Episoder
-
J.F. Willumsen (1863-1958) er en af Danmarks største og mest særprægede kunstnere nogensinde.
At kalde Willumsen for maler er en underdrivelse, for han var også billedhugger, grafiker, keramiker, arkitekt og fotograf. En af de største kunstneriske begavelser, Danmark har set, og med et stort internationalt udsyn. Willumsen var venner med van Goghs bror Theo og mødte Gauguin i Bretagne, Ja, Willumsen var faktisk med til at følge Gauguin til toget, da denne rejste til Tahiti for at finde det eksotiske liv og motivverden. Selv boede Willumsen i Sydfrankrig en stor del af sit liv.
På 3. sal på Frederiksborg hænger både hans farveeksplosive portræt af forlæggeren Gustav Philipsen og det sidste selvportræt, hvor den 92-årige kunstner har fanget essensen af sig selv i få, kraftfulde, ubønhørlige strøg.
Henrik Wivels nye store bog ‘Jeg er en anden’ er den første fuldstændige biografi om Willumsens mytomane selviscenesættelse, hans kunst og de tre stærke kvinder i hans liv. Hør Wivel fortælle i denne uges episode. -
Er verden et rationelt sted med rationelle mennesker, hvor alt er styret af fornuft? Eller er der et eller andet sted noget oversanseligt, magisk og underfuldt? Ting vi ikke kan forklare? Noget der er større end os selv?
Grundtvig skrev 1600 salmer og sange, hvoraf en del er blevet fælles eje og en grundsten i salmebogen. Særligt en af sangene er for børn. Han kaldte den selv en "barnesang".
Det er "Dejlig er den himmel blå", hvor han henvender sig direkte til børnene og taler til deres hjerter og fantasi. Og han taler til barnet i den voksne.Grundtvig var født i oplysningstiden, bare seks år før den franske revolution. 1700-tallets oplysningstænkere havde et syn på kristendommen som en religion for voksne, fornuftige, oplyste mennesker. Og et syn på verden og tilværelsen som et rationelt sted styret af fornuft - uden mirakler, fantastiske fænomener og fortryllelse.
Men begge dele var Grundtvig stærkt uenig i.Katrine Frøkjær Baunvig, professor, ph.d. og leder af Center for Grundtvigforskning fortæller i denne jule-episode om den tryllebindende Grundtvig, hans barnesang og hans forhold til jul. Hun har bl.a. skrevet om det i Grundtvig-bogen Den store mand, som udkom i 2022.
Sangen om Jesu fødsel og de hellige tre konger skrev Grundtvig i december 1810 under en psykisk og religiøs krise. Måske hjalp barnesangen også ham selv? -
Manglende episoder?
-
Natten mellem 16. og 17. december 1859 – altså for 165 år siden – brændte Frederiksborg, det smukke gamle slot og nationalklenodie.
Frederik 7. og hans hustru, lensgrevinde Danner, opholdt sig på slottet og havde tændt godt op i kaminerne i den kolde decembernat. Det blev slottets endeligt – dog genopstod det jo som Nationalhistorisk Museum takket være brygger J.C. Jacobsen.
Kongens kabinetssekretær Jens Peter Trap spillede en vigtig rolle under branden og fik organiseret, at 300 malerier fra den store samling blev reddet ud af det brændende slot.
Derudover er hans efternavn kendt endnu i dag, fordi det store værk om Danmark, som han grundlagde, nu efterhånden er kommet i 6 udgaver. TRAP DANMARK.
Chefredaktøren for 6. udgave, og nu bestyrelsesformand for lex.dk, Niels Elers Koch er gæst i denne episode, hvor vi fortæller om kongens kabinetssekretær, slottets brand og det enestående bogværk, som intet andet land i verden har magen til. -
Kan man afstøbe et menneske og fastholde dets sande karakter?
Er det i den afstøbte maske, at selve hemmeligheden om et menneske sidder?
Det mente tandlægen Holger Winther, som afstøbte sine patienter, når de sad i tandlægestolen.
