Played
-
Har DR i ‘Spies og morgenbolledamerne’ overtrådt straffelovens paragraf 235, der omhandler deling af børneporno?
Det ønsker skolelæreren, forfatteren, debattøren og musikeren Steen Svanholm at få svar på.
Derfor har han nu anmeldt DR til politiet for overtrædelse af paragraf 235 i straffeloven.
Steen Svanholm ønsker, at politiet tager stilling til, om der i ‘Spis og morgenbolledamerne’ sker en digital sexkrænkelse i en dokumentar, som jo netop handler om at udpege en sexkrænker.
Hør mere i denne episode af podcasten.
Her kommer du som lytter også med ind i den blindgyde, som en af de medvirkende i dokumentaren - Maja Lüchau - er endt i, efter at hun klagede til DR.
Først lovede Thomas Falbe - chefredaktør for DR Nyheder - i deres eget program ‘Tabloid’ på P1, at han ville tage enhver klage fra medvirkede meget alvorligt, men da Maja så sendte sin klage, afviste samme Falbe den med den begrundelse, at hun klagede for sent.
En klagefrist, som Maja Lüchau aldrig er blevet gjort bekendt med, da hun stillede op til dokumentaren.
‘DR kan ikke behandle din klage, fordi fristen for at klage til DR over påståede brud på de presseetiske regler er under 12 uger efter offentliggørelsen’, skrev chefredaktøren til Maja Lüchau, som føler sig misbrugt og snydt af DR og produktionsselskabet Laud People.
Men i denne episode af podcasten kan jeg afsløre, at DR gerne må behandle klagen fra Maja.
Det bekræfter DR Jura - og det står herefter fast, at chefredaktør Thomas Falbe og lytternes og seernes redaktør, Jesper Termansen, ikke længere kan dække sig ind under, at de ikke MÅ behandle Majas klage.
Nu står det til gengæld fast, at DRs afvisning skyldes, at DR åbenbart ikke VIL se på Maja Lüchaus klage.
Heller ikke DRs bestyrelse vil se på klagen fra Maja - og tage den magtesløshed og vrede, som hun ikke står tilbage med, alvorligt.
Faktisk har otte af de 13 medvirkende i DR-dokumentaren i denne podcast givet udtryk for, at de aldrig ville have sagt ja til at deltage i DR-dokumentaren, hvis de havde vidst, hvad de stillede op til.
De otte medvirkende føler sig ført bag lyset, og det kan selvsagt undre, at hverken DRs ledelse, DRs bestyrelse eller DRs uafhængige ombudsmand ser dette som et problem, som man må kigge på med stor alvor.
Og kan medieordførerne i Folketinget leve med det?
DR er jo trods alt vores allesammens store public service-virksomhed, som vi hvert år betaler 3,7 milliarder kroner til.
Dette er den 13. og foreløbig sidste episode af denne podcast, som har afdækket disse ting:
DRs største satsning i årevis er fyldt med graverende fejl og etiske problemer.
DR har ført medvirkende og hele landet bag lyset ved at arbejde på en skjult agenda sammen med seriens hovedperson som fremstilles som uvildig og neutral - og dette arbejde havde allerede stået på et år, da DR i oktober 2022 gik ud og søgte efter medvirkende til an fordomsfri dokumentar om Spies ‘på godt og ondt’.
Otte - eller mere end 60 procent af de medvirkende i dokumentaren - siger nu, de ikke er blevet oplyst om hvad de stillede op til, og at de aldrig ville have medvirket hvis de havde vidst det kun handlede om ‘at slagte Simon Spies’.
DR - både chefredaktionen, bestyrelsen og seernes og lytternes redaktør - nægter at behandle klager fra de medvirkende selv om de gerne må - men dækker sig nu ind under en svarfrist, som klageren Maja Lüchau, som føler sig misbrugt og vildledt af produktionsselskabet og DR, aldrig fik oplyst.
Svensk TV har nægtet at sende dokumentaren da de finder den injurierende og en krænkelse af Simon Spies’ gravfred.
Meget tyder på at DR overtræder såvel reglerne om god presseskik som sit eget etiske regelsæt.
DR er blevet meldt til politiet for udbredelse af børneporno i Spies-dokumentaren - hvad der i sig selv er ironisk i en dokumentar, som vil udstille en pædofil overgrebsmand.
