Episoder

  • Der er ofte skiftende gæster i 'Arbejdstitel', men skal mantale om en fast medvært i programmet, kan det meget vel være Italien.

    Maden, menneskene, byerne og livet passer bare umådeligt godt til podcasten til det internationale tænkende menneske.

    Og i den nye episode af det populære program inviterer de to værter Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné endnu engang Italien indenfor. De er nemlig rejst til den norditalienske by Trieste.

    Dette afsnit af 'Arbejdstitel' er bragt i samarbejde med Illy.

  • En af Arbejdstitels hofretter er pizza. Romersk pizza, napolitansk pizza, New York-Style, Detroit-style, bring it on. Den er god både på stedet og som take-away, hvis du gerne vil spise derhjemme.

    Men hvordan er det nu lige med at skære pizzaen ud?

    Det danner grundlag for et af spørgsmålene til Overvurderet/Undervurderet i det nye afsnit af Euromans podcast ’Arbejdstitel’, hvor de to værter Oliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst har inviteret Sebastian Quistorff, medindehaver af Prolog Coffée, med som gæst.

    Og selvom lytterne normalvis er gavmilde med spørgsmål til Overvurderet/Undervurderet, er det denne gang Oliver, der gerne vil have svar på et dilemma:

    Er det overvurderet eller undervurderet at spise pizza med kniv og gaffel?

    Dette afsnit af 'Arbejdstitel' er bragt i samarbejde med Gastrotools.

  • Manglende episoder?

    Klik her for at forny feed.

  • Er du god til at tage beslutninger? Det er omdrejningspunktet i det nye afsnit af ’Arbejdstitel’, hvor værterne Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné taler om de gode, de dårlige, de små, de store og de livsomvæltende beslutninger, de har taget.

    De vender naturligvis også det faste format ’Overvurderet/Undervurderet’, hvor emnerne er at shoppe med andre, at gå med hat, at køre bil med nedrullede vinduer, at sætte en serviet på t-shirten eller skjorten, når man skal spise, spaophold og at vælge to kugler is af samme variant.

    Og især sidstnævnte vil faste lyttere af programmet vide, at Kristoffer har stærke holdninger til.

  • Jacob Kampp Berliner har et CV, der er længere end de flestes.

    Ikke fordi han skifter job ofte – men fordi han ikke kan lade være med at starte nye ting, hvis de taler til hans hjerte. Og ser man på hans meritter indtil nu, er hans hjerte større end de flestes. Det fortæller han om i det nye afsnit af podcasten ’Arbejdstitel’, hvor han er gæst.

    De to værter Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné har sat ham stævne til en snak om, hvad det er for en type virksomheder, han driver, hvad en god forretningsidé er for ham, og hvorfor samtlige af de investeringer, han laver, falder under betegnelsen ’con amore’.

  • Blandt ‘Arbejdstitels’ lyttere er det en yndet disciplin atgå på restaurant og have det godt. Men er det egentlig overvurderet eller undervurderet at køre en såkaldt 12-12?

    Det kræver en forklaring: En 12-12’er, eller en åben-til-luk, er konceptet, hvor man på en enkelt seating på en restaurant indtager alle måltider på en dag.

    Således at man starter sit besøg omkring frokosttid og ikke forlader etablissementet før sent om aftenen efter at have spist og drukket sig igennem dagen.

    'Arbejdstitels' to værter er meget enige.

    Dette afsnit af Arbejdstitel er bragt i samarbejde med 1664

  • Er det at rette på folks opførsel i det offentlige rum overvurderet eller undervurderet? Og hvad med strandstole, bælter, drikkepenge og badekarret?

    I dette sommerafsnit af 'Arbejdstitel' tager Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné sig kærligt af en stor bunke af de spørgsmål til programmets faste format 'Overvurderet/Undervurderet', som vores trofaste lyttere har sendt ind.

  • Få drinks har de seneste 10 år symboliseret sommer og sol mere end en Aperol Spritz. Den er populær hos høj og lav, men er drinken egentlig overvurderet eller undervurderet?

    Det er det store spørgsmål fra en lytter i det nye afsnit af 'Arbejdstitel', hvor de to værter Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné har inviteret Philip Skovgaard med som gæst.

    Philip er opvokset i Italien, taler sproget flydende, henlægger samtlige af sine ferier til landet og driver i øvrigt fem af Københavns mest populære restauranter, Mangia, Circolo, Bevi Bevi, Bar la Una og Bar Amore – så han må være yderst kompetent til at svare på spørgsmålet.

    Hør hans svar og alt muligt andet i dette afsnit af 'Arbejdstitel'.

