Episoder
-
I dagens afsnit løfter vi sløret for alle vores små hverdagsløgne, påtagede identiteter og pyntede anekdoter i vores evige forsøg på at fremstå så seje som muligt. Vi taler bl.a. om tilkæmpet københavneridentitet, en sirligt hjemmeklippet g-streg, en påstået romance med en svensk model og ikke mindst en usandsynlig nedlæggelse af en judotræner i år 2000. Rigtig god fornøjelse!
-
I anledning af instagrams fremragende trend be - og afkræfter vi i dagens afsnit en perlerække af mere eller mindre grænseoverskridende og grineren udsagn fra alle jer derude! Lyt med og få svar på livsvigtige spørgsmål: skider vi sammen, skal podcasten holde pause, vil vi hellere leve med angst end uden, bruger Jose flest penge, har vi scoret lige mange, bliver vi aldrig uvenner, drømmer vi om mere fame OSV. OSV. Rigtig god fornøjelse!
-
Manglende episoder?
-
Så er der påskespecial! Vi fik sådan lyst til at lave et afsnit i forlængelse af sidste uges meget følelsesmæssige afsløringer, hvor vi samler op på alle reaktioner og tanker vi har haft i ugens løb - og taler bl.a. om at miste en graviditet, brudte venskaber og skam. Og så selvfølgelig lidt snak om store, stive nipples og at shoppe efter kæmpe bh’er. Kram og god påske.
-
Vi håber, at I vil tage ekstra varmt imod dagens afsnit, hvor taler vi om de store livsbegivenheder, der har præget vores liv og venskab de seneste mange måneder. Vi taler bl.a. om kompleksiteten i at rumme hinandens forskellige skæbner, og forsøger at sætte ord på alle følelserne af angst, glæde, sorg og håb.
-
Så er det endelig blevet tid til endnu en omgang kender du typen - special edition! Glæd jer til at stifte bekendtskab med havkajakken, hipsterlevnet, den selvstændige erhvervsdrivende, euromanden etc. og find ud af, hvem der er den største onanist, hvilket håndklæde alle mænd har til fælles, hvad bro dude bagels er og masser af andet skønt lir. Vi garanterer højt humør og masser af grin. God fornøjelse!
-
Jeres ønske er vores lov! Vi byder på hermed på anden omgang af lytternes vildeste og værste tinderhistorier. Spænd sikkerhedsselen og forlad stillekupéen, for nu skal du møde Real Life Peter fra kærlighed ved første hik, teknikkernes mester, Sofie med de store patter, løgneren med olivenolietønden, manden i krogen og MANGE, mange flere. Tak for alle jeres bidrag - og rigtig god fornøjelse!
-
I dagens afsnit taler vi med vores gæst, Josefine Vartiainen, om hendes oplevelser med at være kvinde og rollemodel i science.
Vi diskuterer vores fælles erfaring med at overpræstere for at blive taget seriøst, kønnet sprog, hvorfor repræsentation er nøglen til forandring og at finde modet til at lytte til sin indre stemme.
Dagens afsnit er sponsoreret af DTU - Danmarks Tekniske Universitet, der gerne vil sætte fokus på mangfoldighed i science. Det, synes vi, er et vigtigt budskab, og derfor ringede vi til vores lytter Josefine Vartiainen, 20 år, som er den eneste kvinde på det danske landshold for naturvidenskabelig forskning og tidligere vinder i life science kategorien i Danmarks største naturvidenskabelige talentkonkurrence Unge Forskere. Rollemodel hos GirlsAreAwesome og High5Girls. Får snart patent på sit plaster og bliver derved officielt registreret som opfinder af medicinalteknologi.
Du kan deltage i DTUs online åbent hus d. 4. marts fra kl. 8.30-20. Her kan du møde studerende og undervisere og lære meget mere om de forskellige uddannelser. Tjek det fulde program ud på www.aabenthus.dtu.dk
-
I dagens afsnit taler vi om den ultimativt største glæde i tilværelsen: maden vi indtager! Vi deler livets bedste, værste og klammeste madminder ud fra et ganske selvopfundet vennebogskoncept. Lyt med, når vi opklarer om Nanna egentlig har spist skolens døde kaniner? Er burrata faktisk en sexet råvare? Har vi nogen erfaring med mad på kønsdele? Svarene finder du lige her. Rigtig god fornøjelse.
-
En mørk og kold tid kalder på positive lyspunkter! Med udgangspunkt i jeres kreative bidrag, udspørger vi i dagens afsnit hinanden om vores favoritter af ALT mellem himmel og jord. Vi svarer på alt fra foretrukne onanitidspunkter til den bedste måde at nulre en bussemand - tilsat fællessang og rigeligt med grin. Rigtig god fornøjelse!
-
Har I svært ved at holde humøret oppe efter snart et år med pandemi og restriktioner? Det har vi - så for at få ny og klog energi ind i studiet har vi inviteret vores yndlingsforfatter Olga Ravn med i dagens afsnit. Vi anmelder selvfølgelig fastelavnsboller, taler om hvordan corona påvirker vores humør og hjemmearbejdsrutiner, livet med børn, kreative processer, disciplin og følelsen af dovenskab. Rigtig god fornøjelse!
Forfatter Olga Ravn er aktuel med romanen Mit Arbejde, der er nomineret til Politikens Litteraturpris! Stem helt gratis på Olga ved at skrive "pris or" på sms og sende til 1218.
