Episoder
-
Sandra Virginia Bereza har været tæt på grænsen flere gange - grænsen til at stalke en mand. Karen har i 6 år levet med chikanen fra én der befinder sig på den anden side af grænsen, men har nu måttet flygte sammen med sine børn. I dagens Radiofortælling kan man overveje om der sidder en lille stalker inde i os alle, en stalker som kan blive aktiveret under særlige omstændigheder - omstændigheder som de fleste vil gøre meget for at undgå, ikke mindst når man har hørt hvad Karen fortæller til Viktor Reddersen.
Tilrettelægger og vært: Torben Brandt. -
Viola er backpacker i Indien. Mens hun er i Bombay (Mumbai) tager hun op nord på, gennem byens menneskemylder, men på tilbagevejen sker der mærkelige ting og pludselig er hun alene i verden, uden at forstå hvorfor.
Fyldt med angst lærer hun at Indiens største by er lammet af 10 mænd i en gummibåd.
Medvirkende: Viola Worsøe.
Tilrettelæggelse og lyddesign: Torben Brandt.
Kontakt: [email protected] -
Manglende episoder?
-
Scenen er en af Københavns mange baggårde - en særlig én, takket være en særlig person, hjemløse Daniel. Kom med ind i gården og oplev hvordan man kan leve på tværs af kulturer, etnicitet, nationalitet og om et fællesskab 'limet' sammen af en 'engel'.
Medvirkende: Mustafa, Neel, Iulia, Suzanne, Dorte, Christian, Joy og Benjamin.
Interviews: Iben Maria Zeuthen og Torben Brandt.
Tilrettelæggelse og lyddesign: Torben Brandt.
Kontakt: [email protected] -
Ambassadør Nathalia Feinberg er i Kabul lufthavn, og kæmper for at få de afghanere, der skal evakueres til Danmark, ind i lufthavnen og ombord på flyene ud af Kabul. Men det er en næsten umulig opgave, indtil jægersoldaterne hun arbejder med, får en god ide.
Oberst Charlotte Wetche står i Islamabad lufthavn, og alt er kaos. Hun har ansvaret for at få luftbroen fra Kabul til Pakistan og videre til Danmark til at fungere, men det er ikke let. I forsøget på at få det til at glide nemmere, ender hun på en pakistansk hærchefs kontor, hvor hun og ambassadør til Pakistan Lis Rosenholm både bliver kaldt våbensmuglere og får voksenskældud.
Medvirkende:
Oberst Charlotte Wetche.
Daværende ambassadør til Afghanistan Nathalia Feinberg.
Daværende ambassadør til Pakistan Lis Rosenholm.
Tilrettelæggelse: Anne Pilegaard Petersen.
Mix og lyddesign: Mikkel Rønnau.
Redaktør: Rune Sparre Geertsen.
DR redaktør: Cecilie Tonnesen.
Produceret for DR af MonoMono. -
Oberst Charlotte Wetche sidder på Flyvestation Karup og følger med, som Taliban erobrer provins efter provins i Afghanistan i løbet af sommeren 2021. Da Kabul pludselig falder med lynets hast, bliver hun sendt afsted for at stå for den militære del af den danske evakuering fra Afghanistan.
Ambassadør Nathalia Feinberg er i Kabul, da Taliban rykker ind - og derfra bliver hendes altoverskyggende mission at få hendes afghanske kollegaer med ud af landet. Lis Rosenholm er ambassadør i Pakistan, og da hun foreslår, at man bruger Islamabad lufthavn som mellemlandingsstadion på vejen mod Danmark, bliver hun også en vigtig brink i den danske indsats.
Medvirkende:
Oberst Charlotte Wetche.
Daværende ambassadør til Afghanistan Nathalia Feinberg.
Daværende ambassadør til Pakistan Lis Rosenholm.
Tilrettelæggelse: Anne Pilegaard Petersen.
Mix og lyddesign: Mikkel Rønnau.
Redaktør: Rune Sparre Geertsen.
