Episoder

  • På pionercentret for AI i København er direktøren begejstret over Gefion - AI supercomputeren, som snart står klar i Danmark.

    Danske forskere har længe efterspurgt mere computerkraft til brug af AI. Med Gefion er deres bøn blevet hørt. En anden vigtig detalje er, at danske forskere ikke længere skal købe sig adgang til udenlandsk regnekraft, hvilket betyder, at man nu kan bruge offentlige danske data i overensstemmelse med EU's GDPR regler. På den måde kan man skræddersy danske AI projekter fremfor at skulle fifle rundt med systemer trænet på udenlandske datasæt.

    Hør direktør i Pioneer Centre for Artificial Intelligence Serge Belongie fortælle.

    Link:
    Pioneer Centre for Artificial Intelligence https://www.aicentre.dk

  • Inden udgangen af dette år har Danmark Europas største AI-supercomputer. Den er allerede døbt Gefion og skal hjælpe danske forskere med at bruge AI i deres projekter.
    Computerkraften leveres af techgiganten Nvidia, der har valgt at arbejde sammen med Novo Nordisk Fonden om projektet. Blandt andet fordi fonden også står bag en milliardinvestering i udviklingen af en dansk kvantecomputer.
    Novo Nordisk Fonden betaler de 600 af de 700 millioner kroner, som Gefion koster at etablere. Bag investeringen står vicepræsident i fonden Lene Oddershede, som også står i spidsen for fondens projekt med kvantecomputere. Lene Oddershede medvirkede i Techtopias serie om kvantecomputere i 2023, og nu investerer hun et meget stort beløb i den anden af tidens mest omtalte teknologier, så vi fik igen en interviewaftale i kalenderen, så hun kunne fortælle om hvad Gefion er.

    Links:
    Gefion https://novonordiskfonden.dk/en/news/denmark-to-build-one-of-the-worlds-most-powerful-ai-supercomputers-accelerating-solutions-to-societal-challenges/
    H100 - Grace Hopper https://www.nvidia.com/en-gb/data-center/h100/
    Techtopia om kvantecomputere: https://ida.dk/viden-og-netvaerk/idas-podcast/techtopia/techtopia-episoder-2023/techtopia-286-bohr-20-kvantecomputer-skal-designe-ny-medicin

  • Manglende episoder?

    Klik her for at forny feed.

  • Rundetaarn er Danmarks ældste observatoriebygning er fyldt med astronomiske anekdoter og historier.

    I denne episode er jeg på besøg i Ole Rømers gamle observatorium, hvor Astrofysiker Christina Toldbo og historisk konsulent i Rundetaarn Rasmus Agertoft livligt fortæller om livet i Rundetaarn igennem tiderne.

    Ved du f.eks. hvordan Ole Rømer opdagede at lyset havde en hastighed? Og hvorfor Rundetaarn har både røde og gule mursten? Og hvem troede der var tidelava og bjerge på Solen?

    Ja, vi kommer vidt omkring denne gang.

    Vært, tilrettelæggelse og klip: Tino Tønnesen

    ------------

    Lydfiler er fra Pixabay.com

  • I skyggen af Ruslands konflikt med Ukraine er der opstået nye perspektiver og stemmer, som udfordrer liberale samfund. I en tid med krig er ytringsfriheden og informationsfriheden under pres, og fjendtlige aktører arbejder aktivt på at skabe uro, underminere politisk beslutningstagning og svække den vestlige verden som helhed. Den informationskrig, der udspiller sig, kræver derfor en ny tilgang til samfundssikkerhed og evnen til at modstå og komme styrket ud af udfordringerne.
    Det mener, André Ken Jakobsson, adjunkt ved Center for War Studies på SDU. Han er gæst i Techtopia.

    Link:
    https://www.diis.dk/publikationer/nye-oejne-oerer-stemmer

  • Bianca Bruhn, direktør for Google i Danmark, står midt i orkanens øje, hvad angår udviklingen af kunstig intelligens. Samtidig har hun også en lang international ledelseskarriere bag sig, hvor hun som kvindelig leder i it-branchen har et unikt indblik i DE&I dagsordenen i STEM. I denne episode af STEM'MER I LEDELSE fortæller hun om sin ledelse med de to vigtige emner i fokus.

  • Smartphonen er måske tidens mest udskældte men også det mest udbredte apparat. Så tænk nu hvis vi i stedet for at doomscrolle os igennem timers videoskrammel kunne bruge telefonen til at slappe af, skrue ned for stress og opnå indsigt i os selv og vores mentale velvære.

