Bölümler

  • Skal vi skyde ulven? Regulere bestanden? Eller skal rovdyret have lov at leve i fred i Danmark? Hvem har ansvaret, når ulven angriber landmandens lam og kalve? Eller kommer for tæt på mennesker?
    Venstre og Moderaterne vil begrænse ulveflokken i Danmark. Hvad vil du? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind tirsdag til fredag fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212.
    Panel: Erling Bonnesen (V) miljøordfører, Marianne Bigum (SF) EU og natur-ordfører, Hans Kristian Skibby (DD) landbrugsordfører, Ole Pedersen formand foreningen Ulvetid, Christian Friis Bach (RV) og jæger/landmand, Torben Kousgaard, Varde Ådal Lam, familiedrevet økologisk landbrug med eget slagteri og
    Michael Carlsen, biolog, Dyrenes beskyttelse.
    Vært: Gitte Hansen.

  • Knap hver femte danske mand mellem 18 og 34 år mener, at ligestillingen er gået for langt. Det viser tal fra Den Danske Valgundersøgelse 2022. Betyder det, at unge mænd er imod ligestilling i Danmark? Eller er de trætte af debatten, anti-mænd-holdninger og snak om toxisk maskulinitet? Og er ligestilling gået for langt?
    Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind på 7021 1919 eller send en sms til 1212.
    Medvirkende: Sólbjørg Jakobsen, ligestillingsordfører LA, Leny Malacinski, journalist på Weekendavisen, Tobias Pultz, konsulent, Christian Groes, kønsforsker
    Rosa Lund, ligestillingsordfører, Ø, Helena Gleesborg Hansen, næstforkvinde, dansk kvindesamfund, Henriette Laursen, direktør, Kvinfo.
    Vært: Cecilie Lange.

  • Eksik bölüm mü var?

    Akışı yenilemek için buraya tıklayın.

  • Flere danskere prepper og forbereder sig på krig med vand, batterier og dåsemad.
    Statsminister Mette Frederiksen siger, at Danmark har foræret alt artilleri til Ukraine, og at den sikkerhedspolitiske situation er den mest alvorlige siden den kolde krig.
    EU's statsledere var i går i Paris og blev enige om at sende mere ammunition til fronten og forberede sig på mulige russiske angreb i fremtiden.
    P1Debat spørger i dag:
    Prepper du?
    Savner du en national beredskabsplan?
    Medvirkende:
    Martin Thorborg erhvervsmand.
    Joachim B Olsen, politisk kommentator på BT.
    Phillip Kjær Luscombe, projektleder Rasmussen Global.
    René Danielsson (DF) seniorsergent Hjemmeværnet.
    Jarl Vagn Hansen, formand, Danske Beredskaber.
    Kristian Phil Lorenzen, forsvarsordfører Venstre og tidl. major.
    Karin Liltorp, civilsamfundsordfører, Moderaterne.
    Vært: Gitte Hansen.

  • Støtten til Ukraine skal fremtidssikres, lød det fra Statsministeren to dage før toårsdagen for invasionen af Ukraine. Danmark har nu forpligtet sig til at støtte Ukraine både militært og civilt de næste 10 år.
    Det betyder, at den danske støtte vil løbe op i 60,4 milliarder kroner alene for perioden 2023 til 2028, ifølge tal fra Forsvarsministeriet. I forvejen har Danmark brugt 33 milliarder kroner på at støtte Ukraine militært.
    I dagens P1 spørger vi:
    Er det nødvendigt med en så lang forpligtelse over for Ukraine? Er det nødvendigt at love så mange penge? Giver det mening at skrue op for støtten, mens USA's støtte vakler? Og skal vi satse på EU frem for NATO i forsvarssammenhæng?
    Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind på 7021 1919 eller send en sms til 1212.
    Gæster: Anders Vistisen, medlem af Europa Parlamentet (DF), Marie Krarup, cand. mag i russisk og samfundsfag og tidligere militær-diplomat, tidl. MF (DF), Niels Fuglsang, medlem af Europa Parlamentet (S), Anna Libak, udlandsredaktør, Weekendavisen, Stine Bosse, EU-spidskandidat, Moderaterne og
    Lars Bangert Struwe, Generalsekretær, Atlantsammenslutningen og ekspert i sikkerhedspolitik og NATO.
    Vært: Cecilie Lange.

