Episoder
-
I denne uge giver Lucia mikrofonen videre til vores kolleger Lotte Folke og Eva Eistrup fra ’Den Levende’. Her er afsnit 2/2 af 'Fortællingens magt' - Kan man krænke ved at fortælle?
I 2024 er vi alle sammen blevet fortællinger. På sociale medier og i det offentlige rum fortæller vi alle konstant historier om os selv, så det føles, som om vi næsten ikke findes uden dem. Samtidig er vores egen historie i stigende grad blevet et stykke individuel ejendom, som vi selv frit kan – og bør – råde over. Men hvad så, når andre skriver historier om os, træder ind i vores allermest private og bruger os til at skabe deres egne fortællinger?
Producer: Jonas Bach-Madsen og Sille Westphal
Litteraturliste:
Thomas Boberg: ’Insula’, 2024.
Katherine Diez: ‘I egen barm’, 2024.
Tove Ditlevsen: ’Gift’, 1971
Karen Syberg: ’Tove Ditlevsen - Myte og Liv’, 1997.
Thomas Boberg: Africana, 2019.
Artikel om ’Insula’-balladen i Politiken
Jeppe Krogsaard Christensens facebooktråd om ’Insula’
Madame Nielsens essay om Boberg: ’Jeg kunne aldrig vise mig igen i Københavns litterære cirkel’
Lottes kommentar ’Tove Ditlevsen overskred andre menneskers private grænser, før Katherine Diez blev født’
Interview med Lise Munk Thygesen: ’Tove Ditlevsens barnebarn: Overgrebene er en af de store grunde til at min mor har gået i det mørke hun har gået i’
Artikel i Politiken: ’Katherine Diez’ og Lizette Risgaards bøger har stillet forlagene i et nyt dilemma’
Podcasten Poptillægget fra 29. oktober 2021: ”Litterær mobning: ”Det her er #Metoo 2.0”
Podcasten Poptillægget fra 15. marts 2024: ’Hvor er Kate Middleton? Vi går på jagt ad internettets mørke veje’
Podcasten Bogstaveligt talt med Molly Balsby og Thomas Boberg den 2. oktober 2024.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
I denne uge giver Lucia mikrofonen videre til vores kolleger Lotte Folke og Eva Eistrup fra ’Den Levende’ – en anden Politiken podcast. De har nemlig lavet en miniserie, der hedder ’Fortællingens magt’, hvor de over to afsnit diskuterer, analyserer og gennemtrævler et af de mest betændte emner, der har rumsteret i årets samtaler om litteratur, nemlig autofiktion. Og hvis du tror, at vi blev færdige med samtalen med Karl Ove Knausgaards værker, så tager du fejl. Vi er slet ikke færdige med at forhandle gråzonerne og grænserne i fiktionerne. Fra Diez til Borberg har de største debatter i dansk kultur i år handlet om bøger og de mennesker, de låner fra. Lotte og Eva har lavet en grundig gennemgang af autofiktionens historie. Tilbage til 1500-tallet, forbi Tove Ditlevsen, Facebook-tråde, vidnesbyrd og debatindlæg. Men inden Lucia giver mikrofonen videre, sætter hun sig med Lotte og Eva og klæder jer på til første afsnit. Dette er afsnit 1 ud af 2.
Producer: Sille Westphal
Litteraturliste:
Klippet Lotte Folke henviser til med Gabriel Matzneff:
https://www.youtube.com/watch?v=H0LQiv7x4xs
Teresa af Avila: ’Den hellige Teresa af Avila’s liv’, 1550.
Suzanne Brøgger: Fri os fra Kærligheden, 1971.
Kristian Ditlev Jensen: ’Det bliver sagt’, 2001.
Rachel Cusk: ’Et livsværk’, 2003.
Poul Behrendt: ’Dobbeltkontrakten’, 2006.
Karl Ove Knausgård: ’Min kamp’ 1-6, 2009-2011.
Vigdis Hjort: ’Arv og miljø’, 2016.
Helga Hjort: ’Fri vilje’, 2017.
