Episoder
-
Rollen som anfører er langt mere end at bære et bind på armen. Anførerrollen er kompleks, og lederskabet har ofte stor betydning for holdets præstationer på banen og truppens sammenhold uden for banen. Derfor er det relevant at perspektivere anførerrollen til lederroller, som du kender fra organisationer, ligesom anførergruppen kan perspektiveres til ledergrupper.
Det rejser imidlertid spørgsmål om anførerens lederskab på flere niveauer, som både handler om at lede opad til cheftræneren og sidevers til medspillere.
Med i studiet er Rand Blak Barawy, som er psykolog og partner hos Implement Consulting Group, hvor han blandt andet rådgiver i teamudvikling og teamdynamikker. Han har også en fortid i elitefodbold og som mentaltræner.
På den baggrund får du her indblik i og redskaber til at vælge den rette anfører og sammensætte en anførergruppe til dit hold.
Key-takeaways:
Anførerrollen rummer opgaver både før, under og efter kampAnførere skal have relationelle kompetencer og forstå forskellige kontekster”Den gode anfører” har høj emotionel og social intelligens – og kan håndtere egne og andres følelserDer er tydelige paralleller mellem organisationers ledere og fodboldens anførereDu kan overordnet gennemgå to trin, når du skal udvælge anførerEn anføregruppe kan i højere grad repræsentere truppens diversitetForskellen på henholdsvis en sund og usund friktionskultur. -
I takt med at straffesparkskonkurrencer spiller en mere og mere fremtrædende rolle i både internationale og nationale turneringer er det nødvendigt også at uddanne skytter og keepere i at stå i den afgørende situation.
For at imødekomme dette behov igangsatte Dansk Boldspil-Union (DBU) i sommeren 2020 et pilotprojekt, som indebar indføringen af en ny regel i U17 Ligaen og U17 Divisionen for drenge Reglen bestod i, at alle uafgjorte kampe skulle afgøres med en straffesparkskonkurrence. Vinderen af straffesparkskonkurrencen fik to point for kampen, mens taberen fik ét point. Måske kender du lignende afgørelse af uafgjorte kampe fra ishockey?
Efter første sæson blev regelændringen udvidet til U15 Ligaen. Efter anden sæson blev den udvidet til at gælde alle landsdækkende ungdomsrækker for både drenge og piger i årgangene U15 til U19. DBU har fulgt de deltagende klubber, som igennem projektforløbet har registreret hvert enkelt straffespark. Fra projektstart i 2020 til projektafslutning i 2024 er det i alt blevet til 4.299 straffespark fordelt på 487 straffesparkskonkurrencer. Den viden, som er indsamlet, og den sportslige værdi, som projektet har vist, betyder, at uafgjorte kampe i de bedste ungdomsrækker for drenge og piger gælder yderligere to sæsoner.
Men hvad har projektet betydet for klubbernes praksis, og hvordan har de grebet træningen an? Og lige så vigtigt: Hvordan har reglen påvirket udviklingen af spillerne?
De spørgsmål kommer du med omkring i denne podcast, når Anders Juul, sports- og talentchef hos IF Lyseng, og Jack Jeppesen, assistenttræner hos HB Køges U19 Liga-piger, fortæller om deres erfaringer fra projektet.
Key-takeways:
*I stedet for at træne straffespark isoleret er det effektivt at inkorporere disciplinen i andre træningsøvelse
*Spillere med målmands-uafhængig strategi har større sandsynlighed for at score
*Samarbejde på tværs af staben (cheftræner, keepertræner, mentaltræner) giver spillerne de bedst mulige forudsætninger for at dygtiggøre sig i disciplinen
*Eksempelvis er mentaltrænerens opgave at observere, hvordan spilleren, træneren og omgivelserne reagerer, hvis og når en spiller brænder
*At en spiller (for nu) ikke har lyst til at skyde, kan træneren se som en mulighed for at arbejde med spilleren
*Straffesparkskonkurrencer handler om at lære spillerne at træffe en beslutning – og stole på egne beslutninger
*Straffesparksprojektet har medført, at nye spillere træder frem, viser sig frem og tør tage ansvar for sig selv og hinanden. -
Manglende episoder?
-
Skader i fodbold er forbundet med både fysiske og mentale omkostninger, og derfor skal skadesforebyggende træning have opmærksomhed.
Imidlertid bygger megen forskning i effekten af skadesforebyggende træning på drenge- og herrefodbold.
I og med at pige- og kvindekroppen biologisk og fysiologisk adskiller sig væsentligt fra drenge- og herrekroppen kan samme træningsprogram ikke bruges én til én på tværs af køn.