  • I går blev den længeventede CO2-afgift på dansk landbrug præsenteret. Ekspertudvalget kom med tre mulige modeller for størrelsen på afgiften, og hvordan afgiften kan implementeres. Afgiften spænder i de tre modeller fra 125 kr. til 750 kr. pr. udledt ton CO2.
    Nu begynder forhandlinger om afgiften. Først i en grøn trepart dernæst politiske forhandlinger.
    Hvad er den rigtige størrelse for en CO2-afgift på dansk landbrug? Skal landbruget fylde mindre både i på Danmarks arealer og i økonomien?
    Det spørger P1 Debat om i dag, hvor landmand, økonom, klimaforkæmper og politikere debatterer fremtiden for dansk landbrug. Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind på 7021 1919 eller send en sms til 1212.
    Medvirkende: Jeppe Bruus, skatteminister, Socialdemokratiet, Michael Svarer, formand for ekspertudvalget og professor, Institut for Økonomi, Jeppe Bloch Nielsen, svindebonde og formand for Formand, Danske Svineproducenter, Franciska Rosenkilde, Politisk leder, Alternativet, Lars Midtiby, direktør, Danmarks Naturfredningsforening og Landbrugsordfører, Danmarks Demokraterne.
    Vært: Mathias Pedersen.

  • "Det er muligvis ikke så politisk korrekt, men vi er nødt til at tale om, at vi alle har en markedsværdi på arbejdsmarkedet. Og på et eller andet tidspunkt falder den".
    Sådan sagde AP Pensions administrerende direktør Bo Normann Rasmussen til Berlingske sidste uge. Han åbnede op for en debat om løn og alder - som han så siden har trukket tilbage efter massiv kritik.
    Spørgsmålet er, om den melding er så kontroversiel? Har vi i Danmark et system, der belønner de ældste medarbejdere og ikke de mest kvalificerede? Må arbejdsgivere sætte ældre medarbejdere ned i løn, hvis de ikke præsterer, som tidligere? Og sætter dansk erhvervsliv overhovedet pris nok på seniorer?
    Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind tirsdag til fredag fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212.
    Gæster: Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS, Katrine Lester, direktør, Danske Seniorer.
    Lukas Lunøe, studerende og Folketingskandidat for Radikale, Sara Vergo, formand Djøf.
    Thomas Bernt, Erhvervsredaktør Berlingske og Lene Kronborg, karriererådgiver og indehaver af konsulenthuset Noble Life, der blandt andet rådgiver seniorer og om seniorer som ressourcer.
    Vært: Camilla Michelle Mikkelsen.

  • Er det et problem når regeringen ikke følger Etisk Råds anbefalinger i spørgsmål som organdonation, aktiv dødshjælp og juridisk kønsskifte? Hvordan skal de 17 medlemmer af Etisk Råd udvælges og sammensættes? Og kan man overhovedet kalde Etisk Råd for et ekspertråd?
    Hvis Etisk Råd er ude af trit med både politikere, befolkningen og måske endda tiden - bør rådet så nedlægges? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind tirsdag til fredag fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212.
    Gæster: Jan. E. Jørgensen, medlem af Folketinget for Venstre, Tom Jensen, chefredaktør, Berlingske, Leif Vestergaard, formand for Etisk råd, Klemens Kappel, filosof & tidl. medlem af Etisk råd, Morten Bangsgaard, Tænketanken Prospekt, tidl. medlem af Etisk råd, Christina Olumeko, medlem af Folketinget for Alternativet og
    Christopher Arzrouni, rådgiver i Phillip Morris, tidl. medlem af Etisk råd.
    Vært: Mathias Pedersen.

  • "Nej, jeg ville ikke beskytte dig. Faktisk ville jeg opfordre dem til at gøre, hvad helvede de vil. Du er nødt til at betale." Sådan sagde Donald Trump på et vælgermøde i lørdags med henvisning til, at alle Nato-medlemslande skal leve op til 2 procents-målsætningen. Og nu lever Danmark op til 2 procents-målsætningen på grund af Danmarks støtte til Ukraine.
    Men bør Danmarks militære bidrag til Ukraine tælle med i opgørelsen af Natos 2 procent målsætning? Og hvordan ser Natos fremtid ud, hvis Donald Trump bliver den næste amerikanske præsident? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind på 7021 1919 eller send en sms til 1212.
    Gæster: Mogens Lykketoft, tidl. udenrigsminister, Torben Ørting, formand for Folk og Sikkerhed og pensioneret kontreadmiral, Frederikke Ingemann, international analytiker med Ph.d. i internationale forhold, Anders Krojgaard Lund, premierløjtnant i hæren, Byrådsmedlem for konservative, Michael Aastrup, udenrigsordfører, Venstre, og Anne Valentina Berthelsen, forsvarsordfører, SF.
    Vært: Mathias Pedersen.

