Episoder
-
HEINO HANSEN er lige nu det største navn i dansk comedy. Hans standup-show har fulde huse landet over. I DORPH fortæller Heino om, hvorfor hans succes også betyder, at han sidder med sænket blik i s-toget. Om hvorfor han sjipper, inden han går på scenen. Og hvorfor han ikke længere er nervøs før et show. Vi taler også om hans fortid som bager i Føtex og om, hvorfor det er en fordel at hedde Heino og være skeløjet.
Denne podcast nummer 10 er desværre den sidste. DORPH lukker og slukker. Tak fordi du (måske) lyttede med... -
STINE BOLTHER fortæller om sin store interesse for "den mørke side". Den 45-årige mor til to har nemlig siden hun var helt ung beskæftiget sig med kriminalstoffet som journalist og forfatter. Stine har senest sammen med Line Holm skrevet succes-romanen "For Barnets Bedste", som er solgt til flere lande og snart skal filmatiseres. Og så beskæftiger hun sig med "true crime" - blandt andet med en portrætbog af anklageren i Peter Madsen-sagen.
Men hvorfor er død, mord og sorg så spændende? Og hvad siger man til manden og børnene, når man kommer hjem fra arbejde?
Mød Danmarks krimi-dronning her i DORPH -
Manglende episoder?
-
Thomas Wivel er en af Danmarks sjoveste mænd – og mest flittige. Han har udgivet over 50 bøger og er konstant i gang med nye projekter. Både de morsomme og alvorlige. Det startede faktisk for drengen Thomas som et forsøg på at få opmærksomhed fra hans intellektuelle forældre i barndomshjemmet. Siden har Wivel erkendt, at han elsker at optræde. Men der har været en pris: 3 forliste ægteskaber og et nødvendigt farvel til alkohol.
-
SØREN ØSTERGAARD sidder i dette afsnit af DORPH i sin taglejlighed midt i København og spiser hindbærsnitter. Den næste times tid snakker vi om, hvorfor Smadremanden ikke længe tør sige "homocamper", om 20 år med Zirkus NEMO, og frygten for tilskuere uden humor. Og så runder vi Sørens drøm om at blive gammel i en cirkusvogn - og kunsten at stege en dobbeltpaneret krebinet.
-
SANNE SALOMONSEN byder os indenfor i køkkenet på sin gård i Nordsjælland. Her føler Sanne sig godt tilpas som single med 2 hunde og en lejer - men stadig med drømmen om at møde en kæreste. Sanne fortæller om kick'et ved at gå på scenen som 65-årig - om at blive farmor - om sit syn på #metoo - og om hvorfor hun mener, alt for mange danskere mangler både dannelse og indsigt.
-
Gustav Salinas er i dag en forretningsmand med stor succes – men vi lærte ham at kende som den larmende og grænseoverskridende bøsse i reality-programmet ”Dagens Mand”. I årene efter levede Gustav et liv fyldt med sprut, fester og frie forhold. Det fortryder han ikke i dag – men han har også behov for at vise, at han ikke er så dum, som mange måske tror. I ”DORPH” fortæller Gustav, hvordan han iscenesatte sig selv til reality-tv med billig bruncreme og outrerede udråb. Men også, hvordan det har forandret ham at komme lidt op i årene. Gustav er nemlig blevet en moden mand, der spiser sundt og går tidligt i seng.
-
Jesper Skibby er en af de bedste danske cykelryttere nogensinde. Men midt i succesen kæmpede Jesper med et enormt mindreværd og en følelse af altid at være alene. Derfor endte han også i et stort misbrug af medicin og alkohol – og nåede bunden en nytårsaften, hvor han lå på en sofa med en flaske vodka og et fyldt pilleglas. Skibby fortæller i ”DORPH” om at skjule sin usikkerhed bag kække bemærkninger og om at rejse sig og finde lykken i en moden alder. Og så kan du høre, hvad der skete, da Jesper Skibby hældte opvaskemiddel i vaffeljernet, fordi han troede, det var smør. Han er nemlig kropumulig i et køkken.
-
SUSSE WOLD møder op til DORPH med en hånd i gips efter et styrt en nat i hjemmet. Men Susse fortæller med stort overskud om sin ungdom - præget af både succes og mindreværd. Om at falde om på scenen og tro, man er død blandt engle, der viser sig at være balletdansere. Om kunsten af blive gammel og alligevel føle sig ung som 82-årig. Og så kan du høre, hvorfor Susse tog 6 kilo på til en filmrolle - og hvorfor hun elsker at køre bil - helt alene.
-
Stig Tøfting blev forældreløs som 13-årig, da hans far tog livet af moderen og bagefter sig selv. Og Stig har mistet er barn, der døde kort efter fødslen. I ”DORPH” fortæller den nu 52-årige fodboldkommentator, hvordan han er kommet videre efter de tragedier – og hvorfor fodbold betyder så meget i hans liv. Men du kan også høre hans kæreste fortælle, hvordan det er at blive kaldt ”verdens lækreste” af Stig – og hvorfor Tøfting kun vil spise osterejer med en gaffel.
-
Lars Chief 1 Pedersen er et kompliceret menneske, der kæmper med sorte tanker, melankoli og depressioner. Selvom han siden teenage-årene som hip-hop pioner i Rockers By Choice har vadet i guldplader, hits og masser af succes, har Chief 1 først fundet sig selv, efter han fyldte 50 år. I ”DORPH” fortæller han ærligt om nedturene, ensomheden og usikkerheden. Men også om, hvorfor han elsker at lave gode sange til Melodi Grand Prix. Og hvorfor han elsker dyr mad.
-
Glæd dig til først afsnit af podcasten DORPH