Episoder

  • I dette fjerde og sidste afsnit af Astma-Allergi Danmarks serie om atopisk eksem og kløe går vi helt i dybden med et af de mest frustrerende symptomer på atopisk eksem. Et symptom, som alle uden eksem også kender til: Kløe.

    Det er altså ikke kun et afsnit for dig, der har atopisk eksem inde på livet, men et afsnit for alle, der kunne tænke sig at blive klogere på mekanismerne bag kløe.

    Afsnittets gæst, overlæge og professor Jesper Elberling, er nemlig lidt af en ekspert på området. Udover at han behandler kløe hos sine patienter til daglig, og er han også med til at lave international forskning om kløe.

    Hør ham blandt andet fortælle om de mest effektive måder at dæmpe kløe på, hyperaktivitet hos børn med slem kløe og nye behandlinger, der måske kan slukke helt for kløen.

    Vi hører også klip med Nanna, som i første afsnit fortalte om sit atopiske eksem og den kløe, som særligt plager hende om natten.

    Hvis du vil springe til det emne, du helst vil høre om, kan du bruge tidskoderne herunder:

    (00:05) Præsentation af emnet og professor og overlæge Jesper Elberling fascination af kløe

    (02:10) Den akutte kløe fra et myggestik, den kroniske kløe og en næsten 400 år gammel definition

    (05:54) Vi hører klip med Nanna og snakker om de to typer af sygdomskløe, og hvorfor rask hud også kan klø

    (12:00) Jesper og hans kolleger snød systemet og fandt ud af, hvorfor det hjælper at køle huden ned

    (15:00) Kløe kan forklares evolutionsmæssigt og kan faktisk smitte

    (21:30) Hjernen belønner dig for at kradse, men det kan gøre dig afhængig. Fænomenet kaldes kløe-krads-cirklen og kan være problematisk

    (25:58) Vi hører klip med Nanna og snakker om kløe-tømmermænd og kløe-hyperaktivitet hos børn

    (30:30) Dæmp kløen med den rette behandling, og tal med din læge om den psykiske udfordring

    (32:50) Ny kløedæmpende medicin og et kig ud i fremtiden

    Kontakt din egen læge, hvis du har spørgsmål om kløe, eksem eller overfølsomhedssygdomme. Du kan også ringe til Astma-Allergi Danmarks rådgivning på 43 43 42 99 hverdage fra 9-12, samt tirsdag og torsdag fra 13-15 og onsdag fra 16-18.

    Lyt til de tre andre afsnit af serien om atopisk eksem og kløe i dit podcast-feed, hvor du også finder tidligere episoder af podcasten Luftrummet om astma, allergi, høfeber og eksem.

    Husk også at du kan støtte vores arbejde i Astma-Allergi Danmark ved at melde dig ind i foreningen eller donere et valgfrit beløb via MobilePay på nummeret 47900.

  • I dette tredje afsnit af Astma-Allergi Danmarks serie om atopisk eksem og kløe kommer overlæge og professor Jesper Elberling med gode råd til, hvordan du finder den bedste behandling.

    Han fortæller også om forskellige faser i en behandling, svarer på spørgsmål om smøreteknik, baderutiner osv. og beretter om ny medicin, som kan gøre en kæmpe forskel for dig med atopisk eksem.

    Og så lytter vi igen til klip med Nanna, blandt andet om hendes bekymring for hormonerne i hormoncremer.

    Herunder kan du se, hvornår vi snakker om hvad i afsnittet:

    (00:05) Præsentation af emner og gæst, professor og overlæge Jesper Elberling

    (03:10) Hvordan får man stillet diagnosen atopisk eksem?

    (08:30) “Verdens bedste creme” findes ikke - men hold øje med fedtindhold, indholdsstoffer og prøv dig frem

    (11:35) Sådan går du i bad med atopisk eksem - vær opmærksom på temperaturen og “sump-områderne”

    (13:40) Faser af behandlingen og proaktiv behandling. Vi hører klip med Nanna om hendes vendepunkt.

    (17:36) To ud af tre vokser fra atopisk eksem. Men nogle har brug for f.eks. lysbehandling eller immunmedicin

    (22:20) Nye “fantastiske” behandlingsmuligheder. Studier viser, at kløen forsvinder næsten øjeblikkeligt.

    (28:05) Hvor langt er vi fra ? Og skal man være bekymret over hormoner i creme? Vi hører klip med Nanna

    (35:04) Hvor meget creme skal du bruge på dig selv eller dit barn? Følg fingerspidsreglen, og lær om typerne af behandling lige nu

    Mangler du svar på dine spørgsmål om eksem? Så kontakt din egen læge eller ring til Astma-Allergi Danmarks rådgivning på 43 43 42 99 hverdage fra 9-12, samt tirsdag og torsdag fra 13-15 og onsdag fra 16-18.