  • - Mor, jeg tror, jeg har en baby i maven, sagde et niårigt barn til sin mor en aften i 2022.
    Ifølge TV2 blev barnet i mere end et år udsat for overgreb og trusler af en jævnaldrende på Borup Skole i Køge. Den niåriges historie står ikke alene.
    Sagen har skabt debat, fordi børnene, der har begået krænkelserne, fortsat går på skolen - til stor frustration for flere af forældrene. P1 Debat spørger: Skal der være bedre muligheder for at smide børn ud af folkeskolen?
    Kommer man - i Borup-sagen - til at sætte hensynet til børn, der krænker, over hensynet til børn, der er ofre? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind på 7021 1919 eller send en sms til 1212.
    Gæster: Mette Thiesen, børneordfører DF, Lise Egholm, tidl. skoleleder og forfatter, Thomas Rohden, regionsrådsmedlem Radikale, Özlem Cekic, generalsekretær, Brobyggerne, tidl. socialudvalgsformand SF, Rasmus Kjeldahl, Direktør i Børns Vilkår, Martin Henriksen, Nye Borgerlige og Rasmus Edelberg, landsformand, forældre og skole.
    Vært: Cecilie Lange.

  • Skal Danmark følge en række europæiske lande og trække støtten til hjælpeorganisationen for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten, UNRWA? Israel har anklaget 12 ansatte i UNRWA for at have deltaget i terrorangrebet i Israel d. 7. oktober, og nu er FN i gang med at undersøge sagen. Skal Danmark indstille støtten til UNRWA for ikke at risikere at sende penge til Hamas? Eller vil det medføre en humanitær katastrofe for de i forvejen hårdt pressede palæstinensere i Gaza? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind på 7021 1919 eller send en sms til 1212.
    Medvirkende: Christian Friis Bach (RV), Morten Messerschmidt (DF), Sara Brandt, politisk chefrådgiver Mellemfolkeligt Samvirke, Jeppe Søe (M), Charlotte Munch (DD), Trine Pertou Mach (Ø).
    Vært: Mathias Pedersen.

  • Regeringen vil vende dansk organdonation på hovedet. Fremover skal borgere ikke aktivt tilmelde sig som organdonorer, men derimod aktivt fravælge muligheden i Organdonorregisteret, hvor alle myndige vil blive registreret som 'potentielle donorer.' Den enkelte borger skal dog fortsat bekræfte det i systemet, hvis ikke de pårørende skal stå med den endelige beslutning.
    Er idéen om automatisk donorregistrering god eller uetisk? Er regeringens model for hård, for blød eller bare ligegyldig? Og kan automatisk registrering overhovedet skaffe flere organer til de syge danskere for hvem organdonation er et spørgsmål om liv eller død?
    Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind på 7021 1919 eller send en sms til 1212.
    Gæster: Monika Rubin, politisk ordfører (M), Lasse Heidelbach, stifter og direktør Patientforeningen Organdonation - Ja Tak, Flemming Møller Mortensen, sundhedsordfører, (S), Jesper Olsen, Transparency International DK, Christina Rosenlund, overlæge og ekspert hos Dansk Center for Organdonation
    Sólbjørg Jakobsen, politisk ordfører, LA og Karoline Gyldentjerne Pape, leversyg og stifter af 'Vilslevgruppen'.
    Vært: Cecilie Lange.

  • Om præcis fire måneder er der valg til Europa Parlamentet. Spørgsmålet er, om EU har løsningerne på de udfordringer, vi står overfor i Europa, når det kommer til for eksempel klimaforandringerne og krig på det europæiske kontinent? Og skal samarbejdet i EU styrkes, hvis det amerikanske valg ændrer USA's udenrigspolitik?
    Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind på 7021 1919 eller send en sms til 1212.
    Gæster: Christian Jensen chefredaktør på Politiken, Bjarke Møller Direktør for Rådet for Grøn Omstilling, Stine Bosse kandidat til Europa Parlamentet (M), Anne Sofie Allarp kronikredaktør på Berlingske, Anders Vistisen medlem af Europa Parlamentet (DF) og Martin Henriksen, EU kandidat for Nye Borgerlige.
    Vært: Mathias Pedersen.

