Episoder
-
Skuespiller Ulf Pilgaard døde af hjertestop den 28. oktober 2024. Vi har læst hans erindringsbog “Hellere halvgammel end helt død”. Vi taler om temaerne: misundelse, humorens væsen og livets kriser.
-
Vi har læst "Falske sandheder i livet" af Morten Albæk, som lever op til fordommen om konsulenten, der låner dit ur for at fortælle dig, hvad klokken er. Albæks nye bog handler om de falske sandheder, vi går rundt og fortæller hinanden: “Den eneste ene”, “man er, som man er,” og andre “sandheder,” der jo slet ikke passer og kan gøre mere skade end gavn, hvis man tror på dem.
Vi taler om nogle af de falske sandheder og vores egne erfaringer med dem.
-
Manglende episoder?
-
Vi har læst bogen "Løgnen" af Amalie Mathiassen. En historie om forfatteren selv, der var gift med forbundsformanden for 3F, Per Christensen. Han kørte to kvinder og to sæt bonusbørn på samme tid, men blev opdaget. Dobbeltlivet kostede ham jobbet og Amalie Mathiassens tro på sig selv. Mange år med løgn, løgn og atter løgn havde tyndslidt hendes dømmekraft.
Vi taler om, hvorfor nogen mennesker lever dobbeltliv, og om der er et mønster blandt både dem, der “begår” dobbeltliv, og dem, der bliver udsat for det.
-
Vi har lyttet til bogen "Slagterens hemmelighed" af kriminalreporter Amalie Allerslev Eriksen. Bogen handler det ekstremt brutale drab på Hanne With nytårsnat 1990. Morderen blev efter 33 år fundet, fordi politiet brugte genetisk slægtsforskning: Den 53-årige slagter Henrik Krogh Rasmussen blev anholdt på sit arbejde. Han benægtede alt, men blev i retten idømt fængsel i 11 år og 6 måneder for drabet. Hvordan kunne morderen undgå at blive fanget i så mange år?
-
Vi har lyttet til lydbogen "Korsørmanden - Jagten på sandheden" af kriminalreporter Jesper Vestergaard Larsen.
Bogen handler om de frygtelige forbrydelser, som Philip West begik mod 17-årige Emilie Meng, en 15-årig efterskolepige fra Sorø og en 13-årig pige fra Kirkerup.
Hvordan blev Philip West, der tilsyneladende havde en nogenlunde almindelig opvækst og ungdom til en meget farlig mand? Var han bag facaden en incel, der hadede kvinder, fordi han ikke kunne finde ud af at tiltrække dem?
-
Den tidligere baronesse Caroline Flemings nye bog "Min historie" handler om mediernes løgne, livet i overklassen og et faderkompleks af de helt store. Men er bogen også en del af et lumsk PR-stunt, der skal promovere Caroline Flemings og hendes plastikkirurg-kæreste Frederik Kølles nye skønhedsklinik?
-
Vi har læst "I seng med eliten" af tidligere prostituerede Nynne Frederiksen. Ved første øjekast virker bogen som ren tabloidguf: Hvilke kendte personer her i landet besøger sexarbejdere, og hvilke kinks har disse kendisser? Og bevares, der er da nogle særdeles saftige detaljer herom i bogen.
Men bogen er en honeytrap. Selvbiografien er en fortælling om at stå ved sig selv og tage sine omstændigheder på sig – uanset hvor svære de måtte være.
Nynne vil vende det klassiske narrativ om: For hende var jobbet som prostitueret et opgør med en barndom præget af misbrug. Jobbet som luder gav hende kontrol over sit eget liv, og for hende er de virkelige stakler mændene, der kommer krybende til hende, fordi de ikke føler, at de er noget værd andre steder.
-
Vi har høvlet os igennem Katherine Diez’ bog “I egen barm”. Det er en mærkværdig læseoplevelse: Marginalt reflekteret selvbiografi møder samfundskritik møder hævnporno møder et lixtal i den lavere ende. Men kan vi lære noget af Katherine Diez’ fald fra tinderne?
Og så er der to personer, Katherine Diez bør sende et julekort:
1: Adam Price. Uden uvederhæftige udsagn om ham ville bogen være usælgelig.
2: Bogens grafiske designer, der har fået 50 siders indhold til at fylde 182 sider. Det er magi! -
Jonas blev smidt ud som 12-årig og kom i børnefængsel og senere på den berygtede institution Godhavn. Jonas' far er voldelig, og hans stedmor vil bare af med ham. Jonas får en svær opvækst på kanten af samfundet, mens hans halvbrødre vokser op i velstand og tryghed.
Som voksen tager Jonas til Stockholm for at sige farvel til sin far, der er død. Faderen havde mange penge, og der kan vente den fattige Jonas en stor arv. Men den svære fortid spøger, og inden længe falder familiens masker, og en brutal konflikt om arven opstår.
