Episoder
-
Den sidste filmpodcast kaster rampelyset på Arnold Schwarzeneggers PREDATOR med tilbagevendende gæst: Nikolaj Tarp!
Blod, sved og tårer. Det er ikke alene, hvad Joachim har ofret for endelig at få lov til at snakke PREDATOR, men det er også, hvad det står på i junglen, når Arnold og co. skal bekæmpe den dødbringe alien.
Nikolaj Tarp vender tilbage i dette Spotlight-format, hvor han, Mikkel og Joachim skal gennemgå filmens produktionshistorie, snakke de bedste scener og replikker, og så kigge lidt på filmens eftermæle.
Det bliver en episode fuld af oneliners, eksplosioner og fleksende biceps. Tak fordi I lytter med.
Disclaimer: Episoden er optaget før vi havde set PREDATOR: BADLANDS, hvorfor vi ikke diskuterer den.
Facebook: www.facebook.com/densidstefilmpodcast
Instagram: www.instagram.com/densidstefilmpodcast
Substack: https://substack.com/@densidstefilmpodcast
-
BREAKING NEWS! ... sådan næsten. Vi afbryder programmet i sæson 2 med en hel særlig bonusepisode. Vi har nemlig forskellige nyheder, som vi er nødt til at addressere!
Den sidste filmpodcast findes nemlig også på skrift nu, da vi har lanceret vores egen profil på Substack. En slags blog, hvor vi i forlængelse af podcasten fortsat dykker ned i film, men her foregår det bare på skrift! Løbende kommer vi med analyser, kommentarer, anmeldelser, anbefalinger og alt i mellem omkring alt det i film og tv-verdenen, som vi ikke når at dække i podcasten. Hvorfor vi har lavet en Substack kan du blive meget klogere på i episoden.
Nu vi alligevel sad foran mikrofonerne, tænkte vi det også var en oplagt mulighed for igen at åbne for brevkassen med spørgsmål fra jer lyttere. Og I havde rigeligt at spørge ind til! Vi snakker bl.a. drømmefilm i biografen, tekniknørder med vores hjemmebiograf, snakker om pletterne på Mikkels sofa, kigger på hvem der skal redde filmbranchen, knytter en kommentar til James Cameron og meget mere.
0:05:17 - Substack-annoncering
0:15:32 - Lytterspørgsmål
1:01:01 - Afslutning og kommende arrangementer
Facebook: www.facebook.com/densidstefilmpodcast
Instagram: www.instagram.com/densidstefilmpodcast
Substack: https://densidstefilmpodcast.substack.com/
-
Manglende episoder?
-
Den sidste filmpodcast rangerer alle Star Wars-film fra værst til bedst med hjælp fra Peter Skjøtt.
I anledning af den første Star Wars-film i biografen i 7 år, "The Mandalorian and Grogu", kaster Mikkel Abel og Joachim Jelle for første gang rigtig over verdens måske største, måske vigtigste franchise.
Sammen med filmnørd og heldigvis også Star Wars-nørd Peter Skjøtt taler de sig ind i filmseriens oprindelseshistorie, hvorefter de begynder deres muligvis ret så kontroversielle rangering – men hvad ender på de øverste pladser?
Den originale trilogi? Muligvis. Men husk på, at de tre værter alle er vokset op med prequel-filmene, så måske det også spiller en rolle. Lyssværdene er i hvert fald tændte; må kraften være med jer derude.
Facebook: www.facebook.com/densidstefilmpodcast
Instagram: www.instagram.com/densidstefilmpodcast
Substack: https://densidstefilmpodcast.substack.com/
-
Den sidste filmpodcast fortsætter med at rangere alle Brian De Palmas film fra bedst til værst - og nu er de nået til episode 2.
Det er også det her potentielt set begynder at blive kontroversielt. Lige pludselig sidder du som kæmpe De Palma-fan og tænker, "Nej vent!" til måske en eller flere af de titler, vi har på listen. Men frygt ej! Det bliver endnu mere kontroversielt undervejs.
I episode 2 finder vi også nogle af de lidt mere velkendte De Palma-film - som desværre også er nogle af de mere fejlslagne. Giv det et lyt og nyd lidt kærlighed til en fantastisk instruktør.
