Episoder
-
I dette afsnit har jeg ekspert Louise Stockholm i studiet som er psykoterapeut og indehaver af klinik for spiseforstyrrelser i Hellerup. Vi snakker om hverdagens madstress og spiseforstyrrelser i større og mindre grad og om hvordan man skelner en spiseforstyrrelse med “bare” usunde madvaner og dagligdagens madstress, som langt de fleste kvinder kender til. Bliv meget klogere på de “dårlige madvaner” og de forskellige anerkendte og kendte spiseforstyrrelser med Louise og jeg, hvor vi snakker hverdagens madstress efter i sømmene
-
Alle kvinder kommer i overgangsalderen, det er en helt naturlig ting. Alligevel oplever jeg at der er mange spørgsmål, antagelser, misforståelser og symptomerne kan være forskellige. Hedeture, vægtøgning, manglende sexlyst og humorsvingninger - er det virkelig sandt? Lad os finde ud af det! Jeg har derfor inviteret læge, forsker og forfatter Lotte Hvas i studiet, som igennem årtier har beskæftiget sig med netop overgangsalderen. Lotte ønsker at belyse overgangsalderen på en måde at, den ikke bagatelliseres men heller ikke sygeligøres. Overgangsalderen er meget bedre end sit rygte.
-
Manglende episoder?
-
Jeg er nysgerrig på hvordan man som gravid kan komme stærkt igennem sit svangerskab i en sund krop som skaber en sund baby
Som gravid sker der en stor fysisk forandring - vores kroppe vokser og hormonerne pumper løs i kroppen! Det kan være hammer svært psykisk også.
Jeg har derfor inviteret jordmoder Lea Toft i studiet for at blive klogere på hvordan man kan opretholde en sund og stærk krop og ikke mindst stærk psyke. -
Føler du din dagligdag kører som et hamsterhjul? Du venter med at leve og udskyder drømme om personlige mål fordi tiden aldrig lige er den helt rigtige? Men lever du så?
Dak Wichangoen er kendt som Michelin køkkenchef og som hun blev i en alder af blot 25 år. Hør hendes historie om hvordan hun brød ud af hamsterhjulet og find inspiration i DK’s nye sweetheart til at bryde ud af dit hjul. -
Mange kvinder oplever udfordringer når de ønsker at blive gravide. PCOS, dårlig livsstil eller genetiske komplikationer kan være nogle af grundene. I Danmark har vi muligheden for facilitetsbehandling og derfor har jeg inviteret den utroligt dygtige og hjertevarme overlæge i gynækologi Marie Louise Wissing i studiet som belyser de forskellige udfordringer og hvordan man kan løse dem.
-
I dette afsnit har jeg til en forandring et hankøn i studiet og en meget flot og velformuleret en af slagsen. Anders Witzel er mandementor og lære mænd at være mænd i den svenske ødemark. Vi får os en sjov og meget interessant snak om hvad mænd tænker og hvorfor kønnene kommer på tværs i et forhold. Bliv MEGET klogere på mænd i dette afsnit og tag værktøjer med videre til dit forhold med din “uduelige” mand.
-
Nyt år og ny start, det er d. 1 januar og her er din kickstart
Et afsnit til dig som har brug for et kærligt skub, forståelse for hvorfor du ikke kommer i sving og en ordentlig omgang motivation og redskaber til at du kan opnå dine mål i livet. Uma er en kvinde som lever af at få mennesker til at skabe succes - hun motiverer mennesker til at nå deres mål. Jeg var personligt selv SÅ motiveret efter besøg af denne inspirerende kvinde. Lyt med ❤ -
Tror du på dig selv? Tror du nok på dig selv til at nå dine mål? For at nå et mål skal man tro på sig selv - også når ingen andre gør det. Irina the Diva er en af landets største realitystjerner. Men ingen troede på hende dengang hun var fattig og kæmpede for hendes mål. Find troen i dig selv i denne podcast.