Historien om den maskebesatte tandlæge endte med to selvmord og et mord. Journalisten Poul Pilgaard Johnsen har fortalt den i bogen Tandlægens masker. Han fortæller den også i denne uges episode af vores podcast PORTRÆT.Frederiksborg viser i øjeblikket den sanselige udstilling FORGLEM MIG EJ om erindring og længsel. Der er voksfigurer og voksmasker af døde prinser og prinsesser, hårlokker fra berømtheder som Thorvaldsen og Frederik 6., samtidskunst om tab, erindring og forandring.
Og så er der Frederiksborgs store samling af livsmasker og dødsmasker. Blandt andet maskerne fra den mystiske tandlæge Holger Winther. -
Efter to afsnit om Valdemar Sejr må det være passende også at høre om hans eftermæle i 1800-tallet, i Guldalderens Danmark.
Salmedigteren B.S. Ingemann skrev fra 1826 en lang række historiske romaner, og den første af dem var netop Valdemar Seier.
Frederiksborgs Forskningschef Lone Kølle Martinsen elsker Ingemann og har forsket grundigt i ham og hans historiske romaner. Man påstår, at Ingemann var upolitisk - men ingen konge eller politiker har måske formet 1800-tallets ideer om Danmark mere end han! -
Sild, blod og salt var grundlaget for Valdemar Sejrs imperium. Sild var havets sølv og 1200-tallets store økonomiske ressource. Derfor var det også vigtigt at herske rundt om Østersøen, og det gjorde Valdemar 2., langt senere kendt som Valdemar Sejr.
Efter den store biografi om Valdemar den Store har middelalderhistorikeren Lars Kjær nu udgivet en lige så fængende biografi om hans søn, VALDEMAR SEJR - Imperiebyggeren.
Den ser vi på i to episoder af PORTRÆT, hvoraf denne er den sidste.
Det er historien om et flerkulturelt dansk imperium med riddere, stormænd, digtere og håndværkere fra alle verdenshjørner. Danskere og tyskere, folk fra Rügen og Pommern, norske og svenske stormænd, engelske guldsmede og islandske skjalde. En dronning fra Bøhmen og én fra Portugal. I Valdemars egen selvforståelse var det danske imperium en moderne, nordisk pendant til Romerriget. -
Dannebrog kom ned fra himlen og sikrede danskerne en dramatisk sejr i Estland i 1219. Guddommelig indgriben! Og Valdemar, den danske konge, blev senere kendt som netop Valdemar Sejr!
Det er hans skjold med løver og hjerter, vi kan se i vores pas. Det er ordene fra hans Jyske Lov, der står på vores rådhuse og domhuse rundt omkring: ”Med lov skal man land bygge”. Og det er i hans regeringstid, at Saxo Grammaticus er med til at skabe historien om Danmark og forme danskernes identitet.
Efter den store biografi om Valdemar den Store har middelalderhistorikeren Lars Kjær nu udgivet en lige så fængende biografi om hans søn, VALDEMAR SEJR – Imperiebyggeren.
Den ser vi på i to episoder af PORTRÆT – i dag og i næste uge. -
Frederiksborg er et modemuseum! Det siger modeforskeren Maria Mackinney.
Vores portrætter spænder jo over næsten 600 år, og når man går gennem museet, kommer man også igennem næsten 600 års modehistorie.
Mode er både smuk og tåbelig, siger Maria Mackinney. Det kan virke, som om den ikke giver mening – men det gør den både økonomisk, socialt og psykologisk. Mode er også en måde at skabe samfund på. At skabe identitet – samtidig med, at man prøver at passe ind i flokken.Vi ser på portrætter af bl.a. Christian 4. og Kirsten Munk fra omkring 1610-20, af vinhandler Gamborg og hans familie fra 1668, og af den overdådige hertugfamilie af Pløn fra 1759.
Velkommen til Frederiksborg i rollen som modemuseum! -
Liv og død, længsel, erindring.