Pablo Llambias: ’Natteskær’, 2017.
Nanna Storr Hansen: ’Det var #ikkemig, der fik min rektor fyret’
Vanessa Springora, ’Samtykket’, 2020.
Linda Broström: ’Oktoberbarn’, 2020.
Jeanette Ottesen: ’Fri’, 2021.
Ulrikka Gernes: ’En pige forlod værelset’, 2023.
Thoma Boberg: ’Insula’, 2024.
Katherine Diez’ ‘I egen barm’, 2024.
Lottes interview med Vagn Lundbye i Information: ’Vi taler jo hele tiden om vores barndom, som om vi kun har en’
Lottes interview med Claus Beck-Nielsen i Information: ’Jeg trækker hans vejr’
Om CIA og nykritikken i The Nation: ’How the CIA tricked the world’s best writers’
Line Arlien Søborg: ’At miste sin egen fortælling’ – essay i Filmmagasinet Ekko, 3. december, 2014
Informations serie Vidnesbyrd fra 2016
Artikel om ’Insula’-balladen i Politiken
Jeppe Krogsaard Christensens facebooktråd om ’Insula’
Madame Nielsens essay om Boberg: ’Jeg kunne aldrig vise mig igen i Københavns litterære cirkel’
Poul Behrendt kronik i Politiken om dobbeltkontrakten: ’Autofiktion har knust modernismens facade’
Artikel om Springora: ’En biperson tager hævn’:
Eva Eistrups essay ‘Hvorfor skal vi med indre vold og magt skille kunstnerne fra værkerne, når de selv tramper rundt i dem med store biografiske moonboots på?’
Amira Srinivasan: Essayet ’Sammensværgelsen mod mænd i bogen ’Retten til sex’, 2021.
Podcasten Poptillægget fra 29. oktober 2021: ”Litterær mobning: ”Det her er #Metoo 2.0”
Podcasten Bogstaveligt talt med Molly Balsby og Thomas Boberg den 2. oktober 2024.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Manglende episoder?
-
Martha Stewart bliver kaldt den første influencer, og hun har lagt kimen til den kultur af stilleben-Instagram-begær, som vi er mange, der er slaver af i dag.
Men bag det perfekte image gemmer sig historien om storhed, fald og genoprejsning.
I den nye dokumentar ’Martha’, instrueret af den oscarvindende instruktør R.J. Cutler, fortæller hun om sandheden bag sit eks-ægteskab, som bar præg af affærer og hemmeligheder, om sin tid i fængsel og sin tur i mediernes gabestok.
Hun fortæller om at komme fra en fattig, polsk-amerikansk familie og om at løfte sig ud af fattigdommen og i offentlighedens øjne flyve lidt for tæt på solen. Vi snakker om ikonet, og hvad hun kan fortælle os om tiderne, Amerika og nutidens feministiske tendenser.
Redaktion: Lucia Odoom og Sille Westphal
Panel og anbefalinger:
Line Miller, CEO på Peoples Press anbefaler ’In Vogue: The 90s’ og ’The september issue’ af R.J Cutler og Nora Ephrons ’Heartburn’
Emma Rosenzweig, forfatter og billedkunstner, anbefaler Anäis Nins dagbogsoplæsninger og filmen ’Harold and Maude’
Mette Davidsen-Nielsen anbefaler bogen ’Inside Out’ Demi Moores selvbiografi og bogen ’The covenance of water’ af Abraham Vergese
Lucia anbefaler ’Fishtank’ og Andrea Arnolds film (scene med mor datter)
Redaktion: Lucia Odoom og Sille Westphal
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Thomas Vinterbergs nye dramaserie ’Familier som vores’ er et klimakriseværk om, hvad der sker, når livet, som vi kender det, forandres fra den ene dag til den anden.
I tv-serien ser vi mest af alt, hvordan den øvre middelklasse takler deres nyfundne udsathed. I ugens ’Poptilllæg’ ser vi nærmere på det store Borgerservice-drama og diskuterer, om serien rammer skævt i sin skildring af et Danmark i opløsning, når det for eksempel er et hovedsageligt hvidt cast, eller om det er en perfekt skildring af det friværdis-Danmark, vi kender. Og kan man overhovedet laver værker om klimakrisen, der får mennesker til at reagere og handle?