-
Alle kvinder går på toilettet, vi skal alle sammen af med lort - i bogstavligste forstand. En rigtig stor portion kvinder har svært ved at komme af med det og derfor, uden at ligge fingre i mellem skal vi i denne podcast tale om LORT. Vi skal tale om fordøjelsen, forstoppelse, oppustethed, tarmene, mad og hvordan vi muligvis kan afhjælpe kvinders “lorte situationer”. Til det har jeg inviteret overlæge og specialist i intern medicin og mave-tarmsygdomme Elisabeth Knudsen i studiet. Denne kvinde er dejlig bramfri i snakken om noget de fleste synes er pinligt og akavet, trods man ikke bør være det. Lyt med! Og bliv klogere på dit “lort”
-
51% af danskerne er overvægtige ifølge statistikken hvilke er bemærkelsesværdigt når sundhedsindustrien aldrig har tjent flere penge end nu på slankekure og fitnessmedlemskaber. Samtidig fylder “kropspositivisme” meget og er på alles læber som det nye ord - elsk din krop som den er, budskabet er elskeligt, men er der misforstået at kalde en overvægtig krop for sund? Et sprængfarligt spørgsmål som den kendte sundhedsguru Christian Bitz besvare i denne udgave af “Kvinde, kend din sundhed”.
-
Spiser du på dine følelser? Hvad sker der når mad forbindes med omsorg og mad bliver et misbrug for at holde hverdagen ud? Når mad er et middel til at føle glæde og en afhængighed ? Spiseforstyrrelsen BED er en sygdom der gør at mennesker overspiser, tvangsspiser og lever for at spise. Mød Malene, der har lidt hele hendes liv af BED og toppede med en vægt på 170kg i en alder af 24 år. Malene har i dag været i behandling for BED, men i ugens afsnit fortæller hun om livet som overspiser og livet hvor en familiepizza var en snack som hun spiste på 15 min.
-
Lavt stofskifte, det kan være en stor demotivation for dem der ønsker at gå ned i vægt. Man taber sig simpelthen ikke som andre da ens stofskifte ikke er normalt.
Måske er du i modsatte grøft, du træner vildt meget - virkelig mere end de fleste, men du får ikke de resulater dine anstrengelser og mange timer i fitness centeret burde give? Hvorfor?
Disse 3 scenarier besvare vi igennem Michelle og Heidi som er gæster i mit studie i dag. -
Vil du også gerne høre om hvordan en almindelig kvinde, i en almindelig hverdag - faktisk skaber en sundere og måske slankere version af sig selv?
Mød Charlotte og Marie som er 2 ud af mine 5 modige Youtube piger. I dette afsnit følger du dem i deres 3. uge ud af 12 og vi skal høre mere om deres rejse, hverdagen og hvordan de tackler og jonglerer praktiske gøremål, hverdagens udfordringer og hvad deres mål er hver i sær. -
Hvordan holder man sin motivation mod et mål om at blive slankere eller sundere?
Det kan være så svært at holde skruen lige i vandet, når det kommer til at ligge dårlige vaner om i ens liv. Vi kan alle gå på en slankekur og tabe os drastisk - men det holder aldrig i længden. Jeg giver dig i denne podcast opskriften til hvordan du besvare motivationen i din egen livsstilsændring. Jeg guider dig til hvordan du selv sætter dine mål igennem en holdbart og realistisk livsstilsændring. -
At være sund kan virke som en svær og kompliceret livsstil! Det er en jungle at hitte ud af hvad man skal tro og det kan virke overvældende, ligefrem uoverskuelig at skulle leve sundt i en helt almindelig hverdag !!! Alle de regler, alle de antagelser og alle de sociale krav som stilles. Hvordan skal det passe ind i en almindelig hverdag hvor praktiske gøremål sluger vores tid?
Lad os tale lidt om hvad sundhed er, gøre det enkelt så du ikke skal gå med en dårlig samvittighed og føle du famler i blinde for at nå i mål. Vi skal alle have det godt i vores krop og nyde livet i en hverdag som glider - sundhed er individuelt og jeg giver dig her de redskaber du mangler til at finde din. -
Tænk hvis man kan gå igennem en graviditet uden at tage unødvendigt meget på? Tænk at gå igennem en graviditet uden at lide af rygsmerter og andre gener. At gå igennem en graviditet hvor man kan holde en stærk form og at det kun er maven der vokser. Men hvordan?
Mange kvinder frygter at tage en masse kilo på og mange kæmper med at smide overflødige kilo efter en graviditet. Anna, mor til Ruben på 2,5mdr styrketrænede helt op til hendes fødsel. Om det var det der gjorde at hun efter en uge var tilbage i hendes normale tøj kan du høre om i min podcast. Anna som til daglig arbejder som læge er forbilledet for mange kvinder som bekymre sig om de ændringer kroppen gør når vi venter os.
Gode råd om kost og træning vil du kunne høre om i dette uges afsnit af “Kvinde, kend din sundhed” -
Selvtillid kommer ikke i en kropsstørrelse. Selvværd er ikke et tal på vægten.
