Episoder

  • Kyiv Independent is an independent digital media outlet that delivers news from Ukraine in English to millions of readers globally via platforms such as X and Telegram. Here, the war between Russia and Ukraine is covered closely. As the name suggests, journalists at the media take pride in being independent. The Kyiv Independent is also partly owned by the employees. In November 2021, all journalists at the Ukrainian newspaper Kyiv Post were fired by the owner, who was dissatisfied with their critical coverage of the Ukrainian authorities. The journalists would not let their news coverage be controlled by the owner, who then chose to fire them all.

    Instead of giving up, the fired team founded a new media outlet that they called the Kyiv Independent. Jnomics, an international media consultancy with Ukrainian roots, co-founded the publication and just three months after the Kyiv Independent was launched, Russia invaded Ukraine. The Kyiv Independent is published in English and has become an important source of news from Ukraine for millions of people around the world during the war against Russia.

    The general manager Zakhar Protsiuk visited Copenhagen, where he participated in the TechBBQ conference, and he also had room for a chat with Techtopia. Participants: Zakhar Protsiuk, COO - Chief Operating Officer

  • Kyiv Independent er et uafhængigt digitalt medie, der på engelsk formidler nyheder fra Ukraine til millioner af læsere over hele verden. Især X og Telegram er vigtige kanaler til at sprede indholdet.

    Kyiv Independent dækker krigen mellem Rusland og Ukraine tæt. Som navnet antyder, så sætter journalisterne på mediet en ære i at være uafhængige. Kyiv Independent er også delvist ejet af medarbejderne.

    I november 2021 blev alle journalister på den ukrainske avis Kyiv Post fyret af ejeren, som var utilfreds med deres kritiske dækning af de ukrainske myndigheder. Journalisterne ville ikke lade deres nyhedsdækning styre af ejeren, som så valgte at fyre dem alle sammen.

    I stedet for at give op grundlagde det fyrede team et nyt medie, som de kaldte

    Kyiv Independent. Jnomics, en international mediekonsulentvirksomhed med ukrainske rødder, var med til at stifte udgivelsen og kun tre måneder efter Kyiv Independent blev lanceret, invaderede Rusland Ukraine. Kyiv Independent udkommer på engelsk og er blevet en vigtig nyhedskilde fra Ukraine for millioner af mennesker verden over under krigen mod Rusland.

    Den daglige leder Zakhar Protsiuk besøgte i denne uge København, hvor han deltog i konferencen TechBBQ, og han havde også lige plads til en snak med Techtopia.

    Link til Kyiv Independent https://kyivindependent.com

  • Manglende episoder?

    Klik her for at forny feed.

  • Er Telegrams ejer skyld i børneporno og narkohandel, som brugere af platformen svælger sig i? Ja, siger fransk anklagemyndighed. Nej, siger Elon Musk.

    Beskedplatformen Telegram er en usædvanlig størrelse. Den er det mest brugte kommunikationsmiddel i både Rusland og Ukraine fra top til bund af samfundet.

    Men den har også hele 900 millioner brugere globalt. De tæller både politiske dissidenter og folk, der udveksler børneporno, sælger narko, arbejder med kryptovaluta og planlægger terror.

    Ejer og stifter den 39 årige russiskfødte iværksætter og milliardær Pavel Durov er en meget kraftig fortaler for total ytringsfrihed online. Og det har nu bragt ham i fedtefadet.

    I weekenden den 24.-25. august mellemlande hans privat jet i Paris, hvor han straks blev anholdt. de franske myndigheder anklager ham for en række forbrydelser relateret til ulovlig aktivitet på appen.

    Vi har at gøre med en speget sag om ytringsfrihed, alvorlig kriminalitet på tværs af grænser, kryptering af information, geopolitik og hybridkrig.

    For at kaste lys over historien søger Techtopia hjælp hos adjunkt ved Center for War Studies på SDU, André Ken Jakobsson og seniorforsker Flemming Spliidsboel fra DIIS.

  • Dette er den ultimative episode om Ole Rømer! 