    Den danske startup Completion VR tilbyder virtuelle universer af uendelighed, som man kan besøge på sin smartphone flere gange dagligt, når virkeligheden presser sig på.

    Techtopia checker ind i uendeligheden sammen med firmaets stifter Andreas Christiansen.

    Link:
    https://www.completion.one

  • Forestil dig et liv uden internet, wi-fi, GPS og mobiltelefoner. Det lyder ikke særlig tiltalende, vel? Vi lever nemlig i en verden, hvor teknologi, der har sine rødder i rumforskning, er uundværlig.

    Dagens gæst er Michael Linden-Vørnle og han mener bestemt, at det kan betale sig at smide penge i rumteknologi. Han påpeger, at for hver krone, vi investerer i rumforskning, får vi 4-5 gange igen. Dette - og meget andet - taler vi meget mere om i denne episode.

    Hvert år bruger NASA, ESA og andre rumorganisationer milliarder af dollars på udvikling af rumteknologi i jagten på at udforske det ukendte og forstå vores univers bedre.
    Det er store beløb vi taler om og derfor er det naturligt at spørge om det er det hele værd? Er investeringen i rumteknologi berettiget, og hvad får vi egentlig ud af det?

    Michael gør os klogere på hvordan rumteknologi har udviklet sig fra Apollo missionerne og frem til i dag. Vi kommer også ind på hvad der skal udvikles af teknologi for at fortsætte vores udforskning af rummet.

    Vi dykker også ned i nogle konkrete eksempler på, hvordan rumteknologi har beriget vores hverdag og samfundet som helhed. Og vi kommer naturligvis også ind på hvad der skal udvikles af teknologi for at fortsætte vores udforskning af rummet.

    Vært, tilrettelæggelse og klip: Tino Tønnesen

    ------------

    Lydfiler er fra Pixabay.com
    Music by Yurii Semchyshyn from Pixabay

  • Krig er ikke en god ting. Men krig kan være god forretning. Og krig kan skabe innovation. Og det er, hvad der sker i Ukraine lige nu. Vi har set droner ødelægge russiske kampvogne og sænke russiske krigsskibe i Sortehavet. Det er teknologi skabt af nød og i hastværk. Ofte af de mange tech startups som Ukraine huser.

    Den amerikanske startup guru Eric Ries skrev i sin bog THE LEAN START-UP for et årti siden, at "En start-up er et eller flere menneskers forsøg på at skabe noget nyt i et klima af ekstrem usikkerhed." 

    Citatet stammer ikke fra krig, men det passer godt på de ukrainske tech startups, som de sidste par år har omlagt derer forretning fra civil tech til slagmarkstech. I Eric Ries’ terminologi har de lavet en pivot - en afgørende forandring i deres forretning for at tilpasse sig markedet.

    Vi møder sådan en ukrainsk startup, og vi hører om, hvorfor danske tech startups interesserer sig for Ukraine og mulighederne for at hjælpe i kampen mod Rusland samt skabe innovation og forretning.

    Medvirkende:

    Esben Gadsbøll, formand Danish Tech Startups 

    https://techstartup.dk

    Mischa fra Himera, der lige har fået en investering på 525.000 USD. De laver walkie-talkies, som bliver brugt af lidt over 2.000 soldater ved fronten.

    https://himeratech.com/en

    https://www.janes.com/defence-news/news-detail/ukraine-conflict-ukraine-develops-jam-resistant-radio

  • Danmark banede vejen ved at udnævne verdens første tech-ambassadør i 2017, efterfulgt af Frankrig året efter med Henri Verdier.Hans professionelle rolle spænder bredt over teknologi, innovation, handel, kultur, og EU's regulering af konkurrence og etik, hvilket placerer ham i skæringspunktet mellem diplomat og minister.Han er også forfatter til bogen "The Business of Hate”, hvor han drøfter overgangen fra internettet som et paradis for ytringsfrihed til en arena for falske nyheder og polarisering.  Henri Verdier undersøger sociale mediers indvirkning på kultur og offentlig debat, herunder misinformation. Techtopia tager diskussionen op med Henri Verdier live fra den franske ambassade. Vi diskuterer de udfordringer demokratiet står over for med misinformation, filterbobler og generativ AI, især op til årets valg i store demokratier, hvor fire millarder mennesker skal til stemmeurnerne. 

  • Mennesket er jo ikke bygget til at opholde sig udenfor jordens tyngdekraft og dens beskyttende atmosfære. Men alligevel gør vi det og det sætter sine tydelige spor på astronauterne.

    Men hvad sker der med et menneske, når det befinder sig i rummet? Hvordan påvirkes man af manglende tyngdekraft, kan man blive rumsyg? Og går det over...?