Husk også at følg Den sidste filmpodcast på vores sociale medier:
Facebook: www.facebook.com/densidstefilmpodcast
Instagram: www.instagram.com/densidstefilmpodcast
-
Den sidste filmpodcast drafter Clint Eastwoods karriere med filmnørd og komiker Bjørn Kjærgaard.
Længe leve Clint Eastwood, siger vi her på podcasten. Intet mindre end en legendarisk karriere og en for evig-person i Hollywoods historie. Vi forsøger her at hylde manden i form af lidt venlig konkurrence.
Bjørn Kjærgaard er komiker på podcasten Showstopper, der gennemgår al dansk standup, du kan finde på fysiske medier (og måske mere end det!). Derudover er han medvært på Gysergutterne, og udover gyset er han kæmpestor fan af MANDEN UDEN NAVN, mesterinstruktøren, legenden: Clint Eastwood.
Som altid har vi lavet forskellige kategorier, så giv et lyt og hør værterne dyste om at lave den bedste liste af Clint Eastwood-film!
(PS: Vi beklager en lidt ringere lydkvalitet i episoden, men det kunne ikke løses i post, desværre)
Husk også at følg Den sidste filmpodcast på vores sociale medier:
Facebook: www.facebook.com/densidstefilmpodcast
Instagram: www.instagram.com/densidstefilmpodcast
-
The Departed fylder 20 år, og derfor laver Den sidste filmpodcast et spotlight på Martin Scorsese mainstream mesterværk.
Filmen handler om to undercoverpersoner - én i politiet og én i den kriminelle underverden - der skal lække hemmeligheder og få den modstridende organisation ned med nakken.
Dine værter, Mikkel Abel og Joachim Jelle, snakker sig igennem det fantastiske cast, de fantastiske scener, de fantastiske replikker og den fantastisk tydelige symbolik, der mest af alt er ude på at rive USA et nyt røvhul.
Martin Scorsese vandt Bedste instruktør-Oscaren, og det har været et polemisk emne siden da. Men lad os være ærlige: Lige når man har set THE DEPARTED, så tænker man, at Old Marty nærmest havde fortjent et par Oscars yderligere ... bare fordi.
Husk også at følg Den sidste filmpodcast på vores sociale medier:
Facebook: www.facebook.com/densidstefilmpodcast
Instagram: www.instagram.com/densidstefilmpodcast
-
Den sidste filmpodcast byder dig velkommen til sæson 2! Vi starter ud med første del af vores episke rangering af Brian De Palmas filmografi.
Instruktøren, Brian De Palma, er en af vores absolutte favoritter. Hvorfor? Jamen fordi han kombinerer ekstremt filmstil med ofte sleske, perverse og underholdende emner. Du ved, lige sådan noget Mikkel og Joachim elsker.
Men han er naturligvis meget mere end det. Han startede med satiriske komediefilm, hvor han opdagede Robert DeNiro, og bevægede sig igennem indiefilmverden og mainstream Hollywood.
I denne episode kigger vi vores personlige filmforhold til manden, hans inspirationer og tendenser, og så afslutter vi med at rangere den nederste fjerdedel af hans film - inden vi om nogle uger bevæger os videre.
Husk også at følg Den sidste filmpodcast på vores sociale medier:
Facebook: www.facebook.com/densidstefilmpodcast
Instagram: www.instagram.com/densidstefilmpodcast
-
Den sidste filmpodcast er tilbage!
Ovenpå godt to måneders pause er vi klar til at tage hul på næste kapitel af podcasten. Intet ringere end en regulær sæson 2. Og som fans af serier og film ved, så skal alt gerne blive større, vildere og bedre i andet kapitel. Og det tør vi godt garantere dét bliver.
I dette introduktionsafsnit skal vi lige havde gang i stemmebåndende igen. Joachim har haft travlt i barselsboblen som filmfar, og Mikkel har haft "Trainspotting"-lignende abstinenser for at få lov til at snakke ind i mikrofonen igen. Vi åbner episoden med løs og fast snak om alt mellem himmel og jord, og herefter åbner vi for brevkassen med spørgsmål fra jer, lytterne!
Der skal bl.a. snakkes over/undervurderede film og skuespillere, vores yndlings blu-ray-udgivelser, afsnittene I ønsker (men vi ikke tør lave!), fanmøder, podcastinspirationer, vores yndlingsfilm og meget, meget andet.