  • Skal staten sørge for madpakken til dit barn? Radikale Venstre vil bruge 3,3 milliarder kroner på gratis skolemad. Skal staten blande sig i dine børns spisevaner? Eller er det familiernes eget ansvar? Og hvor skal de 3 milliarder kroner til madpakken fra Mor Danmark komme fra?
    Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind på 7021 1919 eller send en sms til 1212.
    P1 Debattører: Martin Lidegaard, politisk leder (RV), Sigurd Agersnap, (SF), undervisningsordfører/tidl Lyngby-Taarbæk kommunalbestyrelse, Maria Ladegaard (V), skolelærer, Lars Boje Mathiesen, (UFG), tidl. folkeskolelærer, Monika Rubin, politisk ordfører, (M) og Laura Drachmann Poulsen, formand for Danske Skoleelever.
    Vært: Gitte Hansen.

  • Regeringen og et flertal af Folketingets partier har indgået en aftale, så børn, der er født af rugemødre i udlandet, fremover hurtigere får en juridisk tilknytning til begge deres forældre.
    Men blåstempler regeringen med den her aftale dermed også kommercielt rugemoderskab i udlandet, samtidig med at det fortsat er ulovligt herhjemme? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind på 7021 1919 eller send en sms til 1212.
    Gæster: Thea Skjærbæk Pedersen studerende og ufrivillig barnløs, Anette Tønnes Pedersen gynækolog og overlæge på Rigshospitalet, Mikkel Raahede, biologisk far til tre børn født af en surrogatmor og forperson i foreningen DARE Danmark, Trine Bramsen, ligestillingsordfører, Socialdemokratiet
    Morten Bangsgaard, tidl. medlem af etisk råd og bestyrelsesmedlem i Prospect, Mette Thiesen, familieordfører, Dansk Folkeparti og Lotte Rod, social- og børneordfører, Radikale Venstre.
    Vært: Camilla Michelle Mikkelsen.

  • Skal bilen redde os? Samkørsel, delebiler og andre former for privatbilisme bliver afgørende for at alle danskere kan komme rundt i hele landet. Uber Taxa kan også få comeback i Danmark. Det mener transportminister Thomas Danielsen (V).
    Samtidig lukker flere busruter, og prisen på togbilletter stiger støt. Bil, bus eller tog? Hvad vælger du, der hvor du bor? Når du skal på arbejde, hente børn eller besøge venner og familie? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind på 7021 1919 eller send en sms til 1212.
    P1 Debattører: Thomas Danielsen (V) transportminister, Torben Kudsk, afdelingschef FDM, Kenneth Fredslund, (DD) transportordfører, Karsten Lauritzen, direktør DI Transport, Laura Klitgaard, formand IDA Ingeniørforeningen, Nikoline Borgermann, deltager i klimakampagnen Nødbremsen, Jens Meilvang (LA) transportordfører, Theresa Scavenius (UFG).
    Vært: Gitte Hansen.

  • En fiktiv flybillet med en enkeltrejse fra Danmark til Mellemøsten. Politikere fra Dansk Folkepartis Ungdom mødte op til årets skolevalg med flyers. Flybilletterne markerer en af ungdomspartiets mærkesager, hjemsendelse af kriminelle flygtninge og migranter.
    Flere skoler bad DFU om at blive væk med deres kampagne af hensyn til eleverne. Er de fiktive flybilletter diskriminerende og grænseoverskridende? Er der tale om censur på nogle skoler? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind på 7021 1919 eller send en sms til 1212.
    Medvirkende: Øzlem Cekic, generalsekretær Brobyggerne, Yaqoub Ali, podcastvært, forfatter tidl islamist, Rasmus Brygger, ligebehandlingschef, Institut for menneskerettigheder, Mikkel Bjørn (DF), udlændingeordfører, Laura Guldager, politisk næstformand i DFU, Gordon Ørskov, formand Danmarks Lærerforening, Rosa Lund (Ø), retsordfører,
    Steffen Larsen (LA), retsordfører og Mikkel Bjørn (DF), udlændingeordfører.
    Vært: Gitte Hansen.