    Cheflæge på rigshospitalet, Mads Klokker, har været med til at udvælge Danmarks eneste astronaut og ham taler jeg med om rumsyge, spatial disorientation og alle mulige andre ting, der potentielt er farligt for de mennesker, der skal bo på ISS, eller skal videre til Månen eller Mars. 

    For helt ufarligt er det jo ikke...

    Vært, tilrettelæggelse og klip: Tino Tønnesen

    Lydfiler er fra Pixabay.com

  • Google, Meta og TikTok er på besøg i studiet for at fortælle om deres kamp mod misinformation på deres platforme.

    En nylig befolkningsundersøgelse gav dem både skylden for spredning af misinformation samt ansvaret for at stoppe det, men samtidig var tilliden til dem meget lav. Så hvad gør de?

    Debatten er vigtig lige nu, fordi fire milliarder mennesker går til valg verden over i 2024. Samtidig buldrer generativ AI frem med kraftige værktøjer til at skabe falske fotos og videoer. Og ydermere betyder krigene i Ukraine og Mellemøsten, at der bliver produceret voldsomme mængder af manipuleret materiale på sociale medier.

    Medvirkende:
    Martin Ruby, politisk chef for Meta i Norden
    Jesper Vangkilde, kommunikationschef, Google i Danmark
    Christian Hannibal, politisk chef for TikTok i Danmark

    Links:
    Udgangspunkt for samtalen er dette citat fra ADD rapporten om misinformation: "Danskerne mener ligesom i befolkningsundersøgelsen fra 2021, at det især er tech-virksomheder og politikerne, som bærer ansvaret for at minimere de uønskede konsekvenser af digitaliseringen. Der er dog også fortsat lav tillid til, at de ansvarlige aktører er villige og kompetente til at påtage sig det nødvendige ansvar for at sikre, at digitaliseringens negative konsekvenser kan tøjles."

    Rapporten er her https://algoritmer.org/befolkningsundersoegelse/forside/2023-2/digitaliserings-betydning-for-demokratiet/

    Techtopia lavede denne podcast om rapporten. https://ida.dk/viden-og-netvaerk/idas-podcast/techtopia/techtopia-episoder-2023/techtopia-318-danskerne-bekymrer-sig-om-misinformation

    Yderligere materiale er WEF rapport om misinformation som den største trussel lige nu https://intelligence.weforum.org/topics/a1G680000008j2FEAQ

    Løbende materiale fra EUs DisInfo kontor https://www.disinfo.eu.

    Og dette policy brief fra DIIS https://www.diis.dk/publikationer/nye-oejne-oerer-stemmer

  • Udenrigsministeriets seneste strategi for teknologisk diplomati er markant anderledes end tidligere strategier fra techambassadørens hånd.

    Tidligere handlede det om at skabe dialog med en techbranche, der handlede på egen hånd uden større hensyn til national lovgivning. Men coronakrise og krig i Ukraine har forandret verden og techgiganternes rolle.

    Nu er Google, Microsoft, Amazon og Elon Musk medspillere i hjælpen til Ukraine, men det betyder også, at Europas afhængighed af udenlandsk teknologi bliver smerteligt tydelig.

    Det er baggrundsmusikken til en ny ambitiøs strategi fra techambassadør Anne Marie Engtoft Meldgaard, der har forladt Silicon Valley til fordel for EU som udgangspunkt for en global dansk indsats indenfor techdiplomatiet.

    Strategien fremlægger fire strategiske prioriteter for en ny geopolitisk virkelighed.

    Opprioritere geopolitisk engagement med tech-industrien, særligt i Europa;
    Arbejde for at sikre ansvarlige rammer for nye og kritiske teknologier;
    Øge vores sikkerhedspolitiske samarbejde om teknologi;
    Styrke globale normer og partnerskaber;

    Medvirkende:
    Anne Marie Engtoft Meldgaard, techambassadør

    Link:
    Udenrigsministeriets strategi for teknologisk diplomati https://via.ritzau.dk/files/2012662/13793091/77673/da

  • Ledere kan ikke passe på sig selv, hvis de er på en arbejdsplads, der ikke er designet til det. Sådan lyder budskabet fra erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen, der er aktuel med en ny bog om lederes trivsel. Hvis ikke virksomhederne bliver bedre til at forebygge mistrivsel, får det alvorlige konsekvenser for både lederne selv og deres medarbejdere – og for virksomhedernes innovation og nytænkning.

  • Dansk iværksætter har skabt en unicorn i USA. Hvordan gjorde han?