DR redaktør: Cecilie Tonnesen.
Produceret for DR af MonoMono. -
En kvindelig reserveofficer er i 2020 på en barsk natlig ildmarch på Jægerkorpsets 8-ugers patruljekursus, da en instruktør siger: Nu er du den kvinde, der er nået længst. Men kan nr. 20 gennemføre, hvad ingen kvinde har gjort før hende? Samme år er en 40-årig kvindelig bataljonschef i gang med at udfordre sig selv maksimalt, da hun søger optag på et af Frømandskorpets hårdeste kurser: Kampsvømmerkurset. Dette afsnit handler om hvor langt, kvinderne er nået med at klare de allerhårdeste mentale og fysiske prøver i Forsvaret.
Medvirkende:
Bataljonschef Lene
Løjtnant af reserven nr. 20
Tilrettelæggelse: Anne Pilegaard Petersen.
Mix og lyddesign: Mikkel Rønnau.
Redaktør: Rune Sparre Geertsen.
DR redaktør: Cecilie Tonnesen.
Produceret for DR af MonoMono. -
Markus, gymnasielærer, midt i 20erne, underviser i digte om angst, men møder sin egen angst da han vil tage kørekort på Anitas køreskole. Det kommer der et livsforandrende forløb ud af. Og til sidst skal prøven - køreprøven, stå.
Medvirkende:
Markus Floris Christensen, ph.d. i nordisk litteratur og forfatter til "Angstens gave"
Anita, kørelærer på 'Autonitas køreskole'.
Lyddesign: Mikkel Max.
Tilrettelæggelse: Louise Wiit-Hansen.
Redaktør: Torben Brandt.
Kontakt: [email protected] -
Gurli, Curi og Mariannes ferietur ved Viktoriasøen i Kenya afbrydes brat af et væbnet røveri, og en absurd jagt på de skyldige tager sin begyndelse.
Medvirkende: Gurli Nielsen, Curi Thraner og Marianne Vedel.
Tilrettlæggelse: Cecilie Sølvsten.
Producer og vært: Torben Brandt.
Kontakt [email protected] -
På trods af sin unge alder, 19 år, har Asta allerede været både troende og super ateist, men en ganske særlig oplevelse gjorde hendes syn på religion mere nuanceret. Men hvordan er det så at skifte fra én religion til en anden?
Indslag: Viktor Reddersen.
Tilrettelæggelse og vært: Torben Brandt.
(Sendt første gang 15. marts 2014). -
Som barn var Lottes liv meget tungt - hendes mor var kronisk syg og hjemmet var fåmælt. Siden har Lotte altid længtes efter det lette, det legende, det lystfulde, og hun har gjort en dyd ud af at give netop det videre til sine børn.
Men så en dag bliver det hele vendt på hovedet, og fortiden indhenter Lotte. Pludselig er livet ikke længere let og legende - eller er det? Det beslutter Lotte sig for, at det skal være. For alle andre end hende selv.
Tilrettelæggelse: Maria Dønvang.
Producer og redaktør: Torben Brandt.
Kontakt: [email protected] -
Mathilde er 28 år og ser helt almindelig ud, med krøllet hår og et naturligt smil. Men Mathilde har en superkraft - hun kan tale med dyr. Siden hun var 18 har hun talt med sin hest, og i dag er det hendes arbejde at telepatere med dyr. Selv når hun har ferie tager hun steder hen hvor hun kan møde vilde dyr og tale med dem. Men det har ikke altid været nemt at være supersensitiv og ung, fordi de fleste mennesker tror slet ikke på det hun kan.
Tilrettelæggelse: Caroline Sascha Cogez og Torben Brandt.
Redaktør: Hanne Barslund og Torben Brandt.
Kontakt: [email protected] -
Janne dukker op i 2 kunstneres liv. De fascineres af hendes skønhed og fandenivoldskhed. Begge forsøger de at få hende til at melde sig for sit sociale bedrageri - at få visket tavlen ren. Og undervejs rabler alting i et bizart, fascinerende, skræmmende og udmattende vanvid.