    Lyt til de andre afsnit af denne serie om atopisk eksem og kløe i dit podcast-feed, hvor du også finder tidligere episoder af Luftrummet om astma, allergi, høfeber og eksem.

  • Manglende episoder?

    Klik her for at forny feed.

  • I dette andet afsnit af Astma-Allergi Danmarks serie om atopisk eksem og kløe har vi besøg af overlæge og professor Jesper Elberling fra Hud- og allergiafdelingen på Gentofte Hospital.

    Han kommer bl.a. ind på, hvorfor atopisk eksem også kaldes for børneeksem, hvordan atopisk eksem er beslægtet med astma, allergi og høfeber, og sammenhængen mellem atopisk eksem og angst, depression og anden psykisk mistrivsel.

    Vi lytter også til klip med Nanna, som i første afsnit fortalte sin historie om atopisk eksem, og Jesper Elberling læser et digt op fra den bog, han har skrevet om dermatologiske sygdomme.

    Brug tidskoderne herunder til at springe hen til den del eller det emne, der interesserer dig.

    (00:05) Præsentation af emnet og Jesper Elberling, professor, overlæge og … poet.

    (03:10) Symptomerne på atopisk eksem.

    (04:52) Atopisk eksem hedder også børneeksem. Men hvorfor kalder man det også det?

    (06:20) Hvor siddet eksemet og hvordan ser det ud i forskellige stadier af livet?

    (08:30) Vi hører et klip med Nanna, hvis eksem forsvandt for så at komme voldsomt tilbage og Jesper forklarer, hvorfor eksem kommer og går.

    (11:58) Forklaringen på hvorfor, håndeksem er så typisk hos personer med atopisk eksem.

    (13:28) Mange faktorer kan gøre at atopisk eksem kommer tilsyneladende “ud af det blå” bl.a. vejret og stress.

    (14:45) Atopisk eksem er arveligt og “i familie” med høfeber, astma og fødevareallergi.

    (21:00) Vi hører et klip med Nanna om hendes psykiske udfordringer og taler om sammenhængen mellem atopisk eksem og angst, depression.

    (26:49) Jesper fortæller, hvordan han arbejder med sine patienters psykiske udfordringer.

    (28:30) Hvordan hjælper man som forældre sine børn til at trives bedre med deres eksem?

    (34:14) Afrunding med de væsentligste pointer fra afsnittet.

    Kontakt din egen læge, hvis du har spørgsmål om kløe, eksem eller overfølsomhedssygdomme. Du kan også ringe til Astma-Allergi Danmarks rådgivning på 43 43 42 99 hverdage fra 9-12, samt tirsdag og torsdag fra 13-15 og onsdag fra 16-18.

    Lyt til de tre andre afsnit af serien om atopisk eksem og kløe i dit podcast-feed, hvor du også finder tidligere episoder af podcasten Luftrummet om astma, allergi, høfeber og eksem.

    Husk også at du kan støtte vores arbejde i Astma-Allergi Danmark ved at melde dig ind i foreningen eller donere et valgfrit beløb via MobilePay på nummeret 47900.

    Medvirkende: Jesper Elberling

    Vært og tilrettelægger: Thomas Faarup

  • I dette første afsnit af Astma-Allergi Danmarks serie om atopisk eksem og kløe kan du møde Nanna, som siden teenagealderen har haft perioder med voldsom atopisk eksem på sine hænder.

    I dag har hun eksemet under god kontrol og viser glad og smilende sine hænder og negle frem. Men sådan har det ikke altid været.

    Her kan du høre hendes historie om symptomer, behandling og psykiske udfordringer, samt hvordan hun i dag mestrer sin sygdom.

    Brug tidskoderne herunder til at springe hen til den del eller det emne, der interesserer dig:

    (00:04) Introduktion til Nannas liv med eksem.

    (02:08) Nanna får diagnosen atopisk eksem - og det rammer særligt hendes hænder og negle.

    (03:40) Nannas arbejde er udfordret af eksemet, men der er opbakning fra cheferne.

    (06:00) Atopisk eksem kan give psykiske udfordringer som angst og stresse. Nanna mærkede effekten på sit selvværd.

    (07:19) Lægerne har svært ved at finde ud af, præcis hvad Nanna fejler, men det lykkes at få bugt med det meste eksem.

    (09.51) Nanna er stadig plaget af kløe i dag - typisk om natten.

    (10:54) I dag foretrækker Nanna, at folk er nysgerrige på hendes eksem.

    (16:20) Nanna drømmer om en behandling uden hormoner, men følger du lægens anvisning, er hormoncreme ikke skadelig.

    (17:18) Nanna har måder at dæmpe sine symptomer på og lader dem ikke holde hende tilbage i livet.

