Episoder
-
Få indsigt i, hvorfor agile frameworks som Scrum og SAFe er så svære at få til at fungere ordentligt, og hvorfor det er tæt på umuligt i offentlige organisationer. Hør også, hvad I kan gøre i stedet, hvis I også føler jer som medvirkende i et agilt teaterstykke. Vi dykker ned i:
• Flow som er nøglen til agil effektivitet
• Hvorfor det ikke skaber agilitet at ændre sin organisation
• Hvad agil modenhed er og hvad det ikke er
• Hvorfor Scrum-møderne ofte ender som det rene agile teater
• Hvorfor det er nærmest umuligt at planlægge præcist, når man arbejder med viden
• Hvorfor det gør en afgørende forskel at man begrænser igangværende arbejde i stedet for at begrænse tid.
• Hvorfor sprints i virkeligheden spænder ben for effektiviteten
• Hvorfor Kanban som alternativ til Scrum og SAFe er en mere sikker og effektiv vej til at opnå flow og agilitet
Jeg stiller skarpt på disse ting for at trække vanetænkningen ud af det agile og i stedet prøve at se objektivt på, hvad det egentlig er, der foregår derude.
-
This is the 3rd and last episode in this mini-series, and I am extremely proud to once again present you to a very special guest, namely, David J Anderson, the pioneer of the Kanban Method.
In episode 3 you can look forward to getting David's answer to the big question: Why are organizations still reluctant to work with Kanban despite the significant, well-documented, and proven results? David will also share his insights on why Kanban is adopted eagerly in some countries and less eagerly in others. We talk about the enormous costs of agile transformations, and why leadership maturity plays an enormous role when choosing the path to agility. I am sure that you will be surprised when you hear this.
We will also talk about the new book, Discovering Kanban, that David published recently. I guess you might call it a sequel to the famous Blue Book. You will also hear David’s thoughts about the future of Kanban, and last but not least you will get his recommendations on working agile in general.
If you are interested in Kanban, you don't want to miss this mini-series, where I interview the very person who made Kanban for knowledge work one of the most used agile approaches globally.
-
Manglende episoder?
-
This is the second episode of three in this Kanban mini-series, and I am extremely proud to present you with a very special guest. None other than David J. Anderson, the pioneer of the Kanban Method.
In this episode, you can among other things look forward to hearing David talk about the effort it took to write one of the most important books in the agile space, namely, the "Kanban Maturity Model" (KMM), and the purpose of writing it. You will hear what improvement gains you can expect as you move from one maturity level to the next. You will also get exciting news about Kanban+, and you will get David’s answers to some of the questions I have repeatedly been asked by students and clients about the higher maturity levels in Kanban, i.e., what to strive for, what is feasible, and why.
Just to give you a heads up on the topics of episode 3 in this mini-series, you can look forward to hearing us talk about why organizations do not "go Kanban", when there is such strong, well-documented evidence that it pays off big-time. David will talk about his work with the new book, Discovering Kanban that he published very recently. I guess you might call it a sequel to the famous Blue Book. You will also hear David’s thoughts about the future of Kanban, and last but not least you will get his recommendations on working agile in general. So, stay tuned.
If you are interested in Kanban, you don't want to miss this mini-series, where I interview the very person who made Kanban for knowledge work one of the most used agile approaches globally.
-
This is the first episode of three in this mini-series, and I am extremely proud to present you to a very special guest. None other than David J. Anderson, the pioneer of the Kanban Method.
In this episode, you can look forward to hearing David's views on the geographic spread of Kanban, where there is most traction, and details about the Kanban adoption in the Nordics. We will also discuss the increased focus on flow, and why you would do yourself a favor if you manage capacity rather than time. Another classic we will talk about is physical boards versus software boards and much more.
Just to give you a heads up on the topics of episode 2 in this mini-series, you can look forward to hearing about the Kanban Maturity Model aka KMM, and the purpose of writing the book. You will also get exciting news about Kanban+, and David will give his answers to some of the questions that I have been asked over and over again about the higher maturity levels in Kanban, i.e., what to strive for, what is feasible, and why.
If you are interested in Kanban, you don't want to miss this mini-series, where I interview the very person who made Kanban for knowledge work one of the most used agile approaches globally.
