Bölümler
-
Hvad skal der egentlig til, hvis vi igen skal have liv i vores åer, fjorde og kystnære farvande, hvor ilten forsvinder, og planter og dyr dør? Hvad vil det koste? Og kan vi overhovedet blive enige, når vi ser så forskelligt på problemet og dets årsager?
Ved Limfjorden har alle berørte grupper sat sig sammen i et af Danmarks fire Kystvandråd for at forsøge at nå til enighed om årsager og løsninger. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller Politikens klimaredaktør Magnus Bredsdorff om rådets vilde konklusioner.
-
Skal du gøre noget for dit arbejde? Eller er det arbejdet, der skal gøre noget for dig? Det er spørgsmål, der i disse uger bliver diskuteret heftigt – og som særligt splitter de unge og de ældre. De unge bliver anklaget for at være forkælede og dovne, mens de ældre ses som nogen, der ikke har forstået, at verdenen – og dermed arbejdslivet – har ændret sig. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller debatredaktør Susan Knorrenborg, hvad det egentlig er, generationerne skændes om.
-
Eksik bölüm mü var?
-
Hussein Shaheen husker tydeligt den værste dag i sit liv. Han havde lagt sine små børn i seng hjemme i Aabenraa, inden han satte sig med sin telefon i sofaen og åbnede Facebook. Her så Hussein nyheden om sin lillebror. Broderen, hans kone og børn var døde i et bombeangreb i Gaza.
Kun deres ældste søn, Husseins nevø Mohammed, havde overlevet med svære skader og lå nu alene på et hospital i Gaza uden mulighed for behandling. Hussein besluttede sig for, at Mohammed skulle til Tyrkiet for at blive behandlet. Og han indledte en kamp for at få sin nevø til Danmark og bo hos Hussein og hans familie.
I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller journalist på Politiken Olav Hergel historien om Hussein og Mohammed, der blot er én ud af tusindvis af fortællinger om døde og sårede børn under krigen i Gaza.
-
Her i Politikens weekendpodcast giver vi dig mulighed for at høre nogle af de mange artikler, som Politikens journalister, anmmeldere og øvrige skribenter hver uge skriver og selv læser op.
I dag kan du høre tre artikler kvit og frit:
Først er det Emilie Mørks artikel om danske landskaber og hvorfor vi holder mere af nogle typer landskaber end andre. Senere kan du høre Pernille Jensen uddele hele fem hjerter til en dansk podcastOg til er det Henrik Palles anmeldelse af en tv-serie, som er perfekt timet til den amerikanske valgkamp-----------------
Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
-
Du har sikkert hørt om hjælpeløse ældre danskere, der mister deres hårdt tjente opsparing, fordi de får en udenlandsk svindler i telefonen. De historier kendte Andreas Søndergaard Petersen til. Han er journalist på det uafhængige faktatjekmedie TjekDet og har i flere måneder afdækket investeringssvindel på nettet.
Men Andreas bliver selv overrasket, da han går undercover for at afsløre svindlernes metode og får en engelsktalende mand i røret. Manden kalder sig Mike Bo Hansen, har en meget fin titel og er fuld af betryggende ord, der næsten ender med at overbevise Andreas.
I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ kan du høre, hvordan Mike Bo Hansen og hans kumpaner ved hjælp af forfalskninger, manipulation og psykologisk indsigt forsøger at snyde Andreas til at sende sine sparekroner efter deres udspekulerede fupnummer.
-
De var bare drenge, da de mødtes i en fritidsklub på Amager i 70’erne. Få år efter var de med i Danmarks første rockerkrig, hvor ti unge mænd mistede livet.
I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller Politikens Camilla Stockmann historien om rockergruppen Bullshit. Om Makrel, præsidenten for Bullshit, der aldrig blev ældre end 24 år. Og om Pia, hans kone, som var med, da han blev skudt i stykker på en villavej på Amager i 1984.
I morgen er der premiere på en ny tv-serie om rockergruppen Bullshit, der bygger på den dokumentariske bog ’Bullshit’ af Camilla Stockmann og Janus Køster-Rasmussen, som de vandt Cavlingprisen for i 2017.
-
»Børsen brænder«. Sådan udbrød mange til hinanden, da de mødte ind på arbejde tirsdag morgen. Få kunne begribe, at det ikoniske dragespir ikke længere stak op over de københavnske hustage.
Helt tæt branden steg flere af de forbipasserende af cyklerne for at hjælpe med at slæbe Børsens historiske malerier væk fra flammerne. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller arkitekturredaktør Karsten Ifversen, hvorfor det rammer så mange af os følelsesmæssigt, at Børsen er brændt. Og så sætter han ord på, hvad det er, der gør en by.