    Vi har talt meget om Ole Rømer i flere afsnit. Jeg ved det. Men der er så mange fascinerende aspekter af denne store danske astronom, som vi endnu ikke har udforsket. 

    Så denne gang dykker vi ned i de mindre kendte opdagelser, der gjorde Rømer til en skikkelse af international betydning, og ser nærmere på hans varige indflydelse på astronomien.

    Men vi stopper ikke der—vi kaster f.eks. også lys over, hvordan en kold dag i København har haft en varig indflydelse på målingen af temperaturer, og giver et shout out til Fahrenheit, der blev inspireret af Rømers arbejde.

    Museumsinspektør Lars Occhionero, en passioneret astronom og Rømer-ekspert, er endnu en gang vores guide ud i det rømerske. Han deler sine dybdegående indsigter og fascinerende anekdoter om den legendariske Rømer. 

    Lyt med for at få et helt nyt perspektiv på en af Danmarks mest bemærkelsesværdige videnskabsfolk!

    Redigering, tilrettelæggelse og vært:

    Tino Tønnesen

    ----

    SoundEffect by David Dumais from Pixabay


  • Hvordan får man rekrutteret flere unge og kvindelige talenter i en traditionspræget og mandsdomineret branche?

    For Marie Brinkgaard, HR-chef i MAN Energy Solutions Danmark, og Nikolai Viuf Hedegaard Kristensen, afdelingschef i MAN, er diversitet en vigtig forudsætning for at udvikle innovative teknologiske løsninger og afsøge nye muligheder inden for shipping-branchen.

    Som ledere arbejder de begge målrettet med at sikre, at MAN Energy Solutions både bidrager aktivt til den grønne omstilling og rekrutterer flere unge og kvindelige talenter. Hør i dette afsnit, hvordan de har udviklet konkrete tiltag, som har været med til at ændre kulturen og fortællingen om virksomheden.

  • Vores digitale kulturhistorie forsvinder dag for dag. Tekst, fotos, lyd og video, som vi skabte i 1990erne, er dårligere bevaret end kultur, skabt for århundreder siden.
    Årsagen er, at indholdet er skabt med computere og software, som ikke findes længere. Indholdet er med andre ord låst inde på døde platforme.
    De fleste danske hjemmesider fra 90erne er forsvundet, og dermed er starten på danskernes indtog på nettet ikke dokumenteret.
    Derfor har professor Niels Brügger fra afdelingen for medier og journalistik på Aarhus Universitet gået i gang med at dokumentere denne periode i dansk kulturhistorie. Det har vist sig at være en større arkæologisk opgave.

    Link:
    Dansk Webhistorie i 90erne http://webhistorie.dk/?fbclid=IwY2xjawE9I4FleHRuA2FlbQIxMAABHeGOF6fMgQ6qxVcsDv_FPv-N79_5QNiIJ7cM3fIGKut287YxOlNaa3dFkA_aem_kiPHrrOv7fQn3AAl2oe4Wg

  • Har p0rno på nettet ødelagt vores sexuelle relationer? Skal vi genopdrages? Og er kuren at kigge med i naboens soveværelse?

    MakeLoveNotPorn er et website, hvor helt almindelige mennesker deler video med deres helt almindelige s3xliv. Stifteren af websitet ser det som sexualundervisning og et kursus i s3x med samtykke for mænd, der skal skrue ned for deres giftige maskulinitet.

    Sitet drives af en håndfuld kuratorer, der personligt har set alle 3000 videoer igennem samt driver et community for de såkaldte MakeLoveNotPorn-stars.

    Mød stifteren og kuratoren samt den danske s3xolog, der finder websitet charmerende men tvivler på, at det kan lære folk bedre sexvaner.

    Medvirkende:
    Cindy Gallop, CEO og stifter, makelovenotporn.tv
    Ariel Martinez, chief curator, makelovenotporn.tv
    Daisy Løvendahl, s3xolog og parterapeut

    Links:

    makelovenotporn https://makelovenotporn.tv/

    Daisy Løvendahl https://daisylovendahl.dk/

     

  • Vi har alle set de imponerende raketopsendelser fra SpaceX og de kraftfulde Raptor-motorer på Falcon Heavy.

