Episoder
-
I denne episode af bro fm mĂžder Helle Bro Susanne Dahl, generalsekretĂŠr for UNICEF Danmark â og Ă©n af de stemmer, der insisterer pĂ„, at hĂ„b er en forpligtelse, ikke en flugt.
Siden hun tiltrĂ„dte som generalsekretĂŠr i 2022, har Susanne professionaliseret UNICEF Danmark og styrket de partnerskaber, der under covid-19 lĂžftede omsĂŠtningen fra 200 til 800 millioner kroner. Med en baggrund fra den private sektor har hun arbejdet mĂ„lrettet pĂ„ at udvikle en organisation, der tĂŠnker og agerer som en professionel samarbejdspartner â og ikke som en klassisk NGO.
Men hun har ogsĂ„ stĂ„et med fĂždderne i mudderet. I teltlejre i Pakistan. I beskyttelsesrum under skoler i Ukraine. Hos bĂžrn, der bĂ„de er sĂ„rbare og stĂŠrke â og som minder hende om, hvorfor det er vĂŠrd at holde fast i ledelsens stĂžrste ansvar: at blive ved med at vĂŠre modig.
Lyt med og bliv klog pÄ:
Hvordan man skaber en professionel organisation med afsĂŠt i bĂ„de strategi og medfĂžlelseHvordan man leder i krydsfeltet mellem det indre og det ydre, det nĂŠre og det globaleHvad det krĂŠver at trĂŠffe modige beslutninger â og stĂ„ ved de fejl, der fĂžlger medHvordan personlig disciplin og vinterbadning kan vĂŠre et billede pĂ„ organisatorisk modHvorfor hĂ„b og taknemmelighed ikke er floskler, men helt konkrete ledelsesredskaber -
DrÊber 8-16 effektiviteten og trivslen pÄ arbejdspladsen?
Dagens bro fm-gĂŠst, ph.d. i Work-Life Balance, forfatter og stifter af B-Society, Camilla Kring, mener, at det er pĂ„ hĂžje tid vi genovervejer vores tidskultur i arbejdslivet. Menneskers biologiske dĂžgnrytmer er nemlig vidt forskellige, og nĂ„r virksomheder ignorerer den kronodiversitet med âone-size-fits-all-lĂžsningerâ, risikerer bĂ„de trivsel, produktivitet og kultur at lide.
For at sĂŠtte fokus pĂ„ kronobiologi og ledelse har Camilla Kring i sin karriere arbejdet for mere fleksible arbejdsrammer. Hun har blandt andet stiftet B-Society â en international bevĂŠgelse for B-mennesker â og driver konsulenthuset Super Navigators. I mere end 15 Ă„r har hun rĂ„dgivet virksomheder i at skabe en tidskultur, hvor medarbejdere fĂ„r autonomi til at arbejde i takt med deres eget indre ur.
Hendes budskab er klart: Fremtidens arbejdsplads skal anerkende kronotyper og give plads til bÄde A- og B-mennesker. For nÄr medarbejdere kan fÞlge deres kronobiologiske rytme, Þges bÄde deres trivsel og effektivitet. Det handler ikke bare om fleksibilitet, men om at lade kronobiologi og ledelse gÄ hÄnd i hÄnd.
Lyt med, og hĂžr:
hvad kronodiversitet er, og hvorfor det er vigtigt, at du arbejder med det pÄ arbejdspladsenhvorfor en fast 8-16 kultur kan skade bÄde dine medarbejderes sundhed, produktivitet og arbejdskulturhvordan du som leder skaber fleksible rammer, der respekterer medarbejdernes dÞgnrytmer. -
Manglende episoder?
-
Er du Ă©n af dem, der stadig tror, at kunst og kultur hĂžrer hjemme i gallerier og pĂ„ museer â og ikke i din virksomhed?