-
Vi anbefaler, at I finder lommetørklædet og brækposen frem, da dagens emne fremkalder alt fra lattertårer til solide opkastfornemmelser, når vi deler jeres vildeste, sjoveste og mest bizarre historier fra tinder dates.
Hør om alt fra den lønnede klamydiatest til skovtisseren, den falske murer, mandebabyen, saunaværelset - og meget, meget mere. Rigtig god fornøjelse!
-
En svensk blogger stillede tidligere på ugen spørgsmålstegn ved, hvad der sker, når influencere bliver markant rigere end deres følgere. I dagens afsnit tager vi diskussionen op og vender blikket mod en branche, der på godt og ondt sælger en livsstil, de fleste kun kan drømme om. Vi diskuterer bl.a. vores egen udvikling og privilegier som selvstændige - og taler om alt fra “bloggerrejsen” fra 1-værelses lejligheder til millionistandsættelser, vores konstante købetrang og interne sammenligning, subtile reklamer på story, forskellen influencere imellem, at kritisere forretningen frem for mennesket - og meget mere! Rigtig god fornøjelse.
-
Årets første afsnit er landet! Og det går bestemt ikke stille for sig. Vi har kigget dybt i krystalkuglen og lister alle de ting, vi tror er fuldstændigt ude i 2021 - fra pastelfarvet indretningsmode til el-løbehjul og filtre på Instagram. Rigtig god fornøjelse!
-
Surprise! Ingen jul uden årets allersidste afsnit af fries. 2020 har været aflysningens år, og det gælder også julen, hvor mange af os skal se færre mennesker end vi plejer. I dagens afsnit vækker vi derfor Julens Arketyper til live - fra Fitnissen til Den Ægte Blærerøv TM, Havenissen, Den Blamende og Shamende Bedstemor, Den Barmhjertige Samaritaner - og mange flere! Fra os til jer. God jul og rigtig god fornøjelse.
-
I dilemma-udgave! I dagens afsnit tager vi traditionen tro lytternes juledilemmaer op til diskussion.
December er som bekendt De Store Følelsers Højsæson og vi runder alle problematikker fra overspisninger til frygten for en hjemmehæklet vatrondel, skilsmissesplittelse, voksne mennesker med indre børn, sorg, alenejul og en ganske gratis lort. Rigtig god fornøjelse!
-
I dagens afsnit er humøret endnu en gang mega højt, og vi lægger ud med at dissekere en gåtur, der er hele decemberfølelsen i en nøddeskal: forventningerne er simpelthen større end realiteterne. Vi taler om fejlslagne forsøg på at genskabe barndommens julemagi med 300 kroner og en film på Netflix, diskuterer følelserne der opstår, når vaniljekransen smager af en anden mormor, hvor mange procent Pinterest vi er, Nannas nyrige stil, Joses sarte smagsløg, når Google Maps dikterer dit afstandsliv og MEGET mere. God fornøjelse.
-
Advarsel: Lyt ikke med fra stillezonen! I dagens afsnit triller lattertårerne ned af kinderne, når Jose deler en gigantisk nyhed, og Nanna fortæller om et decideret slikrelateret melt down i Frellsen Chokolade. Vi taler om at vinke farvel til sin voksensut og introducerer bl.a. koncepter som smøgernes julemand, udrydder vs. gemmer, katapultarmen og at sidde som ugle og marsvin i biografens mørke. Endelig støver Nanna også et ældgammelt kerneminde af, hvor både grin og følelser får frit løb. Rigtig god fornøjelse!
-
I dagens afsnit fortæller vi om vores forelskelser i alle afskygninger - fra de første til de mærkeligste. Vi gennemgår alt fra Nannas mange kærlighedserklæringer til Joses betagelse af en form for flaskediller, bandet ‘stake my claim’, en svensk pianist, en aflevering fra 9. klasse - og hvad det vil sige at være typen, der altid står klar med en lighter. Rigtig god fornøjelse!
-
I dagens afsnit taler vi om alle de ting i livet, der giver os følelsen af at være en noob - eller som Nanna beskriver det: “følelsen af at glide i en indvendig banan”. Ansigtstab i tandlægestolen, trompetbukser til dans, er det SKAT eller russisk?, why the face-forkortelser, koordineret bukning og massevis af andre n00b-værdige øjeblikke er på menuen og vi garanterer for, at det IKKE bliver kedeligt. God fornøjelse!
Dagens afsnit er sponsoreret af Klub Venus - Vibrator Boutique. Ved indmelding i Klub Venus kærlige community får du et månedligt nyhedsbrev med skønne tilbud, invitationer til events samt 10 procent rabat på dit næste køb!
-
Fyr op for humøret på denne mørke dag, for nu går det løs med de vildeste historier om de største moralske tømmermænd! Vi runder alt fra indbrud i et anneks, gravskænderi, en vildfaren mørbrad, tyverier, fuldebeskeder, opkast i mængder og et hårdt prøvet underliv i januars nattefrost. Selvfølgelig tilsat vores egne tanker og historier. Rigtig god fornøjelse! Dagens afsnit er sponsoreret af Klub Venus - Vibrator Boutique. Ved indmelding i Klub Venus kærlige community får du et månedligt nyhedsbrev med skønne tilbud, invitationer til events samt 10 procent rabat på dit næste køb!
- Vis mere