Her kommer en ny, dansk undersøgelse ind i billedet, som har titlen ”Injury Prevention Training in Girls and Womens Football” (Bandak et al., 2024).
Undersøgelsen tager afsæt i brugen af skadesforebyggende træningsprogrammer i pige- og kvindefodbold på eliteniveau og kommer blandt andet frem til, at den generelle brug af programmer er god, men der er behov for øget fokus på implementeringen.
Så hvordan implementerer du skadesforebyggende træning i din klub? Hvem er de ansvarlige for implementeringen? Og hvad skal du tage højde for, når det gælder pigers og kvinders anatomi og biologi?
Det får du svar på i denne podcast, hvor den ene forsker bag undersøgelsen, Elisabeth Ann Bandak, er med i studiet. Til dagligt er hun postdoc ved Københavns Universitet og Parker Instituttet (Bispebjerg og Frederiksbjerg Hospital).
Peter Kvorning Sand er også med i studiet. I dag er han blandt tilknyttet som konsulent hos DBU med fokus på udviklingen af fysisk træning blandt unge elitefodboldspillere, som er piger.
Key-takeaways
*Dansk pige- og kvindefodbold er generelt godt med, når det gælder skadesforebyggende træning
*Imidlertid er der behov for mere viden om implementering af evidensbaserede programmer såsom FIFA 11
*Manglende skadesforebyggende træning kan medføre store omkostninger for den individuelle spiller. Det gælder både mentale og fysiske eftervirkninger
*Variation er kodeordet – både i forhold til den individuelle spiller og placering af skadesforebyggende træning
*Pigers og kvinders anatomi og biologi har betydning for skadesrisici – og forebyggelse
*Forskningen viser et ”peak” i korsbåndsskader, når piger overgår fra et bredde- til elitesetup (typisk i 16 års-alderen)
*Tid er en faktor, men skadesforebyggende træning er en vigtig investering
*Samarbejd i klubben om en strategi, som sikrer prioritering af skadesforebyggelse. -
Uanset hvilken type organisation, du arbejder i, vil du møde komplekse problemstillinger.
For at løse problemstillingerne og sikre udvikling, skal du bruge forskellige former for viden. Det gælder lige fra den forskningsbaserede viden og den erfaringsbaserede viden, som du kender fra din egen hverdag. Fodboldverdenen er en særegen branche, hvor det er vigtigt at forstå, at fodboldklubber er små- og mellemstore virksomheder.
Tid er oftest den mest knappe ressource, og hvis klubben formår at få mest muligt ud af sine ressourcer og bringe den mest relevante viden i spil, er der store konkurrencemæssige fordele at hente. Så Hvordan får du forskellige former for viden til at spille sammen? Hvordan bygger du bro mellem viden og praksis? Og hvad vil det egentlig sige ”at implementere” viden?
Det hører du om i denne podcast, hvor gæsterne er Thomas Skovgaard, professor og forskningsleder ved Active Living på Syddansk Universitet, og Rune Lind, Chef for forskning og udvikling hos Divisionsforeningen.
Key-takeaways
*Hvordan du får klubbens (eksisterende) viden sat i spil
*Hvordan du bygger bro mellem viden/forskning og hverdagen i klubben
*Hvilke spørgsmål du kan stille, når du skal finde den relevante viden i dit arbejde
*Hvad det vil sige ”at implementere”
*Hvilken rolle en vidensmægler eller faglig leder kan udfylde
*Hvordan du kan teste nye løsninger – uden at sprænge klubbens ressourceforbrug
*Tre ting, du skal sætte kryds ved, når det gælder implementering og udnyttelse af viden. -
Frivillighed er en hjørnesten!Med de ord indledes DBU’s Frivillighedsrapport (2022), der estimerer, at cirka 120.000 frivillige engagerer sig i de danske fodboldklubber.
Samtidigt konkluderer DBU’s samfundsregnskab (2018), at de frivillige arbejder lige så meget som 9.000 fuldtidsansatte.
Det svarer til det samtlige antal ansatte på Aarhus Universitetshospital.
De frivillige er altså en vigtig ressource, i forhold til at skabe rammerne for at børn, unge og voksne kan dyrke den aktivitet, de elsker, og samtidigt skabe rum til samvær udenfor kridtstregerne.
Dette er indtalt artikel fra GameChanger, og du kan læse artiklen og se dens figurer og tabeller her.