Hvordan mindes vi dem, vi har mistet? Hvordan sætter vi tiden i stå?
Den nye særudstilling Forglem mig ej på Frederiksborg er et sanseligt møde mellem livs- og dødsmasker – voksfigurer, lokker af hår – og samtidskunst om savn, krop og tiden der går.
Afstøbninger af kendte danskeres ansigter med hver en rynke, hver en øjenvippe. Tættere på fortidens mennesker kommer vi måske ikke.
Karen Blixen, Johannes V. Jensen, Bertel Thorvaldsen, Thorvald Stauning og Bodil Kjer lod deres ansigter afstøbe i levende live. Andre, som Holger Drachmann, H.C. Ørsted, Jeppe Aakjær, Herman Bang og Anne Marie Carl Nielsen, blev afstøbt som nyligt afdøde.
Vinterens store udstilling på Frederiksborg viser vores store samling af livs- og dødsmasker sammen med andre måder at mindes på og fastholde erindringen om dem, vi har mistet.
Lokker af hår blev i 1800-tallet betragtet som dyrebare minder, ofte vævet ind i smykker eller amuletter. Hår fra Kamma Rahbek, Frederik 6. og brygger J.C. Jacobsen kan ses på udstillingen.
Samtidskunstneren Dan Stockholm bearbejdede tabet af sin far med en fysisk manifestation af sin sorg og erindringsproces. Han berørte hver en mursten i faderens hus og har fanget sine håndaftryk som fossiler i sten.
Og med en afstøbning af sin gravide mave i 1969 fastholdt kunstneren Kirsten Justesen et livsstadie og insisterede på at lade moderskabet fylde i rummet.
Du kan også møde Christian 6. som voksdukke sammen med dødsmasker og en voksdukke af små døde prinser og prinsesser, sirligt klippede papirsilhuetter, tegninger af afdøde og malerier af de døde på lit de parade. Det handler om liv, død, længsel og erindring.
Medvirkende i denne episode er udstillingens kurator, museumsinspektør Lejla Mrgan. -
I 1719 blev mystikeren, lægen og alkymisten Johann Konrad Dippel idømt livsvarigt fængsel og ført til Hammershus på Bornholm. Her satte Frederik 4. ham til at lave guld i fængslet – og øens beboere var lykkelige over, at der endelig var kommet en ordentlig læge til Bornholm. Så pludselig var der både guldværksted og lægekonsultation på Hammershus.
Dippel bliver også interesseret i det berømte Guldhorn fundet i 1639, og i de små guldgubber, der bliver fundet på Bornholm. Han er overbevist om, at begge dele må komme fra Ægypten som del af en hemmelig undergrunds-religion.
An Alchemist in Chains hedder den internationale udgave af Frederik Stjernfelts bog, som lige er udkommet på forlaget De Gruyter i Berlin. Alkymist i lænker hedder den danske udgave, som kom sidste år på Gyldendal.Det er en historie om modernitetens fødsel og ytringsfrihedens grænser. Om alkymi, guld og de vises sten.
Her er det sidste afsnit af to om den flittige, kantede og kværulantiske Dippel – en kompromisløs intellektuel, der betalte en høj pris for sine tanker.
Medvirkende: professor, dr.phil. Frederik Stjernfelt. -
Bogbrænding på torvet i Altona. I 1719 blev mystikeren og alkymisten Johann Konrad Dippel dømt i en opsigtsvækkende sag i det danske riges næststørste by.
Hans bøger og skrifter blev brændt på bålet, og selv blev han dømt til livsvarigt fængsel og ført til Hammershus på Bornholm.
An Alchemist in Chains hedder den internationale udgave af Frederik Stjernfelts bog, som lige er udkommet på forlaget De Gruyter i Berlin. Alkymist i lænker hedder den danske udgave, som kom sidste år på Gyldendal.Det er en historie om en stor europæisk intellektuel, der røg uklar med den danske stat og kom i dansk fængsel.
En sag om ærekrænkelse, der blev til en sag om blasfemi.