    Men hvad sker der egentlig i motorummet? Hvordan skaber de den enorme kraft, der får raketter til at bryde tyngdekraften? Og hvad er forskellen egentlig på de små modelraketter, man kan bygge derhjemme, og de gigantiske rumfartøjer, der sendes ud i rummet?

    I dag dykker vi ned i rakettens hjerte og udforsker de fascinerende mekanismer, der driver både små og store raketter mod stjernerne.

    Jeg er draget i felten - helt ud til refshaleøen - for at møde Mads Wilson fra Copenhagen Suborbitals og han giver en ene-time i raketmotorer og fortæller om udfordringerne ved at bygge raketter på (halv)amatør plan sammenlignet med SpaceX.

    Du kan se Copenhagen Suborbitals video om Nexø 1 lige her: https://youtu.be/kWBrpTLBqro?si=yc6IVnpT4vhqiXyP

    Redigering, tilrettelæggelse og vært:

    Tino Tønnesen

    ----
    Sound Effects from Pixabay

  • Kunstig intelligens er blevet en afgørende faktor på den geopolitiske dagsorden. Chips, GPU’er, kvanteteknologi og el-biler er en del af det danske tech-diplomati og vil i de næste år spille en afgørende rolle i forholdet mellem USA, Europa og Kina.

    Vi bliver opdateret på verdenssituationen fra et tech-perspektiv med Ditte Bjerregård, deputy tech ambassadør i Udenrigsministeriet og Rebecca Adler-Nissen, professor på KU samt Grit Munk, digitaliseringspolitisk chef i IDA.

  • Selvom man har boet næsten hele sit liv i København, så kan der stadig være steder, man ikke kender til.
    Der ligger et hus i Frederiksholms Kanal i Københavns Indre By. Det er et kæmpestort rødt murstenshus med et meget mærkeligt formet tag.
    De færreste ved, hvad huset gemmer, men det er Christian IVs Bryghus, og det er faktisk et sted, der rummer et væld af gamle statuer fra de kongelige haver og parker – i sig selv en vildt fascinerende udstilling.
    Men lige nu er der også en anden udstilling, som hedder Techno Mythologies, skab den svenske kunstner duo Wang og Söderström. Denne udstilling kaster et nyt blik på, hvordan teknologi påvirker os og vores samfund. Det sker i samspil med de gamle statuer, hvilket gør det til en virkelig fascinerende udstilling.
    Techtopia mødtes med kuratoren af udstillingen, Majken Overgaard, inde i det tidligere Bryghus. Da Henrik Føhns kiggede rundt, først på statuerne, som i sig selv er imponerende, og derefter på lyset, installationerne, lyden, skærmene og duftene, kom han til at bruge udtrykket "en multimedieudstilling". Og så var der gang i snakken.

    LINKS:
    Christian IVs Bryghus http://christiansborgslot.dk/udstillinger
    Wang og Söderström http://wangsoderstrom.com
    Majken Overgaard http://majkenovergaard.net

  • “Tech Won’t Save Us” is an immensely popular podcast among people who have a critical view of the American tech industry. The podcast is a one-person show hosted by Canadian Paris Marx, who, within a few years, has become a hero among technology critics.

    In the spring of 2024, Paris Marx visited Copenhagen and gave several lectures and interviews, and they also paid a visit to the renowned Danish podcast Techtopia whose host and editor Henrik Fohns has been covering tech and Silicon Valley for more than three decades.

    Paris Marx is also author of the book “Road to Nowhere” about Silicon Valley’s ideas about driverless cars. Henrik Fohns is the author of the book “The Global Pulse” focused on exponential tech and the idea of the singularity.

    They have a conversation about self-driving cars as a utopia, the tech industry’s attempts to make us dependent on its business models – and Henrik Fohns’ quietly questions whether Paris Marx exaggerate their criticism?