Key-takeways
Antallet af besatte frivillige positioner i danske idrætsforeninger er faldet med 16 procentpoint siden 2015Den gruppe, der i lavest grad er frivillige, er de 13-19-årige medlemmer af foreningen62 procent af de ‘ikke-frivillige’ angiver, at de har ”lav interesse” i at blive frivillige. 31 procent har ”middel interesse”, mens syv procent har ”høj interesse”Interessen for at engagere sig i frivilligt arbejde er nogenlunde ens på tværs af kønStørstedelen af de ikke-frivillige angiver, at de ikke har tid til at varetage frivillige opgaverDen gruppe af ikke-frivillige, som har interesse i at bidrage, bør opleve, at klubben efterspørger flere frivillige, og at klubben har brug for frivillige med mange forskellige kompetencerDet skal være tydeligt for de ikke-frivillige, hvor de kan henvende sig, hvis de ønsker at hjælpe. -
Forestil dig, at du skal implementere en spillestil på tværs af årgange og køn.
Hvordan vil du sikre, at spillestilen kommer ud på banen?
Det er en opgave, som landstrænerne på de i alt 12 danske landshold samarbejder for at sikre udviklingen af fremtidens landshold.
Den fælles spillestil har navnet Den Røde Tråd 2.0, og i marts 2024 udgav vi her på GameChanger en podcast, som fortæller om processen bag den opdaterede version af Den Røde Tråd fra 2008.
Nu er det lidt over et halvt år siden, at Den Røde Tråd 2.0 blev offentliggjort, og derfor vil vi forsøge at tage en temperaturmåling på implementeringen på tværs af alle landshold.
For at give et indblik i, hvordan én spillestil ser ud på 12 landshold, er Anja Heiner-Møller og Morten Eskesen med i studiet. Anja er U19-kvindelandstræner, og efter at have været med U19-herrelandsholdet til EM i Nordirland i sommer, står Morten nu i spidsen for U18-herrelandsholdet.
Den Røde Tråd 2.0 består af to sider: ”Når vi har bolden” og ”Når de har bolden.”
I denne podcast hører du om, ”når vi har bolden”. Mere specifikt gælder det opbygningsspil og afslutningsspil.
Key-takeaways:
Hvad Den Røde Tråd 2.0 betyder for samarbejdet på tværs af 12 landsholdHvilke principper i afslutnings- og opbygningsspillet du kan holde øje med under landskampeHvordan landsholdene bruger keeperen i opbygningsspilletHvordan landstrænerne implementerer en spillestil, når siden sammen er knapHvordan de skaber et trygt miljø for spillerne med henblik på (hurtig) læringHvordan pige- og kvindelandsholdene arbejder med specifikke strategierHvordan spillerne bliver forberedt til at kunne rykke en årgang opHvordan taktisk fleksibilitet hænger sammen med individuelle styrker – med Clement Bischoff og Emil Højlund som eksempler. -
Hvad er forskellen på 'talent' og 'styrke'?
Talent og Talentudvikling støder du typisk på, når det gælder spillere.
I denne podcast kan du høre om, hvilken rolle talent-begrebet har, når det gælder fremtidens trænere og uddannelse af trænere.
Eller:
Faktisk handler podcasten nærmere om problematisering af talentbegrebet for i stedet at rette blikket mod begrebet arbejdsidentitet.
Med i studiet er Billy Adamsen, som er forskningsleder på Sjællands Erhvervsakademi (Zealand) og en del af Talent Lab.
I sin forskning beskæftiger han sig netop med sammenhængen mellem arbejdsidentitet, styrker, præstation og talent - og hvad skal du og din organisation have fokus på, når I arbejder med ”talenter”?
For at perspektivere Billys forskning i arbejdsidentitet og talent til hverdagen i en fodboldklub er Danek Olsen med i studiet. Han er klub- og sportschef i Jægersborg Boldklub, hvor han blandt andet arbejder med udviklingen af næste generations trænere.
Key-takeaways:
Sammenhængen mellem arbejdsidentitet, styrker, præstation og talentTalent og potentiale er ”tomme udtryk”, mens du kan konkretisere dine styrkerDem, der arbejder med styrker, har større succes, end dem, der har arbejder med talent og potentialeArbejdsidentitet er centralt for at finde dig selv i klubben og trænerjobbetArbejdsidentitet fokuserer på færdigheder – det gør talentbegrebet ikkeDine ”akkumulerede erfaringer” skaber din arbejdsidentitetMatchet mellem klubbens værdier og kultur samt trænerens arbejdsidentitetForskellige grader af selvledelse har betydning for din arbejdsidentitet. -
Trænerens rolle bliver i højere grad knyttet sammen med rollen som leder af mennesker på flere niveauer.
Det får os til at stille spørgsmålet: Hvordan er du leder, når du også er træner? Hvordan er du træner, når du også er leder?
For at få nogle svar på, hvad det vil sige at være leder og træner samtidigt er Nicklas Pyrdol og Danek Olsen med i studiet.
Nicklas er i dag selvstændig ledelsesrådgiver og har tidligere været tilknyttet som sportspsykologisk konsulent hos blandt andet Team Danmark.
