Episoder
-
Vi er taget afsted. Har haft passet fremme og sat kurs mod varmere himmelstrøg. Det kan lyden måske bære præg af, men vi lover dig, at vi gør os umage.
Kh. -
Der er nyt. Og der er sket hæsblæsende ting. Kys.
-
Manglende episoder?
-
Der er nyt. Nyt fra Kondrup. Det hedder podcasten. Og du skal til at lytte med.
-
Vi går ned ad memory lane. Snakker om gode pranks. Dårlige pranks. Om håndboldmål. Om hvordan Halloween er gået fra at være én dag om året til at være en form for festival. God lytter.
Kh. -
Så er der nyt afsnit. Vi vender, at dagen startede dårligt. At jeg igen, igen, igen starter ny livsstil, OG så starter jeg op for konceptet "kram eller konflikt", som jeg hev ud af røven lige inden, vi startede med at optage.
Lisa Marie har stadig gener fra tandlægebesøget. Mest visuelle, bevares. Men hvis der er ekstra vejrtrækning eller lignende, så vil hun gerne henvise til, at dét kan være årsagen.Kh. -
Vi er tilbage. Lisa Marie er øm i kæben. Og så siger jeg ikke mere. Men det gør jeg i podcasten. Den kan man lytte til ved at trykke på play-ikonet et eller andet sted på din skærm lige nu.
Kys. -
Selvransagelsens afsnit. Måske lidt mørkt. Men af mørke skal lys skinne frem, sagde en god ven engang. Eller Jesus. Faktisk ret sikker på, at det var Jesus.
Kh. -
Det ville nok være store ord at sige, at den her podcast har genopfundet sig selv. Og hvis ikke man vidste bedre, ville man tro, at afsnittet er på samme måde som alle de andre. Fordi det er det. Og det kan man lytte til, hvis ens nysgerrighed er blevet pirret i forhold til, hvad pokker mon Lisa Marie skal sige undskyld for.
-
Vi har åbent redaktionsmøde. Podcasten skal rebrandes. Lisa Marie skal frem i bussen. Hun har en gæstefølelse, hun skal af med. Og det kommer vi omkring. Stemningen bliver god undervejs i podcasten. Så god at den nærmest er lidt smålummer til sidst. Men bare rolig. Det var bare noget, jeg troede, kan jeg konstatere, mens jeg skriver det her.
-
En hård omgang. Jeg vender håndbolddebuten. Mangler Lisa Marie. Snakker om en aften ude. Mangler Lisa Marie. Snakker om en mærkelig SMS. Mangler Lisa Marie. Snakker om at købe en Playstation. Mangler Lisa Marie.
-
Vi snakker om nutella. Og negle. Og om at desperations-snacke. Altså det har ikke noget med neglene at gøre. Og så har Lisa Marie nyt fra koret.
Ind og lyt. Du er så tæt på, hvis du allerede læser det her. Formentligt bare ét enkelt tryk.
God weekend! -
Kæmpe afsnit. I er med i soveværelset. I er med i bilen på vej til Sjællands Odde. Og I er med alle mulige andre steder henne også. Fælles for dem alle er, at det bliver lidt halvulækkert at høre på.
God lytter! -
Vi tester, om vi har den samme livsanskuelse. Det har vi ikke, kan jeg godt afsløre. Derudover vender vi en travl uge og slutter af med en snak om, at vi er ret sikre på, at der også var skiderodet hjemme hos vores forældre, da vi var børn, men at man bare ikke kan huske det. Altså. Ikke "vores forældre" som i at vi er søskende. Det er vi ikke. Men. Ja. I forstår! Danmarks klogeste lyttere.
-
Nå. Jeg har et vågent barn, tror jeg. Så smider det bare lige hurtigt op. Godnat!
-
Hva' så, Bent Nyegaard. Så fandt du også min podcast, hva? Og bare rolig. Den kommer ikke til at skuffe dig. Eller måske gør den sidste del. Der handler den om Lisa Maries kor-comeback. Korback, kan man vel faktisk kalde det, hvis man er sådan lidt reklamemands-agtig. Ha' en pokkers god lytter og en mindst ligeså god weekend bagefter.
Emil Eggert. -
Så er der nyt afsnit! 52, sgu! Medmindre du har talt efter. For så er det faktisk 53. Men hvem tæller? Nå! Der er nyt fra weekenden. Jeg har været på sommerhustur med nogle venner, og Lisa Marie har været herhjemme med nogle børn. Hver sine lyster, siger jeg bare.
God lytter! -
Jeg har været fanget i Føtex. Vi sover ikke om natten. Og så får jeg lagt mig ud med hele byen. God lytter.
-
Ja. I hørte det her først. Og jeg er da også meget i tvivl om, hvor I ellers skulle ha' hørt det. Men Lisa Marie er begyndt til kor. Og derudover er vi bare mere trætte end nogensinde. God lytter!
-
Vi har været i cryo. Vi vender den oplevelse! Og vi er også omkring, at fiskemanden troede, at Lisa Marie var gravid. Jeg er træt. Har lige løbet en tur. Det nævner jeg ikke i podcasten, fordi den var optaget inden. Men vigtigt lige at få nævnt alligevel.
-
Det lyder som en god fredagaften. Men der er naturligvis tale om isen. Og nå, ja. Så er jeg blevet masseret af en mand, der gerne ville snakke med mig imens. Og så vil jeg på forhånd gerne undskylde for at lyden stikker helt af. Det gør vi til sidst, fordi bølgerne går højt, og vi snakker om at alt i livet åbenbart er en konkurrence, som Lisa Marie har vundet. PS. Der er lidt ekstra til sidst, venner
- Vis mere