Episoder
-
Tag med på en historisk vandring i Wiedewelts Mindelund ved Jægerspris Slot.
1700-tallet er et dramatisk århundrede i Danmark: Nye love indføres, henrettelser, statskup og masser af stridigheder om, hvem der skal sidde på tronen.
For at samle landet i en opbrudstid skabes Mindelunden ved Jægerspris Slot – en skulpturpark, der hylder 83 af kongerigets største helte.
Dén Mindelund kan du opleve i dag, når vi inviterer dig med på en historisk vandring i en af Danmarks mest spektakulære haver: Wiedewelts Mindelund ved Jægerspris Slot.
På en gåtur med podcasten i ørene kan du – ligesom de kongelige i 1700-tallets slutning – følge danmarkshistoriens memory lane, imens du ser og hører, hvordan et politisk program blev hugget i sten i årene 1777-1789.
Podcasten er produceret af April Podcast Production i samarbejde med Jægerspris Slot og Dansk Vandrelaugs Historiske Vandringer, støttet af Nordeafonden. -
Manglende episoder?