Danek er klub- og sportschef hos Jægersborg Boldklub, og han er tovholder på projektet ”Træner til fremtiden”. Det er et forløb målrettet unge trænere, som går deres ”deres første lederjob” i møde. Det vil sige dét at være fodboldtræner.
Key-takeaways
Forskellen på at lede et fællesskab og individerSpændet mellem leadership (empati og medmenneskelighed) og management (strategi og strukturer)Fem kategorier, som kan være fundamentet for at være leder med succesDen gode leder har en god ledelse at se op tilSom træner er du formidler af både klubbens og spillets værdierBliv bevidst om din målgruppe, og hvordan du er den bedste leder for denFå hjælp af dem omkring dig til at udfylde dine ledelsesmæssige ”huller”Brug de uformelle rum til at skabe relationer – og undervurdér ikke vandpauserne. -
Hvordan giver du spillere feedback, som de kan handle på?
Overordnet er feedback en kommunikationsform, hvor du giver en tilbagemelding på en spillers adfærd og handlinger. Uden feedback ved spilleren ikke, om han/hun lever op til forventninger, ligesom han/hun uden feedback heller ikke har mulighed for at ændre og styrke sin adfærd.
Gennem udveksling af perspektiver og informationer er feedback på mange måder en forudsætning for, at dine spillere bliver dygtigere og udvikler kompetencer. For at give at kunne give dine spillere den nødvendige feedback, kan du tage flere metoder i brug, og som træner kan du sætte rammerne for, at spillerne opsøger feedback hos hinanden.
Det handler om at skabe en god og tryg feedbackkultur.
Og hvordan du gør det, får du inputs til i denne podcast med Hjalte Nørregaard og Jonas Bro.
Hjalte Nørregaard er assistenttræner hos F.C. København, og Jonas Bro er partner hos Feedwork, hvor han rådgiver organisationer i vidensdeling og læring – og herunder særligt kunsten i at bruge feedback. Jonas har samtidigt en baggrund i Hæren og som elitesportsatlet i militær femkamp.
Key-takeaways:
Feedback handler om udvikling og dannelseVideo og observationer er fordelagtige værktøjer til feedbackDen gode feedback hjælper spillerne med at forstå og udføreSystem 1 og System 2 har en funktion i forhold til feedbackHusk at balancere i mængden af informationer, som spilleren kan modtage og omsætteFeedback ikke er top-down, men to-vejs-kommunikationSammenhængen mellem psykologisk tryghed og feedbackkulturEksempel: Udviklingsplaner på F.C. Københavns U19-holdEksempel: Feedback i omskolingen af Elias Jelert. -
Hvordan designer du en træning, der får spillerne ud af komfortzonen?
Det får du svar på i denne podcast, hvor du kommer tæt på metoden Deliberate Practice.
Groft skitseret udspringer Deliberate Practice af forskning i, hvad der gør eksperter til eksperter og adskiller dem fra andre. Heri ligger også et spænd mellem tillært ’kompetence’ og ’naturtalent’.
I en sportslig sammenhæng peger forskningen på, at Deliberate Practice er den træningsform, som giver det bedste udbytte, når målet er et højt færdighedsniveau.
I holdsport bruges færre timer på Deliberate Practice sammenlignet med for eksempel individuelle sportsgrene eller musikere, og det har du kunnet høre om i tidligere GameChanger-episoder.
Imidlertid er det individuelle perspektiv ikke direkte overførbart til holdsport og de relationelle elementer, som kendetegner fodboldspillet.
For at sætte principperne i Deliberate Practice ind i et holdsportsperspektiv, og for at give dig indblik i, hvordan du kan implementere principperne i dit træningsdesign, er Frank Hjortebjerg med i studiet. Han har indtil foråret 2024 være assistenttræner hos OB’s førstehold, og inden da har han både været i FC Nordsjælland og Brøndby IF.
Key-takeaways:
Forskellene på og samspillet mellem Purposeful Practice og Deliberate PracticeDeliberate Practice er ikke en umiddelbart belønnende træningsform, men giver det bedste udbytte på sigtPlanlægning og placering af Deliberate Practice i dit træningsdesignBrug spørgsmålene: Hvad er formålet med øvelsen? Den er god til hvad?Variation får spillerne ud af komfortzonen, men husk formålet med øvelsenSpillere er forskellige, og ikke alle kommer ud af komfortzonen på samme måde’Priming’ af spillerne fysisk og kognitivt forud for en Deliberate Practice-træningsblokHav en plan, hvis træningsøvelsen ikke går som planlagt (for let eller for svær). -
For første gang nogensinde er det danske U19-herrelandshold repræsenteret til et Europamesterskab.