    Links:

    Techtopia http://www.techtopia.dk
    Paris Marx https://disconnect.blog/about/

  • “Tech Won’t Save Us” er en podcast, som er uhyre populær blandt folk, der har et kritisk blik på den amerikanske techindustri.Podcasten er et one-person show med canadieren Paris Marx, der på få år er blevet en helt blandt teknologikritikere.Paris Marx præsenterer sig selv som en kilde til et kritisk perspektiv på, hvad der sker i Silicon Valley:“I næsten et årti har jeg undersøgt og udfordret teknologiindustrien, dens slangeolie-milliardærer, og de skadelige realiteter, de gemmer bag de utopiske fremtidsvisioner, som måske aldrig bliver til virkelighed. Som deres magt og indflydelse vokser, er det mere vigtigt end nogensinde at gennemskue deres vildledende fortællinger og bagvedliggende agendaer”, kan man læse på Marx’s hjemmeside.I foråret 2024 besøgte Paris Marx København og gav flere foredrag og interviews, men Techtopia valgte at gemme samtalen med den canadiske podcaster og forfatter til bogen “Road to Nowhere” til støvet havde lagt sig. I denne podcast taler Henrik Føhns med Paris Marx om selvkørende biler som utopi, techbranchens forsøg på at gøre os afhængige af dens forretningsmodeller - og stiller stilfærdigt spørgsmålstegn ved om Paris Marx overdriver sin kritik?Link: Paris Marx https://disconnect.blog/about/

  • Måske går du rundt og tror, at Teslas el-biler skal frelse verdens storbyer fra et forurenende trafikkaos? Men du tager fejl. Det rigtige svar er din gamle cykel. Måske suppleret med et batteri, så du nemt kan køre længere ture. Og på sigt lave din cykel om til en rullende mobiltelefon.

    Manden bag tankerne om mikromobilitet hedder Horace Dediu, og han er dataanalytiker med en fortid hos Nokia. Det har ført til indgående analyser af Apple og deres dominans på smartphones. Horace Dediu har også studeret hos Clayton Christensen på Harvard University, manden der har udformet teorien om disruption. Blandt andet derfor er der grund til lytte, når Horace Dediu siger, at cyklen er den ægte disruption i storbyen - ikke en Tesla.

    På Techfestivalen i København i 2017kørte Horace Dediu et otte timer langt summit om mikromobiliet - dvs. fremtidens trafik i storbyen. Samme aften lavede Techtopia et live-interview med ham foran et publikum på cirka 100 mennesker på Space 10 i Kødbyen.
    Medvirkende:
    Horace Dediu, dataanalytiker, Asymco

    Links:
    Asymco http://www.asymco.com/
    Micromobilty Summit http://techfestival.co/event/micromobility-summit/
    Techfestival http://techfestival.co/

  • Det hurtigste, der findes, er lysets hastighed i vakuum – omkring 300.000 kilometer per sekund. Men hvad betyder denne svimlende hastighed for os, og hvordan opdagede vi den egentlig? Og hvilken indflydelse har denne viden haft på vores forståelse af universet?

    Alt dette svarer Astronom Lars Occhionero fra Kroppedal Museum veloplagt på.

    Lars tager os på en tur gennem historien, fra antikkens filosoffer til moderne videnskab, og fortæller om, hvordan vores opfattelse af lysets hastighed har udviklet sig. Han fortæller om de skelsættende eksperimenter, som bl.a. Galileo Galilei og Ole Rømer udførte, og hvordan opdagelserne har formet vores forståelse af universet helt frem til i dag.

    Redigering, tilrettelæggelse og vært:

    Tino Tønnesen

    ----

    Sound Effect by Luca Di Alessandro from Pixabay

    Sound Effect by StudioKolomna from Pixabay

  • Tager man 300 AI-forskere og spørger dem, hvornår kunstig intelligens vil trumfe menneskelig intelligens, så lyder gennemsnittet af deres svar: År 2062.