  • Der er dansk folkefest i Tyskland. Vores nabonation er værter for EM i fodbold, og 15.000 danskere indtager trofast bykerner med rød/hvide farver, klaphatte og en fadølstørst så uslukkelig, at selv de lokale fadølshaner må give op.

    En sådan folkefest kan Arbejdstitel ikke sidde overhørig. Og derfor er de to værter Oliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst draget til Frankfurt med en delegation af danske udsendte, der over en lang dag og aften fester, drikker og synger sig vej gennem fanzonen, for til sidst at ende på Frankfurt Arena for at overvære kampen mellem Danmark og England.

    Det er der kommet et helt afsnit af 'Arbejdstitel' ud af. Og det handler om at være på tur – ikke bare en almindelig tur, ikke bare en fodboldtur men en vaskeægte herretur. Sådan en tur, hvor gængse regler er sat ud af spil og hvor normal opførsel er en by i Rusland.

    Dette afsnit er sponsoreret af Hummel

  • Vi er i sæson for weekendture, sommerferie og godt vejr i Europa, og mens mange søger mod de klassiske storbyer, der ligger i overskuelig afstand fra København, kan der være store fordele i at rette blikket et andet sted hen.

    Hen mod alle de byer, hvor tempoet er skruet ned, men hvor der stadig er et væld af gode butikker, restauranter og museer.

    Et eksempel på dette er den belgiske by Antwerpen i Flandern, hvor ’Arbejdstitel’ er landet.

    'Arbejdstitel' blev inviteret til Antwerpen af Visit Flanders. Holdningerne i podcasten er værternes egne.

    Vil du med på cykeltur i og omkring København sammen med Euroman og Visit Flandern, når chefredaktør og cykelfan Kristoffer Dahy Ernst guider til et hyggeligt social ride på 50 km lørdag den 24. august 2024, kan du melde dig til lige her:

    https://madbillet.dk/show/event/faa-en-smagsproeve-paa-cykling-i-flandern-med-euroman

  • Verden er uendelig: Der er hoteller, man gerne vil bo på. Byer, man gerne vil besøge. Museer med kunst, man gerne vil opleve. Restauranter, man drømmer om at spise på.

    Arbejdstitel handler om det gode i livet. Og podcasten berører meget ofte alt det, som verden rummer, men som de to værter Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné endnu ikke har oplevet.

    Dét emne har de nu sat på formel og kondenseret ned i et afsnit, der er dedikeret til lige netop det: Det nye afsnit af Arbejdstitel handler om alt det, de gerne vil opleve.

  • Adam Schnack sælger huse og lejligheder. Men i modsætning til almindelige ejendomsmæglere tror han på en anderledes måde at sælge boliger på.

    Han sælger huse og lejligheder til folk, der går op i andre ting end kvadratmeterpriser og rentestigninger. Det handler om historier og det handler om den sjæl, der er i boliger.

    Hvordan man sælger boliger af den kaliber, som handler om alt det, man ikke kan sætte sig ned og regne på, men som man skal føle og opleve og mærke – det er noget af det, han taler om i dette afsnit af Arbejdstitel, som er optaget på Salon i Bredgade.

  • Du har mere glød i kinderne til et sommerbryllup i august end på en sort dag i slagregn i januar.

    Det ved vi alle, og det er lige netop det, det nye afsnit af Arbejdstitel handler om.

    Værter: Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné

    Producer og redaktør: Nina Buth Olsen

  • Nogle afskyr det, mens det for andre er definitionen på absolut frihed: At rejse alene.

    Og det er lige netop det, dagens afsnit af Arbejdstitel handler om. At være alene på tur, uanset om det er med arbejdet eller i fri figur.

    Er man interesseret i at møde bekendte i den by, man besøger, eller er det at foretrække at leve solotilværelsen helt ud og ikke tale med andre end tjeneren på restauranten og sig selv? Gider man stå op at løbe, hører man musik og hvordan indretter man sig egentlig på hotellet, når man ikke har selskab?

    Dette afsnit af Arbejdstitel er bragt i samarbejde med det danske tøjmærke Son of a Tailor.

  • Denne gang handler 'Arbejdstitel' om noget, vi alle har tilfælles, men som for de flestes vedkommende sker, uden vi lægger mærke til det, før det er sket: Det handler nemlig om at blive ældre.

    Kristoffer er i slutningen af 30’erne, Oliver er i midten, og derfor kan det synes en smule irrelevant at tale om at blive ældre. Men det er ikke desto mindre hvad Arbejdstitels to værter har sat sig for i programmet, der bliver optaget på Brasserie Post i København.

