Episoder
-
Undskyld, vi forstyrrer her pÄ kanalen, men det er kun, fordi vi har noget, vi tror, du mÄske kunne vÊre interesseret. PÄ Information har vi nemlig sat os for at belyse alle de vigtigste perspektiver i den kunstige intelligens.
I podcasten âMaskinstormâ, som du kan lytte til lige nu, inviterer en rĂŠkke af vores dygtigste fagjournalister nogle af landets fĂžrende videnskabsfolk i studiet for undersĂžge, hvad den nye teknologi vil komme til at betyde inden for netop deres omrĂ„der. Hvordan vil kunstig intelligens f.eks. ĂŠndre sundhedsvĂŠsenet, forme arbejdsmarkedet, forandre kunsten, prĂŠge klimakampen, pĂ„virke retssikkerheden og definere vores fĂŠlles samvĂŠrsformer?
Over 16 afsnit belyser vi nysgerrigt muligheder og faldgruber i den nye intelligens, som allerede er godt i gang med at blive en del af vores nye virkelighed.
Du kan lytte til podcasten âMaskinstormâ i din foretrukne podcastapp â men vi har ogsĂ„ lagt et helt afsnit ud her i kanalen, som du kan lytte til med det samme. SĂ„ kan du jo se, om jeg har ret i, at det er noget for dig.
Afsnittet handler om hvordan kunstig intelligens pÄvirker vores samvÊrsformer og mÄske ligefrem vores forhold til virkeligheden. Din vÊrt er Rasmus Bo SÞrensen.
Podcastserien er stĂžttet af Novo Nordisk Fonden
-
Vi fortalte naturvidenskabens historie forfra â nu fortĂŠller Information energiens episke historie om hvordan mennesket lĂŠrte at beherske energien, overtog verden og forandrede planeten
âBĂžrn af Solenâ er en ny serie om svimlende opdagelser og voldsomme kampe â og om et fremskridt sĂ„ stort, at vi nu er ved at snuble i det. Informations Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen, der ogsĂ„ stod bag âNaturvidenskaben forfraâ fortĂŠller her om deres arbejde med den nye serie om energiens historie, om de hidtidige hĂžjdepunkter og hvad der er at glĂŠde sig til.
BĂžrn af Solen udkommer ugentligt i sit eget feed og er stĂžttet af Carlsbergfondet
-
Manglende episoder?
-
Hvorfor er fordelingen af liv pĂ„ Jorden sĂ„ uensartet? Vi leder stadig efter svaret â og det kan hjĂŠlpe os med at forudsige, hvordan vores ĂždelĂŠggelser af naturomrĂ„der vil pĂ„virke Jordens biodiversitet, siger professor Carsten Rahbek i denne sidste af fem forskersamtaler, der afslutter Informations naturvidenskabelige serie.
-
Hvordan opstod COVID-19? Det spørgsmål er fortsat vigtigt at undersøge, og vi kan desværre ikke udelukke muligheden for, at pandemien ved et uheld er udgået fra et laboratorium. En omdiskuteret type forskning, som er vundet frem i de senere år, øger nemlig risikoen for, at sådanne katastrofescenarier kan blive til virkelighed, fortæller professor Lone Simonsen i dette fjerde af i alt fem forskerinterviews, der afslutter Informations naturvidenskabelige serie
-
NĂ„r astrofysiker Anja C. Andersen kigger op mod stjernerne, er det isĂŠr det, hun ikke kan se, som optager hende. Nemlig det, der gemmer sig bag betegnelserne mĂžrkt stof og mĂžrk energi. For nĂ„r vi fĂžrst forstĂ„r de to fĂŠnomener, vil vi ikke alene have udvidet vores forstĂ„else af fysikkens fundamentale love â vil vi muligvis ogsĂ„ kunne lĂžse vores energikrise her pĂ„ jorden
-
Tarmmikrobiomet er som en galakse: kolossalt, komplekst og bestående af et astronomisk antal mikrober, der interagerer med deres vært. Har det også, som forskning antyder, afgørende betydning for vores mentale og fysiske sundhed? Svaret på det spørgsmål kan blive vigtigt i kampen mod folkesygdomme og psykiske lidelser i fremtiden, siger professor Oluf Borbye Pedersen i denne anden af i alt fem samtaler, der afslutter Informations naturvidenskabelige serie -