Vært og producer: Bo Østlund
Medvirkende: Steen Svenholm, Maja Lüchau & Bo Østlund
Der bliver i denne episode bragt klip fra:DRs mediekritiske magasin ‘Tabloid’ på P1
Musik: ‘With Tenacity’/Christoffer Moe Ditlevsen, ‘Easy Conservation’/Gold In June, ‘The Golden Spiral’/Yi Nantiro, ‘It’s just a Good Thing’/Martin Landstrom
(Epedemic Sound Commercial Subscription Music License)
**
Denne podcast kan aflyttes overalt, og den har hverken betalingsmure, reklamer eller en sponsor.Vil du støtte mit arbejde med forskellige ulønnede con amore-projekter, så kan du gøre det her:
https://www.buymeacoffee.com/booestlund
1000 tak for hjælpen.
Læs mere om mig på:
www.words-on-wheels.com
-
I denne episode fortæller tre forskellige kvinder - som var tæt på Simon Spies i 1977 og 1978 - om rejsekongen.
En husassistent, en morgenbolledame og en sekretær.
Ingen af dem kan genkende det dystre billede, som skabes af Spies i DR’s dokumentar ‘Spies og morgenbolledamerne’.
Tværtimod.
Og de var som sagt helt tæt på ham i de år, som DR-dokumentaren fokuserer på.
Der fremlægges også ny dokumentation for, at DR og produktionsselskabet Laud People allerede længe før, DR på sine platforme i oktober 2021 gik ud og annoncerede efter medvirkende til en fordomsfri dokumentar om Simon Spies ‘på godt og ondt, var i fuld gang med at researche Simon Spies’ skyggesider.
Vinklen var således allerede klar, men dette fortalte man ikke danskerne eller dem, som kunne have lyst til at hjælpe med dokumentaren eller medvirke i den.
Så er 1,3 millioner seere - og alle som meldte sig for at hjælpe med denne fordomsfrie dokumentar - blevet ført bag lyset af DR?
Endelig kommenterer podcastens vært på DR’s tavshed og mangel på lyst til overhovedet at kommentere på en storsatsning, som rejser mange, mange spørgsmål, efter den nu i 12 episoder og mere et dusin timer i denne podcast er blevet kigget efter i sømmene.
Og hvor er medierne?
De selvsamme danske medier, som i sensommeren i fjor ukritisk og uden at faktachecke oplysningerne i DR-dokumentaren bragte mere end 2000 artikler og indslag, skamroste dokumentaren og skrev harmdirrende ledere om Simon Spies, har lige siden premieren på denne podcast for tre måneder siden valgt at sidde nærmest chokerende tungt på deres hænder.
Kan det skyldes, at fire fingre peger på dem selv, og at de skal til at revidere og kritisere deres eget arbejde hvis de nu skal forholde sig kritisk til Spies-dokumentaren?
To spørgsmål står tilbage.
Er det sådan et DR, som vi ønsker?
Og er det sådan nogle medier, som vi ønsker?
1000 tak for den kæmpestore interesse og for de hundredvis af gode hilsner fra jer lyttere - de har varmet i de ni måneder, hvor jeg har arbejdet med dette projekt.
Vært og producer: Bo Østlund
Medvirkende: Lisbeth Eilenberger, Maja Lüchau, ‘L’ & Bo Østlund
Musik: ‘With Tenacity’/Christoffer Moe Ditlevsen, ‘Easy Conversation’/Gold In June, ‘It’s just a Good Thing’/Martin Landstrom(Epedemic Sound Commercial Subscription Music License)
**
**
Denne podcast kan aflyttes overalt, og den har hverken betalingsmure, reklamer eller en sponsor.Vil du støtte mit arbejde med forskellige ulønnede con amore-projekter, så kan du gøre det her:
https://www.buymeacoffee.com/booestlund
1000 tak for hjælpen.
Læs mere om mig på:
www.words-on-wheels.com
-
I denne episode skal du høre om en overraskende besked, som kunne indikere, at man allerede et år før, at DR søgte efter medvirkende til Spies-dokumentaren, researchede for at finde personer, som kunne bekræfte Simon Spies’ skyggesider og ‘misbrug af kvinder’.
Du møder også otte medvirkende i Spies-dokumentaren, som ikke er tilfredse med, at de ikke fik fortalt, at de medvirkede i en dokumentar, som flere af dem kalder ‘en tilsvining af Simon Spies’.