En historie om modernitetens fødsel og ytringsfrihedens grænser. Om alkymi, guld og de vises sten.
Her er det første afsnit af to om den flittige, kantede og kværulantiske Dippel – en kompromisløs intellektuel, der betalte en høj pris for sine tanker.
Medvirkende: professor, dr.phil. Frederik Stjernfelt. -
"Vi er alle sammen født nøgne. Resten er drag."
Sådan siger - og synger - den amerikanske tv-kendis, skuespiller og sanger RuPaul.
”Jeg civiliserer mig om morgenen”, skriver Kirsten Hammann tilsvarende i et digt. Vi rejser os op. Går på to ben. Tager tøj på. Vi er jo ikke aber.
Vi civiliserer os selv hver eneste morgen. Og iscenesætter os selv.
Vi sætter vores hår, vælger vores tøj med omhu. Tager kostume på – forklæder os som civiliserede mennesker. Viser, hvem vi er – hvem vi gerne vil være – hvordan vi gerne vil ses.
På samme måde er portrættet iscenesættelse. Den ultimative iscenesættelse.
Det er også en meget konfronterende kunstform, hvor vi står ansigt til ansigt med et andet menneske.
En ny, gigantisk bog om DANSK PORTRÆTKUNST er lige udkommet. Den er på 650 sider og vejer 3½ kilo. Den er skrevet af kunsthistorikeren Thyge Christian Fønss-Lundberg, som har kastet kræfter og kærlighed i arbejdet i årevis.
Der er ikke mange, der elsker portrættet højere end han. Det skulle da lige være Frederiksborg, hjemsted for det nationale portrætgalleri.
I denne episode går vi på opdagelse i nogle af Frederiksborgs allerbedste og smukkeste portrætter. -
I næste uge vil hele verdens øjne være rettet mod Stockholm (og mod Oslo, næste fredag). Det er den store NOBEL-UGE, hvor årets Nobelpriser offentliggøres.
Mandag den 7. oktober får vi at vide, hvem der får Nobelprisen i fysiologi eller medicin, tirsdag den 8. oktober offentliggøres fysik, onsdag 9. oktober kemi, torsdag 10. oktober litteratur, fredag 11. oktober fredsprisen. Mandag den 14. oktober desuden den svenske nationalbanks mindepris for Nobel i økonomisk videnskab.Med hele ti videnskabelige Nobelpriser ligger Danmark højt på den internationale rangliste, og fra lægen Niels Finsen i 1903 til kemikeren Morten Meldal i 2022 går der en lige linje, hvad angår excellent videnskab og samfundsengagement.
De danske prismodtagere har alle markeret sig som formidable forskere med ønsket om at skabe en bedre verden med ny og nyttig viden. Samtidig har de brugt prisen til at sende et klart budskab fra forskningens frontlinje til magthaverne om vigtigheden af offentlig investering i forskning af den højeste kvalitet.
Og ja, så er de alle sammen mænd. Ikke én dansk kvinde har modtaget Nobelprisen på noget som helst felt, heller ikke litteratur. Og da Fredrik Bajer fik fredsprisen i 1908, var det uden sin hustru Matilde, som nok havde fortjent den sammen med ham.Kristian Hvidtfelt Nielsen er lektor på Aarhus Universitet i videnskabshistorie og fortæller i denne episode om de danske videnskabelige Nobelpriser med afsæt i Niels Finsen, Niels Bohr og de andre, som vi kan se afspejlet i Frederiksborgs store samling på 3. sal.
-
Hør om Europas fineste heste, om indavl og dødfødte føl, om rytterstatuen på Amalienborg Slotsplads, lidt om Struensee og Caroline Mathilde – og om hesteavlen som en kæmpestor arbejdsplads, der kom til at præge hele Nordsjælland.
Frederiksborg er unikt blandt danske slotte af rigtig mange grunde - bl.a. har vi lagt navn til vores helt egen hesterace, Frederiksborghesten.
