Episoder
-
Det seneste Är har vi hÞrt meget om truslerne ved AI. Men udviklingen af AI er ogsÄ fuld af hÄb. Det mener i hvert fald dagens gÊst, der i en ny bog, AI - Mellem fornuft og fÞlelser, argumenterer for, at mulighederne er langt, langt stÞrre end problemerne.
Jan Damsgaard, der til daglig er professor ved Department of Digitalization pĂ„ CBS, havde egentlig affundet sig med, at internettet og smartphones ville blive de store teknologiske gennembrud i hans livstid. »Men ChatGPT overgik mine vildeste forventningerâ« fortĂŠller han i dette sidste afsnit af podcastserien Maskinstorm.
SÄ nemt at bruge, sÄ imponerende, sÄ ufatteligt overbevisende.
»Jeg tĂŠnkte bare âwow, det her er en kĂŠmpe tingâ. Verden bliver ikke altsĂ„ ikke den samme igen. Det her er epokegĂžrende«.
DesvĂŠrre frygter Jan Damsgaard, at Europa igen er ved at gĂžre, som vi gjorde under 00'ernes tech-revolution: regulere os selv helt ud af ligningen.
Du kan lytte til hele afsnittet her eller pÄ www.information.dk/podcast
Din vĂŠrt er journalist Mathias Sindberg.
Serien er stĂžttet af Novo Nordisk Fonden.
-
Har soldaten en fjende i sigtekornet, eller et uskyldigt menneske? Skal han eller hun trykke pÄ aftrÊkkeren, eller ikke?
En af soldatens mest vanskelige opgaver har altid vĂŠret potentielt at skulle beslutte, hvem der skal leve og hvem der skal dĂž i en krig.
Men noget er ved at Êndre sig. De seneste Är er vÄbensystemer, der er delvist styret af kunstig intelligens, blevet mere og mere udbredt.
Dette afsnit af Informations podcastserie Maskinstorm handler om, hvilken rolle kunstig intelligens spiller pÄ slagmarken. Og ikke mindst de etiske dilemmaer forbundet med det.
Journalist Natalie Barrington Rosendahl fÄr besÞg af Lars Bo Larsen, der er direktÞr for det nye Nationalt Forsvarsteknologisk Center, som er dannet blandt andet af de danske universiteter og sat i verden for at samarbejde med Forsvaret, industrien og det politiske niveau om at udvikle forsvarsteknologi.
Han tror, at kunstig intelligens inden for de felter, han arbejder med, vil betyde, at vi ser fĂŠrre krige. Med fĂŠrre dĂždsfald.
Du kan lytte til hele afsnittet her.
Serien er stĂžttet af Novo Nordisk Fonden.
-
Manglende episoder?
-
Lige siden fotografiets opfindelse har der vÊret utallige eksempler pÄ manipulation, bÄde foran kameraet og ikke mindst i efterbearbejdelsen af billeder. Alligevel har vi de seneste 150 Är tÊnkt og brugt fotografiet som et slags sandhedsvidne. Men med udviklingen inden for kunstig intelligens er den autoritet nu under alvorligt angreb. For hvis ingen lÊngere kan se forskel pÄ virkelige billeder og manipulerede billeder, hvordan kan vi sÄ overhovedet stole pÄ fotografiet som dokumentation?
Netop dét spÞrgsmÄl undersÞger Informations fotoredaktÞr Sigrid Nygaard i dette afsnit af Maskinstorm, hvor hun fÄr besÞg af professor i Computer Vision ved Aalborg Universitet Thomas B. Moeslund, der forsker i, hvordan man fÄr computere til at genkende og forstÄ digitale billeder.
Du kan lytte til hele afsnittet her.
Serien er stĂžttet af Novo Nordisk Fonden.
-
En video af Joe Biden, der genindfĂžrer den militĂŠre vĂŠrnepligt i USA er blot et af mange eksempler pĂ„, hvordan falske videoer, billeder og lydklip, ogsĂ„ kendt som âdeepfakesâ, har gjort det vanskeligere at skelne mellem sandt og falsk pĂ„ nettet.
Omfanget af manipuleret indhold pĂ„ internettet er blevet et hastigt stigende problem, mener datalog og adjunkt pĂ„ IT-Universitetet i KĂžbenhavn Aske Mottelson, der forsker i interaktionen mellem mennesker og maskiner og stĂ„r i spidsen for et forskningsprojekt om netop âdeep fakesâ.
»Jeg synes, man mÄ erkende, at der er grund til bekymring. Det er imponerende, hvor realistiske de her deep fakes er blevet pÄ meget kort tid,« siger han i dagens afsnit af Informations podcastserie Maskinstorm.
