig konsulent, ph.d. i bæredygtighedspsykologi og bæredygtig trivsel, ekstern lektor, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Alfred Sköld, adjunkt, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg UniversitetRedaktionAnne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline OverskovKilderStudie, der viser, at et flertal af danskerne anerkender menneskeskabte klimaforandringer: ‘Polarization within consensus? An audience segmentation model of politically dependent climate attitudes in Denmark’, Journal of Environmental Psychology, 2023Markedsanalyse fra Landbrug og Fødevarer: ‘Analyse af danskernes syn på klima og bæredygtighed’, 2023Studie om danskernes kødforbrug: ‘Danskerne har nedsat kødforbruget - men vi halter efter de andre europæere’, Københavns Universitet, 2021Rejsende i Københavns Lufthavn: ‘Stor vækst i Københavns Lufthavn: Tæt på 27 millioner rejsende’ CPH, 2024Alfreds Skölds studie af klimaaktivisme: ‘Shared Hope: Emotions of Climate Activism’, Qualitative Studies Videnskab.dk-artikel om shifting baseline syndrome: ‘Vi opdager ikke naturens nedgang, fordi vi har glemt, hvordan den engang så ud’, 2021Følg Brainstorm på Instagram. -
Du kender måske udtrykket, at du ikke kommer sovende til noget? Men faktisk er der noget, der tyder på, at du godt kan sove dig til bedre ideer.
Thomas Edison, manden bag den moderne lyspære, og den spanske maler, Salvador Dalí påstod nemlig begge at bruge en særlig søvnteknik til at kickstarte deres kreativitet.
De to Brainstorm-værter, Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen, dykker ned i et studie, der tester, om teknikken virkelig virker - og de undersøger, hvordan det så kan være, at den kan skabe et kreativt ‘sweetspot’.
Lyt med, hvis du vil vide:
Hvilket søvnstadie der booster din kreativitetHvad en søvnforskers bedste råd er til dig, der gerne vil sove dig til øget kreativitet.Hvordan det gik for Anne Sophie, da hun forsøgte sig med den berømte søvnteknik der hjemme.Medvirkende:Louise Piilgaard Petersen, postdoc, Novo Nordisk Foundation Center for stamcellemedicin, Københavns UniversitetRedaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline OverskovKilder:Videnskab.dk-artikel fra 2021, som denne podcast-episode er baseret på: ‘Berømt søvnteknik brugt af Edison og Dalí kan berige din kreativitet’Søvnstudie om Edison og Dalís søvnteknik: ‘Sleep onset is a creative sweet spot’, Science Advances, 2021, DOI: 10.1126/sciadv.abj5866 Følg Brainstorm på Instagram. -
Hvad har kolde tæer med hjernesundhed at gøre? Er nogle motionsformer bedre for psyken end andre? Og er det faktisk sundt for dit mentale helbred at tage på festival?
Det kan du få svar på i denne uges episode af Brainstorm - Videnskab.dk’s hjernepodcast - hvor vært Nana Elving Hansen er gået en tur i arkiverne og har fundet fire tips til en sundere hjerne.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Medvirkende:Albert Gjedde, professor emeritus ved Københavns Universitet, gæsteforelæser på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitetshospital og Brainstorm-redaktionens helt egen husforsker.Birgitte Rahbek Kournum, lektor ved Institut for Neurovidenskab på Københavns UniversitetAksel Tjora, professor på Institutt for Sosiologi og Statsvitenskap, Norges Teknisk-naturvitenskapelige Universitet (NTNU) Links:
Artikel om hvilke typer motion, der er bedst for vores mentale sundhed
Brainstorm-episoder
‘Festivaler er gode for din mentale sundhed – sådan maksimerer du effekten‘
‘Hvor meget ved ChatGPT om hjernen?’
‘Søvn-special fra Folkemødet: Sådan sover din hjerne godt om natten’
‘Hjernespecial: Sov sødt kære lytter og visselul… sådan kan musik få dig til at sove’
Redaktion:
Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus
Følg Brainstorm på Instagram. -
Har du nogensinde set filmen ‘Eternal Sunshine in a Spotless Mind’, hvor hovedpersonen får fjernet minderne om sin ekskæreste?