Lige nu er landsholdet i fuld gang med gruppespillet, og for at du kan lære landstræneren bedre at kende, genudgiver vi her GameChangers podcast med Morten Eskesen i serien TrænerDNA.
I podcasten fordeler Morten 100 point på fem byggesten, for på den måde at fremhæve sine styrker og svagheder som træner i topfodbold.
Taktisk håndværk og fodboldforståelse (tid: 02:00)Lederskab og menneskelige relationer (tid: 16:00)Beslutningstagning og hurtige reaktioner (tid: 30:35)Følgeskab på nye idéer og trends (tid: 36:04)Mediehåndtering og kommunikationsevner (tid: 38:26).
Reglerne er, at han ikke må give det samme antal point til to eller flere karakteristika. I podcasten får du alle karakteristika med og dermed hele Mortens TrænerDNA, mens du i videoen på GameChanger kan se Morten beskrive taktisk håndværk og fodboldforståelse med hjælp af et taktikbræt. -
For femte sæson i træk udgiver Divisionsforeningen Performance Rapport, som bygger på et omfattende datamateriale indsamlet via Opta og Second Spectrum.
Tilsammen muliggør indsamlingen af data at give et objektivt billede af tendenser og holds præstationer i den forgangne sæson i 3F Superliga.
Nogle af tendenserne og præstationerne, som dette års udgave af Performance Rapport har analyseret, er 1) indskifternes indflydelse på kampens resultater, 2) topscorer og serviceringen af angriber og 3) mål efter standardsituationer (også kendt som dødbolde).
Når det gælder indskifternes indflydelse på kampens resultat, viste Thomas Thomasberg og FC Midtjylland sig at være effektive. Det kan du læse mere om her, hvor du også finder link til en podcast med Thomasberg om at bruge fem indskiftere til taktisk fordel.
For at diskutere og komme tættere på de to andre tendenser – topscorer og dødbolde – er David Nielsen og Lasse Stensgaard med i denne podcast.
Mens David Nielsen nuancerer tendenserne ud fra sin cheftrænererfaring med i landets bedste liga, har Lasse Stensgaard sin ungdomslandstrænerbrille på.
Key-takeways
Bare 15 scoringer var nok til at gøre German Onughka til sæsonens topscorerKonsekvenserne ved, at der er større udbredelse i, hvem der scorer målenexG og xGOT på spillerniveau og holdniveauServiceringen af angriberen (9’eren) er et svaghedspunkt i 3F Superliga3F Superliga er stærk, fordi den er jævn, men det fører til fastlåst spilFærre angribere har over 75 afslutningerDanske superligaspillere er stærke i og har stor forståelse for dødboldsituationerTendenser, du skal holde øje med i 3F Superliga 2024/2025. -
I 2017 blev Video Assistant Referee – i daglig tale VAR – introduceret. I løbet af 2017/2018-sæsonen blev teknologien testet og tilpasset i den Serie A og Bundesligaen.
Efter testperiodens lovende erfaringer blev VAR således implementeret i 2018/2019-sæsonen i både nationale og internationale fodboldturneringer, og dommerteknologien blev samtidigt indskrevet i det officielle regelsæt.
Siden marts 2023 har VAR været en fast del af spillet i 61 lande og herunder i mere end 100 fodboldturneringer. Inklusive 3F Superliga.
Formålet med implementeringen har været (og er) at øge præcisionen i dommernes aktioner ved at give dem mulighed for at gense forseelser – eksempelvis offside ved scoringer og hånd på bolden.
VAR-reglerne er et nybrud inden for fodboldspillet, hvilket også har ført til en forandringsproces, når det gælder spillet, fodboldens aktører og fodboldens kultur.
Nu er det seks sæsoner siden, at VAR blev implementeret. For at kortlægge og belyse ovennævnte forandringsproces har DBU Projekt & Analyse set nærmere på forskningen i VAR og samlet data og konklusioner i et litteratur-review.
Til at diskutere og sætte flere nuancer på litteratur-reviewet er Michael Johansen, formand for DBU Dommerudvalg, og Jonathan Hartmann, assistenttræner i KV Kortrijk, med i denne podcast.
Key-takeaways:
Hvilken funktion VAR har (og skal have)Hvad VAR gør ved fodboldspillet og kampens forløbHvordan korrekthed, fairness og spilleradfærd har udviklet sigHvordan VAR påvirker regler – og måden at lave regler påHvilken betydning teknologien har på uddannelsen af dommerneHvordan en trænerstab træner sine spillere i at håndtere VAR-situationerHvilke næste skridt der er i udviklingen og implementeringen af VAR.