    Værter: Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné

    Producer: Nina Buth Olsen

  • En klassisk ternet flannelskjorte går aldrig af mode… eller gør den? Har den egentlig nogensinde været på mode, eller er det kun en beklædningsgenstand for folk, primært mænd, der har rundt 40 år?

    Det kan du få svar på i det nye afsnit af Arbejdstitel, hvor tv-vært Anders Breinholt er inviteret med som særdeles veloplagt og snakkesaglig gæst.

    Det er lytteren William, der til det faste format Overvurderet/Undervurderet har skrevet ind og spurgt, om ternede skjorter er netop det – overvurderede eller undervurderede.

    Og tilfældet denne dag vil, at gæst Anders Breinholt er iført netop en ternet skjorte i beige og blå nuancer fra det britiske mærke Drake’s.

    Det udløser ikke overraskende en diskussion, der splitter Anders Breinholt og de to værter Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné.

    Dette afsnit af 'Arbejdstitel' er bragt i samarbejde med Volkswagen ID.7, som de to værter Oliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst i en serie af fire afsnit kører ud i landet for at optage med nogle af de personer, der inspirerer og fascinerer dem. Volkswagen ID.7 er en rummelig elektrisk bil, der kombinerer god komfort og stor rækkevidde med godt design, elegance og effektivitet. Senest er Volkswagen ID.7 blevet kåret som Årets Business Bil 2024 i Danmark. ID.7 Style 286 hk. fra (vejl. udsalg) kr. 471.995. Forbrug: 14,2-14,3 kWh/100 km. Rækkevidde: 614-618 km. CO2-ejerafgift: kr. 390/halvår. Forbruget påvirkes af kørestil, vejrforhold og tilvalg af udstyr.

    Værter: Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné

    Gæst: Anders Breinholt

    Producer: Nina Buth Olsen

    Video: Johan Sylvest Bregnballe

  • Hvad er den perfekte roomservice-bestilling midt om natten? Det ved de på Falsled Kro.

    Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné har i dette afsnit sat sig i bilen med kurs mod Sydvestfyn.

    På Falsled Kro besøger de nemlig direktør Kasper Hasse og køkkenchef Simon Juel Petersen, der fortæller, hvordan man kombinerer en landevejskro med en femstjernet oplevelse, og hvorfor man burde bestille deres roomservice midt om natten, selvom man er stopmæt.

    Dette afsnit af 'Arbejdstitel' er bragt i samarbejde med Volkswagen ID.7, som de to værter Oliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst i en serie af fire afsnit kører ud i landet for at optage med nogle af de personer, der inspirerer og fascinerer dem. Volkswagen ID.7 er en rummelig elektrisk bil, der kombinerer god komfort og stor rækkevidde med godt design, elegance og effektivitet. Senest er Volkswagen ID.7 blevet kåret som Årets Business Bil 2024 i Danmark. ID.7 Style 286 hk. fra (vejl. udsalg) kr. 471.995. Forbrug: 14,2-14,3 kWh/100 km. Rækkevidde: 614-618 km. CO2-ejerafgift: kr. 390/halvår. Forbruget påvirkes af kørestil, vejrforhold og tilvalg af udstyr.

    Værter: Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné

    Gæster: Kasper Hasse og Simon Juel

    Producer: Nina Buth Olsen

    Video: Johan Sylvest Bregnballe

  • Der er få personer, der gennem de seneste 20 år har påvirket københavnsk ungdomskultur mere end Karl-Oskar Olsen.

    Som ung og knap nok nyuddannet stiftede han med to venner tøjmærket Wood Wood, som han dog siden har forladt. Han var medstifter af løbefællesskabet NBRO Running, der stadig løber i bedste velgående. Og så er han medejer af pizzakæden Corsa Pizza.

    I dag er hans primære beskæftigelse Pas Normal Studios, hvor han er kreativ direktør og medstifter. Det er hans idéer, der bliver omsat til det cykeltøj, stilbevidste søndagsmotionister på alt for dyre carboncykler iklæder sig i snart sagt hele verden.

    Karl-Oskar Olsen har tidligere været gæst i ’Arbejdstitel’, men efterspørgslen fra lytterne på at få ham bragt tilbage bag mikrofonen har været så stor, at den er blevet efterkommet.