-
Natten til søndag sendte Iran 300 raketter, missiler og droner mod Israel. En hævn for det angreb på Irans konsulat i Syrien, der i begyndelsen af april dræbte flere medlemmer af Irans Revolutionsgarde.
Weekendens angreb blev dog i vid udstrækning afværget af det israelske forsvarsværn. Alligevel frygter nogle, at det kan blive begyndelsen på en storkrig i Mellemøsten. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ udlægger Politikens seniorkorrespondent Anders Jerichow situationen og forklarer, hvad der gøres for at undgå en storkonflikt.
-
En pornoskuespiller, en tidligere amerikansk præsident, en fordækt affære, tys-tys-penge, dokumentfusk og kampen om den mest magtfulde post i den vestlige verden.
Det er bare nogle af elementerne i den kriminalsag mod Donald Trump, der begynder i New York i dag.
Michael Thykier sidder i New York og dækker sagen for Politiken. I dagens afsnit fortæller han om, at det langt fra er den alvorligste af de sager, Trump er anklaget i. Men det kan meget vel gå hen og blive den vigtigste.
-
I Politikens weekendpodcast giver vi hver lørdag eksempler på nogle af de mange artikler, som vi journalister, anmeldere og skribenter på Politiken skriver og selv læser op. I denne uge kan du høre tre artikler:
Først Camilla Stockmanns anmeldelse af Liv Helms modige debutromanDernæst Kim Skottes artikel om hvordan han har genlæst en bog af en forfatter, som er blevet kaldt klamOg til sidst skal du høre Anders Godthjælp Nielsens nostalgiske klumme om musik i tv-serier fra 1980’er og 90’erneOg husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
-
I 1996 brager en panserværnsraket gennem muren til Hells Angels klubhus i Titangade på Nørrebro, hvor 200 mennesker er inviteret til vikinge-fest. Den blodige aften bliver et vendepunkt i Den Store Nordiske Rockerkrig, som får politikerne på Christiansborg til at diskutere, om det er muligt at opløse bandernes fuldstændig.
Nu - næsten 30 år senere - har justitsminister Peter Hummelgaard meldt ud, at Bandidos endegyldigt skal forbydes ved lov. Men vil forbuddet stoppe rockerne? Og hvorfor er det lige Bandidos, politikerne går efter?
Dagens gæst i ’Du Lytter til Politiken’ er journalist og forfatter Carsten Norton, der har fulgt den danske rocker- og bandekriminalitet tæt. Her fortæller han om den årelange kamp mellem motorcykelbanderne og politikerne, og hvorfor Justitsministeren nu er klar til at gribe ind.
-
Anders Lund Madsen lyder som sig selv, og han ligner sig selv. I et klip, der har cirkuleret på sociale medier, sidder han i den røde sofa hos Go’ Aften Live og taler om, hvordan det er muligt at tjene penge uden at rejse sig fra sofaen. Men klippet er fup, der er lavet med kunstig intelligens. En type af svindel, der kun bliver mere og mere af på sociale medier. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Torben Benner om en ny svindelindustri, der franarrer uskyldige ofre over hele verden milliarder af kroner.
-
Det er ikke nyt, at børn og teenagere kan være utilfredse med, hvordan de ser ud. Men der er noget nyt i den måde, de ser på sig selv. For det, der før var en barnekrop, kan nu blive et skønhedsprojekt.
Med hjælp fra influencere på TikTok og Instagram vil børnene nu ’fixe’ alt fra rynker, til hårvækst og vægttab. Og det er langt fra nok, når de voksne fortæller dem, at de er smukke nok, som de er.
Det siger dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’, Ida Hilario Jønsson, som er børnefaglig konsulent hos Børns Vilkår og rådgivningsansvarlig hos BørneTelefonen. Her fortæller hun om den digitale verden, børne og unge vokser op i, hvor de spejler sig i kroppe, der netop ér fixet – vist igennem skønhedsfiltre, opereret og manipuleret.
-
Det sner i Kyiv. Fotograf Martin Lehmann står på altanen med udsigt over byen: De smukke huse med røde tegl og pastelfarvede facader og længere ude skyskrabere i glas og beton. Det kunne være enhver anden europæisk storby, hvis ikke det var for... luftalarmen.
I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ rejser vi med ind i krigens virkelighed og hverdag. Hvor det, der bliver ødelagt, bliver bygget op igen, som om krigen ikke var der, og alt ikke kunne forsvinde igen.
Dagens gæst er Politikens korrespondent Kjeld Hybel, der var i Ukraine i januar 2022, kort tid før krigen brød ud. Siden da har han været der seks gange, de fleste sammen med Martin Lehmann.
-
Vi ved det jo godt: Mobilen fjerner os gang på gang fra øjeblikket og løfter os ud af det fællesskab, den samtale eller det emne, vi var optaget af.