Panel og anbefalinger:
Johannes Fogtmann: anmelder og kulturskribent på Weekendavisen. Anbefaler at se gammlet reality tv - fx ’Big Brother’ og ’Robinson’
Sargun Oshana: skuespiller og teaterinstruktør. Anbefaler at bestille/købe bogen ’Familien Hassan’, der snart udkommer på Politikens forlag.
Esther Michelsen Kjeldahl: klimaktivist og medstifter af ’Fossilfri fremtid’ og aktiv i den grønne ungdomsbevægelse siden 2018. Anbefaler at høre CV Jørgensens ’Sæsonen er slut’
Vært: Lucia Odoom anbefaler at se ’Mumitroldene’ på Youtube
Redaktion: Lucia Odoom og Sille Westphal
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Mørket er ankommet, og blæsten suser i håret. Det betyder, at det er cuffing season, hvor vi søger efter midlertidige romantiske relationer, vi kan pakke os ind i som et varmende uldtæppe, indtil foråret kommer. Er det en sæsonpræget ‘brug-og-smid-væk’-kultur? Og hvad stiller man op, hvis man befinder sig i spændingsfeltet mellem ensomhed og trang til selvisolation? I dette afsnit af ‘Poptillægget’ diskuterer vi den udbredte efterårstrend og taler om, hvor datingkulturen har bevæget sig hen. Og så giver panelet gode råd til, hvordan du kan tilgå de romantiske relationer – og dig selv – uden at skade dit hjerte.
PANEL
Johanne Bille, kulturredaktør på Søndag og forfatter. Anbefaling: Lyt til Mona Moroni.
Nina Ettrup, deltager i seneste sæson af ‘Gift ved første blik’. Anbefaling: Lyt til Harry Potter-lydbøger.
Morten Mortensen, deltager i seneste sæson af ‘Gift ved første blik’. Anbefaling: Tag til saunagus.
Vært: Lucia Odoom. Anbefaling: Læs ‘Playboy’ af Constance Drebré.
Redaktion: Lucia Odoom og Jonas Bach-Madsen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Bodyhorroren ’The Substance’ er en af årets mest omdiskuterede film og vandt prisen for bedste manuskript på Cannes-festivalen i år. I filmen, der nu har fået premiere i Danmark, spiller 61-årige Demi Moore hovedrollen som det fallerede fitnessikon Elizabeth Sparkle, der indgår en pagt med en højteknologisk djævel og lader sig indsprøjte med ‘The Substance’ for at forblive ung og relevant. I dette afsnit af ‘Poptillægget’ dykker vi ned i filmen og taler om vores kulturs ungdomsforherligelse, Ozempic, feministiske hævntogter og aldrende kvinders muligheder på film.
PANEL
Esben Weile Kjær, kunstner. Anbefaling: Se klips fra Anna Delveys medvirken i ‘Dancing With The Stars’.
Maja Malou Lyse, kunstner. Anbefaling: Lyt til podcasten ‘This Is Not A Beauty Podcast’.
Emma Rosenzweig, forfatter og filmskaber. Anbefaling: Se stumfilmen ‘Meshes of the Afternoon’ samt dyrk fastelavn som højtid.
Vært: Lucia Odoom. Anbefaling: Lyt til Nilüfer Yanya, MØs nye single og Tirzahs cover af ‘This Is How We Walk On The Moon’.
Redaktion: Lucia Odoom og Jonas Bach-Madsen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Efteråret er en kulturel begivenhed, der kalder på, at man hører en helt bestemt slags musik og ser en helt bestemt slags film. I denne uge genser vi den ukronede efterårsfavorit ‘You’ve Got Mail’, der udkom i 1998, da internetmodemmet larmede, og chatrummet var et nyt og pirrende sted. Men filmen handler også om alt fra kapitalisme og sorg til gentrificering og livets skilleveje. Vi taler om filmens klogskab, dens lange uldfrakker, og så hylder vi Meg Ryan, der er som indbegrebet af efterår.