I denne episode af bro fm, zoomer Helle Bro og dagens gÊst, Merete Otillia Knudsen ind pÄ kunsten som ressource for ledelse, branding og innovation.
Merete Otillia Knudsen er tidligere marketingdirektĂžr i FlĂŒgger, nu passioneret ivĂŠrksĂŠtter og kvinden bag bĂ„de The Danish Club og Erhvervslivets Kulturpris. Med en mission om at bygge bro mellem erhvervs- og kulturlivet har Merete for alvor taget sin egen medicin og sprunget ud som selvstĂŠndig med et mĂ„l om at Ă„bne dĂžre til unikke, kulturelle oplevelser, der bĂ„de skaber begejstring og potentielt forandrer vores perspektiver pĂ„ verden.
HÞr med, og bliv klogere pÄ, hvordan:
· du kan bruge en kunstnerisk vinkel til at navigere i en verden i konstant forandring
· du gennem kunst kan rykke pÄ alt fra brandidentitet til trivsel
· du med kunst og kultur kan styrke kreativiteten og innovationen i din virksomhed.
-
Er du en af dem, som har nĂ„et mĂŠtningspunktet for hĂžjtflyvende, AI-hype snak? FĂ„r pragmatikeren i dig migrĂŠne, nĂ„r din akut tech-postive kollega endnu en gang fĂ„r drejet snakken over i et eller andet teoretisk science fiction-scenarie, hvor AIâen bĂ„de afholder hans kundemĂžder og sorterer hans kĂžkkenaffald?
Denne episode af bro fm er til dig.
Her gĂ„r vi mere praktisk til vĂŠrks og hiver AI-snakken med ned pĂ„ jorden igen eller - som dagens gĂŠst - med ud pĂ„ lĂžbetur. For Lars Gudbrandsson har en halv-kryptisk vision om at omsĂŠtte AIâen fra âlaksemadder til leverpostejâ.
SĂ„ hvem er Lars, og hvorfor skal du lytte til ham og hans leverpostejsfilosofi?
Lars er en erhvervsleder med over 25 Ärs erfaring inden for digital transformation og dataanalyse. Han er tidligere CEO for IIH Nordic og kendt for sin visionÊre tilgang til teknologiintegration, som har fÄet ham pÄ "Nordic 100 in Data, Analytics & AI"-listen samt nomineret til Danish Digital Award.
Senest har Lars demonstreret sine evner, ved at bruge AI til at trĂŠne op til 100kms-lĂžb og gennemfĂžre en MBA â samtidig.
AltsĂ„ en mand, der ved en ting eller to om, hvordan man omsĂŠtter nye teknologier til praksis. Sammen med ham forsĂžger Helle Bro at komme til bunds i, hvordan medarbejdere og topledelsen skal gribe AIâen an, hvor ansvaret for implementering skal placeres og hvordan de skal arbejde med den.
Lyt med, og bliv klogere pÄ:
Hvorfor det er hul i hovedet at ansĂŠtte en âHead of AIâHvor ansvaret for AI skal placeres i din organisationHvilken kultur succesfuld AI-integration krĂŠver af din organisation -
En flytning kan give anledning til mange refleksioner. Hvad skal med videre, og hvad skal efterlades?
IsĂŠr for gamle organisationer kan en flytning vĂŠre en god mulighed for at gentĂŠnke traditionerne og genopfinde sig selv. Det er i hvert fald den mulighed, som Janni Schou, kommerciel direktĂžr i AP Pension, har Ăžjnet.
Sammen med sit team skal Janni tage stilling til, hvilke dele af kulturen der trĂŠnger til fornyelse, og hvilke der stadig skal vĂŠre bĂŠrende i deres spritnye, moderne domicil.
Og timingen er da heller ikke tilfÊldig. For udover den forestÄende flytning har AP Pension netop gennemgÄet en fusionering, og antallet af medarbejdere er mere end fordoblet pÄ fÄ Är. Der er altsÄ brug for nye rammer pÄ alle fronter.