Læs et resumé af litteratur-reviewet på GameChanger.nu. Her kan du også klikke dig videre til den fulde rapport. -
De kommer igen og igen i forskellige varianter. Du kan træne dem gentagne gange. Du kan analysere og arbejde med mønstre.
Hjørnespark er blot én ud af flere former for standardsituationer, som et hold skal forsvare sig mod. Frispark og lange indkast er to andre.
Dvæler vi lidt ved hjørnesparket viser en analyse, som er foretaget på bagkant af VM 2022, at de mest effektive hjørnespark er dem, der lægges ind imod straffesparksfeltet, og hvor modstanderens angribere er i konstant bevægelse i området. Du finder link til analysen på GameChanger.nu.
Selvsamme analyse viser, at blandet forsvar (zoneforsvar og mand-til-mand) er mere effektive end andre strategier, vel at mærke når der stages hensyn til et holds defensive kompetencer. Og her har keeperen både en vigtig og effektiv rolle.
Netop samarbejdet mellem keeperen og forsvaret kommer du tæt på i denne podcast, når vi ser nærmere på herrelandsholdets defensive strategi, når det gælder om at forhindre modstanderen i at score på standardsituationer.
Med i podcasten er Lars Knudsen, som siden marts 2024 har været tilknyttet herrelandsholdets stab som specialist i standardsituationer, og han giver dig indblik i at forberede sig på defensive standardsituationer.
Du får også keeperens perspektiv, når Frederik Rønnow fortæller om sine præferencer. Her får du både eksempler fra landsholdet og fra klubkarrieren i FC Union Berlin.
Key-takeaways:
Hvordan herrelandsholdet prioriterer træning af standardsituationerHvordan Lars Knudsen forbereder spillere og trænerstabenHvilke strategier landsholdet har ved forskellige varianter af standardsituationerHvordan Danmark typisk vil forsvare sig mod standardsituationerHvilke forskellige præferencer Frederik Rønnow har ved defensive standardsituationerHvordan Rønnow bruger et offensivt mindset i defensivenHvordan keeper og markspiller samarbejder og kommunikerer om hjørnespark og frispark. -
Europamesterskabet 2024 står for døren. Den 16. juni løber det danske herrelandshold på banen i Stuttgart til den første gruppekamp mod Slovenien.
Forud for slutrunden er der imidlertid en kringlet ligning med en række detaljer, der skal gå op, når truppen skal forberedes taktisk og fysisk.
For spillerne møder ind i landsholdslejren med vidt forskellige udgangspunkter afhængigt af klubbernes sæsonforløb:
Eksempelvis spillede Jannik Vestergaard og Mads Hermansen sidste kamp for Leicester City FC den 4. maj, mens Rasmus Højlund og Christian Eriksen afsluttede sæsonen i Manchester United den 25. maj. Dagen efter kunne Morten Hjulmand spille sidste kamp i Sporting CP.
Det giver et spænd på op til 21 dage, hvor nogle landsholdsspillere har haft længere tid til at restituere fysisk og mentalt end andre.
Så hvordan bliver landsholdet spillet sammen, når tiden til at træne oven i købet er en knap ressource?
Det får du svar på i denne podcast, hvor herrelandsholdets assistenttræner, Morten Wieghorst, tager dig med bagom forberedelserne frem mod EM - og særligt den taktiske forberedelse på Slovenien.
Key-takeaways
Hvilke forskellige udgangspunkter landsholdsspillerne kommer til samling medHvordan truppen er sammensat i forhold til taktiske planerHvorfor det både er en fordel kamp- og træningsmæssigt, at truppen er udvidet til 26 spillereHvordan spillere bliver "bygget op" til at være til rådighed senere i slutrundenHvordan planen for matchday -2, -1, +1 og +2 ser ud op til Slovenien-kampenHvordan estimate reports med spillernes fysiske data indgår i den taktiske træning. -
Inden Thomas Thomasberg i 2004 startede sin trænerkarriere, var han at finde på midtbanen for først AaB, som han vandt to mesterskaber med, og efterfølgende for FC Midtjylland.
Det var også i sidstnævnte klub, at Thomasberg startede som assistenttræner under Erik Rasmussen, inden han kortvarigt tog over som cheftræner fra 2008 til 2009.
Herefter tog jobbet som enten assistent- eller cheftræner ham vidt og bredt rundt i Jylland: Fra FC Hjørring i nord til FC Fredericia i syd og Hobro IK og Randers FC i Kronjylland.
I 2023 vendte han tilbage til FC Midtjylland, hvor han netop har ført sit hold til det danske mesterskab i sæsonen 2023/24 i 3F Superliga.
Tiden som professionel fodboldspiller og trænererfaringerne i en række forskellige klubber har tilsammen givet Thomasberg en ballast, som i dag kommer til udtryk i hans måde at være træner på.