    Kontakt din egen læge, hvis du har spørgsmål om kløe, eksem eller overfølsomhedssygdomme. Du kan også ringe til Astma-Allergi Danmarks rådgivning på 43 43 42 99 hverdage fra 9-12, samt tirsdag og torsdag fra 13-15 og onsdag fra 16-18.

    Lyt til de tre andre afsnit af serien om atopisk eksem og kløe i dit podcast-feed, hvor du også finder tidligere episoder af podcasten Luftrummet om astma, allergi, høfeber og eksem.

    Husk også at du kan støtte vores arbejde i Astma-Allergi Danmark ved at melde dig ind i foreningen eller donere et valgfrit beløb via MobilePay på nummeret 47900

    Medvirkende: Nanna Bay Frausing

    Tilrettelægger: Thomas Faarup

  • Du har måske selv bemærket det. Og mærket det. Det er som om, at symptomerne på din pollenallergi kommer tidligere og tidligere på året. Og ikke nok med det, så rammer de også hårdere.

    Og den er god nok. Eller: Dårlig nok. Pollensæsonen bliver længere og mere intens. Det viser både international forskning og den analyse af de forgangne 40 års danske pollensæsoner, som Astma-Allergi Danmark lavede i 2021.

    Men hvad er det, der sker? Og kan vi gøre noget for at stoppe det?

    Det kan du blive klogere på i denne episode af Luftrummet, hvor en af verdens førende pollenforskere, professor Carsten Ambelas Skjøth fra Aarhus Universitet, øser ud af sin viden om birk, bynke og græs, ligesom han giver sit bud på, hvilke plante- og træarter vi skal tage os i agt for i fremtiden.

    Vært og tilrettelægger: Thomas Faarup

  • Cirka 1 ud af 10 danskere har allergi over for dyr. Oftest pelsdyr som hunde, katte og heste. Pelsdyreallergi kan føre til diskussioner og svære beslutninger om kæledyr i familier, blandt venner og på jobbet. I dette afsnit af Luftrummet, kan du blive klogere på, hvad pelsdyrallergi egentlig er for en størrelse, hvordan du bedst snakker om den, og hvordan vi alle kan sørge for, at der bliver taget bedst muligt hensyn til folk med pelsdyrallergi. Medvirkende er rådgiver i Astma-Allergi Danmark Rikke Lystbæk Thygesen og speciallæge hos Børne- og Allergiklinikken Ida Norgil.
    Vært og tilrettelæggelse: Thomas Faarup

  • Kan det virkelig passe at pollensæsonen starter tidligere og tidligere hvert år? Og hvad kan du gøre, hvis din bh giver dig udslæt? I dette afsnit af Luftrummet giver Astma-Allergi Danmarks to rådgivere Christine Højer Eriksen og Rikke Lystbæk Thygesen svar på lytternes spørgsmål.

    Vært og tilrettelæggelse: Sofie Mathilde Munk

  • Op mod 20.000 danskere går til dagligt rundt med risikoen for en livstruende allergisk reaktion lurende lige rundt om hjørnet – et såkaldt anafylaktisk shock. I dette afsnit af Astma-Allergi Danmarks podcast ’Luftrummet’ kan du blive klogere på, hvem der er i risiko for at få et anafylaktisk shock, hvordan hverdagen ser ud for en person i risikozonen, og hvordan man bør forholde sig til anafylaksi som forælder, ven eller  almindelig omsorgsfuld medborger.

    I studiet har vi besøg af influencer Amalie Fischer, som er i risiko for at få et anafylaktisk shock på grund af sin fødevareallergi, og Betina Hjort, der er rådgivningsleder i Astma-Allergi Danmark.

    Vært: Sofie Mathilde Munk

    Tilrettelæggelse: Thomas Faarup

  • Lytternes spørgsmål er i fokus i dette afsnit, hvor rådgivere Rikke Lystbæk Thygesen og Christine Højer Eriksen vender spørgsmål om problemer med intimitet, når man har hud med eksem, og om hvorvidt det er en dårlig idé at sige ja til en lejlighed, hvor der har været kat, når man selv er allergisk.

    Vært og tilrettelæggelse: Sofie Mathilde Munk

  • “Kan tang give høfeber? Og hvorfor får jeg altid symptomer, når jeg er i mit sommerhus ved kysten?” og “Hvilken topmadras skal jeg vælge, når jeg har latexallergi?” Vi tager endnu en omgang spørgsmål fra lytterne op sammen med rådgivere Rikke Lystbæk Thygesen og Christine Højer Eriksen.