Lyt med, og hĂžr:
Hvordan du lever og leder i store transformationerHvordan du bliver en kulturbĂŠrer for nye og gamle medarbejdere efter en fusionHvordan du inddrager dine medarbejdere i forandringerne og giver dem ejerskab. -
Findes kilden til din ledelsessucces i Amazonas? Det mener dagens bro fm-gÊst, debattÞr, antropolog, ph.d. og tidligere lektor ved KU, Christian Groes. For i Amazonas tÊtte underskov gror der imponerende ledelsesidealer blandt junglens stammefolk. Og dem har vi hÄrdt brug for herhjemme.
Netop derfor er Christian, og medforfatter Dennis NĂžrmark, aktuelle med bogen, Gid min leder var hĂžvding, som er et opgĂžr med det klassiske ledelseshierarki med den bestemmende leder i toppen. Det bedre alternativ, argumenterer forfatterne, finder vi blandt Amazonas hĂžvdinge, der besidder egenskaber, der gĂžr dem til exceptionelt dygtige ledere.
HĂžvdingene fornemmer nemlig ikke kun, hvorfor den ene klan er blevet uvenner med den anden, men ved ogsĂ„, hvordan de fĂ„r dem til at tale sammen igen. HĂžvdingen ser mĂžnstre, andre ikke fĂ„r Ăžje pĂ„, og navigerer i konflikter med en imponerende evne til mentalisering â sĂ„dan som vi kalder det i moderne ledelse. En fĂŠrdighed, mange moderne ledere kunne lĂŠre meget af.
Det handler om at sĂŠtte sig i andres sted, forstĂ„ deres perspektiv og bruge den indsigt til at skabe relationer â og resultater.
Lyt med, og hĂžr:
hvad du kan lĂŠre af 'oprindelig viden'hvorfor generĂžsitet vinder fĂžlgeskabhvordan du konfliktmĂŠgler som en hĂžvding. -
Efter 15 Är som chefredaktÞr for ELLE fÄr Cecilie Ingdal at vide, at det er slut. Aller vil stoppe udgivelsen af det danske magasin.
I to mÄneder forbereder Cecilie sig derfor pÄ at vinke farvel til bÄde sit team og hjertebarn. Men sÄdan endte det som bekendt ikke, og ELLE er stadig at finde pÄ sin vante hyldeplads.
For midt i det hele beslutter Cecilie og to kollegaer sig for, at danske ELLE mÄ og skal reddes.
Som 50-Ärige bliver Cecilie derfor pludselig selvstÊndig udgiver af et magasin i en tid, hvor trykte medier ellers har trange kÄr.
HĂžr Cecilie fortĂŠlle om omstilling fra en stor koncern, med alle de muligheder for sparring og hjĂŠlp, som det indebĂŠrer, til et lille tremandsteam.
Om ansvaret, friheden og samarbejdet. Men ogsÄ om det, hun giver slip pÄ, og hvorfor hun smiler mere i dag.
Lyt med, og bliv klogere pÄ:
· Hvordan du skifter fra en stor koncern til at blive selvstÊndig
· Hvordan du indgÄr i et mindre team og det delte lederskab
· Hvordan man kan holde printmediet relevant i 2024.
-
Sofie Plenge havde aldrig siddet i direktÞrstolen fÞr. Faktisk havde hun kun begrÊnset ledelseserfaring at trÊkke pÄ, da hun sad der i familiens lejede autocamper i den amerikanske Þdemark, og forberedte sig pÄ sit hidtil stÞrste karrierespring.
Sofie var nemlig sprunget ind i ferien som konsulent i Kommunernes Landsforening, men skulle nu lande pÄ begge ben i rollen som kulturdirektÞr i Vejle Kommune pÄ den anden side.
En akrobatisk Ăžvelse, som nok ville give de fleste koldsved. Men med sig i springet havde Sofie en vision om en moderne kommune og et fundament i religionspsykologien. Og det var nok.