Det hører du meget mere om, når Thomasberg fordeler 100 point på fem byggesten i sit TrænerDNA:
Følgeskab på nye idéer og trends (tid: 04:00)Mediehåndtering og kommunikationsevner (tid: 11:15)Beslutningstagen og hurtige beslutninger (tid: 21:00)Lederskab og menneskelige relationer (tid: 28:45)Taktisk håndværk og fodboldforståelse (tid: 40:30)Du hører blandt andet, hvordan rollen som midtbanespiller har givet ham kommunikative evner, og hvordan Hans Bagge i AaB, Ove Pedersen i FC Midtjylland og Colin Todd i Randers FC alle sammen har givet Thomasberg læringer om ledelse, som han gør brug af i dag. -
’Motivation’ taler vi ofte om, enten som noget, nogen mangler, eller noget, nogen har meget af.
Men motivation har du ikke meget eller lidt af.
At forstå og at skabe et motiverende træningsmiljø er de fleste fodboldtrænere optaget af, og uanset niveau er motivation et nøgleord for at fastholde de spillere, der dyrker fodbold.
Det hører du om i denne podcast, hvor vi tager dig med omkring Self Determination Theory (SDT). Eller på dansk: Selvbestemmelsesteori.
Du får en introduktion til begreber af Ib Ravn, lektor emeritus hos DPU samt rådgiver hos FLOK. I takt med at du kommer gennem begreberne, perspektiverer Dan Monrad, Head of Performance hos AC Horsens Akademiet, hvordan han og kollegaerne på akademiet arbejder med SDT for at øge motivationen hos spillerne.
Så hvordan kan du forstå motivation? Hvordan kan du som træner øge motivationen hos dine spillere og skabe et motiverende træningsmiljø?
Forestil dig en linje, hvor der i den ene ende står den ekstrinsiske motivation (ydre). I den anden ende står der den intrinsiske motivation (indre). Imellem de to ender er der et spænd mellem ingen selvbestemmelse og fuld selvbestemmelse. Herimellem er der så forskellige grader af selvbestemmelse, alt efter hvilken situation der er tale om.
Det er imidlertid ikke mængden af motivation, som er vigtig (eksempelvis flere præmierer og belønninger). Derimod er det hvilken slags motivation og med hvilken kvalitet.
SDT kan du bruge som grundlag for at øge kvaliteten i den motivation, du arbejder med. Og her kommer tre psykologiske behov ind i billedet:
AutonomiKompetence/mestringSamhørighed.De tre psykologiske behov er lige vigtige, men kan spille sammen på forskellige måder alt efter kontekst, hold og den enkelte spiller.
I podcasten hører du blandt andet, hvordan intrinsisk motivation og de tre behov hænger sammen med trænerens involvering af spillerne og fokus på samhørighed i et konkurrencepræget miljø.
Key take-aways:
Hvordan du ud fra selvbestemmelsesteori (SDT) kan skabe motivationHvordan du kan forstå motivation som et spænd mellem ekstrinsisk (ydre) og intrinsisk (indre) motivationHvorfor motivation handler om kvalitet fremfor kvantitetHvilke tre psykologiske behov der har betydning for spillernes intrinsiske motivationHvordan AC Horsens Akademiet arbejder med SDT - og hvordan du kan gøre det sammeHvordan SDT kan bruges i transitionsfaserHvordan SDT kan bruges til at sætte fokus på samhørighed i et high performance-/konkurrencemiljø. -
Du har formentligt hørt om vision og strategi. Men ved du, hvordan du arbejder med dem i virkeligheden?
Det skal det handle om i denne podcast, hvor du kommer med ind i visions- og strategiarbejdet i Silkeborg IF.
For at få helt styr på, hvad en vision og en strategi er, er partner og strategirådgiver hos LEAD, Christian Nyvang Qvick, med i studiet.
En vision drejer sig om den ønskede fremtidsituation, og du arbejder med spørgsmålet: »Hvor vil vi hen?« Visionen fortæller imidlertid ikke noget om, hvordan organsationen kommer derhed. Der skal du have fat i strategien, som metaforisk bygger bro mellem nutiden og den ønskede fremtid.
Og så tilbage til visions- og strategiarbejet i Silkeborg IF, for her tager Jesper Stüker dig med bagom klubbens såkaldte visionsperiode, som peger frem mod 2026.
Her skal Silkeborg IF skal være en fast del af superligaen, forblive i top-10 af licensklubber og være i økonomisk balance efter en fortid med mange ”røde tal” i fodboldforretningen. Klubbens skal have en identitet som ”talentudvikler” og dermed flere spillere af egen avl i førsteholdstruppen.
