Episoder
-
Er menneskelig kultur nøglen til at forstå, hvordan corona-virus arter sig? Mens vi passer hverdagen, følger forskere nøje vores adfærd for at forstå, hvordan den påvirker pandemiens forløb.
Netværksforsker Sune Lehmann fortæller om et nyt tværfagligt samarbejde, der med store datasæt vil sammenligne strategier og håndtering af covid-19 i Danmark og en række andre lande. -
Intelligens findes, den kan måles, den varierer meget - og vi skal slippe berøringsangsten for at tale om det, siger to danske psykologer.
Intelligens har gennemgribende betydning for vores liv. For uddannelse, indkomst, livslængde og sundhed, forklarer psykologerne Erik Lykke Mortensen og Trine Flensborg-Madsen.
De diskuterer, hvad velfærdssamfundet kan - og måske bør - gøre med erkendelsen af, at lav intelligens er et reelt handikap for hver tiende af os. -
Manglende episoder?
-
De nordiske oldtidssagaer er middelalderens syn på vikingetiden, og det er ren Game of Thrones.
Der er ildsprudende drager, kampklare mænd, snarrådige kvinder og incest i de finere kredse. Men der er også morallære og indsigt i menneskets natur.
Litteraturforsker Annette Lassen beretter fra et tekstunivers, som forskere har gransket siden 1600-tallet og stadig finder nye vinkler på. -
Amerikanere, kinesere, russere og arabere flokkes i rummet.
Tre forskellige sonder er på vej til Mars for at se efter spor af liv, som, hvis det har eksisteret, forsvandt for 4 milliarder år siden. Men hvad måler man på?
Rumforsker John Leif Jørgensen, som har været med til at udvikle instrumenter til missionen, fortæller om livets signatur og det evige rumkapløb. -
Endelig har astronomer fundet den halvdel af universets stof, som har manglet siden Big Bang.
Det lå og flød i det intergalaktiske rum, forklarer astronom Johan Fynbo og beskriver udviklingen fra det kosmiske daggry til nutiden midaldrende univers.
Fremtiden? Den er kulde og tomhed - og måske genfødsel. -
Vestens nye højrebevægelser vil både frem og tilbage.
Deres visioner om en ny verdensorden griber tilbage i historien og vil erstatte nutidens liberale ‘feminiserede’ kultur med et ‘saft og kraft’ samfund.
Dybt nede handler den store politiske skillelinje om synet på den menneskelige natur, fortæller forsker i politisk videnskab Vibeke Schou Tjalve.
Følg 24 spørgsmål til professoren her på weekendavisen.dk/podcast, på Podimo eller på iTunes.
Det er gratis at lytte med – 24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergfondet. -
I insektforskningens helt særlige verden spiller amatører en afgørende rolle for at skaffe eksemplarer og nødvendige data til de professionelle.
Entomolog Thomas Pape fortæller historien bag naturens store klassifikation og forklarer, hvorfor vi ikke bare kan udrydde generende arter som stikmyg, hvepse og klædemøl.
Følg 24 spørgsmål til professoren her på weekendavisen.dk/podcast, på Podimo eller på iTunes.
Det er gratis at lytte med – 24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergfondet. -
Næste generation af anti-virale midler er kunstige antistoffer, lavet på maskine.
De krøllede molekyler virker bedre end kroppens egne antistoffer og rammer virus på sårbare steder, hvor immunsystemet kikser.
Nanoforsker Jørgen Kjems fortæller om molekylær medicin og forklarer, hvordan den er på vej helt ind i vores celler.
Følg 24 spørgsmål til professoren her på weekendavisen.dk/podcast, på Podimo eller på iTunes.
Det er gratis at lytte med – 24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergfondet. -
Hvad er egentlig historien om de godt 200.000 tyske flygtninge i Danmark efter befrielsen?
Med et dyk ned i nye kilder omtolker historiker John V. Jensen beretningen om de danske lægers svigt og fortæller om en ekstraordinær afnazificeringsindsats.
Mens danske børn gik i den sorte skole, blev flygtningebørnene indoktrineret med moderne pædagogik, hvor læreren var deres ven og skolebøgerne særfremstillet.
Følg 24 spørgsmål til professoren her på weekendavisen.dk/podcast, på Podimo eller på iTunes.
Det er gratis at lytte med – 24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergfondet. -
Mens vi svælger i coronadrømme om en ny og bedre verden på den anden side af pandemien, ryster katastrofeforskere på hovedet.
Hvor krige bliver stående i den kollektive erindring, glemmer vi påfaldende hurtigt naturudløste katastrofer, forklarer antropolog Kristoffer Albris.
Hundrede års katastrofeforskning peger på, at kriser ofte katalyserer udviklinger, som allerede er på vej.
24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergfondet. -
Glem global opvarmning, klimaforandringer skal forstås regionalt, siger fysiker Christoffer Karoff.
CO2 tager rampelyset i klimadebatten, men solens aktivitet ser ud til at have større indflydelse på regionalt plan. Solpletter påvirker bla. skandinaviens vintre og El Nino på den sydlige halvkugle.
Fysiker Christoffer Karoff forklarer, hvorfor klimamodeller er usikre, globale temperaturstigninger svære at måle, og klimapanik en kontraproduktiv respons på udfordringerne. -
Hvorfor tøvede den kinesiske ledelse i seks kritiske dage med at erklære epidemi i Wuhan og lukke byen ned? Og vil Kina trods de tidlige fejltagelser stå som en forvaltningsmæssig rollemodel på den anden side af krisen?