Herefter kan du blive meget klogere på hvad der venter de næste par måneder med sæson 2. Vi tager os bl.a. af en vores absolutte filminstruktører, hvor vi gennemgår ALLE instruktørens film i vores mest ambitiøse 'værst til bedst' til dato.
Så kan du også glæde dig til drafts, spotlights og rangeringer med velkendte gæster i studiet. Hvad vi tager os af kan du høre i episoden, men vi kan allerede afsløre Martin Scorsese, en hvis Predator, Mark Hamill, Harrison Ford, en legendarisk westernhelt og mange andre allerede har tilknyttet sig anden sæsons cast.
0:00:00 - Introduktion og velkommen til sæson 2
0:15:01 - Brevkassen med lytterspørgsmål er åben
1:00:15 - Gennemgang af episoder du kan høre i sæson 2
Husk også at følg Den sidste filmpodcast på vores sociale medier:
Facebook: www.facebook.com/densidstefilmpodcast
Instagram: www.instagram.com/densidstefilmpodcast
-
Med kåringer af de bedste film, filmopdagelser og serier fra 2025 kan vi endelig begynde at kigge ind i 2026. Og der er god grund til at kigge fremad, for det tegner sig til at blive et interessant år af flere årsager.
Først og fremmest er der statusopdateringer omkring podcasten, og hvordan Den sidste filmpodcast kommer til at udarte sig i 2026. Vi kommer til at bevæge os over i sæsonudgivelser, hvilket også kommer til at betyde en lille pause fra udgivelserne. Hvad dét skyldes, og hvad du kan se frem til i 2026, kan du høre mere om i episoden.
Derudover kigger vi som altid ind i krystalkuglen for året og finder alle de film og serier frem, som vi glæder os til. Vi har hver især taget en stak titler med fra nær og fjern, som vi glæder os til af forskellige årsager. For der er altså ingen grund til 2026 ikke bør kune blive et uforglemmeligt filmår!
Blandt andet bliver selveste Christopher Nolan, David Fincher, Quentin Tarantino og Steven Spielberg alle aktuelle i løbet af året. Derudover er der stort anlagte blockbusters fra Marvel og "Star Wars" klar, diverse Oscar-favoritter, hypede "Marty Supreme", abegys og meget andet at se frem til.
Vi kommer også forbi serierne. "Game of Thrones"-universet bliver aktuelt igen, "The Boys" og "The Bear" skal afsluttes, "Euphoria" får endelig sin tredje sæson og så er der endda måske grund til at havde forventninger til "Cape Fear"-serien!
Hvilke film og serier glæder du dig mest til i 2026?
Disclaimer: Episoden er indspillet før der kom trailers/teasers til flere af de omtalte titler.
Husk også at følg Den sidste filmpodcast på vores sociale medier:
Facebook: www.facebook.com/densidstefilmpodcast
Instagram: www.instagram.com/densidstefilmpodcast
-
Filmopdagelser. De bedste film. Og nu de bedste serier. Vi lægger låg på år 2025 med en sidste omgang toplister, og denne gang står den på intet mindre end en top 10 over de bedste serier fra det forgangne år.
Midt i "The Sopranos"- og "Twin Peaks"-gensyn er der nemlig også blevet tid til at se nye serier. Joachim har set dét hele, og Mikkel har selvfølgelig været notorisk bagud, men derfor skal I ikke snydes for en en kåring af alt det fede fra året. For midt i en overflod af nye serier har der været rigeligt med kvalitet at finde.
Kunne ventede serier som "It: Welcome to Derry", HBO's "Task" og Seth Rogens filmelskende "The Studio" leve op til forventningerne? Hvem er mest gal/genial af Nathan Fielder og Tim Robinson, når de duellerer i at være allermest freaky, med hver deres bud på absurd komik? Og er der mere krudt tilbage i de allestedsværende superhelteserier?
Vi kommer også forbi animationsserier, tjekker igen ind på "The White Lotus", savler over "The Bear", og så er der vist ingen vej uden om årets mest omtalte serie "Adolescence". Alle dem, og andre overraskelser kan du høre møre om i afsnittet.