-
Der er opstået en slags blind tro på, at hvis man skal arbejde med noget IT-relateret, så skal man død og pine arbejde agilt. Mange vælger Scrum helt pr. automatik eller SAFe, hvis man er en stor virksomhed, der skal skalere. Men mon ikke sandheden er noget mere nuanceret?
Giver det overhovedet mening i alle sammenhænge at arbejde agilt, eller er der situationer, hvor man næsten lige så godt kunne have smidt sine penge ud ad vinduet? Dette er et af de emner jeg kommer til at diskutere med dagens gæst, Annie Stahel, som er CIO i Danmarks Statistik.
Annie og jeg taler også om, hvilke tanker hun har gjort sig om det agile, om hvad forskellene er på at arbejde i en offentlig virksomhed ift. vilkårene i private virksomheder, og hvordan det påvirker mulighederne for at arbejde agilt. Annie deler også de overvejelser hun gør sig, når hun vælger til og fra i det store agile landskab.
Hør hvad denne ualmindeligt vidende og erfarne CIO har at sige om de agile sager med mere.
-
Der er så mange pudsige tolkninger af, hvad det vil sige at arbejde agilt, og hvad man kan forvente sig at få ud af en agil transformation. Jeg har nok set og hørt de fleste. Men det er faktisk som regel de ledelser, der beslutter sig for at ”gå agilt”, der har et noget skævt billede og nogle urealistiske ideer om, hvad de kan forvente at få ud af at kaste sig ud i de agile farvande.
En trend imod det agile har været i gang gennem de seneste mindst 20 år. I mange organisationer, offentlige som private, har man naturligt nok været irriterede over, at ens projekter jævnligt overskrider både deadlines og budgetter, og de agile organisationer har ikke været sene til at synge deres sirenesang: ”Bare se, hvor hurtigt og effektivt alting går, hvis bare man bruger ”min metode” eller ”mit rammeværk”.
Der er simpelthen blevet bygget en falsk fortælling op, og det er nærmest blevet gjort til en vedtagen sandhed, at hvis bare man arbejder agilt, så har man straks en kur mod fejlslagne projekter. Men velkommen til virkeligheden! Der findes ingen simple løsninger på komplekse problemer.
I denne episode fortæller jeg, hvor hunden ligger begravet, og hvorfor ledelserne i de organisationer, der virkelig ønsker agilitet, må se at komme ind i kampen. Det er nemlig dem, der står med de gyldne agile nøgler i hånden.
-
I denne episode kigger jeg på forskellen mellem team or organisatorisk agilitet. Det er bestemt ikke det samme, og selvom det selvfølgelig er bedre at få nogle teams til at være mere agile, så batter det slet ikke i nær samme grad, som hvis hele ens organisation er det.
Mens det ikke er så svært endda at skabe agilitet på team-niveau - i hvert fald ikke, hvis de teams, der er involveret, kan se fidusen i det og har lyst til at spille med - så er det en helt anden sag at skabe organisatorisk agilitet.
Når jeg snakker formål med lederne i de organisationer, der vælger at sætte gang i en agil transformation, så drømmer de fleste om at få organisatorisk agilitet.
I de to ord ligger i sagens natur, at hele organisationen er med ombord på den agile båd. Det er godt nok nemmere sagt end gjort og det kræver medspillere i ledelsen. De medspillere findes så langt fra altid.
Derfor er dét, som disse ledelser får, sjældent det, de drømte om. Her fortæller jeg, hvad de så får og, hvorfor f.eks. organisationsændringer, ikke er vejen frem, når man skal skabe agilitet.
-
Vi er kommet godt i gang med sæson 2 af ”Den agile agenda”, og det er tid til at gå nye veje. Det betyder, at jeg med jævne mellemrum vil invitere gæster med i mit agile show, og første gang er i dag!
Jeg er simpelthen så pavestolt over at kunne præsentere Afdelingsdirektøren for Strategi og Innovation hos Knowit/Miracle, nemlig Ursula Krogsbøll.
Ursula Krogsbøll er en voldsomt erfaren kvinde, der ligesom jeg er glad for at dele ud af sine erfaringer. Hun ynder også at kalde en spade for en spade. Det ved jeg, fordi jeg har haft fornøjelsen af at holde foredrag sammen med hende bl.a. hos Dansk IT og itSMF, hvor vi har hørt om, hvordan hun sætter ”Turbo på det agile”.