  • Novo Nordisk har lige offentliggjort et årsregnskab, som viser et overskud på 102 milliarder kroner i 2023. Og det er særligt to produkter, der har fået overskuddet til at stige: Nemlig diabetespræparatet Ozempic og fedmemedicinen, Wegovy. Men man kan ikke få offentligt tilskud til fedmemedicinen, Wegovy, som derfor koster brugerne ca. 2.350 kroner om måneden. Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind på 7021 1919 eller send en sms til 1212.
    Skaber den høje pris for vægttabsmedicinen ulighed i sundhedsvæsenet? Bør staten give tilskud til Wegovy for at forebygge sygdomme, der kan opstå som følge af svær overvægt? Eller har den enkelte selv et ansvar for egen sundhed?
    Medvirkende: Mette Thiesen, sundhedsordfører (DF), Christina Lyng-Schultz, konsulent og uddannelsessekretær, Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Thomas Rohden, Regionsrådsmedlem, (R)
    Lars Boje, løsgænger, Rune Møller Stahl, forsker i politisk økonomi på CBS, Jan Hoby, næstformand for Landsforening for Socialpædagoger, Jacob Rosenberg, læge Herlev Sygehus og medlem af Region Hovedstaden (K).
    Vært: Mathias Pedersen.

  • Den længeventede ældrereform er nu blevet præsenteret i sin helhed. Ældre og ældreplejen skal frisættes. Den ældre skal have mere selvbestemmelse, hvilket bl.a. skal ske gennem faste teams og lokalplejehjem, der skal drives, som var de selvstændige, selvom de er kommunalt ejet.
    Bliver ældreloven ældreplejens redning? Bliver ældre inddelt i et A- og B-hold? Skal frivillige og civilsamfundet overtage flere opgaver og mere ansvar? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind på 7021 1919 eller send en sms til 1212.
    Medvirkende: Mette Kierkgaard, ældreminister, Moderaterne, Pia Kjærsgaard, ældreordfører, Dansk Folkeparti, Pelle Dragsted, politisk ordfører, Enhedslisten, Marie Lenstrup, formand, Pårørende Danmark, Jakob Scharff, branchedirektør, offentlig-privat samarbejde, Dansk Industri, Jill Trolle, direktør Trolle Care og Karin Liltorp, civilsamfundsordfører, Moderaterne.
    Vært: Cecilie Lange.

  • Den danske fregat Iver Huitfeldt er læsset med missiler og på vej mod Det Røde Hav på en mission, der bliver kaldt 'den skarpeste mission siden 1864' for Søværnet. Men har Forsvaret ressourcerne og kapaciteten til at sende en fregat til Det Røde Hav? Bidrager den danske fregat til en eskalering af konflikten i Mellemøsten? Og skal Danmark bistå den amerikansk ledede indsats i og omkring Det Røde Hav? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind på 7021 1919 eller send en sms til 1212.
    Panel: Peter Ernstved Chefredaktør OLFI, Trine Pertou Mach udenrigsordfører Enhedslisten, Maria-Louise Clausen seniorforsker i global sikkerhed og verdenssyn med fokus på blandt andet Yemen hos Diis, Michael Aastrup udenrigsordfører Venstre´, Marcus Knuth konservativ EU-kandidat, Sasha Faxe forsvars- og udenrigsordfører Alternativet og
    Henrik Dahl udenrigsordfører Liberal Alliance.
    Vært: Mathias Pedersen.

  • Regeringen vil have flere værnepligtige, men vil regeringen indføre ligestilling i forsvaret? Skal kvinder have værnepligt - eller skal mænd have værneret? Er forsvaret overhovedet gearet til kvinder? Og har regeringen ændret holdning siden forsvarsforliget i 2023? Du kan blande dig i debatten ved at på 7021 1919 eller send en sms til 1212.
    Debat med: Karen Philippa Larsen, Kvindelige Veteraner, Ditte Gottlieb Bredahl, HK Kommunal Hovedstaden, Henriette Laursen, Kvinfo, Tom Block, HKKF, Lone Træholt, brigadegeneral af reserven, Monika Rubin, Moderaterne, Solbjørg Jakobsen, LA.
    Vært: Bille Sterll.