For knap 1Âœ Ă„r og en nedlukning af landet senere, blev hun ogsĂ„ SundhedsdirektĂžr i kommunen med ansvar for en faggruppe, der nu talte alt fra arkĂŠologer til tandplejere.
Hvad der fik Vejle Kommune til at satse pÄ Sofie, og hvordan hun er lykkedes pÄ trods af hendes i starten begrÊnsede ledelseserfaring, corona-nedlukninger og et enormt bredt fagfelt, kan du hÞre om i dagens podcast.
Lyt med og hĂžr:
hvordan du kan forberede dig pÄ direktÞrrollenhvordan du kan skabe trivsel for bÄde medarbejdere og lederehvordan religion og det spirituelle kan hjÊlpe dig i retning af en mere menneskelig ledelsesform. -
Det amerikanske valg er over os og foran hele verden stĂ„r to prĂŠsidentkandidater, der pĂ„ overfladen sjĂŠldent har fremstĂ„et sĂ„ polariseret â og polariserende. Intet fĂžles sikkert og alt virker muligt.
Det mÊrker vi ogsÄ i Danmark, hvor vi fÞlger valget med facination og bekymring. For som en forholdsvis lille, Äben Þkonomi er der potentielt rigtig meget pÄ spil, nÄr magten genforhandles hos en af vores stÞrste samarbejdspartnere. Men hvor bekymrede behÞver vi egentlig at vÊre, og i hvilken kandidats hÊnder er vi sikrest?
For at komme det spÞrgsmÄl nÊrmere har vi inviteret USA-ekspert og Þkonomisk redaktÞr pÄ Berlingske, Ulrik Bie, med i studiet.
Sammen snakker Ulrik og Helle om, hvad der er pÄ spil i valget, bÄde for kandidaterne og amerikanerne, men ogsÄ for os hjemme i lille Danmark.
Lyt med, og fÄ en forstÄelse for:
hvorfor isÊr danskerne er sÊrligt investerede i valget i USAhvordan de to kandidaters ledelsesstile adskiller sighvilke udfordringer kandidaterne stÄr over forhvorfor kÞn stadig spiller en vÊsentlig rollehvad udfaldet at valget kan betyde for danskerne. -
Roccamore har imponerende hurtigt slÄet igennem som landskendt stÞvle- og stiletmÊrke. SÊrtligt har de gjort sig bemÊrket ved at bevise at lÊkkert design og hÞj komfort sagtens kan gÄ hÄnd-i-hÄnd - men ogsÄ ved deres dristige kommunikationsstrategi, hvor de ikke er blu for at tage stilling, udfordre eller ligefrem provokere.
Bag succesen stÄr designeren og entreprenÞren Frederikke Antonie Schmidt, som jeg har haft glÊden af at have med i bro fm-studiet.
Skal vi forstĂ„ Frederikke og Roccamore, skal vi, ifĂžlge Frederikke selv, tilbage til hendes barndom, hvor hun som enebarn til en hippiemor blev opfordret til selv at udforske sine grĂŠnser og meninger â og kĂŠmpe for dem. OgsĂ„ nĂ„r det er svĂŠrt.
En tilgang der har ledt hende bÄde sydpÄ til Italien for at forfÞlge designerdrÞmmen og tilbage til Danmark igen som entreprenÞr.
Lyt med, og hĂžr Frederikke fortĂŠlle:
hvordan tilgangen i Roccamore trÊkker trÄde til hendes egen barndomom at finde sig selv og egen ledelsesstilhvilket rÄd hun i dag ville Þnske, hun kunne give til sig selv som nyudlÊkket ivÊrksÊtter. -
De fleste husker nok bedst Alex Pedersen fra dengang han frĂŠsede over billedrĂžr og landeveje som ungt, storvindende cykeltalent i 80âerne og 90âerne.