IfÞlge Aske Mottelson har det altid vÊret muligt at bedrage folk pÄ nettet. Men hvor man tidligere skulle have gode evner inden for billedredigering, vÊre en dygtig animator eller have penge nok til at hyre et professionelt filmhold, kan man i dag sprede effektiv misinformation med relativt fÄ midler og beskeden erfaring. Men teknologien kan ogsÄ bruges i det godes tjeneste. Det kan du hÞre meget mere om i dagens afsnit af Maskinstorm.
Din vĂŠrt er lydredaktĂžr Rasmus Bo SĂžrensen.
Serien er stĂžttet af Novo Nordisk Fonden.
-
PÄ internettet kan man besÞge sjove AI-generatorer som DALL-E, der kan skabe billeder af lige det, man Þnsker sig. Skulle det vÊre The Beatles pÄ en tandemcykel malet i Van Gogh-stil? Det kan du sagtens fÄ. Og dermed har man implicit besvaret spÞrgsmÄlet om, om en AI kan lave kunst: Ja. SelvfÞlgelig kan den det.
Men ifÞlge post.doc. og AIAS-SHAPE Fellow ved Aarhus Universitet Janet Frances Rafner er det faktisk et lidt uprÊcist spÞrgsmÄl at stille. For nok kan AI generere billeder, som vi mennesker kan beslutte os for er kunst. Men er algoritmen ogsÄ kreativ i sig selv?
Hvad vil kreativitet overhovedet sige? Det undersĂžger Janet Frances Rafner i en nyudgivet artikel om kreativt samarbejde mellem mennesker og algoritmer i tidsskriftet Nature, og det kommer hun i studiet i dette afsnit af Informations nye podcastserie Maskinstorm og fortĂŠller mere om.
Din vĂŠrt er kunstkritiker Bodil Skovgaard Nielsen.
Serien er stĂžttet af Novo Nordisk Fonden.
-
Vi bør tænke os grundigt om, før vi slipper ChatGPT og anden form for ny kunstig intelligens løs på arbejdsmarkedet. For vi risikerer, at det frarøver os mening i vores arbejdsliv.
Det siger Louise Haarder Fischer i dette afsnit af Maskinstorm. Hun er lektor på ITU’s institut for Business IT og leder for kandidatuddannelsen på Digital Innovation and Management samme sted. Og så forsker hun i, hvordan kunstig intelligens kan ændre på og i nogle tilfælde ligefrem ødelægge vores oplevelse af, at vores arbejde er meningsfuldt.
»Der er studier, der peger på, at mennesker kan føle sig isoleret og ensomme i arbejdet, hvis klassisk kunstig intelligens har overtaget og automatiseret deres oprindelige arbejdsopgave, mens mennesket bare sidder og overvåger eller passer algoritmen,« siger Louise Haarder Fischer.
Din vært i dag er journalist Natalie Barrington Rosendahl.
Serien er støttet af Novo Nordisk Fonden. -
Kunstig intelligens er allerede i fuld gang med at ĂŠndre journalistikken og den offentlige samtale. Det siger professor pĂ„ Institut for Datalogi pĂ„ IT-universitetet i KĂžbenhavn Thore Husfeldt i dette afsnit af âMaskinstormâ. Teknologien sniger sig ind alle vegne i samfundet og gĂžr det ogsĂ„ i redaktionslokalerne rundt om i landet. BĂ„de nyhedsbureauet Ritzau og formiddagsavisen Ekstra Bladet bruger robotter til at frembringe sportsjournalistik og virksomhedsnyheder, og for nylig kunne Dagbladet BĂžrsen oplyse, at en rĂŠkke redaktionssekretĂŠrer var blevet fyret, fordi avisen har fĂ„et et program, der med kunstig intelligens kan lĂžse deres opgaver. Men skarpe analyser, indsigtsfuld kunstkritik og original satire bliver ikke erstattet lige forelĂžbigt, mener Thore Husfeldt. Din vĂŠrt i dag er kulturjournalist Rasmus Elmelund. Serien er stĂžttet af Novo Nordisk Fonden.
-
Myndigheder har eksperimenteret med at bruge algoritmer til at forudse alt fra langtidsledighed til risiko for mistrivsel blandt børn. Men er det etisk forsvarligt at bruge fejlbehæftede modeller til at spå om sårbare borgere?
Det er emnet for dagens afsnit af Maskinstorm, hvor Thomas Troels Hildebrandt gæster studiet i Store Kongensgade. Han er professor ved datalogisk institut på Københavns Universitet og forsker i, hvordan man kan bruge kunstig intelligens i det offentlige system.
Ifølge Thomas Troels Hildebrandt opstår der hurtigt store etiske og retssikkerhedsmæssige udfordringer, når man forsøger at bruge algoritmer til at spå om borgerne.