Det har været nogle stærkt inspirerende oplevelser. Hendes omdrejningspunkt var ved disse lejligheder at sætte et stort, fedt spørgsmålstegn ved nogle af de mærkelige ting, der sker på den agile front. Det er jo lige vand på min mølle, og derfor var det lige til højrebenet at invitere Ursula med i Den agile agenda, så I, der lytter med, også kan få glæde af hendes – til tider provokerende – perspektiver.
Jeg kommer til at tale med Ursula om det agile overhovedet kan betale sig, og hvad kunderne egentlig siger plus meget mere. Hun fortæller også om Miracles agile opfindelse ”Fast-track Development”, der sørger for at Knowit/Miracles kunder hurtigt og tæt på risikofrit kan få rigtige leverancer baseret på rigtig udvikling på bare 12 uger.
Vi kommer vidt omkring i de agile farvande, vi snakker om agile fiaskoer såvel som agil succes, og hvis du efter at have hørt os, synes at det kunne være spændende at vide mere om Fast-track Development, Kanban eller andet så er du velkommen til at kontakte Ursula her: [email protected] eller mig selv her: [email protected].
-
I denne episode tager jeg fat i SAFe frameworket og det spørgsmål, jeg stiller mig selv er, om SAFe overhovedet kan siges at være et agilt framework. Det andet spørgsmål jeg tager fat i er, om det ikke også kan være ligegyldigt, om SAFe er agilt eller ej.
Jeg fristes næsten til at sige, at jeg denne gang stikker næsen meget langt frem, for jeg er fuldt ud klar over, at mange føler meget stærkt for SAFe, og jeg har ind imellem fået kærligheden at føle, når jeg har forsøgt at få en nogenlunde objektiv og udogmatisk snak med folk, der er stærkt SAFe-forelskede.
Men her i den Agile Agenda er formålet lige netop at tage fat i nogle af de myter og vedtagne sandheder, som florerer i det agile landskab. Jeg stikker derfor ikke halen mellem benene, men er dog ikke mere modig end, at jeg har forsøgt at grave i, hvad andre agile specialister mener om sagerne. Bl.a. den agile alliance, som var de folk, der i sin tid underskrev ”Det agile manifest”.
I det gravearbejde stødte jeg på en hjemmeside, som faktisk har samlet en længere række agile koryfæers holdninger til SAFe. Den hjemmeside hedder: www.safedelusion.com, og nogle af de folk, der har udtalt sig, er Al Shalloway, Mary Poppendieck, Jeff Sutherland, Mike Beedle, Ken Schwaber, Martin Fowler, Alistair Cockburn, Ron Jeffries, Dave Snowden og adskillige flere.
Her kan du også finde en række cases med eksempler på store virksomheder, der valgte SAFe til, men senere er gået væk fra det igen, fordi resultaterne udeblev, eller simpelthen gav dårligere resultater, end man havde før.
Summa summarum, så ligger mine konklusioner baseret på mine mange års praktiske erfaring med agile transformationer fuldstændig på linje med de holdninger, som disse verdenskendte agile folk giver udtryk for.
Som jeg nævner i episoden, så er mit formål ikke at skulle overbevise nogen om, at skal eller ikke skal arbejde med SAFe. Det skal jeg jo ikke blande mig i. Mit formål er at tage et rationelt og objektivt kig på sagerne og et opgør med nogle af de vedtagne sandheder, der findes derude i det agile landskab. Det synes jeg nemlig, at der er alt for få, der gør.
-
Denne gang punkterer jeg myten om, at hvis vi bare gør et eller andet agilt, så sker der mirakler, og pludselig bliver selv de mest udisciplinerede teams til de rene eksekveringsmaskiner. Den slags ønsketænkning er mere udbredt, end man skulle tro, og hvor ville det da også være dejligt, hvis man bare kunne organisere sig ud af alverdens dårligdomme. Det kan man bare ikke, for hunden ligger begravet et helt andet sted.
Hør, hvad der skal til for at skabe agilitet, hvorfor ledere, der udviser lederskab er altafgørende, og hvilken vej, I under alle omstændigheder kan vælge. Også selvom I har både uforudsigelighed, flaskehalse og andre slags "flowstoppers" i massevis i jeres organisation.