I dag er cyklen parkeret i stativet foran Samn Forsyning i Horsens, mens Alex lĂžser dagens opgaver fra direktĂžrstolen.
Det er her jeg fanger ham pÄ telefonen til en snak om hans utraditionelle vej ind i det danske erhvervsliv og direktÞrrollen.
For hvordan ender en professionel cykelrytter som direktĂžr for et forsyningsselskab? Hvad har han, som ufaglĂŠrt, lĂŠrt om ledelse og hvad kan ledere lĂŠre af elitesporten?
Lyt med og find ud af:
hvordan Alex var med til at Êndre mÄden, man i dag leder et cykelhold pÄhvad der overraskede Alex mest i overgangen fra cykelverdenen til det almindelige erhvervslivhvilke principper fra cykelverdenen han hhv. har holdt fast ved og givet afkald pÄ. -
Godt halvdelen af alle ledelsesansĂŠttelser mislykkes.
Hvorfor stÄr det sÄ galt til?
Jeg har, nysgerrig pÄ problematikken, inviteret Henriette von Essen-Leise, direktÞr i Mercuri Urval, med i bro fm-studiet. I Mercuri Urval arbejder Henriette og hendes kollegaer med at matche ledere og virksomheder. AltsÄ headhunting i folkemunde (eller executive search, som Henriette selv kalder det).
Henriette er om nogen helt tÊt pÄ rekrutteringsprocesserne og den fÞromtalte problemstilling. Hvor tÊnker hun, at roden til problemet ligger? Og er der noget, vi kan stille op?
Lyt med og blive klogere pÄ:
hvorfor vi skal sĂŠtte tempoet ned, nĂ„r vi rekruttererhvorfor bĂ„de virksomheder og kandidater skal vĂŠre mere modigehvad en i Henriettes stol ser pĂ„, nĂ„r hun kigger pĂ„ CVâer. -
De fleste har nok efterhÄnden hÞrt om de utallige muligheder, AI'en tilbyder.
AI kan forbedre effektiviteten og produktiviteten.
Den kan overtage rugbrÞdsarbejdet, sÄ medarbejderen bedre kan bruge tiden pÄ de vÊrdiskabende opgaver.
Og sÄ kan AI sikre et godt fundament for beslutninger, fordi den kan analysere store datamÊngder hurtigere, end vi mennesker kan nÄ at overveje, hvad vi skal sÞge pÄ.
Og meget, meget mere.
Det lyder jo alt sammen meget lovende og tillokkende. Specielt i en verden, der kÞrer i sÄ hÞjt et gear, at vi selv har svÊrt ved at fÞlge med.
Men er det for godt til at vĂŠre sandt?
Episodens gĂŠst, Henrik Stenmann, som er selverklĂŠret AI-evangelist og tidligere direktĂžr i IHH Nordic, er ikke i tvivl. Glem snakken om utopier, AI er fremtiden:
âMan kan gĂžre det, man plejer at gĂžre â bare endnu nemmere. Man kan i virkeligheden tale om, at man bliver udstyret med superkrĂŠfterâ, fortĂŠller han.
Lyt med og bliv klogere pÄ:
hvorfor det kan vÊre en god ide at vÊre bevidst uambitiÞse, nÄr vi arbejder med AIhvorfor det er en dÄrlig ide, at ledere er dem, der ved mest om AIhvorfor vi skal tage et skridt tilbage fra AI-redskaberne, nÄr vi kaster os over arbejdet med dem. -
Tiden er lĂžbet fra de kortsigtede strategier og heltelederen.
Skal vi gribe fremtiden og samtidig lande pÄ benene, mÄ vi gÞre det i fÊllesskab - pÄ tvÊrs af fagligheder og sektorer. I hvert fald, hvis du spÞrger Anders Folmer Buhelt.