Hvordan kommer Silkeborg IF så derhen?
Svaret fra Jesper Stüker er, at klubben er blevet tydeligere på sin strategi og har formået at skabe kontinuitet i en ellers hurtigt omskiftelig fodboldverden. De strategiske greb på både kort og lang sigt kan du høre i podcasten.
Key take-aways:
Hvad en vision og en strategi erHvad den ønskede fremtid er i Silkeborg IF, og hvordan klubben kommer derhenHvordan klubben et blevet tydeligere på strategien og har sikret kontinuitetHvilke kortsigtede og langsigtede greb SIF's strategi indeholderHvilke tre "pinde" der indgår i strategien i forhold til truppenHvorfor SIF vil have identitet som "talentudvikler"Hvordan både akademiet og førsteholdet skal spille som tophold - uden nødvendigvis at være detHvilke prioriteringer og ressourcer der løfter det generelle niveau. -
Hvordan ville du have det, hvis du hver dag gik på arbejde velvidende, at en fejl ikke kun ville få konsekvenser for dig, men for alle, der går med samme drømme?
Det ansvar følte den internationale topdommer, Stéphanie Frappart, i lang tid overfor piger og kvinder, hver gang hun gik på banen for at dømme fodbold på allerhøjeste niveau.
Den 40-årige franskmand anses i dag for at være en af de bedste – hvis ikke den bedste – kvindelige fodbolddommer. Stéphanie var den første kvinde til at dømme en Ligue 1 kamp i hjemlandet, ligesom hun var den første kvinde til at dømme en UEFA Champions League-herrekamp. I 2022 blev hun ligeledes den første kvinde, der dømte en VM-herrekamp.
Det har ikke været uden bump på vejen at træde ind i en branche, som er mandsdomineret. Hvordan Frappart har formået at bryde gennem glasloftet og sætte turbo på sin professionelle dommerkarriere hører du om i denne podcast.
Interviewet er lavet i forbindelse med Fodboldens Kongres 2024, og Heidi Frederikke Sigdal er vært.
Key-takeaways:
Hvordan lige muligheder skabes mellem køn i fodboldHvordan lige muligheder både skal gælde for spillere, på ledelsesgangene, i medierne og i dommerfagetHvad det vil sige og kræver at være rollemodel for andre dommertalenterHvordan det har været at skifte fra en spillerkarriere til en dommerkarriereHvordan Stéphanie Frappart har forvandlet drømmen en professionel dommerkarriere til virkelighedHvilke udfordringer hun har mødt - og overvundet - på vej til toppenHvordan presset på hende som dommer har ændret sigHvordan fodboldverdenen fælles tager ansvar for at skabe lige muligheder. -
FC Midtjylland drager nytte af regelændringen til fem udskiftninger. Men hvordan?
Et mere komprimeret kampprogram var en af konsekvenserne, da coronapandemien ramte i 2020.
Som følge heraf blev vedtog IFAB (International Football Association Board), at de nationale ligaer kunne sætte antallet af udskiftninger op fra tre til fem.
De to ekstra udskiftninger var tænkt som en midlertidig regelændring for at beskytte spillerne og deres helbred i det sammenpressede program.
I sæsonen 2022/2023 blev den midlertidige løsning gjort permanent i 3F Superliga og NordicBet Liga og har samtidigt betydet, at cheftrænernes spillermateriale på ligeledes er øget med to spillere (fra syv til ni).
Regelændringen har haft en væsentlig betydning for det fodboldspil, du kender. Men ét er, at antallet af udskiftninger og spillere på bænken er steget med to. Noget andet er, hvilke muligheder det giver træneren.
Thomas Thomasberg er med i denne podcast for at fortælle om, hvilken betydning udskiftningsmulighederne har for spillet i FC Midtjylland.
Årsagen til, at det netop er FC Midtjylland, du hører nærmere om, er, at Thomasberg er den cheftræner i 3F Superliga, som oftest benytter sig af alle fem indskiftninger i kampene.
På GameChanger.nu kan du læse en uddybning og se figurer med data om brugen af udskiftninger i 3F Superliga i efteråret 2023.
Key-takeaways:
Hvordan fem frem for tre udskiftninger er et taktisk redskab FC MidtjyllandHvordan det påvirker trupsammensætningen og giver plads til flere specialistspillereHvordan det muliggør skift i formation og ændring af kampens udtrykHvordan indskiftninger kan give spillere et "mentalt boost"Hvordan det giver et hurtigere kamptempo og at "presse ressourcerne" ud af spillerneHvorfor fem udskiftninger særligt er en fordel hos topholdene med bredeste trupperFranculino Djú og Darío Osorio som "de gode indhop" - Vis mere