    Det gjorde den australske AI-forsker Toby Walsh, og så skrev han bogen "2062", der tager fat på en lang række af de udfordringer, som kunstig intelligens giver os. Udover sin forskning har han i de senere år organiseret et stort antal AI-forskere til at skrive under på protester mod udviklingen af offensive, autonome våben. Det, som nogle kalder dræberrobotter.
    Ofte diskuterer vi, om AI kan være kreativ som mennesker, fordi det for os er det ypperste eksempel på den menneskelige intelligens' overlegenhed.
    Ugens gæstevært er den generelle kunstige intelligens Henriette, som er baseret på et upload af Henrik Føhns til en computer. Hun taler til os fra året 2062. Og så har hun også inviteret et kor af AI'er til at synge en sang fremtiden baseret på tekster fra vor tid. Lyder det sært? Så lyt!
    Medvirkende: 
Toby Walsh, Scientia professor of artificial intelligence, UNSW Sydney

    Links:

    Toby Walsh, https://www.cse.unsw.edu.au/~tw/

  • Historien om internettet er altid en historie om mænd i en garage, men hvor er kvinderne?

    Hør deres historie og mød en ny kvindelig komet, som er en af IBM's mest produktive kvindelige opfindere nogensinde.

    Vi fejrer internettets kvindelige helte i denne uges Techtopia.. Interview med @TheUniverse om #BroadBandBook Mød også @LisaSeacat fra @IBM #InternationalWomenDay2019 @techfestivalcph #cphftw

  • Vores liv speeder op. Information fra kunstig intelligens bliver serveret i kortere bidder via digitale medier. Den konstante tilstand af at blive forstyrret gør det meget svært at tænke dybt, kritisk og sammenhængende, fordi man hele tiden skal behandle ny information.
    Hvad gør internettet ved vores hjerner?, spørger den amerikanske skribent og teknologikritiker Nicholas Carr i sin bog "The Shallows".
    Det bekymrende svar er, at vi ikke kan koncentrere os, og at vi ikke kan lave informationsbombardementet om til varig viden. Vi bliver faktisk bare dummere.
    Det beskriver Carr i essays som “Is Google Making Us Stupid?” i sin seneste bog "Utopia is Creepy", der en samling af et årtis teknologikritik.
    Han besøgte Danmark, men i stedet for at lave et traditionelt interview med Nicholas Carr om hans seneste bog, så valgte Techtopia fem ord eller paradigmer for at se, hvad de sætter i gang i hans hjerne.
    De fem ord er data, hastighed, hjernen, the big five (Google, Facebook, Amazon, Apple og Microsoft) og til sidst singulariteten - altså ideen om at kunstig intelligens vil forandre eller måske overtage verden totalt om få årtier.
    Nicholas Carr er forfatter og skriver om teknologi, business og kultur. I 2008 indledte han sin kritik med artiklen ”Is Google making us stupid?”. Senere fulgte bøgerne ”The Shallows: What the Internet is doing to Our Brain”, ”The Glass Cage: Automation and Us” og senest “Utopia is Creepy: and Other Provocations”.

  • Et af livets grundlæggende mysterier er om vi er alene i universet.

    I denne episode skal vi med astrofysiker Christina Toldbo fra Rundertaarns observatorium, på en spændende rejse gennem vores solsystem i jagten på liv og livets byggesten.

    Vi starter tæt på solen og arbejder os gradvist udad, fra de brændende hede kloder til de frosne yderkanter af vores solsystem, for at finde (muligt) tegn på liv. 

    Vi runder naturligvis også lidt måner og asteroider. For måske er der liv der? 

    Redigering, tilrettelæggelse og vært:

    Tino Tønnesen

    ------

    Er du ikke medlem af IDA Space? så kan du blive det lige her:
    https://ida.dk/viden-og-netvaerk/netvaerk-oversigt/transport-og-infrastruktur/ida-space

    Og du finder Rundetaarns fantastiske univers lige her: 
    https://www.rundetaarn.dk/

    Sound Effect by UNIVERSFIELD from Pixabay
    Lydfiler er fra  Pixabay