Episoder

  • TV2 ØST er nu klar med en ny podcast. I podcasten "Dømt til døden" fortæller vi historien om modstandskvinden Monica Wichfeld. Hun var den første kvinde i Danmark, der blev dømt til døden af nazisterne. Hun boede på godset Engestofte på Lolland og levede et vildt jetsetliv, indtil hun kastede sig ind i den brutale modstandskamp.

    Find "Dømt til døden" der, hvor du finder podcasts.

  • Da en 18-årig mand blev dræbt af fem skud under en bandekrig i Holbæk, blev to mænd med tilknytning til rockerklubben Bandidos idømt fængsel på livstid. Men de nægtede sig skyldige og ankede dommen. TV2 ØST genoptager sagen og beskriver, hvordan situationen er i den nordvestsjællandske stationsby. Retsreporter Jessica Skovmose forklarer sagen. Vært er Thomas Albrektsen.

    Podcasten Fem Skud bygger på retsbøger, vidneforklaringer, artikler, nyhedsindslag, øjenvidneberetninger samt interviews med politi og naboer til bandekrigen. Det har ikke været muligt at få interviews med repræsentanter fra hverken Bandidos eller Vanggruppen.

  • Manglende episoder?

    Klik her for at forny feed.

  • Et år efter de fem dræbende skud på Zobair Saidi er gerningsmanden stadig på fri fod. Men så bukker et vigtigt vidne pludselig under for presset og lægger alle kort på bordet. Tre mænd med tilknytning til rockerklubben Bandidos sidder på anklagebænken i drabssagen, der er kulminationen mellem Bandidos og Vanggruppen i Holbæk. Retsreporter Jessica Skovmose forklarer sagen. Vært er Thomas Albrektsen.

    Podcasten Fem Skud bygger på retsbøger, vidneforklaringer, artikler, nyhedsindslag, øjenvidneberetninger samt interviews med politi og naboer til bandekrigen. Det har ikke været muligt at få interviews med repræsentanter fra hverken Bandidos eller Vanggruppen.

    Dette er det sidste af i alt fem afsnit.

  • Den 18-årige Zobair Saidi går gennem mørket. Det er en aprilaften i 2019. Regnen drysser ned mellem de gråhvide boligblokke i Ladegårdsparken i det vestlige Holbæk. Han har netop sat sin ven af på stationen. Vennen har advareret ham, fordi der er noget skummet ved den aftale, som Zobair Saidi har lavet.

    Alligevel går han langs stien hen til opgangen ved nummer 135. Han skal som sædvanlig hente en klump hash, som en pusher i boligblokken skal kaste ud over altanen. Det er aftalen. Klokken er 22.10. Lige der går Zobair Saidi ind i en dødsensfarlig fælde. Men det ved han ikke. I mørket på en bænk sidder der en mand i en sort hættetrøje og venter. Hvem er manden på bænken? Og hvorfor skyder han Zobair Saidi med fem skud? Retsreporter Jessica Skovmose forklarer sagen. Vært er Thomas Albrektsen.

    Podcasten Fem Skud bygger på retsbøger, vidneforklaringer, artikler, nyhedsindslag, øjenvidneberetninger samt interviews med politi og naboer til bandekrigen. Det har ikke været muligt at få interviews med repræsentanter fra hverken Bandidos eller Vanggruppen.

    Dette er det fjerde af i alt fem afsnit.

  • Den brandbare væske skvulper i glasflaskerne, mens en gruppe unge mænd klædt i sorte hættetrøjer nærmer sig rockerklubben Bandidos’ klubhus i det centrale Holbæk. Naboerne til klubhuset er på vej i seng, om få minutter vil bandekrigen bogstaveligt blusse op. Men hvorfor angriber gruppen Bandidos? Og hvordan tør de? Retsreporter Jessica Skovmose forklarer konflikten. Vært er Thomas Albrektsen.

    Podcasten Fem Skud bygger på retsbøger, vidneforklaringer, artikler, nyhedsindslag, øjenvidneberetninger samt interviews med politi og naboer til bandekrigen. Det har ikke været muligt at få interviews med repræsentanter fra hverken Bandidos eller Vanggruppen.

    Dette er det tredje af i alt fem afsnit.

  • Tre biler pakket med muskuløse mænd drejer rundt om hjørnet og bremser hårdt op foran busstoppestedet i boligområdet Vangkvarteret i Holbæk. Her står fire unge og venter på bussen. Ud springer mellem 10 og 15 mænd. Flere af dem er maskerede. De har økser, køller, hamre og knive i hænderne. Nu eskalerer bandekrigen mellem Bandidos og Vanggruppe. Men hvorfor bliver de unge overfaldet? Retsreporter Jessica Skovmose forklarer konflikten. Vært er Thomas Albrektsen.

    Podcasten Fem Skud bygger på retsbøger, vidneforklaringer, artikler, nyhedsindslag, øjenvidneberetninger samt interviews med politi og naboer til bandekrigen. Det har ikke været muligt at få interviews med repræsentanter fra hverken Bandidos eller Vanggruppen.

    Dette er det andet af i alt fem afsnit.

  • Store dele af Holbæk er i sommeren og efteråret 2018 hårdt plaget af en voldsom bandekrig mellem rockerklubben Bandidos og en gruppe drenge og unge mænd fra byens boligområder Vangkvarteret og Ladegårdsparken. Politiet døber dem Vanggruppen.

    Men hvorfor blusser bandekonflikten op? Hvordan tør Vanggruppen tage kampe op mod den veletablerede rockerklub? Og hvorfor kulminerer det med fem skud, der dræber en 18-årig mand i april 2019? Retsreporter Jessica Skovmose forklarer konflikten. Vært er Thomas Albrektsen

    Podcasten Fem Skud bygger på retsbøger, vidneforklaringer, artikler, nyhedsindslag, øjenvidneberetninger samt interviews med politi og naboer til bandekrigen. Det har ikke været muligt at få interviews med repræsentanter fra hverken Bandidos eller Vanggruppen.

    Dette er det første af i alt fem afsnit.