Episoder
-
Vi taler med Gina Rippon, som er en britisk forfatter og forsker indenfor neurovidenskab.
Hun er særlig kendt for og forske i de kognitive ligheder mellem kvinder og mænds hjerner.
Med bogen “The Gendered Brain” gør hun os alle sammen klogere på, hvordan hendes forskning kan være med til at nedbryde fordomme om, at vores køn er med til at bestemme vores præferencer i alt fra legetøj og farver til karrierevalg - og hvordan denne viden kan være med til at skabe lige muligheder for piger og drenge, mænd og kvinder.
Produceret af Josephine Marcher
-
Manglende episoder?
-
I denne episode zoomer vi ind på gymnasiepigernes drømme for fremtidig uddannelse og karriere, samt om køns-bevidst undervisning i naturfagene kan få flere piger til at åbne øjnene for videreuddannelse indenfor de teknologiske og naturvidenskabelige fag.
Sammen med lektor på Københavns Universitet Henriette Holmegaard og Phd-studerende Emilie Gertz taler vi om den nye spændende viden, der kan være med til at rykke på køns-ubalancen i STEM.
Henriette Holmegaard leder GATE-projektet (Gender Aware Teaching for Equity in Science and Engineering), som er støttet af Poul Due Jensen Fonden sammen med kollegaen Lene Møller Madsen, der desværre ikke kunne deltage i denne podcast.
Produceret af Josephine Marcher -
Når flere kvinder får plads i historiebøgerne, giver vi nutidens piger og unge kvinder frie uddannelses- og karrieremuligheder.
I denne episode sætter vi fokus på, hvorfor den historiske kontekst har betydning for unge kvinders uddannelsesmuligheder. Når vi giver kvinder en plads i historien giver vi piger og unge kvinder flere at spejle sig i, hvilket har stor betydning for, at de kan se sig selv tage en uddannelse og gøre karriere i mandsdominerede fag.
Vi taler med tre kvinder, der gør et stort stykke arbejde for at ændre de strukturelle ideer om, hvilke positioner kvinder har haft i historien, og sammen bliver klogere på, hvorfor det er vigtigt at være opmærksom på historiske biases.
Du skal lytte til
Museumsinspektør på Nationalmuseet og forfatter, Jeanette Varberg
Professor på Datalogi på Københavns Universitet, Pernille Bjørn
Og historiker, podcaster og forfatter, Gry Jexen.
Produceret af Josephine Marcher -
Teknologi og it spiller en afgørende rolle for vores samfund, men danske virksomheder må kigge langt efter medarbejdere med STEM-kompetencer, dvs. Konpetencer inden for teknologi, ingeniørkundskab, naturvidenskab og matematik, og intet tyder på, at rekrutteringen bliver nemmere de kommende år.
Danmark ligger nemlig i bunden, når det kommer til, hvor mange unge, der vælger en STEM-uddannelse, og samtidig er STEM et af de områder med størst kønsubalance.
En mere ligelig kønsfordeling kan være med til at gøre rekrutteringspuljen større, men det vil også have afgørende betydning for, at de teknologiske og videnskabelige løsninger, der udvikles til vores samfund er mangfoldige og repræsentative. - Vi har brug for mere diversitet i STEM!
I episode 1 kan du blive klogere på, hvorfor der er brug for flere kvinder i STEM og hvordan vi kan motivere pigerne til at vælge en STEM-uddannelse.
Du møder:
Stifteren og forkvinde i foreningen High5Girls Marianne, der introducerer dig til foreningens visioner og missioner.Anne Fløe, der er konsulent i Tænketanken DEA og medforfatter af rapporten “stereotyper spænder ben for tekniske piger”
Administrerende direktør i Rambøll, Ib Enevoldsen, som gerne ser mange flere kvinder i ingeniørbranchen.
Produceret af Josephine Marcher