Tilrettelæggelse: Torben Brandt og Jonas Bang.
Fortæller: Peter Martensen.
(Sendt første gang 16. februar 2017). -
Vi hører meget om amerikansk politik, nogen gange mere end om vores egen lokale politik. Så meget hører vi, at den ind imellem trænger langt ind i vore drømme - måske mareridt...
Hovedpersonerne i denne Radiofortælling er Hillary Clinton, Donald Trump og Barack Obama.
Tilrettelæggelse og vært: Torben Brandt.
Redigering og lyddesign: Stine Rosenfeldt Bjerregaard.
(Sendt første gang 6. oktober). -
I seriens sidste afsnit undersøger Adrian sit og brødrenes svære samliv med deres mor. Hun flakkede mellem at være opofrende, generøs, kærlig og så at være nærtagende og konfliktopsøgende. Hun havde succes udadtil og forkvaklede relationer til sine børn. Adrians brødre er uenige om at tilgive deres mor. Serien stiller spørgsmålet, om moderen kunne have brudt med sin fars psykologiske uvaner - og om Adrian kan bryde med sin mors.
Undervejs får Adrian omsider lagt låg på morfarens sagnomspundne private swimmingpool, som han læste om som barn.
Medvirkende: Familien Hughes; faren Hywel, moren Jette og brødrene Leuan, Michael, Philip og Adrian; moster Lotte Dreyer. Jette Dreyer Hughes' breve og erindringer læses af Ghita Nørby, øvrige tekster af Tore Leifer og Alberte Clement Meldahl.
Original musik: Lars H.U.G, Henry Mancini m.fl.
Tilrettelæggelse Adrian Hughes, dramaturg og lyddesign Kim. G. Hansen.
Redaktør: Torben Brandt.
Kontakt: [email protected]
(Sendt første gang 4. august). -
Mens Adrians mor og far bliver skilt, skruer Margot Dreyer op for sin og morfar Thorvalds offentlige profil. 10-årige Adrian læser i de kulørte blade om morfarens luksuriøse palævilla med den swimmingpool, børnebørnene aldrig ser. Margot får en elsker til og ferierer i Rom med alle sine tre mænd. Thorvald og Margots ægteskab forsures. Margot slår sig på sprut og sovepiller, og morfar Thorvald dør under chokerende omstændigheder. Kort efter gifter Margot sig med "Stæhren" og dør efter få måneders ægteskab.
Medvirkende: Lise Nørgaard, Bo Lidegaard, Lotte Dreyer, Gurli Jordan, Jørgen Stæhr Johansen, Adrian og Hywel Hughes. Jette Dreyer Hughes' breve og erindringer læses af Ghita Nørby, øvrige tekster af Tore Leifer.
Original musik: Lars H.U.G, Henry Mancini m.fl.
Tilrettelæggelse Adrian Hughes, dramaturg og lyddesign Kim. G. Hansen.
Redaktør: Torben Brandt.
Kontakt: [email protected]
(Sendt første gang 3. august). -
Morfar Thorvald er i 1962 enkemand kortere tid end sidst. Mens Adrians familie flytter fra Wales til Danmark, gifter Thorvald sig med Frederiksbergs Borgmester Arne Stæhr Johansens elskerinde Margot. Trods ægteskabet fortsætter hun forholdet til "Stæhren". Trekanten er offentlig, bemærker Lise Nørgaard. Margot styrer Thorvalds formue og familieforhold med hård hånd, og Thorvalds relationer til sine fire døtre forvitrer. Adrian møder for første gang i 50 år sin moster Lotte, og Gurli Jordan, som kom i morfarens hjem.
Medvirkende: Lise Nørgaard, Lotte Dreyer, Gurli Jordan, Jørgen Stæhr Johansen, Adrian og Hywel Hughes. Jette Dreyer Hughes' breve og erindringer læses af Ghita Nørby, øvrige tekster af Tore Leifer.
Original musik: Lars H.U.G mv.