Hvilken funktion udfører livet på Jorden? Vi ved meget om, hvilken rolle forskellige arter spiller i det økosystem, de er en del af, men spørgsmålet om, hvordan den samlede mængde liv påvirker Jordens kredsløb, mangler stadig at blive belyst. Det er vigtigt for at skabe bedre klimamodeller og forstå, hvordan biodiversitetskrisen vil påvirke Jorden fremover, siger professor Katherine Richardson i dette første af fem forskerinterview, der afslutter Informations naturvidenskabelige serie
-
Jorden er i dag cirka halvvejs i sit liv. Med tiden vil det gå ned ad bakke for den, og om hundreder af millioner år vil planetens liv langsomt dø ud. Til allersidst vil også universet gå under i en kosmisk klynken. Vi afrunder serien om naturvidenskab på den eneste rigtige måde: med afslutningen på det hele. Og så er det alligevel ikke helt slut - med serien, i hvert fald. For over de næste fem afsnit her i podcasten interviewer vi en række af de forskere med udgangspunkt i det, de allerhelst vil have svar på. Men først altså et blik ind i fremtiden her i naturvidenskabsseriens sidste ordinære kapitel -
Trods megen snak om epidemier er infektionssygdomme ikke længere den største dræber i verden. Det er i stedet de sygdomme, der melder sig med alderdommens komme – og trods store fremskridt med at udskyde det uundgåelige har kroppen stadig en udløbsdato -
Genteknologien CRISPR gÞr det muligt at redigere selve livets opskrift, dna. Det kan blive en medicinsk revolution, men gÞr det ogsÄ muligt at omgÄ evolutionen og skabe en verden, der fÞr kun fandtes i science fiction
-
Virus har hverken celler, stofskifte eller evne til at formere sig ved egen hjælp. De små bæster er ikke engang rigtig levende. Alligevel er de mere talrige end nogen andre væsener på kloden og langt hen ad vejen vores venner – bortset fra, når de dræber os. Nu har vores kamp mod dem ført til en regulær vaccinerevolution -
Bevidstheden er en gÄde, der har optaget tÊnkere i Ärtusinder, men fÞrst i de seneste Ärtier er neurovidenskaben for alvor trÄdt ind i kampen for at forklare det hidtil uforklarlige: Hvorfor oplever vi overhovedet noget?
-
Hjernen er kroppens mest gådefulde organ, der både kan forklares kemisk og elektrisk, som et landkort og som et netværk, som en helhed og som enkeltdele – men vi mangler stadig en samlet forståelse af, hvordan den fungerer. Efter 350 års udforskning gør vi status over et meget stort mysterium
-
Menneskets grundopskrift finder vi i dna’et. Men dna er ikke nok i sig selv – for at livet skal kunne udvikles i al sin variation, kræver det et styresystem. Noget, der sørger for, at de rigtige gener tændes og slukkes på de rigtige tidspunkter. Epigenetik, kalder man det, og da man for omtrent 25 år siden opdagede, hvor komplekst og dynamisk det er, fik forskerne virkelig travlt -
Uden dna, intet liv. Ikke for os i hvert fald. Alligevel tog det videnskaben ekstremt mange år at finde frem til, hvad det egentlig er, der bærer vores gener, og hvordan dna-molekylet ser ud. For i bund og grund syntes man, at det var et alt for uraffineret molekyle til, at det kunne være nøglen til vores nedarvning -
I årtier sloges forskerne om, hvorvidt mennesket stammede fra Afrika eller havde udviklet sig parallelt forskellige steder. Da genetikken kom på banen, smadredes gamle ideer, og et nyt og overraskende billede af vores forfædre blev tegnet op -
En tjekkisk munks otte år lange arbejde med ærteplanter viste os ikke bare, hvad de grundlæggende love bag arvelighed er. Det viste også, at selv banebrydende erkendelser kan dø, hvis man ikke har de rette forbindelser - Vis mere