    Vært og tilrettelæggelse: Sofie Mathilde Munk

  • Sundhed er ikke kun noget, vi spiser. Med alle de mange liter luft, vi indtager hver eneste dag, er indeklima afgørende for, hvorfor, hvordan og hvor længe vi bliver syge. Kender du til de gode vaner, når det kommer til at lufte ud, gøre rent og at indrette dit hjem? Lyt med og få de bedste tips til at holde dig selv og din bolig sund, når vi vender alt om indeklima med ekspert Lars Gunnarsen fra Aalborg Universitet og rådgivningschef Betina Hjorth.

    Vært og tilrettelæggelse: Sofie Mathilde Munk

  • Omkring 1,2 millioner danskere er allergiske over for et eller flere kemiske stoffer. Det nedsætter både deres livskvalitet og koster samfundet dyrt i sygefravær og tabt arbejdsevne. Lige nu er politikerne i gang med at tilpasse Danmarks indsats mod skadelige kemikalier som del af finanslovsforhandlingerne. Og det er et ret vigtigt emne for os alle sammen, både hvad angår forebyggelse af allergi og for forbedring af forholdene for dem, der allerede er allergiske. Astma-Allergi Danmark arbejder intenst for at der fortsat vil være en allergistrategi i indsatsen. I dagens afsnit stiller vi derfor skarpt på tilpasningen af den danske kemiindsats og til at hjælpe med det, har vi Jeanne Duus, professor og centerleder af Videncenter for Allergi, Claus Jørgensen, projektchef i Forbrugerrådet Tænk Kemi og Anne Holm Hansen, direktør i Astma-Allergi Danmark, i studiet.

    Vært og tilrettelæggelse: Sofie Mathilde Munk

  • ”Hvorfor har jeg med astma mange sygdomsperioder i vintermånederne?”, ”Hvordan hjælper vi vores barn, når eksemet klør?” og ”Hvorfor nyser jeg, når jeg onanerer?”. I dette afsnit tager vi spørgsmål fra lytterne op sammen med rådgivere Rikke Lystbæk Thygesen og Betina Hjorth. Går du selv med et spørgsmål, så send det endelig til os – på Facebook, Instagram (astmaallergidk) eller på mail til [email protected], så tager vi det op i næste brevkasse-afsnit.

    Vært og tilrettelæggelse: Sofie Mathilde Munk

  • Under corona-tiden har vi vasket, skuret og skrubbet vores hænder som aldrig før, og det er vigtigt i forhold til at nedsætte smitten. Men det har haft som følge at mange både børn og voksne har oplevet problemer med huden på hænderne. Ifølge Videncenter for Allergi oplever hver 10. dansker at have håndeksem i løbet af et almindeligt år, hvor huden på hænderne bliver rød, hævet og kløende. Det er en tilstand, som kan blive kronisk, og derfor er det vigtigt at man handler på det hurtigst muligt. I Luftrummet har vi derfor besøg af sygeplejerske Christine Munch Westergaard fra Sjællands Universitetshospital, Roskilde, som til daglig arbejder med eksempatienter, og rådgiver Betina Hjorth, til en snak om hvordan man kan forebygge og behandle håndeksem.

    Vært og tilrettelæggelse: Sofie Mathilde Munk

  • Hvordan kommer vi mentalt igennem halvandet år med COVID-19, isolation, frygt – og muligvis også nye bekymringer, nu hvor samfundet åbner op? Og hvorfor kan det til tider være svært at få omgangskredsen til at forstå, hvordan det er at leve med kronisk sygdom? Det vender vi med psykolog Lisbeth Frølich og Bente Hansen, som har astma, i dette afsnit af Luftrummet. Mike, som skal til at blive student, fortæller om, hvordan livet er som ung med astma under corona-tiden og de mange tanker, den specielle situation har bragt med sig. Og så taler vi om at finde tryghed under genåbningen, som kan vække stress og bekymring. 

    Vært og tilrettelæggelse: Sofie Mathilde Munk

  • I dette afsnit tager vi kampen op mod høfeberen sammen med Kirsten Sidenius, som er speciallæge i lungemedicin med ph.d. i allergologi. Du får svar på, hvorfor vi får høfeber og hvordan vi bedst kan behandle det, og rådgivere Rikke Lystbæk Thygesen og Betina Hjorth giver en masse gode råd, så du igen kan nyde forårs- og sommermånederne fuldt ud.

    Vært og tilrettelæggelse: Sofie Mathilde Munk

  • I det første afsnit af Astma-Allergi Danmarks podcastserie Luftrummet taler vi om astma, COVID-19 og den nylige omrokering i vaccinationsrækkefølgen. Rådgivere Betina Hjorth og Rikke Lystbæk Thygesen giver gode råd til, hvordan man bedst passer på sig selv, når man har astma i corona-foråret, og vi taler med overlæge og lungemediciner Kirsten Rasmussen om COVID-19 forløb og visitation til vaccinationsgruppe 5.

    Vært og tilrettelæggelse: Sofie Mathilde Munk