PANEL
Johanne Bille, kulturredaktør på Søndag og forfatter. Anbefaling: Filmen ’The Center Will Not Hold’.
Benedikte Granvig, radiovært på P2. Anbefaling: Oplev operaen ’Figaros Bryllup’.
Ida Dybdahl, anmelder på Politiken. Anbefaling: Spis gåsebryst og se ‘Bridgerton’.
Vært: Lucia Odoom. Anbefaling: (Gen)se ’Gilmore Girls’.
Redaktion: Lucia Odoom og Jonas Bach-Madsen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Rørende var det da parrene skulle give deres endelig svar på om de ville gå hver til sit, eller forblive gift. I dette finaleafsnit om finaleafsnittet taler vi om, hvad denne sæson havde at byde på, hvor vi føler os ramt og hvor vi føler os trigget. Hvem har inspireret i deres modige forsøg ud i kærligheden?
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Næstsidste afsnit er løbet over vores skærme. Alle deltagerne udpakker deres bagage, og alt det der har ligget i kuffertene bliver bragt i spil. Hvordan udtrykker man hvad man har brug for, med alt det man har med i bagagen? Hvem tror vi siger ja til hinanden, igen, i næste uge?
Redaktion: Lucia Odoom, Eva Eistrup, Pernille Jensen, Sille Westphal
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Sommeren har langt om længe givet slip, og det er snart tid til at finde alpakaulden frem fra loftet. I denne uge af ’Poptillægget’ tager vi derfor rullekraven på og går ind i efteråret. Vi giver dig popkulturel polstring, uanset om du glæder dig til mørket eller frygter kulden, og dykker ned i film, bøger og musik, du kan putte dig under som et tæppe, mens bladene falder af træerne udenfor.
PANEL
Mads Axelsen, radiovært og kommunikationsansvarlig på Blaagaard Teater.
Sigrid Adamsson, anmelder på Politiken.
Vært: Felix Thorsen Katzenelson
Redaktion: Felix Thorsen Katzenelson og Jonas Bach-Madsen
POPTILLÆGGETS ANBEFALINGER TIL EFTERÅRET
Dette skal du læse:
‘Intermezzo’ af Sally Rooney
‘Vildmark’ af Lauren Groff
‘Blodbog’ af Kim de l’Horizon
‘Emily forever’ af Maria Navarro Skaranger
‘The Feminist’ af Tony Tulathimutte
‘Cosmos’ af Lucia Odoom
‘Åben Himmel’ af Jonas Eika
Dette skal du lytte til:
Afsnittet af ‘The Daily’ med Sally Rooney
Podcasten ‘Undskyld vi roder’
Clairos album ‘Charm’
Sibylle Baiers album ‘Colour Green’
Sangen ‘I mit efterår’ af Anne-Tina
Alles album ‘Hvis det er’
Pia Raugs album ‘Forår I Menneskenes Land’
Albummet ‘Memory’ af Ilinx
First Flush’ nye single
Mads Axelsens radioprogram ‘vær.her.nu’ på P6 Beat
Dette skal du se:
Dokumentaren ‘High and low’
When Harry Met Sally
Twin Peaks
Real Housewives of Salt Lake City
Filmen ’45 år’
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Vi er nået til afsnit seks, vi har to afsnit tilbage - og er nu officielt igennem kongeetapen.
Der er fællesudflugt med alt hvad det indebærer: gruppeterapi, akroyoga og håb, der smuldrer. Nogle vokser sig større og stærkere i fælleskabets fremkaldervæske, andre skrumper i mødet med de andre par.
GVFB-redaktion: Lucia Odoom, Eva Eistrup, Jonas Bach-Madsen, Kathrine Eggert Wadsholt og Sille Westphal
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Det vælter med sladderhistorier om alt fra de kendtes skilsmisser til utroskab. Og sladderen kalder på os som en ven med favnen fuld af fristelser. Men hvad er det ved sladder, der er så uimodståeligt et samlingspunkt? Det diskuterer vi i denne uges afsnit af ‘Poptillægget’. Vi dykker ned i sladderens idéhistorie, taler om sladderens kønnede slagside, og så dvæler vi ved, om vi lever i sladderens storhedstid - eller opbrudstid.