Det lyder måske som ren fantasi, men faktisk håber forskere med speciale i hjernens proteiner på en dag at kunne gøre noget lignende: Fjerne traumatiske minder fra hjernen for på den måde at kunne behandle hjernesygdomme som PTSD. Men den løsning ligger ikke lige rundt om hjørnet - det kræver nemlig detaljeret viden om hjernens proteiner.
Proteiner er nemlig hjernens hardware, og de spiller en afgørende rolle for vores hukommelse og særligt for vores evne til at lagre minder i langtidshukommelsen.
I dagens afsnit af Brainstorms kommer du med på en tur til proteinernes forunderlige verden og lærer, hvordan de lagrer minder i hjernens ‘hovedbibliotek’. Du skal lytte til afsnittet, hvis du vil vide:
hvorfor hjernens proteiner er uundværlige for vores hukommelsehvordan forskere en dag drømmer om at kunne ‘klippe’ dårlige minder ud af hjernen hvad proteinerne i hjernen ellers laver end at lagre minderhvad Nanas yndlingsøl er, og om det mon lykkes hende at få Anne Sophie til aldrig at glemme det :) MedvirkendeMalene Overby, postdoc ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus UniversitetMacarena Gómez de Salazar, postdoc, Institut for Molekylærbiologi og Genetik - Proteinvidenskab, Aarhus UniversitetRedaktionAnne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline OverskovKilder‘Memory formation in the absence of experience’ Nature, 2019‘The role of protein synthesis in memory consolidation: Progress amid decades of debate’, Neurobiology, Learning and Memory, 2009‘Rapid, experience-dependent translation of neurogranin enables memory encoding’, PNAS, 2018Følg Brainstorm på Instagram. -
Skarpe lys, biplyde og gule udsalgsskilte. En tur i Bilka er ikke bare en stille og rolig indkøbstur for 20-årige Sophie. Turen kan tværtimod føles som en kæmpe eksplosion af sanseindtryk.
Sådan fortæller Sophie i denne uges episode af Brainstorm. Hun er diagnosticeret med autisme og har svært ved at sortere i de sanseindtryk, hun møder i sin dagligdag.
I afsnittet kan du høre Sophie sætte ord på, hvordan det føles, når hendes sanseapparat bliver bombarderet med lyde, dufte, smage, berøringer og synsindtryk.
Men hvorfor sanser mennesker med autisme verden anderledes?
Det giver to forskere et bud på i dagens afsnit.
Her fortæller de også om det nye syn på den autistiske hjerne, der er opstået inden for de seneste få år. Nu om dage tror mange forskere, at sanseforstyrrelser faktisk er en del af årsagen til nogle af de udfordringer, folk med autisme ofte har.
MedvirkendeMartin Vestergaard Gøtsczhe, psykolog og seniorforsker, psykiatrien i Region SjællandSabata Gervasio, lektor, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg UniversitetRedaktionAnne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline OverskovKilder‘Kapitel 4: Sensorisk sensitivitet som markør for autisme’ i Hjernen og Psyken, 2023, HjerneforumFølg Brainstorm på Instagram. -
Brainstorms helt egen husforsker, Albert Gjedde, er tilbage! Hurra! Heldigvis til en hyggelig, positiv og behagelig episode om humor...
…eller hvad?
For det viser sig, at humor i sin reneste form er en skrækreaktion, en forsvarsreaktion. Så hvordan afgør hjernen, om du skal skraldgrine eller løbe for livet, når Brainstorm-vært Nana fortæller en fantastisk joke?
Det undersøger selvsamme Nana Elving Hansen med Anne Sophie Thingsted i denne episode af Brainstorm med uvurderlig hjælp fra hjerneforsker Albert Gjedde.
Albert Gjedde bringer også et budskab til Brainstorms lyttere, som du kan høre til sidst i episoden.