Anders er akademidirektÞr for Akademiet for Social Innovation, hvor udvalgte ledere mÞdes for at sÞge lÞsningerne pÄ samfundets helt store udfordringer. Som Anders forklarer, sÄ handler det for akademiets medlemmer ikke om at bryde kompleksiteten ned, men derimod at blive i den. Dét som en anerkendelse af, at udfordringerne sjÊldent er simple, og at lÞsningerne, tilsvarende, heller ikke kan vÊre det. LÞsningerne krÊver enorm bÄndbredde, og derfor har vi bÄde brug for hinanden og en helt ny tilgang til ledelse.
I sin grundessens handler det om at gÞre den kollektive intelligens til kollektiv visdom, som Anders sÄ fint udtrykker det.
Lyt med i podcasten, og hĂžr mere om:
tilgangen i Akademiet for Social Innovation hvorfor det er strengt nÞdvendigt, at vi trÊner de dybe samtalerhvordan vi mÄ gentÊnke lederrollen og derigennem selve magtstrukturen. -
Generation Z, som generationen fÞdt mellem 1997 og 2010 bliver kaldt, fÄr ofte en tur
i mediemĂžllen. De er blevet kaldt curlingbĂžrn, forkĂŠlede og dovne. Det er voldsomme
pÄstande om den generation, der i Är 2025 vil udgÞre 27 % af den globale
arbejdsstyrke.
Hvor tidligere generationer ofte blev i samme stilling i mange Ă„r, vil hver tredje medarbejder fra
generation Z skifte job i lĂžbet af et Ă„r. Som leder er man derfor nĂždt til at
forholde sig Ă„bent og nysgerrigt til den nye generation, hvis man vil fastholde
dem pÄ arbejdspladsen.
I det hele taget nytter detikke at nedgĂžre andre generationer. Vi skal vĂŠk fra generationsKLĂFT og i stedet skabe et generationsLĂFT, som Emilia Van Hauen sĂ„ fint formulerer det i sin nye bog om generation Z, âGenerationen, der skal redde verdenâ.
ï»ż
Jeg har inviteret hende en tur forbi bro fm til en snak om, hvorfor vi insisterer pÄ, at vores egen
generation har alle svarene. Og om, hvordan vi bedst leder generationen, der
skal redde verden.
-
âNet zeroâ, âCarbon neutralâ og âbĂŠredygtigâ. Virksomhederne hopper ivrigt, og ofte ukritisk, med pĂ„ klimakommunikationsbĂžlgen â og lige ned i greenwashing-fĂŠlden.
SÄdan konkluderer forfatter og rÄdgiver, Astrid Haug, i sin nye bog "Klimakommunikation", der netop har ramt hylderne i de danske boghandler.
Astrid opfordring er derfor klar: Skal vi lÞse klima- og kommunikationsproblemerne, skal vi fÞrst erkende, at den grÞnne omstilling er kompliceret, og at quickfixes bÄde er umulige og utrovÊrdige. Virksomhederne bliver derfor ogsÄ nÞdt til at stille sig selv det afgÞrende spÞrgsmÄl: kan vi stÄ inde for det, vi prÊdiker?
Lyt med, nÄr Astrid og jeg snakker om:
Hvordan Astrid holder sig opdateret pÄ nye trends og fÊnomenerVigtigheden af bygge bro mellem virksomheder og klimaaktivisterHvordan vi undgÄr personlig udskamning og pege fingre i klimadebatten. -
Som leder har du pligt til at kende dig selv.
Det var refleksionen Lars Matjekta tog med sig, da han i 2020 mÄtte forlade stillingen som administrerende direktÞr i Aller Media.
NÄr han tÊnker tilbage, stÄr det i dag klart for ham, at hans ledelsesvÊrdier var kommet i ubalance: MÄlbarheden var kommet til at fylde mere end mÊrkbarheden. Og det var slet ikke sÄdan, han forstod sig selv eller lederrollen.