PANEL
Felix Thorsen Katzenelson, kulturjournalist og kritiker på Politiken. Anbefaling: Læs bogen ’En mindre detalje’ af Adania Shibli.
Nikita Klæstrup, popkulturekspert på Ekstra Bladet og vært på sladderpodcasten ’Bare mellem os’. Anbefaling: Se tv-serien ‘Kevin Can F**k Himself’ på Amazon Prime.
Bodil Skovgaard Nielsen, kulturjournalist og kritiker på Information. Anbefaling: Lyt til Bob Dylan-albummet ’Blood On The Tracks’.
Vært: Lucia Odoom. Anbefaling: Læs bogen ’Insula’ af Thomas Boberg.
Redaktion: Lucia Odoom og Jonas Bach-Madsen
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
I denne uge skal det handle om det magiske, men også ret umagiske, ved at flytte sammen.
De fire par er kommet hjem fra bryllupsrejse, det første euforiske støv har lagt sig, og nu skal de sige velkommen til hverdagen. Hvordan håndterer man for eksempel en delehund i en lillebitte lejlighed? Vil Neutral-vaskepulver og eget håndklæde stå i vejen for en kommende romance? Og kan en omgang padeltennis egentlig redde et allerede halvforlist forhold?
Redaktion: Lucia Odoom, Jonas Bach-Madsen, Sille Westphal og Kathrine Eggert Wadsholt.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Poptillægget er rykket ud af podcaststudiet og ind på kunstmuseet aRoS, hvor vi har inviteret to af tidens mest interessante danske kunstnere til en snak om det at skabe kunst i en tid, hvor vi konstant optræder for hinanden. Vi dykker ned i kunstens økonomiske udfordringer, den digitale gaze på kunsten, og så taler vi om de kunstnere, der inspirerer panellet.
PANEL
Klara Lopéz, kunstner. (Kunst)anbefaling: Kara Walkers værk ’Fortuna and the immortality garden (machine)’ på hendes Instagram @kara_walker_official
Sidsel Ana Welden Gajardo, kunstner og forfatter. (Kunst)anbefaling: Noah Kanbar’s skulpturelle værker på Instagram @noahks_ark
Vært: Lucia Odoom.
Redaktion: Lucia Odoom og Jonas Bach-Madsen
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Vi skal både på spion-museum og illusions-museum. Vi skal ha' røde kinder en morgenen, og vi skal kysse, men ikke dele ske.
I denne uge begynder folks særheder at trænge ekstra igennem, samtidig med at der bliver sat grænser.
Lyt med når vi diskuterer de forskellige par og snakker om, hvem vi tror på.
Redaktion: Lucia Odoom, Jonas Bach-Madsen og Sille Westphal
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Der er opstået kaotiske tilstande, efter at britpopgruppen Oasis annoncerede deres genopståen ovenpå 15 års pause. Billetterne til deres stadionturné er blevet revet væk, og nogle forsøger nu at videresælge dem for op imod 50.000 danske kroner. Selv om søskendebandet på dramatisk vis gik fra hinanden i 2009, kan det føles som om, at de aldrig helt har været væk, når man endnu en gang hører ’Wonderwall’ spillet på en spansk guitar rundt om et lejrbål. Derfor dykker vi i denne uge af Poptillægget ned i musikken og taler om, hvordan Oasis minder os om de eviggyldige ørehængeres kraft. Men vi skal også forbi dramaet, bakkenbarterne og arrogancen, der har præget forholdet mellem de to Gallagher-brødre. Til slut kårer vi sammen med Politikens læsere og Poptillæggets lyttere Oasis’ bedste oversete hit.
PANEL:
Lars Eriksen, kulturjournalist på Politiken. Anbefaling: Læs bogen ’Butter’ af Asako Yuzuki.