»For det her er modeller, og der vil altid være fejl i modeller. Så man skal altid tænke over, om vi kan tåle at begå fejl. Det kan man bedre, hvis man ikke retter skytset mod de sårbare, men måske indad mod sagsbehandlingen og spørger, hvordan vi for eksempel kan blive klogere på ventetider eller overholdelse af lovgivning,« siger Thomas Troels Hildebrandt.
Din vært i dagens afsnit er journalist Laura Friis Wang.
Podcasten er støttet af Novo Nordisk Fonden. -
Dette afsnit af Informations podcastserie 'Maskinstorm' handler om kunstig intelligens som videnskab. Historisk set har videnskab handlet om at forstÄ verden og beskrive dens enkeltdele, men inden for kunstig intelligens sker der ofte det modsatte: Vi skaber noget, vi ikke forstÄr, og fÄr nogle resultater, vi ikke kan forklare.
Dagens gÊst, overlÊge pÄ Rigshospitalet og klinisk lektor pÄ KÞbenhavn Universitet Carsten Niemann, arbejder bÄde med traditionelle videnskabelige metoder inden for medicin og med kunstig intelligens, og for ham at se er det ikke et problem. Det er bare sÄdan, videnskab er.
Din vĂŠrt i dag er journalist Otto Lerche.
Serien er stĂžttet af Novo Nordisk Fonden.
-
Vi mister arter i et hidtil uset tempo, og vi har brug for mere viden om, hvad det betyder for livet her pĂ„ jorden. Det kan kunstig intelligens hjĂŠlpe os med, fortĂŠller professor Toke Thomas HĂžye i dette syvende afsnit af âMaskinstormâ.
Toke Thomas HÞye er professor i biodiversitet pÄ Aarhus Universitet og bruger kunstig intelligens til at forske i, hvordan klimaÊndringerne pÄvirker planterne og de insekter, der bestÞver deres blomster.
Sammen med dagens vÊrt, klimajournalist Marie SÊhl, gÞr han os klogere pÄ, hvordan kunstig intelligens kan hjÊlpe klima- og biodiversitetsforskningen.
Lyt til hele afsnittet her â eller dĂ©r hvor du normalt lytter til dine podcasts.
Serien er stĂžttet af Novo Nordisk Fonden.
-
Allerede i dag kan man med kunstig intelligens vĂŠkke en dĂžd skuespiller til live eller bede en chatbot skrive sit eget filmmanuskript.
Men hvor langt er teknologien egentlig fra helt at kunne erstatte skuespillere og manuskriptforfattere? Og hvad vil det i sĂ„ fald vil betyde for sĂ„vel den menneskelige kreativitet som for âsjĂŠlenâ i hele foretagendet.
Det taler filmredaktÞr og mangeÄrig anmelder pÄ Information Christian Monggaard med Ole Winther om i dette afsnit af podcastserien Maskinstorm.
Ole Winther er professor i bioinformatik ved KÞbenhavns Universitet og professor pÄ DTU, hvor han forsker i maskinlÊring. Og han er som de fleste andre imponeret af, hvor langt den generative kunstige intelligens er kommet pÄ kort tid. Til gengÊld mener han ikke, at vi skal frygte teknologiens fremkomst.
»Der er lang tid til den dag, hvor AI laver Ringenes Herre,« siger han.
Lyt til hele afsnittet med Ole Winther og Christian Monggaard her â eller dĂ©r hvor du normalt lytter til dine podcasts.
Serien er stĂžttet af Novo Nordisk Fonden.
-
Avanceret maskinlĂŠring kan hjĂŠlpe os med at sortere og overskue store datasĂŠt. Men hvad gĂžr vi, nĂ„r algoritmerne tager fejl? Det spĂžrger vi professor Aasa Feragen om i dette femte afsnit af âMaskinstormâ. Aasa Feragen er professor pĂ„ DTU Compute og forsker netop i fairness og bias i kunstig intelligens. Et omrĂ„de, som med algoritmernes gradvise indtog i bĂ„de sundhedsvĂŠsenet, socialforsorgen og retssystemet bliver stadig mere relevant at kaste et kritisk fokus pĂ„. For nok kan avanceret maskinlĂŠring hjĂŠlpe os med at sortere og overskue store datasĂŠt og for eksempel opdage tumorer i scanningsbilleder eller â som i COMPAS-sagen â risikovurdere adfĂŠrd baseret pĂ„ statistisk data. Men hvad gĂžr vi, nĂ„r algoritmerne tager fejl? Eller sagt pĂ„ en anden mĂ„de: Hvis vores overvĂ„gning bygger pĂ„ kunstig intelligens, hvordan sikrer vi os sĂ„, at den kunstige intelligens er fair?
Din vĂŠrt i dagens program er journalist Bo ElkjĂŠr.