    Dette afsnit af 'Arbejdstitel' er bragt i samarbejde med Volkswagen ID.7, som de to værter Oliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst i en serie af fire afsnit kører ud i landet for at optage med nogle af de personer, der inspirerer og fascinerer dem. Volkswagen ID.7 er en rummelig elektrisk bil, der kombinerer god komfort og stor rækkevidde med godt design, elegance og effektivitet. Senest er Volkswagen ID.7 blevet kåret som Årets Business Bil 2024 i Danmark. ID.7 Style 286 hk. fra (vejl. udsalg) kr. 486.995. Forbrug: 14,2-14,3 kWh/100 km. Rækkevidde: 614-618 km. CO2-ejerafgift: kr. 390/halvår. Forbruget påvirkes af kørestil, vejrforhold og tilvalg af udstyr.

    Værter: Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné

    Gæst: Karl-Oskar Olsen

    Producer: Nina Buth Olsen

    Video: Johan Sylvest Bregnballe

  • Peter Falktoft er på en og samme tid et meget offentligt og meget privat menneske. Han lever af at lave radio til en meget stor og meget dedikeret lytterskare, men han værner også om sit privatliv.

    I det nye afsnit af 'Arbejdstitel' bliver der dog lirket en lille smule op ind til den privatsfære, som få kender til.

    Det bliver til en snak om den japansk/mexicanske boliginspiration, han og hustruen sværger til og har indrettet sig efter. Det handler også om den måde, man mest optimalt rejser på, når man skal krydse kontinenterne (spoiler alert: det er ikke på economy). Og det handler selvfølgelig også om de steder i Danmark (der er kun otte!), hvor Peter Falktoft gider drikke sin kaffe.

    Værter: Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné

    Lyd: Mathias Frejdahl Marker

    Video og foto: Mathias Frejdahl Marker

    Redaktion: Nina Sophia Buth Olsen

  • Nogle gange skal man gå helt til grænsen og også overskride den, før man ser klart og skifter retning i livet.

    Det måtte kok og bager Jesper Gøtz sande, da han efter en lang periode i nogle af Københavns mest ambitiøse køkkener kollapsede af stress over at arbejde for meget, ikke være tilpas i sin rolle som souschef og fokusere for lidt på sig selv.

    I dette afsnit af ’Arbejdstitel’ fortæller Jesper, hvordan han samlede sig selv op ved blandt andet at tage til Thailand, starte Lille Bakery og nu arbejder med sin egen virksomhed, Gøtz Bread Projects – og alt fortælles naturligvis imens et brød bliver bagt færdigt i ovnen. Duft, smag og lyt med.

    Dette afsnit af 'Arbejdstitel' er bragt i samarbejde med Volkswagen ID.7, som de to værter Oliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst i en serie af fire afsnit kører ud i landet for at optage med nogle af de personer, der inspirerer og fascinerer dem. Volkswagen ID.7 er en rummelig elektrisk bil, der kombinerer god komfort og stor rækkevidde med godt design, elegance og effektivitet. Senest er Volkswagen ID.7 blevet kåret som Årets Business Bil 2024 i Danmark.

    Værter: Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné

    Gæst: Jesper Gøtz

    Producer: Nina Buth Olsen

    Video: Johan Sylvest Bregnballe

  • Fodboldspiller Erik Sviatchenko er en af slags spillere, der også går op i det gode liv udenfor grønsværen. Han er kendt som en særdeles velklædt og velinformeret herre, der både kan tale med om Tom Ford og Mark Rothko. Sviatchenko bærer FC Midtjylland i hjertet, men har siden 2023 haft hjemmebane i Houston Dynamo FX i staten Texas i USA, hvor han nu bor med sin hustru og deres børn.

    I dette afsnit taler de to værter Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné med Erik Sviatchenko om flytningen til Houston, hvor kulturen er markant anderledes end det, Sviatchenko kom fra i Danmark. Han fortæller om, hvordan man bliver forhandlet på plads som spiller, ikke altid med viden om, hvordan ens egen skæbne bliver. Der bliver talt om vigtigheden af at flyve godt og bo godt, når man rejser med holdet. Og så fortæller Sviatchenko også om kampen for at gøre sig selv og sit hold mere kendt i en by, der ikke har tradition for fodbold.

    Der bliver selvfølgelig tid til det faste segment Overvurderet/Undervurderet, hvor de to værter i fællesskab med Erik Sviatchenko blandt andet vurderer at sende sine gæster hjem efter en middag, at spise når man går, og at ringe dobbelt, når man skal have fat på sine venner.

    Dette afsnit af Arbejdstitel er bragt i samarbejde med HelloFresh. Brug koden arbejdstitel23 til at få 1.199 kr. i rabat på dine fem næste måltidskasser.

    Værter: Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné

    Lyd: Mathias Frejdahl Marker

    Video: Johan Bregnballe Sylvest

    Redaktør: Nina Sophia Buth Olsen

    Musik: Asger Baden og Peder Thomas Pedersen