Pernille Jensen, kritiker ved Politiken. Anbefaling: Meld dig ind i surfklubben ved Amager Strand.
Simon Lund, musikredaktør på Politiken. Anbefaling: Dyk ned i den ’cancellede’ countrystjerne Morgan Wallen.
Vært: Lucia Odoom. Anbefaling: Lyt til Fontaines D.C.
Redaktion: Lucia Odoom, Jonas Bach-Madsen og Sille Westphal
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
’Gift ved første blik’ er tilbage med en ny sæson.
Derfor udkommer Poptillægget med et særafsnit hver uge under hele sæsonen, hvor vi diskuterer det aktuelle afsnit, analyserer arketyperne og taler om deres kærlighedssprog. I denne uge zoomer vi dog lidt ud, og undersøger hvorfor det egentlig føles så vigtigt at analysere og tale om. Måske fordi vi nu selv hele tiden kaster os ud i forbindelser til folk på skærm?
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
For to uger siden postede TikTok’eren Jools Lebron en video, hvor hun nævnte ordet ‘demure’. Sidenhen er internettet blevet lagt ned af demure-feberen, og alle fra Lindsay Lohan til J-Lo er hoppet med på bølgen og erklærer sig for ‘demure’ og ‘mindful’. I dette afsnit af ‘Poptillægget’ går vi ind i trenden og taler om, hvad vi egentlig skal forstå ved ‘demure’. Og så diskuterer vi, hvor længe internetbølger egentlig kan overleve, før vi bliver træt af dem - og om det er virksomheders iver efter at være med, der giver dem dødsstødet.
PANEL
Emma Holten, debattør og forfatter. Anbefaling: Se tennisserien ’Break Point’ på Netflix.
Felix Thorsen Katzenelson, kulturjournalist og anmelder på Politiken. Anbefaling: Lyt til Cecile Believes nye EP ’Tender The Spark’.
Marie Odbjerg, kunstner og vært på podcasten ’De sidste bohemer’. Anbefaling: (Gen)se ’Mad Men’.
Vært: Lucia Odoom. Anbefaling: Se serien ’Industry’ samt læs Emma Rosenzweigs nye roman ’Jeg giver alt væk’.
Redaktion: Lucia Odoom, Sille Westphal og Jonas Bach-Madsen
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
’Gift ved første blik’ er tilbage med en ny sæson. Derfor udkommer Poptillægget med et særafsnit hver uge under hele sæsonen, hvor vi diskuterer det aktuelle afsnit, analyserer arketyperne og taler om deres kærlighedssprog. Og så stiller vi spørgsmålene: Hvem er ugens hovedpersoner? Hvem er vi medforelskede i? Hvem skal have mere parterapi? Og hvem tror vi på?
PANEL
Eva Eistrup, kulturjournalist og anmelder på Politiken
Pernille Jensen, anmelder på Politiken
Vært: Lucia Odoom
Redaktion: Lucia Odoom, Jonas Bach-Madsen og Sille Westphal
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Vi taler sommerbesættelser i Poptillægget i denne uge. De dugfriske besættelser, der stadig gløder her i sensommeren. Læn jer tilbage mens vi hylder besættelserne i alt fra kolde drikke, hede bøger, romantiske besættelser og mærkelige popfænomener. Vi hører, hvad vores dejlige lyttere har været besatte af, og vi taler om de, der har ramt os selv.
Panel:
Stine Likodelle, manuskriptforfatter, har været besat af britisk tv - især ’Old People’s Home for 4 Year’.
Line Miller, Direktør på forlaget People’s, har været besat af Tim Waltz og demokraternes energi med endelig at have det sjovt.
Victor Skov Jeppesen, skribent på Dagbladet Information og Soundvenue, har været besat af ’loop’-knappen på Spotify og hør A.G Cook og Alphabeat på repeat.
Vært Lucia Odoom, har været besat af mennesker, især Julia Foxx.
Redaktion: Lucia Odoom, Sille Westphal og Jonas Bach-Madsen
See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Vis mere