Sundhed er en mental og fysisk velvære - og det kommer i alle størrelser, tyk, tynd, høj, lav. Du kan ikke have det godt med din krop hvis ikke du mentalt har det godt!
Denne uge skal du møde en kvinde som jeg er virkelig inspireret af, både hendes faglighed, hendes styrke og hendes podcast Curvii. Kirsa Jespersen ejer tøjbutikken Curvii som har ekspertise i at sælge tøj til store piger. Kirsa har været overvægtig hele sit liv og bruger hendes erfaringer, en barndom med mobning og et anstrengt forhold til at købe tøj til at gøre en stor forskel for hendes kunder. Store piger som måske aldrig har følt de har fået en god service når de købte tøj grundet deres størrelse. Kirsa og jeg er ret ens, vi arbejder begge med en værdi at give folk øget livskvalitet og boostet selvtillid. Men kan man være sund selvom man er tyk?
Skrev jeg lige tyk? Måske føler du dig provokeret af at jeg skriver ordet “TYK” og jeg spørger netop Kirsa om, som ikke synes ordet er negativt, men kan jeg tillade mig at sige ordet TYK? På den ene side kan man ikke sige til folk “hvor er du tyk” men man må gerne sige “hvor er du tynd” som om det er et kompliment… men man kan sagtens være super usund selvom man er tynd.
Lyt til denne uges podcast og bliv inspireret til at være den du er, ligegyldig hvilke størrelse du kommer i. -
I denne uge har jeg Szhirley i studiet. Hun holder ikke tilbage når hun åbner op for hendes verden, hendes barndom og opvækst med hendes enlige mor, hvor pengene var små men kærligheden stor. Hendes tro og enerådighed som har fulgt hende fra barnsben fik hende også ud i en identitetskrise og dyb depression i starten af tyverne. Men Szhirley brugte træning til at finde tilbage til den styrke som hendes mor har flasket hende op med. Vi taler om livet som selvstændig, om at tro på egne evner og om at gå imod strømmen. Ingen kommer sovende til succes og Szhirley ligger ikke skjul på at hendes vej har været fyldt med bump.
Dette afsnit er til alle kvinder, denne podcast er til dig som ønsker at finde glæden og styrken til at turde at tage de valg i livet som er bedst for dig! -
Sara Jin Smidt, også kendt for hendes blog: Healthy Skinny Bitch. Det var faktisk her Saras imponerende karriere startede, som sundhedsblogger og nok en af de mest kendte i landet. Idag er Sara chefredaktør på Fit Living! Sara er også forfatter til to livsstilsbøger og underviser stadig faste fitnesshold. Ingen ville nogensinde tro at denne energiske pige reelt har hadet at træne! Da hun selv startede sine spæde skridt i et fitnesscenter var det som at se Bambi på glat is. Hun beskriver sig selv som usandsynlig dårlig og kikset. Trods dette er Sara nok en af de mest succesfulde fitness influencer i dag. Men på den korte tid hun har skabt en kæmpe anerkendelse og respekt indenfor sundhedsmiljøet har ikke været gratis. Sara har skulle betale en pris for det høje tempo og først den dag hun for alvor blev ramt af stres, fandt hun balancen mellem hendes store ambitionsniveau, dedikation og drive. Hvis du selv har en tendens til at tage munden for fuld eller brænder for at finde en god, realistisk sund balance - så lyt til denne podcast.
-
“Hvorfor bliver du ved (med at blive gravid) når du ikke kan finde ud af det?” - denne modbydelige besked modtog Matilde i hendes Instagram indbakke da hun delte nyheden om hendes graviditet på de sociale medier, - efter at hun havde gennemgået 3 ufrivillige aborter!
Dette afsnit handler om hvor ondsindet kvinder kan være overfor hinanden, især på de sociale medier. Men det handler ligeledes om hvor modbydelige vi kan være overfor os selv, destruktive tanker om sig selv og om hvorfor nogle har et behov for at udstille deres kroppe og dyre vaner for at opnå anerkendelse.
I denne uges afsnit har jeg den bramfri og helt igennem ufiltreret Matilde, bedre kendt som Helse Matilde i studiet. Matilde har igennem de sidste 12 år levet af at være blogger og er en pige med ben i næsen som ikke er bange for at sige sin mening men også oplever hun står til øretæver for det. Kvinder er hinanden værst og vi taler om hvordan vi som kvinder kan blive bedre til at løfte hinanden til det bedre. - Vis mere