Mange af dem siger, at de ville have sagt nej til at medvirke, hvis de havde vidst, hvad de stillede op til.
Du skal også møde otte andre, som sagde nej til at medvirke, fordi de fik en fornemmelse af, at holdet bag dokumentaren gik temmelig målrettet efter historier, som kunne belaste Simon Spies, og ikke var interesserede i positive fortællinger.
Vært og producer: Bo Østlund
Medvirkende:Bo Østlund, Maja Lüchau, Palle Hass, Inger Weile, Helle E. Barslev, Susanne Krage, Ole Monberg, Charlotte Fredericia-Nielsen, Kent Richter, Gitte Storm, Claus Nielsen Gregersen, Tove Stub, Morten Baron, Trine Dyhr, Anders Sørensen, Lisbeth Bredahl Kristensen, Bo Christensen og ‘M’
Der bliver i denne episode bragt klip fra:
Teaterforestillingen ‘Heidi - en rejse til Helvede med Simon Spies’DR’s mediemagasin ‘Tabloid’ på P124syv’s mediemagasin ‘Babylon’Ekstra Bladets podcast ‘Q&Co’‘Spies og morgenbolledamerne’ produceret af Laud People for DR
Musik: ‘With Tenacity’/Christoffer Moe Ditlevsen, ‘Easy Conversation’/Gold In June, ‘It’s just a Good Thing’/Martin Landstrom, ‘The Golden Spiral’/Yi Nantiro, ‘Cotton Dreams’/Elm Lake,(Epedemic Sound Commercial Subscription Music License)
**
Denne podcast kan aflyttes overalt, og den har hverken betalingsmure, reklamer eller en sponsor.Vil du støtte mit arbejde med forskellige ulønnede con amore-projekter, så kan du gøre det her:
https://www.buymeacoffee.com/booestlund
1000 tak for hjælpen.
Læs mere om mig på:
www.words-on-wheels.com
-
Denne podcast var temaet i to dagblades podcasts på den sidste Store Bededag nogensinde, fredag den 5. maj 2023 - nemlig i Ekstra Bladets podcast ‘Q&Co’ med Henrik Qvortrup og BTs podcast ‘Det vi taler om’ med Ditte Okman.
I denne episode kan du høre klip fra begge udsendelser.
Du hører bl.a. Henrik Qvortrup sige:
’Det som jeg synes er interessant er, hvad der sker, når nogen formaster sig til, som Bo Østlund har gjort, at se kritisk på en dokumentar, som bliver udsendt af DR.
Og der må man bare sige, at der skal jeg ellers lige love for, at det tunge kavaleri bliver kørt i stilling i forhold til at slå budbringeren ihjel. Man skal ikke - ser det ud til - slippe godt fra at påpege det, man ser som fejl og mangler i en dokumentar, der er udsendt af DR.
Der skydes SÅ markant og massivt på budbringeren.’
Man har indtryk af, at både produktionsselskabet og DR har sat sig for at mistænkeliggøre alle, som formaster sig til at kritisere dokumentaren i en grad, så man også tænker: ‘Er dét der meget markante reaktionsmønster i virkeligheden udtryk for, at de sidder tilbage med en dårlig sag?’
‘Det, der sker 4 nanosekunder efter, at nogen ytrer sig kritisk om dokumentaren, det er, at de bliver kontaktet af produktionsselskabet, der er meget ivrig efter at sige ‘Mener du det?’’ ‘Er du sikker på det?’, ‘Har du gjort dit hjemmearbejde?’ Og ‘Er du klar over, hvad der sker, hvis man fremfører påstande, der ikke kan bevises?’
Man sidder tilbage med et indtryk af, at det er et forsøg på at intimidere og kyse og skræmme.’
’Alle, der har ytret sig i denne sag, er blevet kontaktet med en heftighed og med en styrke, hvor man sidder tibage med indtrykket af, at der bare er nogen, der ved vold og magt vil have manet diskussionen om, hvorvidt dokumentaren er i orden, i jorden.
Her er et eller andet mærkeligt.’
‘Siden hvornår er det blevet praksis, at man tager kontakt til folk, der på sociale medier støtter en anden, der har et andragende med en dokumentar, der er sendt på DR.’
Det er et reaktionsmønster fra Laud People og Lau Rabjerg-Eriksen, som virker fuldstændig overdrevet og ude af kategori, og det er dét, der får mig til at sige:
‘Hvad er det, de er bange for?’