Hvad er din yndlingsserie fra 2025?
Husk også at følg Den sidste filmpodcast på vores sociale medier:
Facebook: www.facebook.com/densidstefilmpodcast
Instagram: www.instagram.com/densidstefilmpodcast
-
Den sidste filmpodcast ønsker godt nytår!
Kalenderen skriver 2026, men vi er ikke helt færdige med det forgange år. Vi mangler nemlig stadigvæk at kåre de bedste film og serier fra 2025. For med utallige biografture og streaming hjemme i sofaen melder det helt store spørgsmål sig: Hvad har været årets bedste oplevelser?
I denne episode kårer vi de bedste film fra 2025 og samler op på året i sin helhed. Hvad har der været af tendenser og fået os til at snakke? Hvilke film har defineret året på godt og ondt? Og hvilke var de absolut bedste?
Dansk film har haft et ualmindeligt stærkt år og derfor dukker der også rekordmange op på vores individuelle toplister. Vi kommer heller ikke uden om nogle af årets store eventfilm som Paul Thomas Andersons "One Battle After Another", og gysersensationen "Weapons". Så må du selv lytte med og finde ud af om der blev plads til "Avatar: Fire & Ash".
Derudover bydes der på dejligt forskellige film og instruktører, der har gjort 2025 til et meget uforudsigeligt og varieret år. Fra Steven Soderbergh, Richard Linklater og Yorgos Lanthimos til poetisk Netflix-film og dokumentar er der rigeligt at få på opdagelse i.
Hvad synes du var den bedste film i 2025?
Husk også at følg Den sidste filmpodcast på vores sociale medier:
Facebook: www.facebook.com/densidstefilmpodcast
Instagram: www.instagram.com/densidstefilmpodcast
-
Den sidste filmpodcast kårer top 10 filmopdagelser 2025 på deres store top 20-liste!
Vi har rykket rundt på nogle episoder så det betyder, at Joachim Jelle og Mikkel Abel nu afslutter den helt store topliste. For et par uger siden kårede de 20.-11.-pladsen, og nu tager de altså de 10 bedste film, de hver især har set i 2025 (som altså ikke er fra 2025 — den liste kommer om et par uger!)
Der er altså en masse kærlighed til en masse nyere og gamle film. Her er lidt ledetråde, som I kan gætte nogle af titlerne ud fra, hvis I er rigtig dygtige:
John Woo > David FincherKen Russell i helvedeTerrence Malick filmer kornWalter Matthau tager metroenDen mest Oscar-nominerede filminstruktørDirty Harry forelsker sig i Jernladyen.Nyd det, hav det for — og sørg nu for lige at smide jeres bedste filmopdagelser efter os! Tak for at lytte med.
Husk også at følg Den sidste filmpodcast på vores sociale medier:
Facebook: www.facebook.com/densidstefilmpodcast
Instagram: www.instagram.com/densidstefilmpodcast
-
År 2025 begynder at nærme sig sin afslutning og det betyder vi på Den sidste filmpodcast skal til at kåre alt det bedste, som vi har set i løbet af året. Vi starter med dén episode vi nærmest glæder os mest til at lave hver året: Nemlig årets bedste filmopdagelser!
I årets bedste filmopdagelser kårer vi alle de bedste film, som vi har set i løbet af året, der udkom før 2025. Egentlig bare en undskyldning for, at vi kan komme rundt i alle filmhistoriens mange hjørner og dele de filmanbefalinger- og fund vi har gjort os i løbet af hele året.
Lyt med når vi tager hul på første del af vores top 20 og nørder igennem med alverdens forskellige film fra hele verden. I denne episode skal vi bl.a. forbi Tyskland af flere omgange, snakke dokumentarer om film- og musik, og så har Joachim gjort sig et unikt fund med den "Taxi Driver"-inspireret "I Love a Man in Uniform".
Derudover venter der fransk gys, 80'er-action og store profiler som Steven Soderbergh, Harmony Korine, Wim Wenders, John Waters og meget andet.
Hvad er din bedste filmopdagelse fra 2025?
Husk også at følg Den sidste filmpodcast på vores sociale medier:
Facebook: www.facebook.com/densidstefilmpodcast
Instagram: www.instagram.com/densidstefilmpodcast
-
Den sidste filmpodcast rangerer den græske filmager Yorgos Lanthimos' film, fra værst til bedst.