-
Når jeg denne gang snakker om Kejserens agile klæder, så er det fordi jeg tit føler mig som den lille dreng i eventyret, der peger og siger: ”jamen, Kejseren har jo intet tøj på”. Oversat til agilt sprog, peger jeg og siger: ”jamen, det agile kan jo aldrig komme til at virke på den måde”.
Der er en del populære usandheder om det agile, som bare ikke har nogen rod i virkeligheden. Jeg har sat mig for at kigge nærmere på de vigtigste af dem, men vil også vende tingene på hovedet og tale om nogle af de upopulære sandheder. Dem som mange ikke har lyst til at høre, men som bare ikke bliver mindre sande af den grund.
Der spildes ufattelige summer på at ændre den måde, man arbejder på i rigtig mange virksomheder. Man begynder at bruge en eller anden agil metode eller framework i håbet om, at miraklet så vil ske, og ens organisation begynder at levere deres projekter, initiativer eller hvad man nu kalder dem, i en ordentlig kvalitet, til tiden og uden at budgettet sprænges til atomer.
Der laves mange agile fejlskud ”derude”, og som agil specialist gør det mig ærgerlig at se, hvordan mange – ofte store – konsulentvirksomheder lover guld og grønne skove helt uden at have noget at have de løfter i.
Virksomhederne og medarbejderne betaler dyrt for det, og det kunne have været undgået, hvis bare man havde taget et fordomsfrit kig på realiteterne. Man skal i øvrigt altid være skeptisk, når nogen lover det hele for det halve.
-
Når jeg denne gang tager de 6 problemer, der forhindrer Scrum teams i at levere stabilt og effektivt, under kærlig behandling, så er det fordi, det faktisk er dagens uorden i virkelig mange teams.
Men selvom disse 6 anti-patterns er ualmindeligt almindelige, så er det jo ikke ensbetydende med, at man ikke skal gøre noget ved dem. Især fordi der faktisk findes løsninger på alle disse problemer, hvis ellers man vil parkere ”plejer” på sidelinjen og erkende, at der findes andre veje til agilitet end Scrum.
Når alt kommer til alt, er det jo resultaterne, der tæller, og hvis man ikke kan få Scrum til at virke ordentligt - sandsynligvis fordi forudsætningerne ikke er til stede, så er det da smartere at prøve noget andet end at blive ved med at humpe videre.
Dette andet, der kan reparere den kuldsejlede Scrum-skude, er Kanban. Metoden er skabt til at håndtere uforudsigelighed og foranderlighed, og kan bruges overalt, hvor man laver videnarbejde. Af enhver art.
-
Når nu jeg siger, at Kanban er befriende let at gå til, så er det ikke fordi jeg har fået en fiks ide. Det er fordi jeg er belastet af konkrete erfaringer fra transformationer med både Kanban, Scrum og SAFe og har mærket på min egen krop, hvor fuldstændig forskelligt det er at arbejde med de forskellige tilgange.
Når jeg bidrager på Scrum eller SAFe transformationer, så er løbende, tæt coaching tvingende nødvendigt for at få tingene til at flytte sig. Men når jeg sætter gang i Kanban teams, så går der ikke lang tid før de er langt mere selvkørende. Sådan har det været hver eneste gang hos hver eneste kunde, jeg har samarbejdet med gennem årene
Her kan du høre, hvorfor det er sådan. Og lad mig bare afsløre, at det ikke er fordi de Kanban teams, jeg har coachet, var foran på point, da de startede. Det ligger simpelthen i selve Kanban-metoden.
-
I denne episode tager jeg fat på den sejlivede myte om, at estimering er pinedød nødvendig og illusionen om, at det er muligt at skabe præcision i sine estimater.
I mit arbejde som agil coach og underviser m.m. er en af de diskussioner, der dukker op igen og igen, den om hvorfor det ikke er nødvendigt at estimere, og hvorfor det som regel er et kæmpe spild af tid. Dette er ikke et postulat, der er grebet ud af luften, og ikke noget jeg siger, fordi jeg er blevet småtosset, men fordi der er fuldstændig rationelle argumenter for, hvorfor det er sådan.
Der findes nemlig en anden, mere enkel og præcis vej. Her kan du høre, hvordan I kan spare oceaner af tid ved at droppe estimaterne, samtidig med at I øger træfsikkerheden i jeres prognoser. Jo, den er god nok, og du får hele historien lige her.