Medvirkende:
Albert Gjedde, professor i translationel neurobiologi på Syddansk Universitet og professor emeritus på Københavns Universitet
Redaktion:
Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Anna Cæcilie Majholm, Astrid Marie Wermus
Studier:Canadisk studie om dorsale og ventrale basalganglierDansk studie om det præfrontale cortex’ rolle i at processere følelsesmæssige input Studie om hukommelsens rolle i at konstruere mulige scenarier for fremtiden
Følg Brainstorm på Instagram. -
Det skulle have handlet om humor i dag - men det må du desværre have til gode, for Anne Sophie er blevet syg.
Det er der ikke meget sjovt ved. Så god bedring til Anne Sophie, og så høres vi ved, når vi er tilbage i næste uge. Der kan du nemlig blive klogere på, hvad humor er, og hvad der sker i hjernen, når din onkel fortæller dig en (måske) sjov joke.
I mellemtiden kan du få dit ugentlige hjerne-fix på videnskab.dk, hvor der er masser af artikler om hjernen. Eller gå på jagt i vores podcast-arkiv på din foretrukne platform - eller lige her.
Og så kan du også glæde dig til podcasts om bl.a. klima og autisme, som er på vej til dine ører de kommende uger.
Kh Nana og de andre Brainstormere -
Bag enhver stærk kvinde, står en stærk mand, siger man - og omvendt. Og bag storhjernens exceptionelle evner står:
Lillehjernen!
Den har i mange år været kendt som kraftcenteret for motorik og bevægelse og hjælper os med alt fra at stå og gå til at køre bil og kaste med dartpile. Men i dag er forskerne enige om, at lillehjernen ikke kun finjusterer motorik: den er også med til at finjustere vores tanker og følelser.
Og den kan måske endda hjælpe os med at løse gåden om for eksempel ADHD, autisme, skizofreni og bipolar lidelse.
Hvordan det hænger sammen, kan du bliver klogere på i denne episode af Brainstorm, hvor vi sætter spotlyset på storhjernens dygtige (og lidt hemmelige) hjælper.
Medvirkende:Carsten Reidies Bjarkam, Professor og ledende overlæge ved Neurokirurgisk afdeling på Aalborg UniversitetshospitalPia Boxy, ph.d-studerende, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet
Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Anna Cæcilie Majholm, Astrid Marie Wermus
Studier:Building better brains: the pleiotropic function of neurotrophic factors in postnatal cerebellar developmentThe cerebellar cognitive affective syndromeThrowing while looking through prisms. I. Focal olivocerebellar lesions impair adaptation
Følg Brainstorm på Instagram. -
Vi sender emojis på livet løs, når vi skriver til hinanden. En glad smiley for at understrege noget positivt og én, der græder for at understrege noget negativt. Og så videre.
Men hvorfor bruger vi egentligt de små gule humørikoner i stedet for bare at udtrykke klart, hvad vi vil sige på skrift?
Det kan vi måske finde forklaringen på i vores hjerne.
For eksempel viser forskning, at det er nemmere for os at afkode en emoji, der smiler, end et ansigt, der smiler.
Men kan emojis ikke også give anledning til misforståelser? Eller burde vi bare helt droppe at tale med hinanden, og bare kommunikere digitalt, når nu vi bedre forstår emojis end ansigtsudtryk?
Det er nogle af de spørgsmål, Brainstorm-værterne Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen leder efter svar på i denne uges episode, hvor du også kan quizze med og se, om du kan gætte, hvad en omvendt smiley egentlig signalerer… 🙃
Medvirkende:Tina Thode Hougaard, lektor på Institut for Kommunikation og Kultur - Nordisk Sprog og Litteratur ved Aarhus Universitet Randi Starrfelt, professor i neuropsykologi på Københavns Universitet
Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Anna Cæcilie Majholm, Astrid Marie Wermus
Studier:
Emojis vs. facial expressions: An electrical neuroimaging study on perceptual recognitionEmojis as social information in digital communication
Følg Brainstorm på Instagram. -
Av for satan!
Du bevæger tommelfingeren, og en skarp smerte skyder op gennem hånden og fingeren. Du har vist scrollet lige lovligt meget på mobilen, og dine led er ikke begejstrede.