Vi skal tale om den selvbiografiske roman "Af stumper og skår", skrevet af Jonas Eriksson: Om svigtet og urimelighederne i barndommen, og hvordan man kommer videre. Det har været en hård bog at læse.
-
Er Emma Rosenzweigs (tidligere Emma Leth) nye roman “Jeg giver alt væk” en sand fortælling? Bogen handler om en ung kvinde, der finder sammen med en ældre mand, som går fra sin kone på grund af den nye romance. Den unge kvinde opgiver ungdomslivet og flytter ind i mandens dyre, velkuraterede hjem nord for København. I den store villa går den unge kvinde rundt og snager i ekskonens sager og bliver mere og mere besat af hende.
Vi skal tale om romanen, der ligger tæt på virkelighedens verden: Det succesfulde danske kunstnerpar Evren Tekinoktay og Tal R, der gik igennem en smertefuld skilsmisse, fordi Tal blev kærester med den 24 år yngre Emma Leth.
-
Thomas Bobergs nye roman "Insula" er en skrækhistorie om en lille familie, der flytter til en isoleret ø ved Lollands nordkyst.
Under corona-pandemien blev det populært at skifte storbyen ud med landet i håbet om et nyt og bedre liv. Men nu går det den anden vej: Folk vender tilbage til storbyen mere eller mindre rystede af deres møde med landet.
Vi skal tale om, hvorfor forfatteren har fået det halve af øen, han boede på, efter sig, og hvorfor drømmen om livet på landet ofte brister. -
Det handler om den stærkt debatterede bog “ÆRØ MANIFESTET,” skrevet af Maj My Midtgaard Humaidan. En bog om at træde ud af det såkaldte hamsterhjul, arbejde mindre og få mere tid til familien. Men bogen er også et kampskrift, der stiller sig kritisk over for det liv, som flertallet i Danmark lever. Men gør Maj My det, hun selv prædiker, bliver man overhovedet lykkelig af at udleve drømmen om “et andet liv,” og hvad har Casper Christensen med det hele at gøre?
-
Brevkassen er tilbage efter 10 måneder på buffen. Vi skal se nærmere på Lærke Kløvedals erindringsbog “Sømærke”, der handler om at være barn af eventyreren Troels Kløvedal, som hellere ville udleve sine store drømme på havet end at være sammen med sin datter.
-
Brevkassen er draget sydover og ud på bøhlandet for at besøge filmmanden Peter “Ålen” Aalbæk. Til en samtale om hans økolandsby “Lille Syd”, og hvorfor den 67-årige Zentropa-stifter har brugt formuen på pløjemarker og fugle på taget i Sydsjælland, når han med lethed kunne gøre, hvad mange velhavende seniorer ofte gør: Købe sig en nybygget og problemfri lejlighed i ét af de københavnske prestigebyggerierne i nærhed til lufthavnen og rejse rundt og opleve verden i magelighed.
-
Brevkassen bliver flittigt omtalt på det sociale medie Reddit, der vist mest er kendt for, at man helt anonymt kan dele ondsindede rygter og lufte den indre svinehund kvit og frit.
Men måske er det fra fulde mennesker, børn og folk på Reddit, man skal høre sandheden? -
Her i Reservatet er det vidst ikke så meget wokeism at spore: Skolerne er kridhvide, kønsrollerne er langt hen ad vejen stadig anno 1950, drengene leger med biler og pigerne med dukker.
Men wokeism fylder mange andre steder, og det er virkelig noget, der kan hidse folk op. Jeg vil gerne blive klogere på, hvad hulen det dersens wokisme sådan helt konkret går ud på. Derfor har jeg inviteret en langhåret hvid mand, der ved en masse om emnet, hjem til mig. Måske kan han give mig lidt indsigt. -
Ny bog af Lærke Kløvedal - om hendes bøvlede forhold til faderen, søfareren og eventyreren og et af mine idoler, Troels Kløvedal. Det giver anledning til tanker om min egen far Preben, og en konflikt vi havde i sidste uge. Og så er der også lidt om den senmoderne barndom, der vidst ikke har det så godt.
-
Om tid, bekymringer, en gammel-klassefest og lidt musik.
-
I dag handler det om at pakke sydfrugterne og forlade hamsterhjulet i Danmark. Det er populært at sige jobbet op og tage på eventyr. Men holder det? Det vil jeg tale om i dag.
-
Daniel Åxman blev første gang omtalt, da flere medier påstod, at han havde købt en lejlighed til 425 millioner i Hong Kong. Og Åxman blev for alvor kendt, da han blev kærester med tidligere “Vild med dans”-vært og influencer, Christiane Schaumburg-Müller. Medierne var helt kåde og døbte Åxman “den mystiske milliardær”. Men hvor ved medierne fra, at han er milliardær? Det har jeg spurgt dem om.
I dag skal vi tale lidt om mysteriet Daniel Åxman.
- Vis mere