    Danmark hungrer efter enhjørninger, men vores enhjørningeføl stikker af til udlandet. Vi refererer naturligvis til begrebet “unicorn”, som det bliver brugt om start-up virksomheder, der har vokset sig store og stærke. Har man en markedsværdi på over én milliard dollar, kaldes man en unicorn. 

    Det betyder arbejdspladser, skatteindtægter og afkast til de investorer, som har været fødselshjælpere for føllet. Danmark har ifølge Dansk Erhverv fostret 13 unicorns, men problemet er, at de flytter tidligt hjemmefra, så Danmark høster ikke gevinsten af deres vækst. 

    Men hvordan bygger man egentlig en unicorn? Det fortæller iværksætteren Christian Bach, der sammen med en ungdomsven har skabt firmaet Netlify i USA. Techtopia får hans udviklingshistorie fra ide til udvikling af teknologi og det hårde arbejde med at skaffe investorer, der kan sikre, at virksomheden skalerer til en levedygtig størrelse. En fuldvoksen enhjørning.

    Link: https://www.netlify.com


  • Hvornår blev universet uendeligt?

    I dag tænker alle - eller de fleste - at universet er uendeligt. Uendelighed er i sig selv en underlig størrelse, men det er faktisk kun 100 år siden at universet blev uendeligt. Sådan videnskabeligt set.

    Vi skal ikke langt tilbage i tiden, før man tænkte helt anderledes på rummet over os og forestillingerne om det har igennem tiderne indeholdt store fortællinger, livlig fantasi og ikke mindst drama.

    Så.. hvad skete der fra ca 8000 f.v.t. og op til 1924? Og hvad skete der efter?

    Jeg har endnu engang Formand for Astronomisk Selskab og museumsinspektør fra Kroppedal Museum, Lars Occhionero i studiet for at tage os på en rejse fra et meget lille begrænset univers til det store uendelige tomrum.

    Vi kommer naturligvis også ind på the great debate, Olbers paradox, buesekunder og parsecs.

    -----

    Vært, tilrettelæggelse og klip: Tino Tønnesen

    Lydfiler er fra Pixabay.com
    Sound Effect by Samuel F. Johanns from Pixabay

  • 61% af danskerne er nervøse for misinformation og fake news, deep fake videoer og fotos på nettet. Det viser den nyeste undersøgelse fra projektet ADD - algoritmer, data og demokrati.

    Vi lever i en tid, hvor alle kan lave en falsk video eller en falsk lydoptagelse, eller få en generativ AI til at skrive en tekst eller en artikel,
    som ser ud som om, den er skrevet af en rigtig journalist eller offentliggjort i et rigtigt medie.

    Samtidig så går vi ind i et år, hvor der er valg mange steder på kloden.

    Der er amerikansk præsidentvalg, der er valg i Rusland, der er valg til Europaparlamentet.

    Derfor kommer, der til at flyde en strøm af desinformation ind i vores indbakker, ind i vores sociale medier og andre steder. Og denne desinformation bliver til misinformation, når vi begynder at dele med alle de venner, vi har på sociale medier. Og så har vi gang i balladen, fordi det spreder sig fuldstændig eksponentielt.
    Projektet ADD, Algoritmer, Data og Demokrati, laver nogle store befolkningsundersøgelser og det seneste, de har sat fokus på, det er netop misinformation. Hvad er danskernes holdning til det?
    Det viser sig, at vi er rigtig, rigtig bekymrede for misinformation.
    Det kan du høre mere om i Techtopia, hvor vi også besøger Teknologirådet, som er med i et EU-finansieret projekt med det formål at konstruere en chatbot, som kan lære internetbrugere at tænke kritisk.

    Medvirkende:
    Nana Holstein, analysechef, Tænketanken Mandag Morgen
    Marie Hoff, projektleder, Teknologirådet
    Sidsel Ladegaard, projektleder, Teknologirådet

    Links:
    ADD https://algoritmer.org/befolkningsundersoegelse/forside/2023-2/digitaliserings-betydning-for-demokratiet/
    Titan https://tekno.dk/project/titan/

  • OpenAI overrasker igen. Denne gang med et kraftfuldt værktøj til videoproduktion kaldet Sora.

    Sora kan lave videoer i op til 1 minuts længde med flere klip, og noget der minder om en struktur for en fortælling baseret på bare en linjes skriftligt input fra brugeren. Og så ligner det virkelighed i utrolig høj billedkvalitet. Med andre ord: fake reality.

    Techtopia checker mulighederne og kigger under motorhjelmen på endnu en landvinding indenfor generativ AI sammen med Esbern Torgaard Kaspersen, Co-Founder og CTO i KasperAI, som har speciale i anvendelse af AI i filmproduktion.