Lars brugte derfor tiden efter pĂ„ at finde sig selv og en ledelsesfilosofi i balance. En filosofi der giver plads til mennesket og som udforsker potentialet i egne vĂŠrdier. Han kalder det âvĂŠredygtig ledelseâ.
Lyt med, og hĂžr Lars fortĂŠlle om:
at skabe âvĂŠredygtigeâ arbejdspladser, som ikke driver rovdrift pĂ„ de menneskelige ressourcer.hvorfor han etablerede en netvĂŠrksgruppe med buddhistisk forbilledeselv at skabe et vĂŠredygtigt arbejdsliv - fĂžrst som freelancer, nu i Molt Wengel. -
Hvordan fĂžles det at vĂŠre ansvarlig for 10.000 medarbejdere?
Det ved Susanne Lauth, sygeplejefaglig direktÞr pÄ Aarhus Universitetshospital, som netop er blevet udnÊvnt som ledelsesambassadÞr for staten.
Hendes vej til topledelse lÄ bestemt ikke i kortene fra start. Og opgaven, hun har taget pÄ sine skuldre, ligger heller ej i letvÊgterklassen.
Sundhedssektoren stÄr overfor flere komplekse udfordringer i de kommende Är. Den aldrende befolkning vokser, og der er fÊrre yngre mennesker til at sÞrge for deres ve og vel. Hvordan sikrer man lige fÊllesskab og sammenhÊngskraft, med sÄ benhÄrd en udfordring forude?
HĂžr Susanne Lauth fortĂŠlle om:
At skabe tid til at vÊre proaktiv og undgÄ permanente brandslukningerVigtigheden af at se ledelse som en holdsport og modtage input fra kollegaerHendes rejse fra sygeplejerske til topleder. -
Begavet og modig.
SĂ„dan opsummerer jeg Astrid Joos, Group CEO i Glamox, i denne episode af bro fm.
Astrid er nemlig ikke bange for at flÄ teltplÞkkerne op for at forfÞlge sine drÞmme, uanset om det leder hende tvÊrs over GrÞnlandsisen eller til en lederstilling pÄ den anden side af Skagerrak.
Den slags drive kan vÊre svÊr at greje. Jeg er derfor spÊndt pÄ at hÞre, om Astrid kan sÊtte sit mod og energi pÄ formular. Hvilke vÊrdier driver hende? Hvordan lykkes hun med at balancere bÄde fritids- og karrieredrÞmme? Og som nordmand, hvad er sÄ hendes perspektiv pÄ Danmark og vores ledelsesstil - har vi noget at lÊre af vores norske nabo?
Lyt med, og bliv klogere pÄ:
· hvilke fem personlige vÊrdier, der driver Astrid
· udfordringerne ved at bosÊtte sig i et nyt land
· hvordan Astrids âja til kvoterâ-artikel i Berlingske skabte rĂžre i ligestillingsdebatten
· forskellene pÄ dansk og norsk ledelsesstil
· hvordan en vandretur i det kolde nord kan inspirere ledelse.
-
Kvinder og mÊnd er ikke ens, og det er heller ikke ligestilling at behandle dem som sÄdan.
I sin seneste bog âLige er ikke det samme som ensâ sĂŠtter Birgitte Baadegaard spĂžrgsmĂ„lstegn ved, om vi overhovedet bevĂŠger os i retning af mere ligestilling pĂ„ arbejdsmarkedet, eller om der i virkeligheden blot er tale om, at kvinder er ved at tilpasse sig et samfund, der i vid udstrĂŠkning er udviklet af og til mĂŠnd.
Lyt til episoden med Birgitte, hvis du vil hĂžre mere om:
· hvorfor vi skal vÊre mere skarpe pÄ forskellen mellem equality og equity
· hvad arbejdspladser gÄr glip af, nÄr kvinder tilpasser sig strukturer skabt af mÊnd
· hvorfor vi skal dykke dybere ind i emner, inden vi lÊgger os fast pÄ et narrativ.
- Vis mere