Tilrettelæggelse Adrian Hughes, dramaturg og lyddesign Kim. G. Hansen.
Redaktør: Torben Brandt.
Kontakt: [email protected]
(Sendt første gang 27. juli). -
BEMÆRK
Denne version er omredigeret, efter at Pressenævnet har udtalt kritik.
Morfar Thorvald Dreyer gifter sig i hast med Champagnepigen Inge, halvt så gammel som ham. Inges nevø fortæller sin tante Inges historie: Iklædt fineste mode falder hun igennem som societyværtinde for byggematadoren. Adrians mor og far gifter sig. Inge dæmper angst og nerver med sprut og piller, og shopper hårdt igennem. Hun faker to graviditeter før parret adopterer to døtre. Morfar Thorvalds formue bløder, da der sker en ulykke på Sicilien.
Medvirkende: Adrian og Hywel Hughes, Erik Bjarne Stadler, Adrians mor Jette Dreyer Hughes' breve og erindringer læses af Ghita Nørby, øvrige tekster af Tore Leifer.
Original musik: Lars H.U.G, og Kim G. Hansen.
Tilrettelæggelse Adrian Hughes, dramaturg og lyddesign Kim. G. Hansen.
Redaktør: Torben Brandt.
Kontakt: [email protected]
(Sendt første gang 20. juli). -
Adrian går på opdagelse i sin mors barndom og finder en morfar, hvis liv som driftig byggeentreprenør til forveksling ligner Mads Skjerns fra Matador. Adrians mor vokser op i ensom luksus i skyggen af en hemmelighed. Hun elsker sin far men er bange for sin mor. Adrian får pludselig kontakt til morens barndomsveninde, som kaster et helt nyt lys på morens første år. Morfar var legesyg som Adrian aldrig har set ham. Et dødsfald i 1949 sætter en stopper for hyggelige paralleller til Korsbæk.
Medvirkende: Birgit Kirstine Bentholm, Adrian Hughes og hans mor Jette Dreyer Hughes, hvis breve og erindringer læses af Ghita Nørby.
Original musik: Lars H.U.G, Bent Fabricius Bjerre, Kai Normann Andersen.
Tilrettelæggelse Adrian Hughes, dramaturg og lyddesign Kim. G. Hansen.
Redaktør: Torben Brandt.
Kontakt: [email protected]
(Sendt første gang 13. juli). -
Adrian chokeres over sin mors hadefulde testamente. Han er den af brødrene, som ligner moderen mest, og han er bange for at arve hendes værste sider. Hun var smuk, charmerende, intelligent og succesrig. 20 år efter graver Adrian i moderens fortid for at finde svar på gåden med moderens selvdestruktive bitterhed. Hans brødre er skeptiske: Nogle vil glemme mens andre bevidst husker for at holde vreden ved lige. Såret er gabende friskt.
Medvirkende: Adrian og hans far Hywel, brødrene Ieuan, Michael og Philip (alle Hughes). Ghita Nørby læser Adrians mor Jettes breve og erindringer.
Original musik: Lars H.U.G.
Tilrettelæggelse Adrian Hughes, dramaturg og lyddesign Kim. G. Hansen.
Redaktør: Torben Brandt.
Kontakt: [email protected]
(Sendt første gang 6. juli). -
John er menneskesky - sover om dagen og 'gamer' om natten. På denne måde holder han dæmonerne på afstand - sammen med andre gamere over hele jorden. Og dæmoner har der været rigeligt af i Johns liv.
I denne Radiofortælling inviteres du med på Johns vilde livsrejse, som tvangsanbragt, hjemløs, diskrimineret, men også omfavnet med kærlighed fra en overraskende kant.
Medvirkende: John Nikolajsen og 'Harly'.
Interviews: Sørine Elfrida Gejl, Thea Aaboe Knarberg, Torben Brandt.
Tilrettelæggelse: Torben Brandt og Thea Aaboe Knarberg.
Redaktør: Hanne Barslund.
Kontakt: [email protected] - Vis mere