Episoder
-
Station IIII går bag om aktuelle forbrydelser og virkelige kriminelle hændelser. Vært Dan Bjerregaard, der er kriminalreporter med en fortid som politibetjent, gennemgår sagerne med de bedste retsreportere, forhenværende drabschefer, forsvarsadvokater, eksperter og andre kilder med særlig indsigt i samfundets mørkeste sider.
Find den i Radio IIII's app eller der, hvor du lytter til podcast.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Hvad døde Johann af? Det spørgsmål stiller hans efterladte sig igen og igen i tiden efter, hans forlovede finder ham død i deres soveværelse. Under et døgn før 37-årige Johann Nielsens død har en vagtlæge set ham på video og vurderet, at han ikke var alvorligt syg, men at der bare var tale om almindelig influenza. Og derfor står spørgsmålene i kø for hans pårørende. For en ung mand dør da ikke af en influenza?
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Manglende episoder?
-
Der er kommet svar på, hvad Johann døde af, og Sabrina, hans efterladte forlovede, sætter sig for at klage over den behandling, han fik i lægevagten. Under klageprocessen går det op for hende, at 12 sekunder af hans samtale med vagtlægen var afgørende for, hvorfor han ikke fik den hjælp, der kunne have reddet hans liv. Det er de 12 sekunder, lægen bruger på at vurdere Johann på en videoforbindelse. Og videoen skal også vise sig at få en afgørende rolle i den klagesag, hun har indledt.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Åbenlyse symptomer på akut sygdom er blevet overset i to andre sager, vi er stødt på, hvor video blev taget i brug i lægevagten. Den ene handler om en 6-årig dreng og den anden om en gravid kvinde. Fælles for de to sager er, at nogle af de symptomer, der blev overset, var, at patienternes farver havde ændret sig. Det kunne lægerne ikke se gennem videoforbindelsen. Og det er ikke så mærkeligt, for både lys, kameratype og telefonens alder spiller ind på, hvordan farverne ser ud på en video.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Radio4 Undersøgers journalister må på jagt efter svar. For en fremtrædende læge kalder det “et kæmpe eksperiment,” at video bliver brugt i lægevagten. Men dørene bliver smækket i, når journalisterne forsøger at få en forklaring fra de ansvarlige. Der findes ingen forskning, der viser, hvilke tilstande man egentlig kan vurdere gennem en videoforbindelse på en mobiltelefon. Samtidig bliver videoerne ikke gemt, så ingen har mulighed for at kvalitetssikre det nye værktøj eller, i tilfælde som Johanns, gå tilbage og se, hvad lægerne reelt så på videoen. Så journalisterne må opsøge de ansvarlige, for at forsøge at få svar på, hvad har de har tænkt på, da de gjorde det muligt at vurdere akut syge patienter på afstand gennem en mobiltelefons kamera.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Lige om lidt er der nyt fra 'Radio4 Undersøger'.
See omnystudio.com/listener for privacy information.