‘Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, om det er Bo Østlund, der har ret, eller om det er produktionsselskabet og DR, men jeg tror, der hos produktionsselskabet er en frygt for, at hvis det viser sig, at dette arbejde ikke var i orden, så er det måske ikke lige dét produktionsselskab, der bliver hyret af DR næste gang.’
Ugens gæstevært er i ‘Q&Co’ er chefredaktør på Kristeligt Dagblad, Jeppe Duvå - og gæst i studiet er også Politikens mediekommentator Søren Schultz Jørgensen, som for en uge siden bragte sin faste medieklumme i avisen, hvorefter Laud Peoples direktør Lau Rabjerg Eriksen krævede den fjernet og afpubliceret.
Hans ønske blev afvist af chefredaktionen.
Chefredaktør Jeppe Duvå siger bl.a. i ‘Q&Co’:
’Det er selvfølgelig fuldstændig relevant og altid helt i orden, at man afprøver, efterprøver og trykprøver de postulerede afsløringer, som kommer rundt omkring i medierne.
Vært & producer:Bo Østlund
Medvirkende:Bo Østlund
Der bliver i denne episode bragt klip fra:Ekstra Bladets podcast ‘Q&Co’BTs podcast ‘Det vi taler om’
Musik:‘With Tenacity’/Christoffer Moe Ditlevsen, ‘The Journal’/HeathCantu, ‘Its just a Good Thing’/Martin Landstrom.(Epedemic Sound Commercial Subscription Music License)
**
Denne podcast kan aflyttes overalt, og den har hverken betalingsmure, reklamer eller en sponsor.Vil du støtte mit arbejde med forskellige ulønnede con amore-projekter, så kan du gøre det her:
https://www.buymeacoffee.com/booestlund
1000 tak for hjælpen.
Læs mere om mig på:
www.words-on-wheels.com
-
NØD-EPISODE PÅSKEN 2023
Denne episode af podcasten ‘Simon Spies - karaktermord i primetime?’ er en nød-episode lagt op om morgenen Påskedag 2023.
Skærtorsdag aften meddelte min podcast-udbyder Buzzsprout nemlig ud af det blå, at firmaet fjerner denne podcast fra sin tjeneste den 12. april - altså om ganske få dage.
Og dermed forsvinder podcasten og dens episoder fra samtlige platforme såsom Spotify, Apple, Podimo, Google osv.
Udbyderen nægter at fortælle, hvorfor de pludselig med ganske kort varsel fjerner kritikken af DR’s dokumentar ‘Spies og Morgenbolledamerne’ - og fjerner en kontroversiel podcast, som inden for de seneste to en halv uge har været genstand til diskussion i både Henrik Qvortrups podcast Q&Co og i DR’s eget mediemagasin ‘Tabloid’ på P1
Buzzsprout nægter også at fortælle, hvem der har kontaktet virksomheden for at få den fjernet – og med hvilken begrundelse.
Det er selvsagt en meget ubehagelig og usikker situation.
Det er produktionsselskabet Laud People, som har produceret Spies-dokumentaren for DR, og allerede få dage efter denne podcasts premiere den 13. februar 2023 kontaktede direktøren for Laud People - Lau Rabjerg Eriksen - netop Buzzsprout og bad om at få podcasten fjernet.
Det afviste firmaet dengang, men senest har Lau Rabjerg Eriksen tirsdag den 28. marts 2023 fremsendt et krav til mig i en privat mail, hvor han krævede, jeg senest tirsdag den 4. april 2023 selv tog podcasten af.
De 28. marts gik Lau Rabjerg-Eriksen også ind og fjernede en af episoderne af min podcast på Spotify.
Så mit bedste og mest kvalificerede gæt på, hvorfor hele min podcast nu fjernes definitivt fra alle platforme, må være, at der er kommet endnu en klage til Buzzsprout, som de denne gang har valgt at imødekomme.
Men jeg ved ikke, hvad der er blevet skrevet til dem.
Og jeg ved ikke, hvorfor de har valgt at fjerne den.Jeg er selvsagt ked af og dybt overrasket over, at debatten om DR’s dokumentar ‘Spies og Morgenbolledamerne’ på denne måde lukkes ned, og det undrer mig naturligvis, at man vælger at lukke munden på en kritiker og undersøgende journalistik ved at fjerne hans arbejde.