Frederik 2. blev konge i 1559 og etablerede omgående kongeligt stutteri ved Esrum Kloster. Det rykkede senere 15 km sydpå til Frederiksborg, og i 1700-tallet blev Frederiksborghesten en af Europas fineste hesteracer.
Frederiksborgeren er Danmarks ældste nationale hesterace og blev fremavlet med forbillede i de ædle og elegante spanske heste. Ud over at være kongernes jagthest blev den også senere udviklet til køre- og trækhest i landbruget. Så sent som 1950 var der stadig 400.000 heste i dansk landbrug!
I denne episode fortæller Anders Kring Mortensen fra Nationalpark Kongernes Nordsjælland og Olene Bergman fra De Kongelige Stalde på Christiansborg om vores helt egen hest: FREDERIKSBORGHESTEN.Søndag den 29. september afholdes desuden “Kongernes Jagt” på Esrum Kloster. Der er bl.a. jagtridning, hvor næsten 100 ryttere i røde jakker rider gennem Gribskov med 35 spring og forhindringer.
-
Vi besøger maleren Jonas Barlyng i hans atelier den dag, hvor han skal lægge de allersidste strøg på Pia Kjærsgaards portræt – nemlig halssmykket, den lille marguerit, som har manglet indtil nu. Maler og model fortæller om arbejdet og den gensidige tillid, og Pia Kjærsgaard om, hvordan hun gerne vil huskes.
Pia Kjærsgaard har været medlem af Folketinget i 40 år. Hun er partistifter og var i mange år partiformand. Hun var den første kvinde, der blev formand for Folketinget, og er uden konkurrence det nuværende medlem, der har siddet i tinget længst.
Få har præget dansk politik så gennemgribende i de sidste to årtier, som hun har.
Pia Kjærsgaard indgår nu i portrætsamlingen på Frederiksborg.
Maleren Jonas Barlyng har portrætteret hende i olie på lærred, og maleriet hænger nu på museets 3. sal, der fortæller om landets historie og udvikling fra år 1900 til i dag. -
Denne uges episode handler om komponisten C.E.F. Weyse. Et menneske i Danmark på tærsklen mellem 1700- og 1800-tallet. En kunstner, der skulle navigere under enevælden. En holstener, der kom til København fra Altona og blev del af et kosmopolitisk musikmiljø. Det danske svar på wienerklassikken – en ”københavnerklassik”.
Og komponisten bag Ingemanns elskede morgen- og aftensange.
Christoph Ernst Friedrich Weyse blev født i 1774; han fylder altså 250 i år og bliver fejret med koncerter og en ny biografi. Han døde i 1842, syv år før Danmark fik sin frie grundlov.
”Musiker under enevælden” er undertitlen på Jens Hesselagers helt nye biografi om Weyse.
Jens Hesselager er lektor i musikvidenskab ved Københavns Universitet og er ugens gæst i vores podcast PORTRÆT. Vært er portrætsamlingens redaktør Tore Leifer. -
Golden Days-festivalen, som åbner i dag, handler i år om ARBEJDE.
Vi arbejder for at leve – men nogen lever også for at arbejde. Arbejde er en del af vores identitet, vores selvfortælling og selvforståelse.
Sådan var det også i Guldalderen, hvor borgerskabets mænd og kvinder arbejdede sig fremad og opad – og lod sig male af portrætmesteren C.A. Jensen.
Udstillingen på Frederiksborg varer et par uger endnu – og vi er del af Golden Days-festivalen med en talk her på slottet på søndag og en såkaldt ”udforsk” – en særlig omvisning – søndagen efter.
I dagens episode går portrætsamlingens redaktør Tore Leifer på arbejde i C.A. Jensen-udstillingen sammen med Frederiksborgs forskningschef Lone Kølle Martinsen. -
Så er vi nået til podcast-episode nr. 75!
Den handler om vores samling fra år 1900 til i dag.