En fodboldtræner fra 80’erne ville måske sende dig ud og ‘løbe det væk’. Men frygt ej! Forskere fra Aalborg Universitet arbejder på at finde en løsning, hvor patienter med de såkaldte muskuloskeletale smerter skal prøve at kontrollere deres egne hjernesignaler og på den måde dulme smerterne.
Men kan man virkelig træne sine døds-scroll-skavanker væk med hjernegymnastik? Det undersøger værterne Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen i denne uges episode af Brainstorm.
Episoden er optaget live på Experimentariums Store Scene foran en masse gymnasieelever i forbindelse med Hjernedag 2023 - et arrangement lavet af Experimentarium i samarbejde med Etisk Råd og støttet af Lundbeckfonden.
Med på scenen er forskerne Sabata Gervasio og Patrik Kjærsdam Telléus. De er begge lektorer på Aalborg Universitet i henholdsvis sundhedsteknologi og filosofi.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Medvirkende:Sabata Gervasio, lektor i sundhedsteknologi ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet Patrik Kjærsdam Telléus, lektor i filosofi ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet
Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Anna Cæcilie Majholm, Astrid Marie Wermus Følg Brainstorm på Instagram. -
Vi sanser allesammen verden forskelligt. Nogle kan ikke lide at have uldtrøjer på, andre får kriller af høje lyde. Men for nogle børn, bliver deres sanser en modspiller i hverdagen.
I denne særepisode af Brainstorm kan du høre om, hvordan hjerneteknologi på sigt kan hjælpe børn med sansevanskeligheder. Ved hjælp af forskellige hjernespil kan forskerne nemlig åbne et vindue ind til børnenes hjerner og blive klogere på, hvorfor de sanser verden anderledes end de fleste andre.
Men hvor skal vi egentlig trække grænsen i forhold til at bruge hjerneteknologi? Hvis nu vi kunne fjerne hjertesorger, hjernesygdomme og måske endda de særpræg, som en person med ADHD har - skulle vi så gøre det? Eller risikerer vi at ende med et samfund, hvor alle forskelle mellem os er udvisket, og diversitet er noget, der hører fortiden tid?
Det undersøger værterne Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen i denne uges episode af Brainstorm, hvor du også kan høre, hvordan det går, når Anne Sophie prøver hjernespillet på scenen - og hvad et par vinterstøvler har med neuro-etik at gøre.
Episoden er optaget live på Experimentariums Store Scene foran en masse gymnasielever i forbindelse med Hjernedag 2023 - et arrangement lavet af Experimentarium i samarbejde med Etisk Råd og støttet af Lundbeckfonden.
Med på scenen er forskerne Sabata Gervasio og Patrik Kjærsdam Telléus. De er begge lektorer på Aalborg Universitet i henholdsvis sundhedsteknologi og filosofi.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Medvirkende:Sabata Gervasio, lektor i sundhedsteknologi ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet Patrik Kjærsdam Telléus, lektor i filosofi ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet
Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Anna Cæcilie Majholm, Astrid Marie Wermus
Følg Brainstorm på Instagram. -
I december måned er vi omringet af julehjerter, nisser og klejner, og Whams juleklassiker ‘Last Christmas’ flyder ud af højtalerne overalt. Det gør rigtig mange af os glade i låget.
Men hvad er julestemning? Hvorfor bliver vi glade, når vi hører julemusik eller tænker på at sætte tænderne i den saftige flæskesteg på julebordet? Og hvorfor kan nogle af os slet ikke vente med at finde den store kasse med julepynt op?
Det er de store spørgsmål, de to værter, Anne Sophie og Nana med gløgg i glasset søger svar på, når de går på jagt efter julen i hjernen i denne Brainstorm-julespecial. Det gør de sammen med de to hjerneforskere, Faisal Amin og David Meder.
Hvordan kan julepynt måske holde vinterdepression for døren? Hvornår kan en papkasse udløse samme reaktion som julebilleder i hjernen? Hvorfor hader nogle hjerner julen lige så meget, som andre elsker den? Og føles sangen 'Last Christmas' ligesom at få stød?