Kinaforsker Clemens Stubbe Østergaard fortæller om paradoksernes Kina, hvor en dybt anarkistisk befolkning mere end noget andet frygter kaos og stræber efter harmoni og konsensus. -
Lone Frank og Lone Simonsen gør corona-status.
»Vi anskuer pandemien globalt, men den skal faktisk forstås lokalt,« siger professor i folkesundhed Lone Simonsen.
Virus går ikke væk, og fra nu af er massiv testning vejen til at leve med corona fremover.
I lyset af coronapandemien udkommer en række specialudsendelser af podcasten 24 spørgsmål til professoren: Lone Frank taler med videnskabsfolk for at belyse pandemien og dens konsekvenser fra alle vinkler – medicinsk, økonomisk, psykologisk, sociologisk og kulturelt. -
Krisen kan blive den kraft, der flår det moderne samfund i stykker.
»Coronakrisen rammer socialt skævt og forstærker destabiliserende kræfter,« siger professor i statskundskab Michael Bang Petersen.
Når økonomien taber pusten, vil krisens tabere udleve deres »trang til kaos«.
I lyset af coronapandemien udkommer en række specialudsendelser af podcasten 24 spørgsmål til professoren: Lone Frank taler med videnskabsfolk for at belyse pandemien og dens konsekvenser fra alle vinkler – medicinsk, økonomisk, psykologisk, sociologisk og kulturelt. -
Syndefaldet var overgangen til landbruget, og derfra gik det stadig mere galt.
»Den største risiko med corona er, at vi for hurtigt glemmer alvoren og ikke er på vagt næste gang,« siger arkæolog Jeanette Varberg.
Hør om pesten, som måske skabte bondestenalderens »tabte årtusind«, og om, hvordan kopper erobrede den nye verden for spanierne.
I lyset af coronapandemien udkommer en række specialudsendelser af podcasten 24 spørgsmål til professoren: Lone Frank taler med videnskabsfolk for at belyse pandemien og dens konsekvenser fra alle vinkler – medicinsk, økonomisk, psykologisk, sociologisk og kulturelt. -
De internationale forskernetværk udvikler behandlingstiltag fra dag til dag. Også på Rigshospitalet er nye metoder taget i brug.
»Vi er netop begyndt at give covid-patienter blodfortyndende medicin,« fortæller professor i infektionsmedicin ved Rigshospitalet Jens Lundgren.
Han står i orkanens øje og ser blodpropper give de alvorligt syge problemer i lunger, hjerte og hjerne.
I lyset af coronapandemien udkommer en række specialudsendelser af podcasten 24 spørgsmål til professoren: Lone Frank taler med videnskabsfolk for at belyse pandemien og dens konsekvenser fra alle vinkler – medicinsk, økonomisk, psykologisk, sociologisk og kulturelt. -
Corona-krisen sætter sig i humøret – mest hos kvinder.
»Forude venter os en pukkel af nye psykiatriske patienter,« forudser professor i klinisk medicin Søren Dinesen Østergaard.
Coronakrisen giver flere symptomer hos psykisk syge og skubber en gruppe raske ud over kanten til især depression.
I lyset af coronapandemien udkommer en række specialudsendelser af podcasten 24 spørgsmål til professoren: Lone Frank taler med videnskabsfolk for at belyse pandemien og dens konsekvenser fra alle vinkler – medicinsk, økonomisk, psykologisk, sociologisk og kulturelt. -
Forsøg med potentiel corona-medicin omfatter alt fra malariamidler til forstøvet fostervand.
»Jeg er rystet over kvaliteten i mange undersøgelser,« siger Nikolai Brun, chef for medicinsk evaluering og biostatistik i Lægemiddelstyrelsen.
Det svirrer med formodninger i folkedybet, men mange forsøgsresultater er formodentlig rene tilfældigheder.
I lyset af coronapandemien udkommer en række specialudsendelser af podcasten 24 spørgsmål til professoren: Lone Frank taler med videnskabsfolk for at belyse pandemien og dens konsekvenser fra alle vinkler – medicinsk, økonomisk, psykologisk, sociologisk og kulturelt. -
Danskerne går med livrem og seler, når det kommer til sundhedsydelser.
»Sundhedssystemet er en grundpille i velfærdssamfundet, og vi har høje forventninger,« siger sundhedsøkonom Jakob Kjellberg.
Men på den anden side af corona venter et overbebyrdet system, og dem, vi redder fra virus, koster dyrt i livskvalitet for andre patientgrupper.
I lyset af coronapandemien udkommer en række specialudsendelser af podcasten 24 spørgsmål til professoren: Lone Frank taler med videnskabsfolk for at belyse pandemien og dens konsekvenser fra alle vinkler – medicinsk, økonomisk, psykologisk, sociologisk og kulturelt. -
Økonomiske kriser har altid fået CO2-udledningen til at stige. Bliver det anderledes denne gang?
»Allerede udledte drivhusgasser bliver i atmosfæren i op til 700 år,« siger klimaforsker Sebastian Mernild.
Og den CO2-udledning vi lige nu sparer ved nedlukning af flytrafik og industriproduktion, overgås af vores ekstra brug af streaming og internet.
I lyset af coronapandemien udkommer en række specialudsendelser af podcasten 24 spørgsmål til professoren: Lone Frank taler med videnskabsfolk for at belyse pandemien og dens konsekvenser fra alle vinkler – medicinsk, økonomisk, psykologisk, sociologisk og kulturelt. - Vis mere