Jeg er også ked af - og efterhånden noget stresset over - at der benyttes mange midler for at begå endnu et karaktermord på mig med rygter - bl.a. om at Janni Spies skulle betale mit arbejde - anklager og en smædekampagne mod min person.
Jeg har bl.a. dokumentation for, at DRs chefredaktør Thomas Falbe i sit svar til en seer, som skrev til DR og gav udtryk for bekymring for Spies-dokumentarens lødighed efter at have lyttet til denne podcast, rettede et meget kraftigt personangreb på mig.
Og nu har man så også haft held til at lukke denne podcast.
I skrivende stund ved jeg ikke, hvornår og hvordan jeg kan reetablere ‘Simon Spies - karaktermord i primetime’.
I alle tilfælde vil du som lytter og abonnent ikke - hvis jeg finder en løsning - automatisk få besked om nye episoder.
Mens min podcast er tvunget i knæ, må du selv rette spørgsmål til Laud People’s direktør og DR’s chefredaktør på mailadresserne:
og
I denne episode er der også et interview med én af de medvirkende i DR-dokumentaren, som her i påsken har klaget til DR og som ønsker, at hendes klage behandles af Pressenævnet.
Vært & producer:
Bo ØstlundMedvirkende:
Maja Lüchau & Bo Østlund.Der bliver i denne episode bragt klip fra:
P1-programmet ‘Tabloid’Musik:
‘With Tenacity’/Christoffer Moe Ditlevsen, ‘In Thos Moment’/Gavin Luke’, ‘Easy Conversation’/Gold In June, ‘Its just a Good Thing’/Martin Lindstrom.
(Epedemic Sound Commercial Subscription Music License)**
Denne podcast kan aflyttes overalt, og den har hverken betalingsmure, reklamer eller en sponsor.Vil du støtte mit arbejde med forskellige ulønnede con amore-projekter, så kan du gøre det her:
https://www.buymeacoffee.com/booestlund
1000 tak for hjælpen.
Læs mere om mig på:
www.words-on-wheels.com
-
Denne episode af ‘Simon Spies - karaktermord i primetime?’ er en ganske kort test-episode.
Efter to døgns intenst arbejde tyder meget på, at det er lykkedes at redde podcasten i 12. time og rent teknisk sikre den mod fremtidige angreb på ytringsfriheden.
Den endegyldige test er denne korte episode, som forhåbentlig viser, at vores mange abonnenter og følgere også stadig automatisk får besked om nye episoder.
I påsken meddelte min podcast-udbyder Buzzsprout ud af det blå, at firmaet ville fjerne podcasten efter en henvendelse udefra, hvorfor dens episoder ville forsvinde fra samtlige platforme såsom Spotify, Apple, Podimo, Google osv.
Vi håber, at vi nu har klaret orkanen på det åbne hav, og med nye sejl er vi klar til at fortsætte med helt normale episoder.
Og der er masser af glæde sig til - så hvis du ikke allerede abonnerer på tidens mest omtalte og omdiskuterede podcast om journalistik, så følg den der, hvor du plejer at høre dine podcasts.
Og er du først lige blevet opmærksomhed på ‘Simon Spies - karaktermord i primetime?’, så hop med ombord på skibet og lyt til de seks episoder, som allerede ligger klar.
1000 tak for interessen.
Vært & producer:Bo Østlund
Medvirkende:Bo Østlund.
Musik:‘With Tenacity’/Christoffer Moe Ditlevsen, ‘Naked (In The Night) (Instrumental Version)’/Lars Lowe, ‘The Journal’/Heath Cantu, ‘Its just a Good Thing’/Martin Lindstrom.(Epedemic Sound Commercial Subscription Music License)
**
Denne podcast kan aflyttes overalt, og den har hverken betalingsmure, reklamer eller en sponsor.Vil du støtte mit arbejde med forskellige ulønnede con amore-projekter, så kan du gøre det her:
https://www.buymeacoffee.com/booestlund
1000 tak for hjælpen.
Læs mere om mig på:
www.words-on-wheels.com
-
I denne episode ser jeg nærmere på den medieomtale, der har været i den forgangne uge.
Først var Maja Lüchau - som medvirkede i Spies-dokumentaren og som senere har klaget over den - i podcasten ‘Q&Co’ med Henrik Qvortrup
Thomas Falbe havde igen ikke tid til at møde op for at mødes med den person, som medvirker i hans eget program - og hvis klage han har afvist overhovedet at behandle.