Det kan du alt sammen få svar på i dette afsnit af Brainstorm - en podcast støttet af Lundbeckfonden.
Medvirkende:Faisal Amin, klinisk lektor i neurologi, Neurocentret, Rigshospitalet David Meder, research fellow, Danish Research Centre For Magnetic Resonance på Hvidovre Hospital, Hvidovre Hospital Videnskabelige studier:Dansk studie om julestemning i hjernen fra 2015Amerikansk studie om at gavegivning gør gladBritisk studie om at gavegivning kan stresse folkStudie: Julens negative effekter på psykenFølg Brainstorm på Instagram. -
I Iron Man-superheltefilmene har hovedrollen Tony Stark et exoskelet, der både gør ham i stand til at flyve, modstå skader og skyde mod sine fjender. Virkelighedens exoskeletter er dog en helt anden sag.
I dagens afsnit af Brainstorm skal det netop handle om exoskeletter. Ikke dem, Marvel-helte bruger til at dræbe fjender, men de virkelige exoskeletter, der tjener et mindst lige så heltemodigt formål.
Exoskeletter bliver særligt brugt til at genoptræne patienter, der har fået lammelser - for eksempel efter et slagtilfælde - og skeletterne hjælper mange med at vinde bevægeligheden tilbage.
Hvordan det går til, fortæller Mads Rovsing Jochumsen, der er hjerneforsker og lektor i sundhedsteknologi, i dagens afsnit af Brainstorm.
Dagens afsnit handler også om, hvor grænsen går mellem helbredelse og optimering.
I dag bruges hjerneteknologi såsom exoskeletter nemlig primært til at helbrede syge, men der bliver i stigende grad udviklet teknologi, der har til formål at optimere mennesket, og nogle forskere tror, teknologien i en nær fremtid vil give os supersyn eller en knivskarp hukommelse.
Den udvikling har ført til heftig debat blandt tech-udviklere og forskere, og i dagens afsnit dykker medlem af Etisk Råd Mie Oehlenschläger ned i, hvad uenigheden går ud på.
Alt dette og mere til i dagens episode af Brainstorm. Den er optaget live på Experimentariums Store Scene foran en masse gymnasielever i forbindelse med Hjernedag 2023 - et arrangement lavet af Experimentarium i samarbejde med Etisk Råd og støttet af Lundbeckfonden.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Medvirkende:Mads Rovsing Jochumsen, lektor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet.Mie Oehlenschläger, medlem af Etisk RådFølg Brainstorm på Instagram. -
Ny teknologi giver ofte anledning til både håb og frygt. Og hjerneteknologi er ingen undtagelse.
På den ene side kan vi for eksempel bruge hjernestyret teknologi til at lære mennesker med hjernesygdommen ALS at styre en robotarm med hjernen.
På den anden side er nogle forskere bekymrede for, at vi en dag vil kunne bruge hjerneteknologien til at ændre i kriminelles hjerner, uden at de kan sige fra.
Men så er det store spørgsmål: Skal vi forfølge alle de muligheder, neuroteknologi giver os? Skal vi for eksempel ændre i kriminelles hjerner, så de ikke begår forbrydelser? Og er det realistisk, at vi kan gøre det inden for en årrække?
Det kan du blive klogere på i denne særepisode af Brainstorm – Videnskab.dk’s podcast om hjernen – der er optaget live på Experimentariums Store Scene.
Her plukker Brainstorms værter disse to forskeres hjerner: Lektor i sundhedsteknologi og hjerneforsker, Mads Rovsing Jochumsen, samt professor i etik og retsfilosofi, Jesper Ryberg.
Særepisoden er optaget foran en sal fuld af gymnasielever i forbindelse med Hjernedag 2023 - et arrangement lavet af Experimentarium i samarbejde med Etisk Råd og støttet af Lundbeckfonden.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Medvirkende:Jesper Ryberg, professor i etik og retsfilosofi ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Mads Rovsing Jochumsen, lektor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet.
Følg Brainstorm på Instagram. - Daha fazla göster