Vi har nemlig kastet nye øjne på vores samling af den nyere kunst og justeret vores ophængning af værker på 3. sal. Med justeringen giver vi på 3. sal et mere dynamisk og nuanceret indblik i de nyere Danmarkshistorier.
71 værker, hvoraf størstedelen aldrig har været udstillet, er hentet på museets magasiner. Seks værker er helt nye i samlingen. Dem har vi erhvervet frem mod justeringen.
Redaktør Tore Leifer har været med til at forme den nye 3. sal og dykker i denne episode ned i nogle af de nye værker og tanker sammen med museets samlings- og udstillingschef Mette Houlberg Rung.
Justeringen rummer blandt andet en øget repræsentation af kvindelige kunstnere og kvindelige portrætterede, og som det allernyeste Niels Pugholms ’Coronakrukker’ (omtalt i episode 66), som er med til at fortælle om den allernyeste Danmarks- og verdenshistorie.
Men der hænger stadig de kendte og elskede mesterværker af bl.a. P.S. Krøyer, Michael Ancher og Anna Ancher. -
“About people, for people” lyder det nye motto for National Portrait Gallery. Et museum om mennesker for mennesker.
National Portrait Gallery i London åbnede i 1856 som det første museum i verden, der var helliget portrætter. Det er stadig verdens vel nok fineste portrætgalleri, alle portrætgalleriers moder – og på den måde søstermuseum til os på Frederiksborg.
National Portrait Gallery (eller bare NPG) genåbnede sidste sommer efter tre års ombygning og omhængning, hvor museet var helt lukket. Det kostede 41 millioner pund – mere end 360 millioner kroner.
Det var også anledning til at tænke over spørgsmål som: Hvad er et (godt) portræt? Hvem er det, der hænger på vores vægge? Hvad er det for nogle historier, vi fortæller om vores land og de mennesker, der har skabt det? Hvem er det, vi viser det hele for – hvordan kan publikum bruge det, vi gør?
Det er spørgsmål, ethvert nationalhistorisk museum og portrætgalleri må stille sig – også Frederiksborg.
Frederiksborgs portrætredaktør Tore Leifer besøgte tidligere på året to af vores kolleger på National Portrait Gallery, nemlig Dr Sarah Moulden, Senior Curator of 19th-Century Collections og Dr Charlotte Bolland, Senior Curator of Research and 16th-Century Collections. -
“Født af hverdagen” kalder Glyptoteket og Faaborg Museum deres fælles store Kai Nielsen-udstilling, som kan ses til begyndelsen af januar 2025.
På den nyophængte 3. sal på Frederiksborg har vi et skønt portræt af den populære billedhugger, ung og nysgerrig og med en stor, gul påskelilje i knaphullet. Det er den norske maler Arne Lofthus, der har portrætteret ham i 1915 – i så usædvanlige materialer som fresko og gips. Det er, som om maleren møder billedhuggeren i et materiale fælles for dem, nemlig mineraler – i stedet for det normale olie på lærred.
Vi har besøgt vores søstermuseum Ny Carlsberg Glyptotek for at høre mere om Kai Nielsen, som blandt meget andet har udsmykket Blågårds Plads i København, skabt Aarhuspigen (1920) i Rådhusparken, Aarhus og Vandmoderen (1919-20) på Glyptoteket. En stor fornyer, som satte et betydeligt aftryk på dansk skulpturkunst. Hans værker karakteriseres typisk af store, nøgne menneskekroppe, der svinger og vrider om sig selv. I hans samtid vakte skulpturerne ofte stor opmærksomhed og forargelse, f.eks. Ymerbrønden (1912-13) på torvet i Faaborg.
Samtidig kom hans kunst ud i mange danske hjem, nemlig de små figurer og statuetter, han formgav for Bing & Grøndahl, Kähler og Dansk Kunsthandel.
Medvirkende i denne uge er de to museumsinspektører, som er kuratorer på den store, fælles udstilling: Sofie Olesdatter Bastiansen fra Faaborg Museum og Anna Manly fra Ny Carlsberg Glyptotek. - Vis mere
