Episoder
-
Historiker Karen Vallgårda kortlægger, hvordan vores følelser og tabuer forandrer sig gennem tiden: Den sindssyge tante var familiens hemmelighed for 100 år siden, fordi hun satte en plet på »arvematerialet«. I dag handler vores ømme tæer om vold og misbrug, fordi de er udtryk for tab af personlig kontrol. Vores indre verden formes af kulturen, og følelser har deres egen historiske udvikling. I dag dyrker vi lykken og kalder 1800-tallets noble melankoli for depression.
Historiker Karen Vallgårda giver en indføring i følelseshistorie, som er et nyt felt på vej frem.
-
Kulturforsker Mathias Clasen bruger evolutionsteori til at forstå vores skrækfascinationer.
Horrorgenren opstod ikke i 1700-tallet, men ligger dybt begravet i vores DNA. Det er ikke godt nok at analysere film og litteratur med Freud i hånden og den historiske kontekst i baghovedet, siger Mathias Clasen. Evolutionspsykologien forklarer, hvorfor vi opfinder vampyrer og Zombier til at tune den indre frygt-simulator.
-
Manglende episoder?
-
Vaccineforsker Michael Theisen står bag malariavaccinen, som beskytter alle andre end den vaccinerede: Malaria-parasitten har snydt alle hidtidige forsøg på at vaccinere mod sygdommen, som hvert år slår 600.000 mennesker ihjel. Serum Instituttets Michael Theisen vil snyde parasitten med et nyt vaccineprincip.
Den ‘altruistiske’ malariavaccine rammer ikke parasitterne i mennesker, men derimod i smittespredende myg. Hør en frontlinjeberetning om en af verdens mest belastende sygdomme, og den ekstreme vaccineforskning, som forsøger at udrydde den.
-
Klassicist Marcel Lysgaard Lech udfolder den græske guldalders mirakel og fingeraftryk på nutiden: Hvad var det lige, der skete for de gamle grækere? For 2.500 år siden oplevede Athen to hundrede år med en vild kulturel blomstring. Videnskab, filosofi, kunst og drama eksploderede i kreativitet under den nye banebrydende styreform – demokrati. Nøglen til at forstå det findes i den perfekte storm af omstændigheder og personer.
Ekspert i det græske drama, Marcel Lysgaard Lech, fortæller om øretæveindbydende filosoffer, hysteriske heltinder og visionære tyranner.
-
Er en lille smule stress nøglen til et længere og sundere liv? Aldersforsker Simon Bekker-Jensen forsøger at knækker koden til cellernes forsvar mod aldring.
Evolutionen har bestemt vores livslængde, og i industrialiserede samfund kan man fremover forvente en gennemsnitsalder omkring 100 år. Aldringsforskningen søger ikke længere at give os evigt liv, men at skåne os for alderens sygdomme. Biolog Simon Bekker-Jensen fortæller om et felt med bristede drømme og fornyet håb. Måske handler sund aldring om at rense kroppen for udtjente celler, og om den rette mængde stress.
-
Med psykolog Dea Siggaard Stenbæk og hendes forsøgspersoner på svampetrip: Hvorfor beskriver mennesker, der tager psilocybin den psykedeliske oplevelse som en af livets mest meningsfulde? Og hvordan kan et enkelt psykolog-guidet svampetrip fjerne svær depression og behandle alkoholisme?
-
Kan man være stringent fysiker og naturromantiker på samme tid? Videnskabshistoriker Helge Kragh udlægger den gigantiske guldalderskikkelse H.C. Ørsted, som kastede glans over dansk naturvidenskab, men også efterlod sig en slagskygge.
-
Biolog Thomas Kiørboe udlægger planktons forunderlige og livsvigtige verden: Størstedelen af klodens biomasse består af mikroskopisk plankton. De ofte oversete planter og dyr danner fundamentet for alle havets fødekæder, de producerer halvdelen af klodens ilt, og de udgør langt det største optag CO2 fra atmosfæren.
-
Psykolog og spilforsker Rune Kristian Lundedal Nielsen opridser de vilde påstande om skadevirkninger, går evidensen efter i sømmene og ser på om, der i virkeligheden er positive effekter at hente i spilkulturen?
-
Ældgammelt virus-DNA udgør næsten en tiendedel af vores arvemasse. Det fortæller virolog Anders Fomsgaard, som viser rundt i de sofistikerede smitstoffers særprægede verden.
-
Hvornår bliver et tidligt født barn til et menneske? Og hvornår holder en dement op med at være det? Antropolog Mette Nordahl Svendsen forsker i, hvad der former vores forhold til menneskeligt liv.