-
Velkommen til Den Agile Agenda. Det er her du får rene ord for pengene og det er her jeg deler mine perspektiver på, hvad der skal til for at få det agile til at fungere og hvorfor det tit mislykkes. Jeg fortæller dig de ubekvemme sandheder og kalder en spade for en spade. Det er det, der er hele ideen bag ”Den agile agenda”. Ud med glansbillederne og ind med fakta.
I dag vil jeg tage fat på et emne, som jeg tit har tænkt over, og det er, hvorfor folk automatisk tænker Scrum når de beslutter sig for at hoppe på den agile vogn. Alle agile teams, som jeg har mødt i de sidste mange år, arbejder enten med Scrum eller Kanban. Problemerne opstår, når valget foregår tilfældigt.
Vælger man Scrum til teams, der ikke kan forudsige deres aktiviteter selv i korte perioder, eller arbejder med en pose blandede bolsjer, vil ikke kunne få Scrum til at fungere bare nogenlunde ordentligt. Redningsmanden hedder Kanban, som kan bruges overalt, hvor man laver videnarbejde.
Her kan du høre, hvad I skal have med i overvejelserne, når I skal vælge den agile vej til jeres teams, og hvorfor det er vigtigt at tage bestik af, hvor jeres organisation er, så I kan vælge rigtigt.
-
Velkommen til Den Agile Agenda. Det er her du får rene ord for pengene og det er her jeg deler mine perspektiver på, hvad der skal til forat få det agile til at fungere og hvorfor det tit mislykkes. Jeg fortæller dig de ubekvemme sandheder og kalder en spade for en spade. Det er det, der er hele ideen bag ”Den agile agenda”. Ud med glansbillederne og ind med fakta.
I dag har jeg sat mig for at dræbe nogle af de mange myter, der er om Kanban, og i stedet fortælle den rigtige historie om metoden. Det gør jeg med min tunge ballast som akkrediteret Kanban underviser og konsulent fra Kanban University.
Som agil specialist har jeg arbejdet med utallige agile teams. De fleste er startet med Scrum, adskillige som en del af SAFe, men mange af dem har måtte erkende, at de ikke har kunne få deres Scrum til at fungere ordentligt.
Det har virket meningsløst på dem at skulle planlægge deres uforudsigelige hverdag i sprints, de har haft ansvaret for en række forskellige produkter, de har haft mange enmandshære i form af specialister på deres område, og er det situationen, er det tæt på umuligt at få Scrum til at virke.
Når jeg så har hevet Kanban op af min agile værktøjskasse, så er skuldrene faldet ned i disse teams Pludselig har de kunne se sig selv i agile sammenhænge, fordi Kanban-metoden er blevet tilpasset deres kontekst, frem for som før at blive presset ind i en ramme, de ikke kan være i.
Her gennemgår jeg de vigtigste elementer i Kanban metoden og fortæller også, hvorfor den er så vanvittig effektiv, når man gerne vil være mere agile.
-
Velkommen til Den Agile Agenda. Det er her du får rene ord for pengene og det er her jeg deler mine perspektiver på, hvad der skal til for at få det agile til at fungere og hvorfor det tit mislykkes.
Jeg fortæller dig de ubekvemme sandheder og kalder en spade for en spade. Det er det, der er hele ideen bag ”Den agile agenda”. Ud med glansbillederne og ind med fakta.
I dag tager jeg en overflyvning over de mest brugte agile metoder og frameworks, og hvad der skal til for at få dem til at virke. Der er nemlig ikke nogen agil one-size-fits-all. Jeg tager et nærmere kig på de luftkasteller, som nogen forsøger at sælge. Men som i alle andre sammenhænge: Hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det nok heller ikke sandt.
Når man vælger, at ens organisation skal arbejde agilt, er drivkraften som regel, at der skal mere gennem pølsemaskinen, end man plejer at få, og det er selvfølgelig forståeligt nok. Men vejen dertil er ikke bare at indføre nye praksisser. Så nemt er det desværre ikke. Her fortæller jeg, hvad der skal til for at skabe de forandringer, som mange ledelser tørster efter.
Jeg giver dig som sædvanlig en stribe konkrete eksempler på, hvad jeg har set ude i virkeligheden, og hvorfor mange af de ting man gør i den bedste mening, kan være nærmest spild af tid.