"Bugonia" går i biograferne, og det betyder, at Yorgos igen-igen er aktuel. Tredje film på tre år, efter "Poor Things" og "Kinds of Kindness". Desværre har værterne, Mikkel Abel og Joachim Jelle, ikke haft mulighed for at se "Bugonia" inden rangeringen - så den gemmes til Top 10-listen for året ... hvis den er god nok!
Hvad kommer vi så til at snakke om? Alle de mange andre morsomme, underholdende, provokerende og deadpan film, instruktøren har i kataloget. Vi kommer forbi de tidlige græske film, såsom "Dogtooth", "Kinetta" og "Alps", og vi kommer forbi moderne perler som "The Lobster" og "The Killing of a Sacred Deer".
Så kast dig ud i en episode dedikeret til en af moderne tids mest interessante og produktive kunstnere: Big Yorg.
Husk også at følg Den sidste filmpodcast på vores sociale medier:
Facebook: www.facebook.com/densidstefilmpodcast
Instagram: www.instagram.com/densidstefilmpodcast
-
Happy Halloween!
Denne uge står i gysergenrens tegn. Vi får nemlig fint besøg af Joachims medvært fra Gysergutterne, Bjørn Kjærgaard, og hyppig gæst af begge podcasts, Peter Skjøtt. De to herres ekspertviden i gyserfilm får vi nemlig brug for, når der igen skal draftes uhyggelige film.
Sidste år bød Halloween-episoden på de store gyserklassikere, men i år drafter vi alt det genren har budt igennem 2010'erne. Fra moderne slashers og spøgelsesfilm, A24 og deres post-horror samt de film der har skrabet millioner ind - fra "The Conjuring"-universet til Stephen Kings "It". Og meget andet.
Vi tør også godt love, at dette er vores mest kaotiske episode til dato. Humøret er højt, konkurrencen intens og stemningen har sjældent været bedre, når de fire værter får en kollektiv nedsmeltning - alt sammen i gysets tjeneste!
Husk også at følg Den sidste filmpodcast på vores sociale medier:
Facebook: www.facebook.com/densidstefilmpodcast
Instagram: www.instagram.com/densidstefilmpodcast
-
Den sidste filmpodcast laver en Top 10 over Mads Mikkelsens bedste film og anmelder “Den sidste viking”!
Danmark, Mads Mikkelsen, Anders Thomas Jensen og “Den sidste viking”. Wow, aldrig har det før været så dansk her i podcasten – men i dag hænger Dannebrog højt. Joachim og Mikkel har nemlig glædet sig til for første gang at dedikere en podcast til dansk film.
Først snakker vi os ind i, hvilken slags skuespiller den kære Mads Mikkelsen er. Hvor startede han? Hvilke roller tager han? Hvem arbejder han sammen med? Og bagefter begynder vi altså på en paradoksal alsidig og ensidig topliste, der naturligvis flasher instruktørnavne som Nicolas Winding Refn, Anders Thomas Jensen, Thomas Vinterberg og Nikolaj Arcel.
Det betyder, at du altså godt kan være parat til at høre titler som “De grønne slagtere”, “Adams æbler” og “Blinkende lygter” blive nævnt i dagens episode. Og det er faktisk ikke kun, fordi Mads Mikkelsen er i fokus. Nej, Anders Thomas Jensen er ude med en ny spillefilm, og den har minsandten Mads på rollelisten.
Om “Den sidste viking” er værd at se, værd at nyde, værd at hylde? Det vil Mikkel, Joachim og Den sidste filmpodcast hjælpe dig med at finde ud af.
-
Med værker som "There Will Be Blood", "Boogie Nights" og "The Master" på CV'et er det ikke uden grund, at Paul Thomas Anderson anses som en af samtidens største filmkunstnere. Den holdning deler Den sidste filmpodcast også, og derfor går vi i kødet på den californiske instruktør, når hans film skal rangeres fra værst til bedst.
En næsten umulig opgave, når PTA viser sig at havde et sindssygt højt bundniveau og film, der stikker i mange forskellige retninger. Vi forsøger at tegne et billede af instruktøren, der viser sig at være romantisk anlagt, filmnørd ind til benene - og overraskende pervers! Det kan du blive meget klogere på i episoden.