Men hvordan kan det gå ud over den tillid, vi har til hinanden? Vores evne til at føle empati? Og kan det virkelig passe, at mobiltelefonen har skruet op for det tempo, vi lever i, så vi er begyndt at gå, tale og spise hurtigere?
Det fortæller Politikens Jakob Sorgenfri Kjær om i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’. I sine nye bog ‘Kig op’ går han på opdagelse i den nyeste viden om, hvordan vores digitale liv er i fuld gang med at gøre os rastløse og overfladiske - og hvad vi kan gøre ved det.
-
»Det er, som om verden har ændret sig radikalt og jeg med. Jeg spørger aldrig mig selv, hvad jeg mon nu skal lave. Jeg laver bare ting. Æder mig igennem opgaver og aktiviteter. I en uendelighed. Derfor er jeg på det sidste blev besat af tanken om at lave ingenting. Det kan måske lyde åndssvagt. Men jeg tror ikke, jeg er den eneste«.
Ordene er journalist Mads Justesens, som har skrevet et essay om sit forsøg på at lave ingenting. Og det essay kan du høre ham læse op i dagens udgave af Politikens weekendpodcast, hvor vi - som altid - giver dig eksempler på nogle af de mange artikler, som Politikens anmeldere, journalister og skribenter på Politiken skriver og selv læser op. Udover essayet kan du i dag også høre musikredaktør Simon Lunds anmeldelse til hele 6 hjerter af Beyonces nye album.
------------
I podcasten fortæller vi også om Simon Lunds essay om Beyonce og de gamle hvide mænd i Nashville. Den tekst kan du læse ved at trykke her.
Eller du kan lytte afsnittet af vores podcast ’Du lytter til Politiken’ fra 7. marts, hvor Gudrun Marie Schmidt havde Simon Lund i studiet. Find afsnittet i Politikens podcast-app eller på dette link.
----
Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
-
I dag skal der noget andet til, hvis man vil være en af dem, der viser millioner af amerikanere den verden, de lever i. Engang krævede det alvor og troværdighed, men i dag kræver det bare en internetforbindelse.
En stribe skandaleramte amerikanske journalister har nemlig åbnet deres egne kanaler, efter at de selv blev smidt ud af et af de store, etablerede mediehuse. Her kan de så sprede deres budskaber udenom både redaktør og mediejurister.
Dagens gæst er Lars Eriksen, kulturjournalist på Politiken, som har set nærmere på de karismatiske studieværters indflydelse på den demokratiske samtale.
Vi hører gerne fra dig, skriv til: [email protected]
-
År for år hører vi, hvordan København igen er blevet kåret som en af de dejligste byer i verden at leve i. En storby skabt for alle slags mennesker.
Men er København nu også det? Hvordan er det for eksempel at sidde i kørestol, når man bor i København?
Politikens Helene Navne er mor til Lue på 15, der bruger kørestol. Hun er dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’, hvor hun fortæller om den by, de to oplever sammen. Om et København, der ikke lyder som det, vi andre praler af.
Ved arrangementet ’Åben Onsdag’ kan du den 10. april klokken 17 opleve Helene Navne og debattør og kørestolsbruger Ditte Guldbrandsen i samtale om byliv for handicappede.
-
I Danmark diskuterer vi, om dødeligt syge skal have hjælp til at tage deres eget liv. Et spørgsmål, der vækker stærke følelser. For hvordan sikrer man, at nogen virkelig ønsker at dø? Det tog Politikens journalist Line Vaaben til USA for at finde svar på. I den amerikanske stat Oregon har man nemlig nu i 27 år hjulpet dødeligt syge med at afslutte livet. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Line Vaaben om det, de har lært om døden i alle de år. Og hvem det især er, der gerne vil have hjælp til den.
-
En dag for fire år siden sluttede 41 års samliv for Ove Lund Sørensen, da hans mand Bent døde, 91 år gammel. Samme år døde Lis, 84 år gammel, og efterlod efter 61 år sin mand René Odgaard i samme situation.
Men hvem er man, når den, man har levet tæt sammen med, elsket og formet sig efter i et helt liv, pludselig ikke længere er i verden? Det spørgsmål gik journalist Elisabeth Astrup med, da hun mødte Ove og René fra Zara Zernys dokumentarfilmen ’Ekko af ’Kærlighed’.
Elisabeth Astrup vil det næste års tid gå på opdagelse i det, vi kalder kærlighed, og det fortæller hun om i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’. For hvad er kærlighed egentlig for en størrelse? Hvad er ens, og hvad er forskelligt i de mange måder, vi elsker på? Og er der noget, vi kan lære af hinanden?
- Daha fazla göster