Gæsteværten i podcasten var en kvinde, der om nogen kender DR indefra.
Nemlig journalisten, tv-værten og healeren Paula Larrain.
I ‘Q&Co’ sagde hun bl.a.:
’Nogen gange skal man lade være med at tro, at bare fordi, det er DR, og de får gratis penge kørende ind, at de så er mere seriøse hvad angår journalistik af denne type end alle mulige andre.
De køber udsendelser fra private producenter, men det er en megahård kamp at pitche historier ind, og de skal stramme de historier allerede, når de sælger dem ind. Så de kan ikke lige pludselig udvide researchen for at være fair.’
’DR har kommercielle hensyn, og de agerer derfor ikke som journalister. De agerer som magtfolk, og i dette tilfælde som interessenter og part.
De har købt en dokumentar, som der nu er skabt tvivl omkring, og nu har de bare at holde fast, for ellers rykker DERES hoveder, hvis de indrømmer, at der er noget galt med den dokumentar.
Og så sidder der nogle chefer inde på DR, som får en skideballe, eller som ikke får forlænget deres kontrakt.
Det er derfor, at de svarer, som de gør - at der ikke er noget at komme efter - og det er også derfor, at man ikke altid kan stole på, om sådan en dokumentar er fin i kanten eller ej.’
’Jeg kan ikke sige, om den er fin i kanten, men jeg kan bare sige, at når Bo Østlund - som jo ingen interesse har i at gå efter andet, end hvad han tror er rigtigt - og når en kilde stiller op her i dag og ikke har anden interesse end at prøve at fortælle sin historie, så kan man lave en interesse-udredning og sige:
Hov Thomas Falbe. hvorfor er det lige, at du ikke dukker op her? Er det fordi, du har noget at skjule eller er det fordi, du bare vil have lagt den her ned?Han VIL bare have lagt den ned.
Han vil ikke diskutere det mere, for han ved udmærket godt, at hvis han ikke dukker op, så kapper man hovedet af slangen, som man siger i spinsproget.
Så er der ingen kilder, og så tørrer historien ud.’
Mens DR har valgt taktikken at lukke helt ned og nægte at kommentere og behandle klager, så er direktøren for produktionsselskabet Laud People, som har produceret ‘Spies og morgenbolledamerne’ for DR, anderledes aktiv.
Som lyttere af denne podcast vil vide, har Lau Rabjerg-Eriksen i flere omgange kontaktet min amerikanske udbyder Buzzsprout, som til sidst endte med meddele, at de fjernede podcasten med få dages varsel, så den var tæt på at forsvinde - og Eriksen har også fjernet en episode fra Spotify.
Og da medieforskeren Søren Schultz Jørgensen - docent i medievidenskab på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i torsdags i sin faste medieklumme i Politiken skrev om de danske mediers larmende tavshed om denne podcast, klagede Lau Rabjerg-Eriksen til Politiken og krævede, at kommentaren blev fjernet fra nettet.
Politikens chefredaktion afviste at afpublicere den.
I en åben dialog på Søren Schultz Jørgensens LinkedIn-profil, skriver medieforskeren:
‘Åbent spørgsmål: Hvor mange medier, der har været på nippet til at omtale Bo Østlunds kritikpunkter, har du mødt med argumentet om, at en omtale ville være injurierende?’
Endelig skal du også i denne episode høre, hvad der sker, når tre journalister i et program på P1 i 339 sekunder skal diskutere en podcast, som ingen af dem har hørt eller hørt om.
Vært & producer:Bo Østlund
Medvirkende:Maja Lüchau & Bo Østlund
Der bliver i denne episode bragt klip fra:Ekstra Bladets podcast ‘Q&Co’DRs program ‘Tabloid’ på P1DRs program ‘4. division’ på P1
Musik:‘With Tenacity’/Christoffer Moe Ditlevsen, ,‘Esy Conversation’/Gold In June, ‘Awake’/Megan Wofford, ‘Its just a Good Thing’/Martin Landstrom.(Epedemic Sound Commercial Subscription Music License)
**
Denne podcast kan aflyttes overalt, og den har hverken betalingsmure, reklamer eller en sponsor.Vil du støtte mit arbejde med forskellige ulønnede con amore-projekter, så kan du gøre det her:
https://www.buymeacoffee.com/booestlund
1000 tak for hjælpen.
Læs mere om mig på:
www.words-on-wheels.com