Jeg fortæller også, hvad jeg selv ville gøre, hvis det var mig, der skulle skabe fede agile resultater så hurtigt, billigt og effektivt som muligt. Alt er naturligvis baseret på noget jeg ved, fordi jeg selv har gjort det og har set det virke.
Velkommen til og god lytning!
-
Velkommen til Den Agile Agenda. Det er her du får rene ord for pengene og det er her jeg deler mine perspektiver på, hvad der skal til for at få det agile til at fungere og hvorfor det tit mislykkes. Jeg fortæller dig de ubekvemme sandheder og kalder en spade for en spade. Det er det, der er hele ideen bag ”Den agile agenda”. Ud med glansbillederne og ind med fakta.
I dag kommer jeg ind på nogle emner, som nok er forskellige, men alligevel hænger sammen. Jeg tager bl.a. de ikke-eksisterende agile tryllestave, som nogen stadig håber på findes, under kærlig behandling. Jeg kommer ind på falsk estimeringstryghed, og fortæller også om, hvad man tit måler på og belønner folk for – også i agile sammenhænge, og hvorfor det nærmest kan modarbejde det, man gerne vil opnå.
Når man vælger, at ens organisation skal arbejde agilt, er drivkraften som regel, at der skal mere gennem pølsemaskinen, end det man plejer at få. Men hvordan ved man, at man får det?
Det kan man kun finde ud af på én måde, nemlig ved at måle. Det er bare ikke ligegyldigt, hvad man måler på, så i stedet for at plage sin organisation med at måle noget, der ikke siger en pind om effektiviteten, så vend skuden og begynd at måle på det, der virkelig fortæller noget om ens teams’ eksekveringskraft.
Jeg giver dig som sædvanlig en stribe konkrete eksempler på, hvad jeg har set ude i virkeligheden, og hvorfor mange af de ting man gør i den bedste mening, kan være nærmest spild af tid. Jeg fortæller selvfølgelig også, hvad jeg selv ville gøre, hvis det var mig, der skulle skabe fede agile resultater så hurtigt, billigt og effektivt som muligt. Alt er naturligvis baseret på noget jeg ved, eller selv har gjort og har set virke.
Velkommen til og god lytning!
-
Velkommen til Den Agile Agenda. Det er her du får rene agile ord for pengene og, det er her jeg deler mine perspektiver på, hvad der skal til for at få det agile til at fungere og hvorfor det tit mislykkes.
Jeg fortæller dig de ubekvemme sandheder og kalder en spade for en spade. Det er det, der er hele ideen bag ”Den agile agenda”. Ud med glansbillederne og ind med fakta.
I dag kigger jeg på, hvilken kæmpebetydning ledelsens gøren og laden har i forbindelse med de agile transformationer og initiativer, de som regel selv har sat i gang.
Formår lederne at ændre deres adfærd, så den passer til de nye agile spilleregler? Spiller de med på en måde, der understøtter og hjælper de agile teams på vej, eller er det i virkeligheden ledelsen selv, der ”disrupter” de agile fremskridt?
Jeg giver dig mit erfaringsbaserede syn på, hvad god agil ledelse betyder, hvis man virkelig vil opnå agile resultater, og jeg fortæller lidt om, hvor vigtigt det er at vælge den agile metode/framework, som passer til ens organisation.
Velkommen til og god lytning!
-
Velkommen til Den Agile Agenda. Det er her du får rene agile ord for pengene, og det er her jeg deler mine perspektiver, som er baseret på mine konkrete erfaringer gennem de sidste 13-14 år. Som altid kalder jeg en spade for en spade. Det er det, der er hele ideen bag ”Den agile agenda”. Ud med glansbillederne og ind med fakta.
Denne gang dykker jeg ned i, hvordan man kommer godt i gang med sine agile initiativer, hvad enten det er en fuld transformation eller en mindre implementering i nogle få teams. Jeg taler også om, hvordan man får nogle konkrete målbare resultater i stedet for feel-good-agile, og kommer ind på hvordan man undgår at ens agile initiativ sander helt til efter alt for kort tid, og ikke mindst hvordan man kan målrette sin forbedringsindsats.
Det kan både handle om forbedringer i hele ens organisation eller i individuelle teams. Med lidt konkret planlægning kan man nemlig ramme netop de mål man formentlig satte sig, da man startede, og dermed komme nærmere det ambitionsniveau, man har lagt.
Velkommen til og god lytning!
- Vis mere