Den biografaktuelle "One Battle After Another" er selvfølgelig også inkluderet. Forventningerne har været tårnhøje til mesterinstruktørens nye film. Udover Leonardo DiCaprio, en freaky Sean Penn og en betændt fortælling om revolution og kærlighed, så har PTA fået flere penge end nogensinde til at lege med. Men instruktøren balancere det hele i sin første ægte blockbuster?
0:00:00 - Introduktion, annonceringer og ord om PTA
0:24:02 - 10. pladsen til 8. pladsen
0:45:44 - 7. pladsen til 5. pladsen
1:16:30 - 4. pladsen til 3. pladsen
1:27:40 - 2. pladsen til 1. pladsen
1:40:19 - Opsummering og afslutning
Husk også at følg Den sidste filmpodcast på vores sociale medier:
Facebook: www.facebook.com/densidstefilmpodcast
Instagram: www.instagram.com/densidstefilmpodcast
-
Den sidste filmpodcast giver jer en bonusepisode om Martin Scorseses "After Hours", der er lige så meget en gave til jer, som det er en gave til os selv!
Lyt med når Joachim og Mikkel gennemgår Scorseses mest ukendte mesterværk; når de hylder Griffin Dunne og Rosanna Arquette; og når Joachim halvjokende pitcher den danske version, der blander "Klovn"-holdet og "Shorta"-instruktørerne (make it happen, please).
Vi har begge elsket den her film, og i lang tid efterhånden. Vi har set den sammen, hyldet den sammen, præsenteret den sammen og nu lavet en podcast om den sammen.
Hvorfor? Måske fordi Scorsese opererer på sit stilistisk ypperste; måske fordi det er vibe-filmen over dem alle; måske fordi alt går galt på "One Crazy Night" - genren I måske har hørt både Mikkel og Joachim snakke om.
Hvilken film skal vi kaste rampelyset på næste gang?
Husk også at følg Den sidste filmpodcast på vores sociale medier:
Facebook: www.facebook.com/densidstefilmpodcast
Instagram: www.instagram.com/densidstefilmpodcast
-
Moovy Podcast går nye tider i møde og hedder fra dags dato Den sidste filmpodcast. Dette skifte, og lancering af ny podcast, kan du blive meget klogere på i dagens episode, når værterne Joachim Jelle og Mikkel Abel fortsætter deres personlige rejse med ultimativt film og tv-nørderi.
Podcasten har skiftet navn, men egentlig forbliver tingene mere eller mindre det samme. Du kan fortsat se frem til en masse nørderi, når vi fortsætter med toplister over diverse skuespillere og instruktører, anbefalinger, dybdegående Spotlights, muntre draftepisoder og meget andet!
Til at lancere Den sidste filmpodcast laver værterne også en improviseret top 10 i denne episode over de bedste “The Last...”-film.
Det viser sig nemlig at være den perfekte undskyldning til at snakke om nogle film, der er med til at definere værterne, og hvad Den sidste filmpodcast står for. Her kommer snakken bl.a. ind på “The Last Emperor”, snasket gyserfilm, Scott-brødrene og Peter Bogdanovichs uundgåelige klassiker “The Last Picture Show”.
0:00:00 - Velkommen til Den sidste filmpodcast
0:20:53 - Top 10 (10. pladsen til 5. pladsen)
0:56:58 - Top 10 (4. pladsen til 1. pladsen)
1:14:00 - Opsummering og afslutning
Husk også at følg Den sidste filmpodcast på vores sociale medier:
Facebook: www.facebook.com/densidstefilmpodcast
Instagram: www.instagram.com/densidstefilmpodcast
-
Joachim har pustet støvet af sin gamle mikrofon for at fortælle jer kære lyttere, hvorfor der ikke kommer en ny episode i denne uge - og hvorfor der måske slet ikke gør i hele september.
Dog løfter vi også sløret for, hvad de kommende måneder byder på af episoder.
Vi beklager meget. Vi er om muligt mere trætte af det, end I er. Det er forberedelse, vi må gemme til en anden god gang.
I er for nice. Vi ses derude, så snart som muligt.
Joachim & Mikkel
- Vis mere