Du kan lytte til podcasten âMaskinstormâ i din foretrukne podcastapp
Podcastserien er stĂžttet af Novo Nordisk Fonden
-
Hvordan skal vi forstĂ„ os selv og vores plads i verden, nĂ„r vi pludselig ikke lĂŠngere har patent pĂ„ at tĂŠnke stort og dybt og kreativt? Det svarer professor Anders SĂžgaard pĂ„ i dette fjerde afsnit af âMaskinstormâ â Informations podcastserie om kunstig intelligens.
Anders SĂžgaard er professor i datalogi og filosofi ved KĂžbenhavns Universitet og forfatter til bogen Kunstig Intelligens bagfra. IfĂžlge ham er opfindelsen af kunstig intelligens en begivenhed pĂ„ niveau med Kopernikusâ opdagelse af det heliocentriske verdensbillede, fordi kunstig intelligens pĂ„ samme mĂ„de piller ved vores opfattelse af os selv og vores placering i verden.
»Opfindelsen af kunstig intelligens er fÞrste gang, vi for alvor bliver konfronteret med noget, der kan rigtig meget af det, vi hidtil har opfattet som unikt for os mennesker,« siger han.
Din vĂŠrt i dagens program er Rasmus Bo SĂžrensen.
Du kan lytte til podcasten âMaskinstormâ i din foretrukne podcastapp
Podcastserien er stĂžttet af Novo Nordisk Fonden
-
Kan vi overlade omsorg, liv og dĂžd til kunstig intelligens â og tĂžr vi? Det forsĂžger vi at besvare i dette tredje afsnit af Maskinstorm, Informations nye podcast om kunstig intelligens.
Birthe Dinesen er professor pÄ Aalborg Universitet og forsker i kunstig intelligens i vores sundhedssystem. Hun er overbevist om, at den nye teknologi kan sikre bedre diagnostik og stÞrre patientsikkerhed.
Allerede nu bruges AI-teknologi pÄ alt fra robotter pÄ plejehjem til effektiv tolkning af rÞntgenbilleder i sundhedsvÊsenet. Men det skaber samtidig dilemmaer, nÄr den kunstige intelligens fÄr lov at komme sÄ tÊt pÄ os mennesker.
Din vĂŠrt i dagens program er videnskabsjournalist Louise Schou Drivsholm.
Du kan lytte til podcasten âMaskinstormâ i din foretrukne podcastapp
Podcastserien er stĂžttet af Novo Nordisk Fonden
-
Hvordan vil kunstig intelligens pĂ„virke vores forhold til virkeligheden? Og kan et gammelt studie af sangfugle mĂ„ske gĂžre os klogere pĂ„ spĂžrgsmĂ„let? Det handler andet afsnit af Informations podcastserie âMaskinstormâ om.
Anders SĂžgaard, der er professor i datalogi og filosofi ved KĂžbenhavns Universitet og forfatter til bogen âKunstig intelligens bagfraâ er ikke i tvivl: Lige om lidt kommer vi alle sammen til at skulle stille os selv det samme, svĂŠre spĂžrgsmĂ„l: âHvor meget vil vi virkeligheden?â For med udviklingen i kunstig intelligens risikerer vi snart, at den digitale verden bliver sĂ„ dejlig friktionslĂžs at fĂŠrdes i, at vi kommer til at foretrĂŠkke dĂ©n over den virkelige verden.
Din vĂŠrt i dagens program er Rasmus Bo SĂžrensen.
Du kan lytte til podcasten âMaskinstormâ i din foretrukne podcastapp
Podcastserien er stĂžttet af Novo Nordisk Fonden
-
Hvor stammer kunstig intelligens fra - og hvor bringer det os hen?
I fĂžrste afsnit af serien Informations podcastserie âMaskinstormâ tager vi tilbage til 1956, til Dartmouth College i USA, hvor begrebet kunstig intelligens fĂžrste gang blev brugt.
Hvis man vil fortÊlle historien om teknologien, sÄ er 1956 det helt rigtige sted at starte. Det var denne begivenhed, man i dag refererer tilbage til for at forstÄ, hvor langt vi er kommet, og hvor vi kan vÊre pÄ vej hen. Og det var faktisk ogsÄ pÄ denne tid, at nogle af principperne for de teknologier, vi bruger i dag, blev opfundet.
Derfor er det ogsÄ her, Informations serie begynder. Og sÄ er det ellers bare fremad i historien, et ben foran det andet.
Dagens vÊrt er Otto Lerche Kristiansen. Han fÄr besÞg af Thomas Bolander, professor i kunstig intelligens pÄ DTU.
Du kan lytte til podcasten âMaskinstormâ i din foretrukne podcastapp
Podcastserien er stĂžttet af Novo Nordisk Fonden
